Gå til hovedindhold
MENU
MENU

Coronavirus i Lyngby-Taarbæk Kommune

Få svar på spørgsmål om Coronavirus/COVID-19, om isolationshold i kommunen, hvad du skal gøre, hvis du har symptomer eller har været i nær kontakt med en smittet.

Du er her:
Grafik: Mange menneske-silhuetter og en kæmpe lyspære

Spørgsmål fra KMB

Spørgsmål fra KMB

Se hvilke spørgsmål vores kommunalbestyrelse stiller og læs svarene fra forvaltningen.

År

Spørgsmål

Emne: Statslig tildelte midler til "en værdig død"

Jeg vil gerne have oplyst størrelsen af de statslig tildelte midler til “en værdig død” samt anvendelsen af disse - med særligt fokus på 2020, hvor det har været næsten umuligt at bruge vågetjenesten, og hvor kommunens palliative indsats er afgørende for, at borgerne oplever tryghed i den sidste tid. Ingen skal uønsket dø alene.

Udover den økonomiske status vil jeg gerne have oplyst, om forvaltningen har en viden om/registrering af, om borgere med behov for en særlig nærhed, også har fået det, herunder hvilke muligheder de ansatte har haft til at løfte denne opgave set i lyset af Covid-19.

Der forventes svar i uge 49/50.

Spørgsmål

Emne: Prioritering af en Ældrevejleder og status for vejledernes arbejde

Hanne Agersnap har den 01-12-2020 stillet følgende spørgsmål:

  1. Prioritering af en Ældrevejleder skete i forbindelse med udmøntning af Værdighedsmilliarden. Jeg vil gerne have oplyst:
  2. Er der udarbejdet en status for Ældrevejlederens arbejde, og i givet fald hvad er resultatet af denne?
  3. Såfremt der ikke er udarbejdet en sådan status: Hvor mange borgere får hjælp af Ældrevejlederen og med hvad, herunder opgavetyper, antal borgere/antal timer fx for en tre måneders periode?
  4. Hvordan finder borgerne frem til Ældrevejlederen (pjecer, vejledninger, hjemmeside, medarbejder o.l.)?
  5. Har vi noget indtryk af tilfredshed med funktionen fra borgere, pårørende, plejecentre o.l.?

Der forventes svar i uge 49/50.

Spørgsmål

Emne: Bygningsmæssig mulighed for ombygning og modernisering af Gramlille

Jeg vil gerne have oplyst hvilke muligheder, der er for bygningsmæssig ombygning og modernisering af Gramlille, herunder muligheder for at etablere produktionskøkken med henblik på at kunne drive cafe og/eller restaurant med ekstern forpagtning.

Der forventes svar i uge 49/50.

Spørgsmål

Emne: Tilsynet af hjemmeplejen

Jeg vil gerne have oplyst hvilke kriterier for valg af blandt andet borgere og medarbejdere til interview, som BDO har anvendt i tilsynet af hjemmeplejen. Er der indgået overvejelser om geografi, plejens kompleksitet, enlig/par, køn, boform, aktive pårørende mm?

Der forventes svar i uge 49/50.

Spørgsmål

Emne: Analyse af Arealdrift

Under Økonomiudvalgets møde den 29. oktober 2020 blev der stillet en række spørgsmål i forbindelse med drøftelsen af ”Analyse af Arealdrift”.

  • Stillinger for at opfylde ønsker om sociale hensyn, hvordan kan vi håndtere det? 
  • Antallet af medarbejdere indenfor vej og park for 10-20-30 år siden?
  • Beskrive opgaver, der kan løses sammen med Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S – forudsætningerne for dette?
  • Hvilke fysiske aktiver i ”ØK-anlægssagen for vinterløsning 2020” bliver genbrugt i det scenarie, som vi anbefaler i fremtidig driftsplads scenarie? 

Mere uddybende spørgsmål og svar er vedlagt i samlet bilag.

