Gå til hovedindhold
MENU
MENU
Du er her:
Grafik: Mange menneske-silhuetter og en kæmpe lyspære

Spørgsmål fra KMB

Spørgsmål fra KMB

Se hvilke spørgsmål vores kommunalbestyrelse stiller og læs svarene fra forvaltningen.

Viser 1 - 15 af 75

Spørgsmål

Emne: Lokalplan 39 - Vedr. projekt af Sorgenfri Grundejerforening

Er det korrekt forstået, når jeg læser lokalplan 39, at det ikke er muligt at realisere det projekt, som der lægges op til af Sorgenfrihus Grundejerforening og som foreningen gennem en mægler har udbedt til salg?

https://simpeltboligsalg.dk/sag/ML20198?mgl=2613&DID=140&udbudsform=salg&utm_campaign=boligsiden&utm_source=iosapp&utm_medium=exitlinks

Se svar

Der forventes svar fra forvaltningen i uge 51.

Spørgsmål

Emne: Overvejelse af påbud

Et påbud skal være skriftligt og begrundet. Hvis et påbud ikke afhjælper den pågældende situation, kan kommunen anvende mere omfattende indgreb som f.eks. at iværksætte økonomiske eller juridiske undersøgelser. I meget alvorlige tilfælde kan kommunen udpege en midlertidig administrator til at rette op på forholdende, jf. lov om almene boliger med videre, § 165.

Med alle de problemstillinger jeg har anført i min forespørgsel 23.september 2019, herunder brud på persondataloven, ”skarpeste kritik fra økonomiudvalget”, direktionens udtalelse: ”helt uacceptabelt at rette i underskrevne referater” samt give urigtige oplysninger vedrørende Lundtofteparken / beboerforslag, er der da ingen af de nævnte episoder, der har givet forvaltningen anledning til at overveje et påbud?

Se svar

Forvaltningens – og dermed tilsynets – overvejelse i de nævnte tilfælde er grundlæggende afspejlet i skrivelser og mødereferater mv., som indeholder den i det enkelte tilfælde besluttede reaktion. Der har i den forbindelse således ikke indgået overvejelse om anvendelse af ”påbud”.

Spørgsmål

Emne: DAB (Dansk Almennyttigt Boligselskab) - supplerende spgm.
  1. Kan kommunen udstede påbud til eksempelvis DAB? Jeg har modtaget to forskellige svar fra forvaltningen. Der henvises til svar på politikerspørgsmål af den 14. november 2019 samt 25. februar 2019.
  2. Hvad er grunden til, at kommunen i en konkret sag først har givet kritik af DAB, derefter berigtiget kritikken af DAB for igen bagefter at fastholde den oprindelige kritik af DAB? Hvad blev den oprindelige kritik givet på baggrund af?
  3. Har DAB rettet i et allerede underskrevet referat?
  4. Har DAB givet urigtige oplysninger til tilsynet med almene boliger i Lyngby-Taarbæk Kommune?

Se svar

1)
Forvaltningen anser ikke de to svar som værende ”forskellige” henset til, at svaret af 25. februar 2019 er udtryk for en besvarelse på et generelt grundlag, medens besvarelsen af 14. november 2019 relaterer sig til udtalelse af kritik på en konkret baggrund. Anvendelse af almenboliglovens § 165 kræver en særlig kvalificeret situation, hvor påbud ”… skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af den almene boligorganisation og dens afdelinger …”.

2)
Forvaltningen lægger til grund, at spørgsmålet vedrører sagsforløbet omkring de faktuelle forhold i f. m. DAB håndtering af afviklingen af et afdelingsmøde den 6. november 2018.

I skrivelse af 4. februar 2019 meddelte tilsynet DAB, at ”Ud fra en samlet vurdering er det Tilsynets opfattelse, at det konkrete forslag skulle have været sendt ud til beboerne sammen med indkaldelsen til afdelingsmødet den 6. november 2018, men at forslaget korrekt skulle afvises på selve afdelingsmødet.”

Efterfølgende blev tilsynet oplyst om, at forslaget var blevet sendt ud til beboerne, hvorfor det fra tilsynet blev meddelt, at tilsynet da ikke havde noget at bemærke til håndteringen af sagen. Sidstnævnte oplysning viser sig dog ikke at være korrekt, hvorfor udtalelsen af 4. februar 2019 herefter stod ved magt.

