Gå til hovedindhold
Du er her:

2021-11-03: Høring - Forslag til lokalplan 241 for Sorgenfrigaards Villakvarter

Kommunalbestyrelsen vedtog den 7. oktober 2021 at fremlægge forslag til lokalplan 241 for Sorgenfrigaards Villakvarter og Kommuneplantillæg 1/2021 i offentlig høring. Kommunen afholder borgermøde om lokalplanforslaget 

Fornyet høring af lokalplanforslag 241 for Sorgenfrigaards Villakvarter

På baggrund af høringssvar har Byplanudvalget besluttet af udsende rettelser til lokalplanforslaget i en fornyet, kortere høring. Klik her for at læse følgebrevet til fornyet høring - pdf ikke webtilgængelig

Offentliggjort den 3. november 2021.

Lokalplanforslaget omfatter villaerne i Sorgenfrigaards Villakvarter samt Fuglevadsvej 47 – 49 (Lykkens Gave) og fastsætter bestemmelser for områdets anvendelse, bebyggelse, udstykning, hegning og bevaring. Formålet med forslaget til kommuneplantillægget er at skabe overensstemmelse mellem kommuneplanens rammer og lokalplanens bestemmelser om etageantal samt anvendelsen af Fuglevadsvej 47 - 49. 

Offentlig høring

Den offentlige høring løber fra den 3. november 2021 til den 11. januar 2022.

Alle har ret til at komme med høringssvar til planforslagene. Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling. Kommunen gør opmærksom på, at indholdet af alle høringssvar bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside med afsenders navn, adresse og resume af høringssvaret. Send en mail til lokalplan241@ltk.dk eller skriv til kommunalbestyrelsen, Toftebæksvej 12, 2800 Kgs. Lyngby.

Borgermøde

Lyngby-Taarbæk Kommune afholder borgermøde om lokalplanforslag 241 for Sorgenfrigaards Villakvarter onsdag den 8. December kl. 19 - 21 i Lyngby Idrætsby, Lundtoftevej 53A, mødelokale 1. 

På mødet kan du høre mere og stille uddybende spørgsmål til forslaget. 

OBS. På baggrund af de skærpede Covid-19 restriktioner opfordrer vi til, at du har et gyldigt coronapas. Hvis du føler dig syg, bør du lade dig teste eller blive hjemme. 

Servitutter

Lokalplanforslaget indeholder en omfattende liste over servitutter, der enten helt eller delvist aflyses. Det er muligt at rekvirere ønskede servitutter ved at skrive en mail til lokalplan241@ltk.dk eller ved at ringe til 45 97 36 11.

Retsvirkninger

Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget, gælder de midlertidige retsvirkninger. De midlertidige retsvirkninger kan dog højst gælde et år fra denne offentliggørelse. 

Når kommuneplantillægget er endeligt vedtaget, kan kommunalbestyrelsen hindre forhold, der er i strid med rammerne eller kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, jf. planlovens § 12 stk. 2 og 3.

Miljøvurdering

Kommunalbestyrelsen vurderer i henhold til miljøvurderingsloven § 10, at en gennemførelse af planerne ikke vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning. Der udarbejdes derfor ikke en miljørapport. Du kan læse mere om lov om miljøvurdering af planer, programmer og af konkrete projekter (VVM) her.

Hvis du ønsker at klage

Læs en vejledning til klagemulighederne her.
 

Supplerende materiale

  • Referat af borgermøde om lokalplanforslag 241 den 8. december 2021

    LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
    Center for Udvikling, Plan og Byggesag, Plan og Erhverv

    Journalnr. ..... :01.02.05-P16-7-12

    Dato ............ :09-12-2021
    Ref. ............. :elw

    R E F E R A T
    Af borgermøde om Lokalplanforslag 241 for Sorgenfrigaards Villakvarter
    onsdag den 8. december 2021

    Lyngby-Taarbæk Kommune havde indbudt til borgermøde den 8. december 2021 om Lokalplanforslag 241 for Sorgenfrigaards Villakvarter. Mødet blev afholdt i Lyngby Idrætsby, og der var fremmødt ca. 50 borgere.