Spørgsmål

Emne: Andel af almennyttige boliger i kommunen

Hvor stor en andel af den samlede boligmasse i kommunen udgør den almene del?

Forvaltningen udarbejdede i 2018, i forbindelse med høring af kommuneplanstrategien, "Oversigt over demografi og boliger" (bilag).

Tallene er et par år gamle, og særligt i Sorgenfri vil tallene være lidt forældede pga. de nye boliger der er taget i brug på Basecamp.

Overordnet er ændringen dog ikke væsentlig, og det ses således, at andelen af almennyttige boliger i kommunen er ca. 20%, heraf primært etageboliger, men også en stor andel rækkehuse.

Spørgsmål

Emne: Hvilke fag tilbydes i kommunens folkeskoler i udskolingen

1. Hvilke valgfag og erhvervsrettede fag tilbyder vi i vores folkeskoler i udskolingen? 2. Hvad er vi fra national hold forpligtet til at tilbyde i udskolingen? - og hvordan fortolker vi her i kommunen disse forpligtelser?

Styrkede praktisk/musiske fag i skolen
I 2018 trådte en ny lovgivning om skolernes valgfag i kraft. Lovgivningens formål var at styrke praksisfagligheden i folkeskolen og herved øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

Lovgivningen fra 2018 om valgfag stiller nye krav til skolerne, der på tværs af landet har betydet, at lovgivningen ikke kunne indfries fra start, men er en bevægelse. Lovgivningen vedr. valgfag giver bl.a. udfordringer mht. tilstrækkelige faciliteter, nye kompetencer, rekruttering mm.

Lovændringen har indskrænket skolernes mulighed for selv at tilrettelægge valgfag, da det er blevet obligatorisk for elever i 7.-8. klasse at vælge et toårigt praktisk/musisk valgfag. Det skal være muligt for eleverne at gå til prøve i fagene:

  • Håndværk og design. Faget skal udbydes af alle skoler. Faget var allerede obligatorisk i 4.-7. klasse.
  • Billedkunst. Kan udbydes
  • Madkundskab. Kan udbydes
  • Musik. Kan udbydes.
  • Alle skolerne udbyder, som de skal, Håndværk og design for 7.-8. klasse, og har i bredt omfang både tilbudt og oprettet de øvrige fag.

I 9. klasse kan skolerne udbyde valgfag inden for ”valgfagsrækken” vist nedenfor. Fagene kan også tilbydes som ekstra valgfag i 7. og 8. klasse:

- Almindelige indvandrersprog                - Filmkundskab                   - Musik
- Arbejdskendskab                                   - Håndværk og design        - Fransk
- Billedkunst                                              - Madkundskab                  - Spansk
- Drama                                                     - Medier                             - Tysk

Hvis skolerne ønsker at oprette valgfag udover valgfagsrækken, skal de ansøge forvaltningen om det.

I vedlagte tabel er skolernes valgfag i 9. klasse skitseret.

I forbindelse med besvarelsen af dette spørgsmål er forvaltningen blevet opmærksom på, at der ser ud til at være behov for at styrke arbejdsgangene omkring oprettelsen af ekstra valgfag og beskrivelsen af disse valgfag. Det arbejde er sat i værk og vil være klar næste gang skolerne skal tilbyde valgfag.

Ressourcer til de udvidede praktisk/musiske fag
Skolerne har lavet et stort udviklingsarbejde for leve op til kravene i at den nye lovgivning om at sammensmelte det tidligere sløjd og håndarbejde. De har haft rettet fokus på at rekruttere personale til faget og på at nå i mål med at tilbyde gode rammer for faget samt at eleverne i 7. og 8. klasse kan tage prøve i de fire valgfag. Det er et udviklingsarbejde, som alle skolerne kom godt i mål med allerede det første skoleår med den nye lov. Derfor har skolerne foreløbigt ikke haft fokus på at rekruttere til og tilbyde yderligere valgfag end de fire praktisk/musiske fag i 7. og 8. klasse.