3)
Forvaltningen kan bekræfte, at Tilsynet er bekendt med et referat af et bestyrelsesmøde afholdt i Boligorganisationen SAMVIRKE i Lyngby den 22. september 2016, hvoraf fremgår, at bestyrelsen på en begrundet anmodning fra DAB vedtog at foretage en rettelse af et referat af et bestyrelsesmøde afholdt den 16. juni samme år.

4)
Forvaltningen henviser til svar af 14. november 2019 om, at Tilsynet fandt anledning til at afholde møde med DAB om håndteringen af ovenfor under svar på spørgsmål 2 nævnte afdelingsmøde den 6. november 2018.

Spørgsmål

Emne: Lyngby bymidte

Hvor mange ansøgninger/ henvendelser/ forespørgsler om konkrete byggeprojekter har forvaltningen modtaget dags dato vedrørende Lyngby bymidte?

Se svar

Center for Udvikling, Plan og Byggesag har undersøgt verserende byggesager mv. ca. inden for afgrænsningen af Kgs. Lyngby, jf. kommuneplanen.

Byggesag har ca. 25 sager hvor der er meddelt byggetilladelse, og hvor ansøger har fremsendt meddelelse om at byggeriet er igangsat. Ligeledes er der ca. 25 sager hvor der er meddelt byggetilladelse, men hvor ansøger ikke pt. har meldt byggeriet igangsat. Desuden er der et tilsvarende antal sager, der er under sagsbehandling.

Sagerne spænder fra enkelte skilte, nedrivning og ombygning af enkelt lejemål til opførelse af byggeri på Lyngby Hovedgade 63 (Det tidligere Andersen og Martini).

Investorkontakten har i 2018 og 2019 modtaget ca. 17 henvendelser vedrørende Lyngby bymidte - heraf 5 vedrørende Firskovvej.

Henvendelserne omhandler bl.a. ønsker om etablering af liberalt erhverv i bymidten i eksisterende byggeri, ønsker om nybyggeri på Firskovvej og Gasværksvej, om- og nybyggeri til hotel og boliger (fx studie/senior).
Investorkontakten indgår i dialog med alle, der henvender sig. I de tilfælde, hvor der er tale om mulig etablering af erhverv i eksisterende bebyggelse henvises til Byggesagsafdelingen.

For så vidt angår Firskovvej, er der løbende afholdt møde med de developere, der har henvendt sig. Derudover har administrationen afviklet et informationsmøde 29. oktober 2019, hvor godt 50 developere, rådgivere og grundejere deltog. Invitationen udgik via Erhvervsnyhedsbrevet.

Derudover er der nævnt en række udviklingsområder i Planstrategien, disse er udtryk for områder hvor der er/har været interesse

Spørgsmål

Emne: Fjernelse af graffiti i Taarbæk

Efter fjernelse af graffiti i Taarbæk løber det fjernede maling og behandlingsmæssige i kloakken og er ildelugtende.

Er det ok?

Se svar

Foranlediget af DGO´s artikel den 12. november 2019, har Arealdrift besigtiget jernbanebro i Taarbæk, for at vurdere metode til at fjerne graffitien. Det blev konstateret, at graffitien allerede var usynlig. Det forlød, at graffitien var blevet overmalet.

Arealdrift er ikke vidende, om hvem der har fjernet eller overmalet graffitien. Det er muligvis BaneDanmarks entreprenører, da jernbanebroen er BaneDanmarks ansvar.

Den 19. november 2019 har vores tilsyn besigtiget broen igen, og kunne hverken konstatere lugt eller evt. aflejringer på arealet efter afrensning.

Generelt kan graffiti afrenses ved brug af højtryksrenser, evt. med supplement af forskellige rensemidler, alt efter graffitiens vedhæftning. Vand fra afrensning løber almindeligvis i nedløbsbrøndene og i langt de fleste tilfælde afledes ”vejvand” gennem rensningsanlæg. ”Vejvand” er pr. definition ikke rent, da det indeholder affaldsstoffer fra vej og køretøjer (f.eks. bitumen fra asfalt, støv fra køretøjernes bremser samt olierester osv.). Der er nedløbsbrønde under broen.

Spørgsmål

Emne: Renholdelse af Omfartsvejen

En læser i DGO har observeret 
”at rabatten på omfartsvejen for nylig er blevet ’makuleret’, som han kalder det. Ukrudt, affald, tabte og smidte ting og sager, og hvad der ellers har befundet sig i rabatten har alt sammen fået en tur gennem slåmaskinen, uden skyggen af affaldssortering. Er det acceptabelt i den grønne Lyngby-Taarbæk Kommune, og hvad vil i gøre ved det?”.
 
