Gå til hovedindhold
MENU
MENU
Du er her:
Grafik: Mange menneske-silhuetter og en kæmpe lyspære

Spørgsmål fra KMB

Spørgsmål fra KMB

Se hvilke spørgsmål vores kommunalbestyrelse stiller og læs svarene fra forvaltningen.

Viser 1 - 5 af 5

Spørgsmål

Emne: Håndtering af tilflyttede familier, hvori der er børnesager

Forvaltningen bedes redegøre for håndteringen af tilflyttende familier, der har en børnesag i fraflytningskommunen, herunder nærmere om omfanget af, og organisering og behandling omkring tilflyttende familier hvori der er børnesager.

Hvordan bliver kommunen opmærksom på eventuelle tilflyttere, der har en børnesag i fraflytningskommunen?
Bliver kommunen gjort opmærksom på eventuelle tidligere indberetninger, der har være på tilflyttende børn? Fra fraflytningskommunen? 

Se svar

Hvis en familie flytter til en ny kommune, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen. Underretningspligten gælder, hvis familien har et eller flere børn under 18 år og fraflytningskommunen vurderer, at børnene trænger til særlig støtte.

Underretning er særlig vigtig, hvis fraflytningskommunen har påbegyndt en sagsbehandling og vurderer, at flytningen har sammenhæng hermed.

Underretningspligten mellem kommuner fremgår af serviceloven § 152, stk. 1.
Underretningspligten omfatter kun oplysninger som er relevante for børnesagen.

Fraflytningskommunen har pligt til af egen drift at oversende nødvendigt sagsmateriale, herunder en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen i forbindelse med underretningen, jf. § 152, stk. 2.

De oplysninger, som fraflytningskommunen skal medsende, er udelukkende oplysninger som efter en konkret vurdering er nødvendige, Nødvendige oplysninger kan fx være en nyligt udarbejdet børnefaglig undersøgelse, jf. § 50,(børnefaglig undersøgelse) en handleplan, jf. § 140 eller andre vigtige vurderinger, der er nødvendige for tilflytterkommunens mulighed for at vurdere familiens støttebehov. Der kan også være tale om nylige underretninger om familien.

Sammen med oplysningerne skal medsendes en kort opsummering af vurderinger, som fraflytterkommunen har foretaget.

Når fraflytterkommunen videregiver disse oplysninger, vil der være tale om oplysninger, som er omfattet af databeskyttelsesloven og fraflytterkommunen vil derfor altid skulle foretage en konkret vurdering af, om de oplysninger, som oversendes til tilflytningskommunen, er omfattet af databeskyttelseslovens § 8. Det betyder, at familien skal have givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen eller, at videregivelsen sker til varetagelse af offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til den, oplysningen angår. Det sidste vil efter en konkret vurdering kunne være opfyldt, hvis der er bekymring for barnet.

Formålet er, at tilflytterkommunen hurtigt kan danne sig et overblik over fraflytterkommunens foreløbige vurdering af karakteren af familiens sociale problemer og hermed får et bedre grundlag for at bedømme, om der kræves akut handling i forhold til støtte til familien. Tilflytterkommunen er ikke forpligtiget af de vurderinger, fraflytterkommunen har foretaget, men de skal indgå i sagsoplysningen på linje med andre fagpersoners vurderinger.

Hvis tilflytningskommunen ønsker yderligere oplysninger må den anmode om forældrenes samtykke efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1 og overveje brug af § 11 c, stk. 1, nr. 1 om indhentelse uden samtykke, hvis den finder det nødvendigt.

Spørgsmål

Emne: Tidlig børnehavestart
  1. Hvor mange børn i Lyngby-Taarbæk starter i børnehave før, at de er fyldt tre år?
  2. Følger normeringen (bevillingen) barnets alder, eller vil barnet opleve en dårligere normering i børnehaven også selvom barnet endnu ikke er fyldt 3 år?
  3. Kan et barn flyttes til børnehave, førend at barnet er fyldt tre år, mod forældrenes vilje?

Se svar

Ad 1)
Børnehavealderen er 3 år. Aktuelt er 15 børn under 3 år indmeldt/indplaceret i en ”ren” børnehave eller børnehavegruppe i et børnehus.

Overgang fra dagpleje og ”ren” vuggestue til børnehave/børnehaveplads i et børnehus: Når et barn går i dagpleje eller ”ren” vuggestue, kan forældrene tilbydes børnehaveplads i en børnehave/børnehus, som barnet er skrevet op til, fra den måned barnet fylder 2 år og 9 måneder. Forældrene kan takke nej til tilbuddet og afvente et andet pladstilbud, måske i en anden daginstitution. Takker de nej, går den tilbudte plads til det næste barn på ventelisten.

Overgang fra vuggestueplads i et børnehus til børnehaveplads samme sted: Det kan være forskelligt fra institution til institution. Udgangspunktet er børneperspektivet, hvor der tages udgangspunkt i barnets udvikling og sociale relationer. Det kan også handle om sammensætning af børnegrupper, hvordan arbejdsgange er tilrettelagt i den enkelte institution, såsom om medarbejderne følger børnegrupperne eller ej. Der kan være oprettet overgangsgrupper, hvor de ældste vuggestuebørn går sammen, inden de træder ind i en børnehavegruppe.

Ad 2)
Normering til vuggestue fastholdes til barnet er 3 år, men forældrene betaler børnehavetakst, hvis barnet er indplaceret i en børnehavegruppe, inden det fylder 3 år. Der er således en merudgift for kommunen, når børn under tre år er indplaceret i en børnehavegruppe.