Udvidelsen af faget Håndværk og Design krævede en opgradering af skolernes faglokaler. Kommunalbestyrelsen har afsat midler til dette, og ombygningen af lokalerne er i gang flere steder. Udvidelsen af faget har også betydet, at flere skoler må prioritere at anvende lærer- og lokaleressourcerne til de klassetrin, hvor fagene er obligatoriske. Derfor har flere skoler haft svært ved at tilbyde de praktisk/musiske fag i 9. klasse. Mange skoler tilbyder i stedet et sammensat valgfag i 9. klasse, bestående af forskellige moduler, som blandt andet er eksamens- og projektforberedende.

Valgfagenes omfang og frivillige valgfag
Skolerne skal tilbyde eleverne i 7. - 9. klasse 120 timers valgfag, hvor de 60 timer er obligatoriske. De sidste 60 timer er valgfri og vil ligge udover den almindelige skoletid. I praksis er det vanskeligt for skolerne at få logistikken til at gå op og tilbyde de frivillige valgfag i det rette omfang, da de skal placere et fag uden for undervisningstiden. Det kræver en del ekstra ressourcer for skolerne, og derfor har forvaltningen og skolerne arbejdet på at samle ressourcetrækket ved at udbyde de frivillige valgfag fælles for flere skoler.

Fire skoler har i den sammenhæng indgået et samarbejde med Virum Gymnasium om at tilbyde spansk som et frivilligt valgfag i 7.-9. klasse.

Desuden bliver der arbejdet på at tilbyde de frivillige valgfag i regi af Ungdomsskolen. Ungdomsskolen har allerede hold inden for valgfagsrækken, fx spansk og tysk, men fagene skal følge ministeriets krav om vejledning og timetal for at være deciderede ’valgfag’, og det er ikke tilfældet i dag.

Forvaltningen og Ungdomsskolen samarbejder om at tilbyde de frivillige valgfag i regi af Ungdomsskolen fra næsteskoleår, så alle kommunens elever kan tilbydes spændende valgfag i deres fritid. Ungdomsskolen tilbyder derudover allerede en række erhvervsrettede fag og hold, som eleverne kan vælge i deres fritid, for eksempel smykkedesign, tøjdesign, foto og video m.v.

Midler afsat til opgradering af faglokaler
I budget 2020-23 og 2021-24 er der afsat midler til at opgradere skolernes faglokaler, herunder håndværk- og designlokalerne:
Budget 2020-23:
- 6,1 mio. kr. til opgradering af Håndværk- og Design på Virum Skole og Fuglsanggårdsskolen
Budget 2021-24:
- 3,4 mio. kr. til etablering af et ekstra håndværk- og designlokale på Virum Skole
- 21,1 mio. kr. til pulje til forbedring af faglokaler på kommunens skoler
- 3,6 mio. kr. til etablering af et håndværk- og designlokale på Hummeltofteskolen.
 

Spørgsmål

Emne: Letbanen

1. Kan Lyngby-Taarbæk Kommune (LTK) trække sig fra at letbanen anlægges i kommunen?
2. Kan LTK delvist trække sig fra anlæg af letbanen så den stopper ved Lyngby Station?

Hvad vil henholdsvis spørgsmål 1 og 2 have af konsekvenser, herunder økonomiske?

Der forventes svar fra forvaltningen i uge 49.

Spørgsmål

Emne: Omstilling på ældreområdet "Hjemmet som udgangspunkt"

Den store omstilling på ældreområdet “Hjemmet som udgangspunkt” bygger på nogle centrale forudsætninger for at lykkes med omstillingen, så tryghed og en ordentlig pleje ikke bliver forringet.