Hvordan varetager kommunen vedligeholdelse og renholdelse af Lyngby Omfartsvej? 

Se svar

Kommunen har en drifts- og vedligeholdelses kontrakt med vejdirektoratet, hvor bla. rabatslåning indgår. Vejdirektoratet har kontakt med en stor driftsoperatør som hedder Forstas som driver og vedligeholder alle vejdirektoratets veje. 
 
I den konkrete sag om fjernelse af affald i rabatten inden græsslåning har vejdirektoratet udtalt, at deres kontrakt med driftsoperatøren desværre ikke er tydelig nok på dette område. Vejdirektoratet er således bekendt med problemstillingen og har bedt Forstas om en redegørelse i den konkrete sag. De har ligeledes igangsat et skærpet tilsyn i forbindelse med oprydning. Vejdirektoratet vender tilbage når de har modtaget en redegørelse fra Forstas. 
For at sikre, at dette ikke sker i fremtiden vil forvaltningen fra gang til gang eksplicit bede Vejdirektoratet om en oprydning af rabatten inden græsslåning.  

Spørgsmål

Emne: Daginstitutioners merforbrug
  1. Hvad dækker budgetoverskridelsen i Humlehuset over?
    Ønsker en opdeling der viser de enkelte elementer. Over hvor lang tid har overskridelsen fundet sted og hvordan kunne det ende på de 11% som oplyst på BUU uden der blev sikret de nødvendige tiltag fra forvaltningen.
     
  2. I forhold til daginstitutioners merforbrug over de sidste 6 år ønskes det oplyst hvordan problemerne er løst?
     
  3. Er der inden for de sidste 8 år tilført ekstra midler til institutioner, der har haft et merforbrug? Hvis ja hvem og hvorfor?

Se svar

1) 

I Lyngby-Taarbæk Kommune har institutionerne rammestyring, hvilket betyder, at dagtilbudslederen selv disponerer over hele budgetrammen inklusive løn. Merforbruget er genereret i 2018 og 2019, og først i år forventer Humlehuset en overskridelse på over 5 pct. Merforbruget skyldes bl.a. at Humlehuset har mange ældre og erfarne medarbejdere, der også er forholdsvis løntunge. Endvidere er en del medarbejdere stoppet både i 2018 og 2019, hvilket medfører ekstra feriepengeudbetalinger og øget vikarforbrug i en periode.

Hvis en dagtilbudsleder disponerer at anvende mere på løn og mindre på øvrige omkostninger ligger dette indenfor dagtilbudslederens beslutningskompetence. Når budgettet er fuldt disponeret, er institutionen ekstra sårbar i forhold til eksempelvis de ekstra feriepengeudgifter og evt. vikarudgifter, der følger af 6 opsigelser på 2 år.  

  • Humlehuset kom i regnskab 2017 ud med et mindreforbrug (overskud) på 15.545 kr. (0,3 pct.)
  • Humlehuset kom i regnskab 2018 ud med et merforbrug (underskud) på 261.165 kr. (4,4 pct.)
  • Humlehuset forventes ifølge seneste prognose at komme ud med et merforbrug på ca. 570.000 kr. (10,5 pct.) i 2019.

På nuværende tidspunkt fordeler merforbruget på 570.000 kr. sig med et merforbrug på løn på 720.000 kr., kombineret med et mindreforbrug på øvrige børnerelaterede udgifter på 130.000 kr. og et mindreforbrug på 20.000 på grundtilskud.

Forvaltningen har i flere omgange taget kontakt til dagtilbudslederen i Humlehuset med henblik på en opfølgning på økonomien. Derudover modtager alle institutioner, der forventes at overskride budgettet med mere end 5 pct. en skriftlig melding. I forbindelse med en sådan orientering skal dagtilbudslederen melde tilbage, hvorvidt der forventes et merforbrug ved årsafslutningen, og dagtilbudslederen har mulighed for at søge hjælp og sparring hos forvaltningen mhp. at bringe budgettet i balance.     

Institutionen har ikke tidligere overskredet budgettet med mere end 5 pct. ved regnskabsafslutningen, men dette bliver alt andet lige tilfældet i år. Når institutioner har et merforbrug på over 5 pct. ved regnskabsafslutningen, bliver der udarbejdet en økonomisk handleplan, der forelægges og godkendes af Børne- og Ungdomsudvalget.