Ad 3)
Når et barn går i dagpleje eller vuggestue, modtager forældrene et pladstilbud til en børnehaveplads i en ”ren” børnehave eller et integreret børnehus, når barnets 3-års fødselsdag nærmer sig. Forældrene kan takke nej til tilbuddet. De vil herefter få et andet pladstilbud. I et integreret børnehus flytter børn fra en vuggestuegruppe til børnehavegruppe omkring barnets 3 års fødselsdag. Som udgangspunkt foregår overgangen i et samarbejde med forældrene. Der kan i særlige tilfælde være situationer, hvor et barn flyttes ”mod forældrenes vilje”.  Det er typisk i situationer, hvor Center for Uddannelse og Pædagogik fortager en faglig vurdering af, at barnet af specialpædagogiske årsager har behov for et mere specialiseret/tilpasset tilbud f.eks. en ressourcegruppe, og hvor forældre ønsker at bevare tilknytningen til den kendte institution længst muligt. Der vil dog stadig være dialog med forældrene.

Spørgsmål

Emne: Brand på Melagervej

Inden for de seneste par år er der udskiftet tag på kommunens ejendomme på Melagervej. Jeg har fået oplyst, at der ved den lejlighed blev fjernet brandvægge på loftet. Disse brandvægge skulle adskille de enkelte opgange så branden ikke kunne spredes via loftet.

  1. Er det rigtigt der er fjernet brandvægge på loftet ved udskiftning af taget?
  2. Kunne brandskader på nærliggende lejligheder/ opgange være undgået?
  3. Foreligger der en brandteknisk rapport før og efter branden? 

Se svar

Ad 1)
Der er ikke fjernet brandvægge i forbindelse med seneste udskiftning af tag.

Ad 2)
Forvaltningen har ikke grundlag for at vurdere indsatsen m.h.t. den skete brandbekæmpelse.

Ad 3)
Der er ikke udarbejdet brandteknisk rapport sådan som adspurgt.

Spørgsmål

Emne: Uretmæssig opkrævning af betaling for rengøring

Jeg har følgende politikerspørgsmål efter at havde læst aktindsigten.

1. Denne sag bliver kendt i Juni måned, men SSU orienteres først i november. Hvorfor skulle det tage så lang tid?

2. Det fremgår at visitationen har afvist deres ansøgning om hjælp til rengøring i første omgang. Hvorfor er man ikke bekendt med reglerne for hjælp i visitationen?

3. Det beskrives der skulle etableres et samarbejde mellem CSI og CSO om dette ved etablering. Hvorfor blev dette samarbejde aldrig etableret?

Se svar

Ad 1)
Forvaltningen havde i første omgang ikke fuld klarhed over lovgivningen på området. Sagen blev juridisk afklaret i løbet af august, hvorefter opkrævningerne blev stoppet øjeblikkeligt. Dernæst var der en afdækning af sagens omfang og historik med henblik på, at sagen kunne blive lagt op til orientering i oktober måned. I forberedelsen af sagen viste sig behov for yderligere afklaring af de økonomiske konsekvenser samt en juridisk uddybning af, hvorvidt det var muligt at § 83 ydelser kan indgå som en del af botilbuddets takstberegning. Da sagen var fuldt udredt og belyst blev den lagt op til SSU i december.

Ad 2)
Ydelser efter SEL § 83 bevilliges af visitationen i Center for Sundhed og Omsorg (CSO), og ydelser efter § 85 bevilliges i Center for Social Indsats (CSI). Forvaltningens tværgående samarbejde omkring de borgere, der har behov for begge typer af ydelser på botilbuddene under Magneten, har ikke været tilstrækkeligt. Der er ved at blive udarbejdet en samarbejdsaftale omkring visitation til § 83 ydelser mellem de 2 centre, som blandt andet vedrører de borgere, hvor § 83 ikke er en fast del af takstberegningen i deres botilbud.

Der har beklageligvis været uklarhed om, hvorvidt ydelser efter § 83 skal være en del af botilbuddets takst, og/eller hvorvidt det kan/skal bevilliges ved siden af de takstfinansierede ydelser. I forhold til lovgivningen på området er begge dele muligt, og dette er en viden, som alle ansatte i visitationen i både CSO og CSI skal have.

Ad 3)
Forvaltningen anerkender fuldt ud, at det er en fejl, at dette samarbejde ikke er etableret.

Der er tale om en dialog tilbage fra 2010-2011, og der er desværre ikke den fornødne historik i forvaltningen til at kunne svare på spørgsmålet.

Der er som nævnt ved at blive udarbejdet en samarbejdsaftale omkring visitation til § 83 ydelser mellem de 2 centre, som blandt andet vedrører de borgere, hvor § 83 ikke er en fast del af takstberegningen i deres botilbud.

Spørgsmål

Emne: Byggearbejdstider i forbindelse med Lundtoftevej 160

Når/hvis sagen vedtages på Kommunalbestyrelsens ekstraordinære møde den 8. januar 2020, kan jeg så få oplyst - hvilke tider og dage der må arbejdes på?

Se svar

Støjende bygge- og anlægsarbejde må udføres klokken 7-18 på hverdage og klokken 7-14 om lørdagen.

Hvis bygherre ønsker at udføre støjende arbejde udenfor normal arbejdstid, skal der søges dispensation fra kommunens forskrift for midlertidige bygge- og anlægsarbejder. I hovedreglen dispenseres kun til byggetekniske eller trafikale begrundelser/forhold.

Det betyder også, at byggeri, der ikke støjer, må udføres udenfor normal arbejdstid.