Socialdemokratiet ønsker en status for, om de vedtagne forudsætninger blev og bliver fastholdt i den fortsatte omstilling, herunder mulighed for opkvalificering, flere sygeplejersker, sosu’er etc. Desuden ønskes en oversigt over økonomien, herunder det endelig forbrug fordelt på de forskellige indsatser i omstillingen.

Der forventes svar i uge 48/49.

Spørgsmål

Emne: Primære trafikveje og trafikdæmpende foranstaltninger

1. Der ønskes en oversigt over veje, der er klassificeret som primære trafikveje i Lyngby-Taarbæk Kommune? 2. Det ønskes oplyst hvilke trafikdæmpende foranstaltninger, der er foretaget på disse, om nogen?

Ad 1) 
I Trafik- og Mobilitetsstrategien fra 2018, som er politisk godkendt, er der på s. 26 (bilag 1) et oversigtskort over vejklasserne, som de så ud i Kommuneplan 2017.  Her er de primære trafikveje udpeget. 

I strategien er der en oversigt på s. 23, der viser, hvilke hastighedsdæmpende foranstaltninger der kan anvendes på den gældende vejklasse (se kolonne ”overordnede og primære fordelingsveje”). En primær trafikvej er en vejklasse, der har hastighedsgrænser mellem 50-70 km/t, som primært skal afvikle trafikken mellem lokalveje og forskellige kvarterer. 

Ad 2)
Forvaltningen indretter vejnettet ud fra de principper, som er beskrevet i Trafik- og Mobilitetsplanen, se bla s. 23 med mulige foranstaltninger til forskellige vejklasser. Det betyder, at veje indrettes i dag efter den funktion vejen skal have og dermed efter hastighed og vejklasse.

Primære trafikveje er ikke beregnet til at indføre 40 km/t hastighedszoner (tavle E 69.4 eller E 53), men der kan etableres andre foranstaltninger alt efter hastighedsgrænsen på vejen. Der er dog undtagelsesvis enkelte steder, hvor der er en lokal vejledende hastighed på 40 km/t af hensyn til sikring af steder, hvor skolebørn krydser vejen som fx på Hummeltoftevej. I forbindelse med zonen er der etableret en krydsningshelle med venteareal i midten for, at cyklister/gående skolebørn kan krydse i to etaper.

Et andet eksempel på indretning af en primær trafikvej, er fx Grønnevej, hvor vejen er udformet, så dens funktion passer til hastighedsgrænsen på vejen. Der er fx etableret midterheller for at indsnævre det 2-sporede vejprofil samt på en kortere delstrækning etableret langsgående parkering. Dette medvirker til, at vejen i højere grad er udformet til den angivne hastighed, som er 50 km/t.
Det kan oplyses til sidst at forvaltningen ikke ligger inde med en komplet oversigt over, hvordan alle primære trafikveje er indrettet og med hvilke foranstaltninger, da indsnævringer, rundkørsler mv. betragtes, som en del af vejens indretning og udstyr. 
 

Spørgsmål

Emne: Udviklingen af haven bag Friboeshvile

Hvad er status med hensyn til udviklingen af haven bag Friboeshvile (den tidligere planteskole)?

Udvalgssag
I forbindelse med udvalgssagen ”Prinsessestien 5, Lyngby – Frieboeshvile – Bevilling til reetablering mv. og drift” godkendte Kommunalbestyrelsen den 4. oktober 2018, blandt andet en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til første fase af en udvikling af det areal, der tidligere har været udlejet til havecenter og som på sigt skal indgå i de samlede parkområde ved Frieboeshvile.

Første fase omfattede vurdering af væksthusets tilstand, nødvendige miljøundersøgelser, fjernelse af hegn, belægning og eventuelt væksthus samt tilsåning til lavest mulige plejeniveau indenfor fredningsbestemmelsernes retningslinjer.