Daginstitutionslederen fra Humlehuset har i samarbejde med forvaltningen udarbejdet en foreløbig plan, og der er foretaget en forbrugssimulering for 2020, som viser balance i 2020 og frem. Der er lagt op til at merforbruget fra 2019 afdrages over en 3-årig periode. Denne beregning vil danne udgangspunkt for den handleplan, der skal udarbejdes og forelægges BUU i forbindelse med godkendelse af regnskab 2019.

 

2) 

Forvaltningen er i løbende kontakt med institutionerne med henblik på at understøtte lederens økonomiske styring. Forvaltningen søger på denne måde at sikre, at der kan træffes beslutninger med økonomiske konsekvenser på et oplyst grundlag. Forvaltningen tager særskilt kontakt til alle daginstitutionsledere, der ud fra prognosen forventes at overskride med mere end 5 pct., og dagtilbudslederen skal give en konkret tilbagemelding herpå. Mange institutioner har allerede igangsat tiltag og/eller har tilgodehavender (eksempelvis sygedagpenge- barsels- og fleksjobrefusion), der gør at resultatet bliver bedre end prognosen tilsiger. Såfremt dette ikke er tilfældet, udarbejdes i sidste instans en økonomisk handleplan, der forelægges fagudvalget – jf. ovenfor.  

I forbindelse med regnskab 2014 til 2019 har i alt 6 institutioner (ud af kommunens 41 kommunale- og selvejende daginstitutioner) på 6 år haft et merforbrug på over 5 pct. De pågældende institutionerne har derfor udarbejdet en økonomisk handleplan, der er blevet godkendt af BUU. 2 af de 6 institutioner har haft svært ved at overholde planen og har udarbejdet en revideret handleplan.    

 

3)
Ingen institutioner har fået tilført midler alene på grund af et forventet merforbrug. I enkeltstående og helt ekstraordinære situationer har enkelte institutioner fået tilført budgetmidler fra dagtilbudsområdets fællesmidler i sager hvor det har været nødvendigt for at kunne opretholde driften. Forvaltningen har eksempelvis i helt ekstraordinære tilfælde, givet dispensation for reglen om ikke at anvende eksterne vikarbureauer (Børnehuset Gl. Bagsværdvej 2018) eller sendt en hjælpeleder ud i en daginstitution (Børnehuset Lærkereden 2015). Der har med andre ord været tale om institutioner, hvor udfordringerne har været af en helt anden kaliber, end det er tilfældet for Humlehuset i 2019.

Spørgsmål

Emne: DAB (Dansk Almennyttigt Boligselskab)
  1. Har der været udstedt påbud til DAB?
     
  2. Efterlevede DAB det eller de påbud? 
     
  3. Hvilken konsekvenser havde det eller de udstedte påbud for DAB? 
     
  4. Har Økonomiudvalget givet den skarpeste kritik af et boligselskab (DAB) i Lyngby-Taarbæk kommune til dato? 
     
  5. Er forvaltningen vidende om lækkede oplysninger? Om cpr-numre på 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer til  ca.  800 husstande, husstandsomdelt  i lundtofteparken af DAB?
     
  6. Er forvaltningen vidende om usandheder i DAB-referater og med hvilken konsekvens?
     
  7. Er forvaltningen vidende om et svar på borgmesterbrev, hvor DAB lover bod og bedring?
     
  8. Er forvaltningen vidende om uregelmæssigheder i DAB´s ventelistesystemer? Eksempelvis når nr. 1 på venteliste ikke får det tilbudte lejemål?
     
  9. Har tilsynet modtaget ukorrekte og vildledende oplysninger fra DABs juridiske afdeling og med hvilken konsekvens?
     
  10. Er forvaltningen bekendt med at afdøde personer figurerer med underskrift på lejekontrakter i flere tilfælde efter deres død i DAB-regi?
     
  11. Er forvaltningen bekendt med re-nummerering og fjernelse af  personnavne i lejekontrakter hos DAB?
     
  12. Hvor mange gange har Lyngby-Taarbæk kommunes Direktion set sig nødsaget til at indkalde tidligere Direktør Niels Olsen samt sekretariatschef Ulla Gregor pga. usandheder? Hvilken konsekvens fik det?
     
  13. Hvor mange gange har tilsynet med almene boliger i Lyngby-Taarbæk kommune set sig nødsaget til at indkalde tidligere Direktør Niels Olsen samt sekretariatschef Ulla Gregor pga. usandheder ? Hvilken konsekvens fik det ?
     