    Fra Lyngby-Taarbæk Kommune deltog næstformand for Byplanudvalget John Tefke (C), udvalgsmedlem Martin Vendel Nielsen (C), direktør Kasper Graa Wulff, centerchef Sidsel Poulsen, kontorchef Tina Koch Ritter, afdelingsleder Anna Thun, seniorjurist Jacob Lundgaard og byplanarkitekt Eva-Louisa Wenzel (referent).

    Mødet blev åbnet af John Tefke, hvorefter byplanarkitekt Eva-Louisa Wenzel gennemgik lokalplanforslagets indhold. Efter dette blev der åbnet for spørgsmål og diskussion af planen. De væsentligste emner i debatten vil herunder blive refereret emnevis.

    Byggelinjer mod vej

    Der var flere bemærkninger til de foreslåede byggelinjer på 4 m mod vej (2,5 m for de mindste veje). De 4 m er en stramning i forhold til gældende servitut i det den siger 6 alen, der svarer til 3,76 m. Der blev gjort opmærksom på, at terrænforskelle betyder, at mange beboere ikke kan trække sin garage / carport 4 m tilbage på grunden. Der er desuden gennem tiden givet mange dispensationer til placering tættere på vejskel, hvorfor reguleringen ikke virker gennemtænkt og som en unødig restriktion, som også forskelsbehandler beboerne.

    Derudover virker den eksisterende vejbyggelinje på Sorgenfrigaardsvej unødig. Kan den ikke reduceres på det stykke, der omfatter villakvarteret?

    Byggelinjerne er lagt ud fra et ønske om at sikre plads til begrønning mod vejen, som kan være med til at understøtte kommunens ønske om grønne vejbilleder. Dette betyder både en fastholdelse af kommunens bevaringsværdier og i sidste ende, at området har en større økonomisk værdi, der også kommer grundejerne til gode.

    Der er de seneste år fastsat byggelinjer på 5 m i mange af kommunens villaområder. På de mindste lokale veje, er linjen reduceret til 2,5 m. Det vil nu være kommunen som administrerer byggelinjerne og ikke grundejerforeningens bestyrelse.

    Forvaltningen opfordrede til, at man skriver et høringssvar om problematikken, så kommunen kan vurdere, om der skal foretages ændringer af lokalplanens bestemmelser. Det blev desuden oplyst, at der helt generelt er mulighed for at søge om dispensationer, da det ofte ikke er muligt at fastsætte lokalplanbestemmelser, der kan dække alle ejendomme lige præcist.

    Med hensyn til vejbyggelinjen på Sorgenfrigaardsvej er det som udgangspunkt kommunens ønske at fastholde dem af hensyn til at kunne foretage vejreguleringer i fremtiden. Hvis vejbyggelinjerne ikke fastholdes, vil kommunen i stedet skulle ekspropriere, hvilket er bekosteligt. I dette tilfælde er der dog ingen planer om at udvide vejen netop her.

    Omfang og udseende af carporte og garager

    Lokalplanforslagets bestemmelse om at disse bygninger ikke må være højere end 3 m betyder, at grundejerne typisk vil opføre flade bygninger, som ikke passer ind i områdets karakter. Det er flottere og mere typisk for området at have garager / carporte med tagrejsning og tagsten. Kan kommunen ikke lave nogle bestemmelser for, hvordan garager og carporte kan laves, så de passer ind i det helt særlige miljø og eksisterende arkitektur?

    Bestemmelsen om en maksimal højde på 3 m er lavet, fordi der er set eksempler på endog meget store garager i området, hvor man kan være i tvivl om, hvad der er bolig, og hvad der er garage. Selvom der er mange store og ældre villaer i området, kommer der stadig nye villaer til, som har en anden arkitektur. Det er derfor vanskeligt at skrive bestemmelser, som kan dække alle stilarter. Men kommunen vil selvfølgelig se på problemstillingen i forbindelse med høringssvarene.