Status – det tidligere havecenter
Det tidligere havecenter, der blev nedlagt i 2018, ligger som et indhegnet og aflåst areal uden publikumsadgang. Det tidligere drivhus på arealet er aflåst.

Arealet blev i vinter 2019 - forår 2020 renset for løst inventar og affald, i det omfang det har været muligt. I de øverste 50 cm er der fortsat mindre rester af diverse, delvist opløste planteduge. Terrænet er efter oprydning tilsået med urteblanding for at sikre et foreløbigt lavt plejeniveau.

Sideløbende med oprydningen har tilkoblet miljørådgiver undersøgt jord og grundvand
for mulig forurening, bl.a. som konsekvens af planteskoledrift siden 1960. På en del af arealet er der konstateret forurening med nikkel i de øverste 10 cm.

Betingelser for at åbne for publikum
Angående fredningsforhold er der i ”Fredning af Mølleådalen fra Lyngby Sø til Øresund”
intet til hinder for at åbne porten til arealet nu, såfremt der ikke foretages fysiske tilstandsændringer, f.eks. ændring af terræn, udvidelse af befæstelser og opsætning af nagelfast inventar.

Angående byggesagsbehandling, skal der gives tilladelse til eventuelle funktionsændringer for væksthuset før væksthuset kan tages i brug. Indtil en sådan funktion er præciseret, ansøgt og tilladt af byggesagsmyndighed, holdes væksthuset aflåst.

Angående miljøforhold er det ny viden i sagen at den påviste nikkelforurening skal fjernes og dokumenteres fjernet, før miljømyndighed giver tilladelse til at arealet åbnes for publikum.

Baggrund
Frieboeshvile består af den nuværende Frieboeshvile park, det tidligere havecenter samt arealer bag det tidligere havecenter.

Arealet på 23.208 m2 ejes af Lyngby-Taarbæk Kommune og indgår i ”Fredning af Mølleådalen fra Lyngby Sø til Øresund”, af 15.02.2001. Arealet er i øvrigt omfattet af sø- og åbeskyttelseslinjer, fortidsmindebeskyttelseslinjer og skovbyggelinjer.

Hvad angår det tidligere havecenter, skal arealet ifølge fredningen indgå i Frieboeshvile park, når virksomheden ophører.

Arealerne bag det tidligere havecenter, har førhen været en del af planteskoledrift og anvendes i dag af Lyngby-Taarbæk Forsyning, der har en vandboring på stedet. Center for Arealer og Ejendomme er ved at undersøge mulighederne for, at også disse arealer på sigt kan indgå i Frieboeshvile park.

Politisk sag i starten af 2021
Forvaltningen vil vende tilbage med en sag, der belyser behovet for oprensning for at arealet kan åbnes for publikum. Bemærk at dette i første omgange udelukkende omhandler det areal der tidligere var planteskole.

En sag om de samlede arealer på Frieboeshvile, et forslag til handleplan, kræver flere drøftelser med forsyning og myndigheder med flere. Forvaltningen er først i stand til at fremlægge en tidsplan herfor i starten 2021, dersom det bliver prioriteret politisk.

Spørgsmål

Emne: Vikar-ydelser indenfor ældreområdet i perioden 2018 - september 2020

Ud fra den fremlagte LIS-rapport på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 20. oktober 2020 ønskes belyst, hvorfor de eksterne vikarudgifter er meget lavere i 2018 end i 2019, og om det eksterne vikarforbrug kan nedbringes i 2020 og frem?

I den fremlagte LIS-rapport er kurverne for alle år og enheder lagt i den samme figur, hvilket forstyrrer billedet af udviklingen indenfor hver enhed, og også hvordan de enkelte års forbrug af eksterne vikarer har set ud. Der er således nedenfor søgt at skabe større enkelthed omkring fremstillingen af forbruget af eksterne vikarer.

Figur 1. Udgifter til eksterne vikarer for 2018 til 2020 (vedlagt).