  14. Hvordan vil forvaltningen sikre, at DAB fremadrettet overholder etik, moral og redelighed?
     
  15. Er forvaltningen vidende om , at det er den samme persongruppe der fremadrettet står som garanter for DAB, som tidligere har udvist manglende dømmekraft i forhold til deres faglighed.? Ved tidligere lejligheder har sekretariatschefen hos DAB udvist manglende dømmekraft. Det samme forholder sig med DAB`s juridiske sektion samt DAB`s tidligere administrerende Direktør.?
     
  16. Hvilke sanktionsmuligheder har Lyngby-Taarbæk kommune overfor DAB fremadrettet, i tilfælde af, at DAB fortsætter deres mangel på respekt for samarbejdet.?  

Se svar

1)
Tilsynet kan ikke udstede ”påbud”, hvorfor spørgsmålet forstås som spørgsmål om, hvorvidt der er givet udtryk for kritik af DAB. Dette er sket i forbindelse med DAB’ håndtering af sagen om arveklausul på Lindevangen, ”ventelistesagen” og håndtering af afdelingsmødet i Lundtofteparken den 6. november 2018 samt ”CPR-nummer-sagen” i Lundtofteparken, jf. mere herom i svarene på øvrige spørgsmål.

2)
DAB har i de enkelte tilfælde forholdt sig til kritikken således, at det generelt har beklaget det hændte i de konkrete sager og oplyst, at fejl af den slags søges undgået fremadrettet.

3)
Tilsynet lægger til grund, at DAB efterlever egen intention, jf. svar på spørgsmål 2.

4)
I brev af 6. april 2016 til DAB blev følgende anført: ”Ud fra en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen er det Tilsynets opfattelse, at der er sket betydelige fejl i sagsbehandlingen, og at DAB burde have sådant et kendskab til de arveklausuler, som findes i den almene boligsektor, at Ib Carlsen i første omgang havde fået en korrekt begrundelse i svaret på hans forespørgsel om at kunne overtage et lejemål i Samvirkes afd. Lindevangen.”

Tilsynet bekendt er der ikke i nyere tid udtalt tilsvarende kritik over for andre administratorer på det almene boligområde i Lyngby-Taarbæk Kommune.

5)
Ja. I Tilsynets opfølgning herom kan nævnes det indtryk, at boligorganisationen synes at have gjort, hvad der var muligt for at få alle dokumenter tilbageleveret, ligesom der skete indberetning til Datastyrelsen om episoden. Nogle beboere i Lundtofteparken nægtede at tilbagelevere dokumenterne, hvilket kunne have medført politianmeldelse for disse personers vedkommende.

6)
Tilsynet forstår spørgsmålet således, at der refereres til sagen om DAB’ oplysninger til kommunen i forbindelse med sagen om håndtering af afdelingsmødet den 6. november 2018. I den sammenhæng blev det på et efterfølgende møde den 21. februar 2019 tilkendegivet overfor DAB, at kommunen som tilsyn på det almene område fuldt ud skal kunne lægge oplysninger fra DAB til grund som fyldestgørende, og at kommunen lægger til grund, at DAB’ organisation er indrettet til at kunne håndtere en sådan forventning.

7) 
Tilsynet forstår spørgsmålet således, at der refereres til kommunens brev v/ fg. borgmester Simon Pihl Sørensen til Ib Carlsen af 19. oktober 2016, hvori følgende er anført: ”Med baggrund i din oplevelse af, at DAB fejlfortolker Tilsynets konklusion, har jeg dags dato taget kontakt til Niels Olsen. Niels Olsen har for mig givet udtryk for, at DAB tager Tilsynets udtalelse til efterretning og fremadrettet vil agere i overensstemmelse hermed.”

8)
DAB har haft enkelte tekniske udfordringer i forbindelse med anvisning af nogle boliger. Det bemærkes for god ordens skyld, at Tilsynet ikke er bekendt med, i hvilket omfang også andre boligorganisationer kan have oplevet tilsvarende situationer, jf. sammenhæng med de it-løsninger, som anvendes.

9) 
I forbindelse med sagen om håndtering af afdelingsmødet den 6. november 2018, jf. under spørgsmål 6, fandt Tilsynet, at det i sagsforløbet var nødvendigt at indkalde DAB til møde om sagen, jf. mødereferat af 21. februar 2019.

