Gå til hovedindhold
Du er her:
Grafik: Mange menneske-silhuetter og en kæmpe lyspære

Spørgsmål fra KMB

Se hvilke spørgsmål vores kommunalbestyrelse stiller og læs svarene fra forvaltningen.

Viser 1 - 15 af 28

Spørgsmål

Emne: Dagplejen

BUUs beslutning den 11. april 2019: Anbefalede indstillingen, dog således at pladser svarer til efterspørgslen, og således at de forældre, der ønsker dagpleje fortsat tilbydes en plads i dagplejen. Dersom efterspørgslen ændrer sig, ønskes sagen forelagt igen med henblik på ny vurdering.

1. Det er oplyst, at der lige nu er 92 pladser i dagplejen. 
Det er ligeledes oplyst, at der er besat 76 pladser pt.
Det vil sige, at 8 børn skal flytte fra dagplejen ved reduktion af pladser til 68?

2. Hvor mange dagplejere er pt. ansat?

3. Hvor mange af disse dagplejere har alle pladser besat?

4. Hvor mange har ledige pladser? Hvilke områder?

5. Hvor mange er bevidst ikke tildelt børn fordi de skal på pension snart?

6. Hvor mange er langtidssygemeldte og kan derfor ikke tage børn?

7. I  sagen er oplyst, at der ønskes en reduktion til 68 pladser.
I sagens protokolat fra BUU mødet står der, at “antallet af pladser svarer til efterspørgslen”. Tages der her udgangspunkt i de nuværende 76, der pt. er i dagplejen - eller de 68, som er det forventede årlige gennemsnit?

8. Alt efter om det er 76 eller 68, hvor mange dagplejere er så ansat?

9. Hvor mange dagplejere forventes at gå på pension i år?

10. Hvor mange dagplejere forventes at gå på pension de kommende år?

11. Hvor mange skal afskediges for at nå målet om 68 pladser?
 

Se svar

Ad 1) Aktuelt opererer vi med 72 pladser, således at der kun er 4 børn, der skal flyttes til tomme pladser hos andre dagplejere.

Ad 2) 27 dagplejere og 3 vikarer i alt 30.

Ad 3) 
2 dagplejere ud af 7 i Lundtofte 
3 dagplejere ud af 10 i Lyngby
9 dagplejere ud af 10 i Virum
har alle pladser besat.

Ad 4)
Lundtofte: 7 ledige pladser
Lyngby: 17 ledige pladser
Virum: 2 ledige pladser.

Ad 5) Ingen.

Ad 6) 
1 langtidssyg
1 på uddannelse er opsagt 12.7.2019.

Ad 7) 
Aktuelt arbejder vi med at reducere antallet til 72 pladser, således at vi lever op til BUUs beslutning. 68 er det forventede gennemsnit.
Af logistiske årsager, vil der altid være ledige pladser i dagplejen, men vi forsøger selvfølgelige at det er så få som muligt.

Ad 8) 
68 pladser = 17 dagplejere + 2 vikarer i alt 19
72 pladser = 18 dagplejere + 2 vikarer i alt 20
76 pladser = 19 dagplejere + 2 vikarer i alt 21

Ad 9) 3 dagplejere.

Ad 10) Det konkrete tal vides ikke, men anslået 2.

Ad 11) Efter BUUs beslutning er i gang med en proces hvor der gennemføres samtaler med alle dagplejere, for at finde ud af hvem der ønsker pensionering eller andet, så det konkrete tal på hvor mange, der skal afskediges kendes pt ikke.

Spørgsmål

Emne: Årlige merudgifter i daginstitutioner

De årlige merudgifter for at leve op til flg normeringer i daginstitutioner ønskes oplyst:

  • 1 pædagogisk personale til 3 børn i vuggestuen
  • 1 pædagogisk personale til 6 børn i børnehaven

Se svar

Ifølge KL’s publikation ”Kend din Kommune” fra 2019, og ECO Nøgletal fra VIVE baseret på tal fra Danmarks statistik viser en opgørelse af Lyngby-Taarbæk Kommunes normering følgende:

Normering i dagtilbud opgjort af VIVE (2017)

Normering i dagtilbud opgjort af VIVE (2017)

0-2-årige

3,0

3-5-årige

5,9

Kilde: ECO-Nøgletal (VIVE) Tabel 5.18 og Danmarks Statistik.
Note: LTK anvender lønsumsstyring og ikke normeringsstyring, men VIVE har opgjort LTKs normering. Der foreligger ikke VIVE normeringsnøgletal vedr. Lyngby-Taarbæk Kommune fra før 2017.               
                            

Herudfra vil der således ikke være merudgifter.

BUPL har imidlertid offentliggjort en anden opgørelse, der også baserer sig på data fra Danmarks Statistik.

Normering i dagtilbud opgjort af BUPL (2017)

Normering i dagtilbud opgjort af BUPL (2017)

0-2-årige

3,2

3-5-årige

6,4

BUPL har valgt at regne daginstitutionslederne ud af normeringstallet med en metode anvist af Danmarks Statistik.  BUPL henviser til at daginstitutionslederne generelt set (på landsplan) har meget lidt – eller ingen – tid overhovedet til at være sammen med børnene.