Som det fremgår af Figur 1, forventes der et mindre forbrug af eksterne vikarer i 2020 end i 2019, og således er udviklingen i forbruget af eksterne vikarer søgt nedbragt, idet 2019 var et enkeltstående år, særligt for hjemmeplejen i forhold til brug af eksterne vikarer. Det var særligt i foråret 2019, at der var hentet ekstra vikarer ind. I tabellen og i kurven i Figur 1 viser udviklingen hele 2018, hele 2019 og frem til og med september 2020, idet det er det, som vi har tal på for nuværende.

Hvis man i stedet sammenligner hvert år 2018, 2019 og 2020 i perioden januar-september, så man direkte kan sammenligne forbruget på nuværende tidspunkt, fremkommer nedenstående figur 2:

Figur 2. Udgifter til eksterne vikarer i månederne jan-sep. for 2018 til 2020 (vedlagt).

I figur 2 sammenlignes udviklingen i de 3 år i perioden januar-september, idet forbruget ikke er ens hen over året, så der skal tages højde for disse udsving i årene, og derfor er oktober-december ikke med, idet vi endnu ikke har tallene for disse måneder. Det fremgår her at Trænings- og rehabiliteringscentret har nedbragt deres eksterne vikarudgifter fra både 2018 og 2019 til 2020. For plejecentrene gælder en tilsvarende udvikling, som allerede i 2019 slog igennem, hvor der er færre udgifter til eksterne vikarer.

Indenfor hjemmeplejen kom den meget voldsomme udvikling i forbruget af vikarer, som især lå i forårsmånederne 2019 – men blev rettet ind i efterår/vinter 2019/2020. For 2020 er niveau fortsat højt, men forbruget er på vej ned. Der er to faktorer som spiller ind i vikarforbruget for hjemmeplejen i 2020, idet der i forbindelse med Corona-epidemien og sammenhængen til sygefraværet har været nødt til at få eksterne vikarer ind, men organisationsomlægningen af hjemmesygeplejen har også betydet, at det har været nødvendigt at anvende et eksternt vikarbureau til at sikre det nødvendige antal sygeplejersker i sommerferien og efteråret 2020, idet rekrutteringssituationen i forhold til sygeplejersker har været vanskelig. Det ser ud til at vi nu har kunnet rekruttere nye sygeplejersker, og dermed kan vi begynde at se enden på vores forbrug af eksterne sygeplejerske-vikarer. Endelig skal det også anføres for Hjemmeplejens vedkommende, at det meget ofte er nødvendigt med vikarer i weekender – og at for 2020 ligger vi tæt for målopfyldelsen i den økonomiske plan, der er lagt.

Spørgsmål

Emne: Fældning af gamle popler

Er der noget nyt i status på poplerne?

Poplerne, der står ved Microsoft, tæt ved krydset mellem Klampenborgvej/Kanalvej er placeret tæt på det fremtidige letbanetracé. Ligeledes er disse popler muligvis i konflikt med Lyngby-Taarbæk Forsynings projekt med at åbne Fæstningskanalen.

Der har i denne forbindelse været dialog med henholdsvis Hovedstadens Letbane og Lyngby-Taarbæk Forsyning, for at klarlægge poplernes fremtid.

Poplerne er fredet som en del af Ermelundsfredningen. Der er yderligere taget hensyn til disse popler i forbindelse med lokalplanen for udbygningen af området nord for Kanalvej (Lokalplan 235) og lokalplan 267.

Letbanes linjeføring, servitut og krav til beplantning
Den 3. maj 2015 besluttede Kommunalbestyrelsen på et lukket møde bl.a. at letbanen skulle placeres samlet langs ”Magasin-siden” og krydser Klampenborgvej formentlig i Kanalvejskrydset, hvorefter letbanen fortsætter på Klampenborgvej frem til Lundtoftegårdsvej.