10)
I forbindelse med håndteringen af sagen om ”arveklausuler” er det blevet nævnt, at der forelå lejekontrakter med underskrifter fra længst afdøde personer.

Det skal bemærkes, at håndteringen af sagen om ”arveretten” i første omgang blev håndteret af Samvirkes daværende forretningsfører, jf. i øvrigt ovenfor under spørgsmål 4.

11) 
Tilsynet forstår spørgsmålet således, at der refereres til, at der blev udsendt dokumenter fra DAB, som ikke i tilstrækkelig grad var anonymiseret således, at personfølsomme oplysninger blev videregivet, hvilket Tilsynet er bekendt med, jf. herved ovenfor under spørgsmål 5.

12) 
Forvaltningen er bekendt med ét møde - vedrørende det under spørgsmål 4 besvarede.

13) 
Der har været afholdt møde med DAB i forbindelse med ventelisteproblematikken, hvor mødet resultere i anmodning om en redegørelse i sagen og i forbindelse med håndteringen af afdelingsmødet den 6. november 2018, jf. ovenfor mht. spørgsmål 6 og 9.

14) 
Tilsynet fører tilsyn med alle boligorganisationer i kommunen efter lovens anvisning herom. I forbindelse med de årlige dialogmøder bliver det over for alle organisationer efter omstændighederne drøftet hvilke regler, der gælder og skal overholdes.

15) 
Kommunen har som tilsyn ingen kommentar til, hvem de enkelte boligorganisationer og administratorer lader sig repræsentere af over for Tilsynet.

16) 
Tilsynets arbejdsgrundlag følger af lovgivningen, jf. herved bla. spørgsmål/svar af 9. november 2016 via Polweb.

Spørgsmål

Emne: Daginstitutioners merforbrug
  1. Hvad dækker budgetoverskridelsen i Humlehuset over?
    Ønsker en opdeling der viser de enkelte elementer. Over hvor lang tid har overskridelsen fundet sted og hvordan kunne det ende på de 11% som oplyst på Børne- og Ungdomsudvalgsmøde uden der blev sikret de nødvendige tiltag fra forvaltningen.
     
  2. I forhold til daginstitutioners merforbrug over de sidste 6 år ønskes det oplyst hvordan problemerne er løst?
     
  3. Er der inden for de sidste 8 år tilført ekstra midler til institutioner, der har haft et merforbrug? Hvis ja hvem og hvorfor?

Se svar

Der forventes svar i uge 46.

Spørgsmål

Emne: Indsats for seniorer

Hvad gør vi konkret i vores kommune for ledige seniorer og hvor stort er problemet med ledighed blandt seniorer?

Se svar

Den første status på beskæftigelsesplanen 2019 viste, at jobparate ledige over 50 år udgør en stor del af stigningen i det samlede antal jobparate ledige. Derudover kan vi se, at varigheden på forsørgelse for jobparate ledige over 50 år er længere end for andre jobparate ledige.

Siden sagen var på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgsmødet i august 2019 har forvaltningen arbejdet videre med følgende tiltag:

 

Samarbejde med a-kasserne og inspiration fra andre kommuner

Jobcentret har været i kontakt med flere a-kasser, herunder akademikernes, ftf-a, ledernes a-kasse, HK, CA og 3F for at drøfte, hvordan vi ved fælles hjælp og indsats kan få nedbragt ledigheden indenfor netop deres a-kasse.

Møderne har blandt andet omhandlet erfaringsudveksling, fælles arrangementer, koordinering af indsatser og brainstorm på nye tiltag til et styrket samarbejde. Derud over har vi benyttet lejligheden til at drøfte, hvordan vi kan skærpe fokus på job eller opkvalificering ved de fællessamtaler, som vi i forvejen holder med de ledige og a-kasserne.

Den 27.11.19 er der opstart på et nyt samarbejde med 3F Mølleåen i forhold til at styrke og intensivere fællessamtalerne med de ledige. Den ledige inviteres til samtale hver anden uge i a-kassen, hvor både jobcentret og 3F deltager. Ved at flytte samtalerne til 3F er der adgang til et andet og mere relevant virksomhedsnetværk for deres ledige medlemmer.

Endelig har jobcentret søgt inspiration i blandt andet Gentofte kommune, som afholder seniormøder for jobparate ledige seniorer.