    Tilbygninger til bevaringsværdige bygninger

    Hvorfor er det ikke muligt at bygge til på bagsiden af de bevaringsværdige bygninger? Det kan jo ikke ses fra vejen?

    Lokalplanforslaget giver ikke mulighed for at de (næsten) ens villaer på Caroline Amalie Vej 42B, 50, 70 og 74 kan bygge til, da det er kommunens vurdering, at de er af så høj bevaringsværdi (værdi 2), at de bør sikres intakte hele vejen rundt. Hvis man har et forslag til, hvordan dette kan gøres uden at bevaringsværdien reduceres, vil kommunen selvfølgelig se på det.

    Bevaringsværdige træer

    Hvordan vil kommunen udpege ”strøg” af beplantning? Og hvilke sanktionsmuligheder har kommunen, hvis en grundejer fælder et bevaringsværdigt træ?

    Det er en vurdering, hvordan man i en lokalplan skal markere en sammenhængende beplantning – et strøg. Det kommer an på beplantningens karakter. Hvis der er tale om fritstående træer vil hvert enkelt blive markeret, som det er tilfældet på lokalplanens kortbilag 3. Tæt bevoksning skal måske markeres som et sammenhængende areal.

    Hvis en grundejer fælder et træ uden at have fået har fået dispensation vil kommunen stille krav om genplantning af et nyt af passende størrelse. I den forbindelse vil man se på, om erstatningstræet skal være af samme sort og med præcis samme placering. Hvis grundejer ikke planter et nyt træ, vil kommunen give grundejer påbud om det, og hvis det heller ikke nytter, vil sagen ende hos politiet.

    Vil man skulle lave noget om på sin ejendom, så det overholder lokalplanen?

    Hvordan skal man forholde sig, hvis man har en ejendom, hvor der er forhold, som ikke passer med den endelige lokalplan? F.eks. hvis man har flere etager end lokalplanen fastsætter. Eller hvis garagen ligger tættere på skel end de 4 m?

    Forhold, som var lovlige inden denne lokalplan bliver endeligt vedtaget vil stadig være lovlige. Det er kun, hvis man skal ud og bygge noget nyt, at man skal overholde lokalplanen. Dvs. at hvis man f.eks. har en garage tæt på vejskel, så kan man vedligeholde den uanset lokalplanens bestemmelser. Hvis man fjerner garagen og vil opføre en ny, skal man overholde lokalplanens byggelinje på 4 m. Alternativt søge om dispensation.

    Genbrugsbeholdere på fortov

    Kan man ikke skrive noget i lokalplanen, som hindrer at der står genbrugsbeholdere på fortovet og spærrer for færdsel?

    Lokalplanen kan desværre ikke regulere disse forhold. Genbrugsbeholdere skal stå inde på privat grund og kun være på fortovet, når de skal tømmes. Der er selvfølgelig eksempler på, at ikke alle husker at rulle dem ind på grunden bagefter. I det tilfælde må man kontakte kommunens Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed – trafikmobilitet@ltk.dk - der kan tage kontakt til den pågældende grundejer.

    Lysgener fra nabo

    Kan man ikke regulere lys fra naboerne, da der er oplevelse af generende lys fra nabo?

    Det er vanskeligt at regulere dette på den enkelte matrikel. Men kommunen har mulighed for at skride ind ved hjælp af miljølovgivningens regler. Hvis man er generet af lys, støj eller støv fra en nabo må man kontakte kommunens Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed - trafikmiljoebaeredygtighed@ltk.dk – der kan tage kontakt til den pågældende ejer.

    Hvordan er varmeplanlægningen for Sorgenfrigaards Villakvarter?

    Lokalplanen siger, at området er udlagt til naturgas. Men hvad med fjernvarme?