Denne beslutning danner baggrund for letbanens placering på Klampenborgvej. Beslutningen medfører således at letbanes linjeføring kommer til at ligge tæt på de 4 popler ved Microsoft.

Der er på nuværende tidspunkt af Hovedstadens Letbane ved at blive udarbejdet en letbane servitut, der pålægges ejendomme, der ligger inden for en afstand af 10 meter, fra nærmeste skinne. Poplerne, der er placeret, ved Microsoft ligger inden for denne zone.

Denne servitut medfører at der ikke må forefindes beplantning inden for 5 meter af spændingsførende elementer så som kørestrøm. Dette for at sikre anlægget for nedfaldne grene mv. Letbanen har fremsendt nedenstående udsnit af fremtidig letbane servitut, der beskriver forholdene omkring beplantning:

Kapital 5. Beskæring og fældning af træer.

Dette krav fra Hovedstadens Letbane komme til at have stor indvirkning på poplernes nuværende udformning. Poplernes krone strækker sig i dag flere meter ud over fremtidig letbanetracé. Der skal således ske en beskæring således at der fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget er 5 meter til nærmeste beplantning jf. §24 stk. i ovenstående.

Hovedstandes Letbane vurderer, at der ikke er nogen reelle muligheder for at bevare poplerne, som de er i dag. Det skyldes, som ovenfor beskrevet, at den kommende Letbaneservitut kræver, at træerne aldrig er tættere end 5 meter på de spændingsførende dele. Dette er fastlagt ud fra et sikkerhedsmæssigt hensyn. Hvis poplerne skulle bevares som i dag ville letbanens linjeføring skulle ændres, hvilket ikke kan lade sig gøre blandt andet på grund af de negative økonomiske og tidsmæssige konsekvenser en sådan ændring vil bibringe projektet.

Fæstningskanalen
Fæstningskanalen kommer til at være placeret under jorden mellem Microsoft og poplerne.

I og med at linjeføringen for Fæstningskanalen ligger tæt op ad poplerne er der risiko for at anlæggelsen af Fæstningskanalen medfører rodkapning af de eksisterende popler.

Lyngby-Taarbæk Forsyning er således i forbindelse med projektet omkring Fæstningskanalen i gang med at udarbejde en tilstandsrapport for poplerne samt en rodkortlægning.

Den indledende tilstandsvurdering af poplerne viser at der kan forventes en restlevetid på minimum 10 år på en af de fire popler grundet fremtræden råd. For de øvrige 3 popler forventes der en restlevetid på minimum 20-30 år.

Forvaltningens anbefaling
Forvaltningen vil fremlægge en sag til politisk behandling om de nødvendige tiltag i forhold til poplerne, så det sikres, at poplerne ikke er inden for 5 meter af letbanens spændingsførende dele.

Lyngby-Taarbæk Kommune vil i denne forbindelse ud fra letbanes kommende servitut gennemgå strækningen og kortlægge eventuelle øvrig beplantning, hvor der skal tages stilling til de fremtidige vækstvilkår for beplantningen.

Spørgsmål

Emne: Retningslinjer for brug af mundbind i daginstitutioner

Hvad angår de besluttede retningslinjer for brug af mundbind i daginstitutioner:

  • Skal retningslinjerne forstås som krav eller blot anbefalinger

Altså må man stadigvæk gerne gå ind i daginstitution som forældre uden mundbind (også uden at være undtaget for det)?
Er der lovhjemmel til, at det er et krav, eller er det en anbefaling?

Forvaltningens indstilling, som Børne- og Ungdomsudvalget godkendte, var, at myndighedernes skærpede retningslinjer for brug af mundbind / visir i lokaler, hvor offentligheden har adgang, udvides til også at omfatte skoler og dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune. Der ligger derfor i beslutningen, at der er tale om en udvidelse af dette krav til også at gælde, når forældre og andre besøgende opholder sig indendørs i dagtilbud og på skoler.