 

Ny tilgang til de jobparate ledige seniorer

Med regelforenklingen på beskæftigelsesområdet er der mulighed for at afholde samtaler med de ledige under andre former. Vi vil derfor udnytte de muligheder regelforenklingen giver i forhold til opfølgning og samtaleformer. Dette kan blandt andet være i form workshops, netværksmøder, telefonisk kontakt og hyppige samtaler.

 

Borgerperspektiv

For at kvalificere de nye tiltag i jobcenteret er det planlagt, at afholde et dialogmøde med ledige seniorer. Mødet skal afsøge de lediges perspektiv og de udfordringer, som de oplever i deres jobsøgning.

Spørgsmål

Emne: Busdriften i Ludtofte

Flere medlemmer af kommunalbestyrelsen har spurgt til uregelmæssigheder i den midlertidige busdrift i Lundtofteområdet.

Se svar

Forvaltningen har den seneste uge modtaget flere henvendelser omkring det igangværende vejarbejde med etablering af fjernvarme på Lundtoftevej. Arbejdet har betydet, at Lundtoftevej i en periode er ensrettet mod øst, hvorfor bl.a. buslinje 183 er omlagt af Nymøllevej. Flere borgere i området har henvendt sig, idet de oplever, at busomlægningerne har medført uforholdsmæssig lange afstande til nærmeste betjente busstoppested.

Forvaltningen har efterfølgende undersøgt sagen, og har i den forbindelse fundet ud af, at buslinje 182 og 190 ved en fejl ikke kørte af Lundtoftevej mod øst som aftalt. Dette skyldes et kommunikationsbrist, som Forvaltningen nu har fulgt op på sammen med Movia.

Således er buslinje 182 og 190 (i østgående retning) pr. 31. oktober lagt tilbage til den normale ruteføring af Lundtoftevej. For yderligere at tilgodese beboerne i bl.a. Lundtofteparken har Forvaltningen sørget for, at der pr. 30. oktober er blevet oprettet et midlertidigt stoppested for buslinje 183 på Nymøllevej – umiddelbart nord for krydset Nymøllevej/Lundtoftevej/Lundtoftegårdsvej.

Forvaltningen og Movia har i forbindelse med Vestforbrænding’s planlægning af projektet på Lundtoftevej medvirket til de nødvendige busomlægninger. Oplysninger om busomlægningerne i Lundtofte er beskrevet på DOT og fremgår desuden på rejseplanen.dk.

I den forbindelse vil Forvaltningen gøre opmærksom på, at flextur altid kan anvendes som alternativ til den almindelige busbetjening. Med flextur kan man blive kørt fra adresse til adresse efter eget valg. Flextur kan anvendes af alle borgere i kommunen uanset alder og helbred.

Forvaltningen har generelt meget fokus på, at igangværende vejarbejder er til mindst mulig gene for borgere i området. Derfor søger Forvaltningen altid at orientere berørte beboere i området.

I forbindelse med gravearbejdet på Lundtoftevej/Nøjsomhedsvej er der således givet information til skole, institutioner og berørte naboer. Denne information omfattede dog ikke omlægning af busserne. Forvaltningen vil undersøge om informationen til skoler og institutioner fremadrettet kan forbedres, og hvordan videreformidlingen til forældre kan styrkes.

Vestforbrænding har i dag (31/10) sendt informationer om gravearbejdet på Lundtoftevej/Nøjsomhedsvej til repræsentanter for Lundtofteparken, til videre formidling i området.

Affødt af denne sag, har kommunens vejmyndighed besluttet, at der ved vejarbejder der medfører væsentlige gener, som reduceret fremkommelighed, ændring af bustrafik o.l., vil blive sat vilkår om tydelig information til borgerne om dette, inden en gravetilladelse kan udstedes.   

Spørgsmål

Emne: Idrætsbyen vedrørende økonomi

Hvilke udgifter har Lyngby-Taarbæk kommune til Lyngby Stadion? Lyngby Stadion er her afgrænset til opvisningsstadion. 

Se svar

I den forbindelse afholder Lyngby-Taarbæk udgifter til pleje og drift af banen og drift og vedligeholdelse af tribuner på ca. 1,5 mio. kr. og forventer ca. 1,3 mio. kr. i leje indtægter.

Således har Lyngby-Taarbæk kommune et underskud på 0,2 mio.kr.

Spørgsmål

Emne: Idrætsbyen om begrebsafklaring

Det er uklart med begrebsanvendelsen for boliger på Stadion - er der tale om “ungdomsboliger” eller “studieboliger”? Hvorfor bruger forvaltningen udtrykket ungdomsboliger/studieboliger?