    Lokalplanen beskriver i ”Forhold til anden planlægning” de aktuelle planer, der er for området. Varmeplanen opdateres jævnligt, så man skal holde sig ajour i den konkrete varmeplan. Lokalplanen regulerer ikke varmeplanlægningen. Kommunen vil inden for nærmeste fremtid gå i gang med en strategisk varmeplanlægning. Sorgenfrigaards Villakvarter ligger ikke i første række til udrulning af fjernvarme, i det der er andre områder i kommunen, hvor det er mere rentabelt på nuværende tidspunkt. Kommunen kan derfor hverken garantere eller udelukke at villakvarteret får fjernvarme inden for en overskuelig årrække.

    Lykkens Gave

    Hvor meget må man bygge på Lykkens Gave og hvor?

    Størstedelen af ejendommen er omfattet af fredning og naturbeskyttelse, så der er kun mulighed for at erstatte den eksisterende nordlige bygning med nyt byggeri. Der er derfor lagt et byggefelt ind, som man kan bygge inden for (lokalplanforslagets bilag 5). En ny bygning må ikke være højere end kippen / tagryggen på den bevaringsværdige villa.

    Hvor meget sælges fra? Hvorfor beholder kommunen ikke parkarealet, så borgerne kan være sikre på at parken består og fremstår velplejet?

    Der er endnu ikke lavet et udbud af ejendommen, så der er ikke taget stilling til omfanget af salget. Lokalplanen fastsætter at der skal være offentlig adgang til mindst 4.500 m2 af ejendommen, ligesom det offentligt tilgængelige areal ikke må indhegnes. Et kommende udbud vil tage højde for lokalplanens bestemmelser. Der ses flere eksempler på privatejerede arealer i kommunen, hvor der er offentlig adgang. Lokalplaner kan ikke fastsætte ejerforhold.

    Kan de omkringboende grundejere ikke blive inddraget i kommende projekt for Lykkens Gave? Der jo tale om et helt særligt sted, der bør bevares af hensyn til både arkitektur og landskab.

    Denne lokalplan forsøger at fastsætte bestemmelser, som skal sikre arkitekturen og landskabet på ejendommen, og disse bestemmelser er nu i offentlig høring, så borgerne kan bidrage med bemærkninger og forslag til eventuelle ændringer mv. Hvis et kommende projekt overholder lokalplanens bestemmelser, er det ikke kommunens procedure at foretage yderligere høringer. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at fremme et projekt, som afviger væsentligt fra lokalplanens bestemmelser, vil der sandsynligvis skulle lave en lokalplan alene for Lykkens Gave, og den lokalplan vil også skulle i offentlig høring.

    Er der taget hensyn til ejendommens stationsnærhed?

    Nærumbanens stationer kan desværre ikke bruges til stationsnærhedsprincipperne, så parkeringsnormen kan ikke reduceres. Det vil derfor være kommuneplanens generelle parkeringsnormer, der anvendes til Lykkens Gave alt efter anvendelse. I forbindelse med et konkret projekt vil kommunens vejafdeling desuden kræve en bedre placering af parkeringspladserne af hensyn til trafiksikkerheden.

    Kommer der til at ske noget med de naturbeskyttelseslinjer, der er i området?

    Nej, det er de samme beskyttelseslinjer, der gælder efter lokalplanens vedtagelse. Man kan se beskyttelseslinjerne på www.arealinfo.dk

    Gør det nogen forskel at skrive et høringssvar?

    Er der mulighed for at få ændret noget i lokalplanen, eller har politikerne alligevel lagt sig fast på dens indhold, så det ikke nytter at skrive ind?

    Kommunen lytter altid til høringssvarene og tager også tit ud og ser på områderne, for bedre at kunne træffe beslutninger. Det er ikke ualmindeligt, at der kommer så væsentlige forslag til ændringer, så byplanudvalget beslutter at sende disse ud i en fornyet, kortere høring. Så ”ja”, det nytter bestemt at skrive ind!

    Husk derfor at sende høringssvar ind til lokalplan241@ltk.dk inden den 11. januar 2022.