Forvaltningen bekræfter, at der er lovhjemmel til denne beslutning. Forvaltningen henviser til Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, hvor der står:

Skoler
”Kommuner og dagtilbud kan fastsætte retningslinjer for forældrenes adfærd på skolen.” Der står endvidere: ”Det er ikke en del af folkeskolens undervisning, at forældrene skal være på skolens område i forbindelse med hente-bringe-situationer. Forældrene skal derfor ikke have stillet mundbind til rådighed af skolen”. Og: ”Hvis en forældre ikke ønsker at bære mundbind, kan adgangen til skolen begrænses. For eksempel således at forældrene i en hente-bringe-situation alene kan komme til skolens indgang”.

Der er således lagt op til, at det kan indføres som krav på skolerne.

Dagtilbud
”Kommuner og dagtilbud kan fastsætte retningslinjer for forældrenes adfærd på skolen.” Der står endvidere: ”Krav om brug af mundbind under forældrenes ophold i dagtilbuddet vil kunne indføres, hvis det er sagligt og proportionelt. Forældrene vil ikke skulle have stillet mundbind til rådighed vederlagsfrit af dagtilbuddet i hente-bringe-situationer”.

Der er således lagt op til, at det kan indføres som krav i dagtilbuddene.

Som det fremgår af sagen er det dagtilbudsledernes vurdering, at det i mange af kommunens dagtilbud er vanskeligt at overholde afstandskravene i hente-bringe-situationer. Derudover giver de udtryk for, at der blandt personalet er en bekymring for smitte fra forældre, der færdes og opholder sig i daginstitutionen. På samme vis giver skolelederne udtryk for, at det har skabt usikkerhed blandt medarbejderne og øvrige forældre, når forældre, der viser sig at være smittet med Covid-19, har opholdt sig på skolen. Endelig er det forvaltningens vurdering, at opgaven omkring smitteopsporing mindskes, hvis forældrene og andre borgere bærer mundbind, når de opholder sig indendørs i kommunens dagtilbud og skoler.

Spørgsmål

Emne: Kvindelige indvandrere og familiesammenførte i arbejde

I forbindelse med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dagsorden den 20. oktober 2020, punkt 3 - er det ikke muligt at se procentdelen for kvindelige indvandrere og familiesammenførte i arbejde sammenlignet med dem der er på offentlig forsørgelse. Dette tal ønskes oplyst.

Beskæftigelsesplanen for 2020 omfatter ministermålet: 40 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være i beskæftigelse i 2020 (fordelt på køn).

Seneste status fra august 2020 viser, at 35,8 pct. af de kvindelige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Lyngby-Taarbæk Kommune er i beskæftigelse. 53,5 pct. af de mandlige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Lyngby-Taarbæk Kommune er i beskæftigelse.

Oversigt over "Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt på køn" vedlagt.

Målingen opgør antallet af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i forhold til det samlede antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Målingen opgør således, hvor stor en andel af alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er i beskæftigelse i den valgte periode ud fra de anvendte definitioner af beskæftigelse.

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge bruges som betegnelse for de borgere, som har fået et opholdsgrundlag (førstegangsafgørelse) som flygtninge og familiesammenført til flygtning fra 2004 og fremefter og som i den valgte periode er i den erhvervsaktive alder (18-66 år), og som desuden har registreret bopæl i Danmark ultimo den valgte periode.

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er således en afgrænsning af borgere, som beror på opholdsgrundlag – og som er den afgrænsning, som benyttes i ministerens mål af beskæftigelsesgraden for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Det er værd at være opmærksom på, at restgruppen – den andel som ikke er beskæftigede - både dækker over selvforsørgere (fx ægtefælleforsørgede og borgere med selvstændigt erhverv) og borgere på offentlig forsørgelse. Målingen siger derfor ikke noget om, hvor stor en andel af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er på offentlig forsørgelse.