Se svar

Forvaltningen vil, som hidtil, arbejde med begrebet "studieboliger". Begrebet optræder eksplicit i planlovens § 19 stk. 1 om mulighed for dispensation såfremt der er tale om "studieboliger".

I forvaltningens fremstilling af sagen for udvalgene optræder begrebet "ungdomsboliger" som led i en begrebsafklaring og reference til loven. Endvidere optræder begrebet "ungdomsboliger" i dele af borgeres henvendelser til kommunen (samlet i bilaget "Kommunikation med borgere og interessenter" til sagen til Byplanudvalget og Teknik- og Miljøudvalget).

I en kommende lokalplan vil boligerne blive fastlagt med en maks-størrelse kombineret med en p-norm som relaterer sig til sådanne studieboliger. Herudover har Byplanudvalget tilskrevet ministeren på området med henblik på et stærkere styringsværktøj til kommunerne.

Spørgsmål

Emne: Budgetspørgsmål om åbningstid i haller i weekenden

Formandskabet for Kultur- og Fritidsudvalget har den 30-09-2019 stillet følgende spørgsmål:

”Lyngby Idrætsby og Virumhallen lukker for brugere lørdag og søndag kl. 18:30. Forvaltningen anmodes om at beregne, hvad udgiften vil være, hvis hallerne fremadrettet skal holde åbent frem til 22:00 i weekenden?”

Se svar

Træningen i weekenden for brugerne af Lyngby Idrætsby stopper i dag kl. 18:00 og kl. 18.30 i Virumhallen. Brugerne skal være ude af hallerne senest en halv time efter endt træning. Efter lukketid skal der påregnes arbejdstid til oprydning, lettere rengøring, aflukning og låsning af faciliteterne.

Tabellen nedenfor viser den estimerede årlige merudgift til hhv. løn og øvrig drift vedr. energi, ventilation, vand mv. ved en forlængelse af åbningstiden med 4 timer i Lyngby Idrætspark og 3½ timer i Virumhallen:

En udvidelse af åbningstiden indebærer, at den nuværende vagtordning i de 2 idrætshaller skal ændres. Ifølge den indgåede FOA-overenskomst skal ændring af arbejdstid ske med et varsel på 3 måneder. I dag indgår medarbejderne i begge haller i en 4 ugers vagtturnus, så medarbejderne er på arbejde én weekend om måneden (både lørdag og søndag). Da 11 timers reglen skal overholdes, vil en ændring af åbningstiden indebære, at det er nødvendigt, at 2 medarbejdere deler en weekendvagt, så én medarbejder er på arbejde lørdag, og én anden medarbejder er på arbejde søndag.

Forvaltningen vurderer umiddelbart ikke, at der er en generel efterspørgsel fra foreningernes side til en udvidelse af åbningstiden i de sene ydertimer lørdag og søndag. Hvis der ønskes en udvidelse af åbningstiden, anbefales det på nuværende tidspunkt kun at gennemføre ændringen i Lyngby Idrætsby, med henblik på at afprøve, om en udvidet åbningstid medfører øget brug fra flere foreninger. Denne løsning vil indebære en estimeret årlig merudgift på kr. 140.000 kr.

Estimerede årlige merudgift til hhv. løn og øvrig drift mv. vedr. energi, ventilation, vand mv. ved en forlængelse af åbningstiden med 4 timer i Lyngby Idrætspark og 3 1/2 timer i Virumhallen

Kr.

Lyngby Idrætsby

Virumhallen

I alt

Løn

90.000

80.000

170.000

Øvrig drift

50.000

25.000

75.000

Merudgifter i alt

140.000

105.000

245.000

Spørgsmål

Emne: Budgetspørgsmål om økonomi s.f.a. ungdomsboliger i Lundtofte og på Lyngby Stadion

Såfremt der bygges ungdomsboliger i såvel Lundtofte og på Lyngby Stadion; Hvor meget gavner det samlet set det kommunale budget?

Se svar

Tilflytning af 475 studerende i Lundtofte skønnes at give kommunen en øget skatteindtægt mv. på ca. 10,5 mio. kr. årligt.

Tilflytning af 300-350 studerende på Lyngby Stadion skønnes at give kommunen en øget skatteindtægt mv. på mellem 6,5-7,5 mio. kr. årligt.

 

Der er i ovenstående alene tale om en øget skatteindtægt, og der er således ikke indregnet med eventuelle udgifter til kommunale ydelser.