I Lyngby-Taarbæk Kommune er der mange små institutioner, hvor dagtilbudslederne har relativt mange pædagogtimer og ikke kun ledelsesmæssige og administrative opgaver. Antagelsen om at dagtilbudslederne har lidt eller ingen tid sammen med børnene er derfor ikke retvisende i forhold til en opgørelse af normeringen i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Tog man udgangspunkt i BUPL’s opgørelse ville den samlede årlige merudgift for Lyngby-Taarbæk kommune være (bruttoudgiften) ca. 12,9 mio.kr. Såfremt forældrebetalingsandelen på 25% af bruttoudgiften bibeholdes opkræves en indtægt fra forældrene på ca. -3,2 mio.kr. dvs. kommunen får en nettoudgift på ca. 9,7 mio.kr. Dertil kommer 0,7 mio. kr. i fripladstilskud dvs. samlet nettoudgift på 10,4 mio. kr. 

Forældrebetalingen stiger hermed 1.650 kr. pr. vuggestuebarn pr. år (150 kr. pr. måned ved 11 betalingsmåneder pr. år) og 990 kr. pr. børnehavebarn pr. år. (90 kr. pr. måned ved 11 betalingsmåneder pr. år)

Spørgsmål

Emne: Antal personale på kommunens plejehjem

Der ønskes oplysning om hvor meget personale, der er på vores plejehjem pr. beboer på henholdsvis dag- og aftenvagt?

Se svar

Svar forventes i uge 16.

Spørgsmål

Emne: Budgetspørgsmål

1.Udviklingen i udgifter pr elev i vores skoler de sidste ti år?
2.Udviklingen i antal gennemsnitlige støttetimer i henholdsvis daginstitution og skoler pr visiteret barn?
3.Udviklingen i antal ældre over 80 år som procentdel af over 80 årige, som visiteres til hjemmehjælp?

Se svar

1) Udviklingen i udgifter pr elev i vores skoler de sidste ti år?

Udviklingen i udgifter pr. elev i folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune (ekskl. specialskoler) viser, at udgifterne i 2007 var ca. 65.800 kr. pr. elev mens udgifterne pr. elev i 2017 var 64.400 kr. Regnskabstal for 2018 forventes først klar ultimo april 2019.

Højeste udgifter pr. elev var i 2008 med 68.100 kr. pr. elev mens de laveste udgifter pr. elev var i 2012 med 55.300 kr.

Tabel 1: Udvikling i udgifter pr. elev i Folkeskolen - Lyngby-Taarbæk Kommune Regnskab 2007-2017

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

65,8

68,1

62,6

59,6

57,0

55,3

55,6

62,7

63,0

64,8

64,4

Generelt er faldet i udgifter pr. elev frem til frem til 2013 betinget af faldende udgifter som følge af Sorgenfriskolens overgang til specialskole fra 2009 samt vedtagende effektiviseringer i perioden – mens stigningen i udgifter fra 2013 og frem generelt er betinget af de øgede udgifter i forbindelse med skolereformen og stigning i udgifter til støttetimer på skolerne.  Stigningen i antallet af elever i perioden har også  betydning for udviklingen i udgifter pr. elev, idet budgetmodellen på skoleområdet kun er delvist elevbaseret – jf. at der primært tildeles økonomi ved ændring i antal klasser og at udgifter til eksempelvis ledelse, administration og bygninger ikke reguleres fuldt ud med ændring i elevtal.

2) Udviklingen i antal gennemsnitlige støttetimer i henholdsvis daginstitution og skoler pr visiteret barn?                                                             

Støttetimer på daginstitutioner

Udviklingen i specialpædagogkorpsets samlede antal timer ses i nedenstående tabel 1. I tabellen fremgår det også, at der i 2016 blev givet gennemsnitligt 16 støttetimer pr. visiteret barn. Der er ikke data på det gennemsnitlige antal støttetimer pr. visiteret barn i 2017 og 2018, fordi specialpædagogkorpset i denne periode har været igennem en omorganisering af korpset – herunder hvordan støtten til børn og dagtilbud bliver tilrettelagt. Fremadrettet vil det igen være muligt at opgøre det gennemsnitlige antal støttetimer pr. visiteret barn.

Tabel 2. Støttetimer og gennemsnitligt antal støttetimer pr. barn i dagtilbud i perioden 2016-2018

2016

2017

2018

Specialpædagogkorpset samlede antal timer anvendt til individuel støtte, samt rådgivning og vejledning

592

534

554

Gennnemsnitligt antal støttetimer pr. visiteret barn

16

-

-

Støttetimer på skoler

Visitationsudvalget for specialundervisning i Center for Uddannelse og Pædagogik råder over to puljer til støtte på kommunens skoler. Dels en enkeltintegrationspulje, som dækker over støtte af undervisningsmæssig karakter og dels en pulje til pædagogiske assistance, som dækker over støtte enten af praktisk eller pædagogisk karakter.  I nedenstående tabel 2 ses udviklingen i ressourceforbruget i alt og i gennemsnit pr. barn inden for de to puljer.

Tabel 3. Ressourceforbrug i alt og pr. barn til enkeltintegration og til pædagogisk støtte i skoler i perionden 2016-2018 (årets priser)

2016

2017

2018

Enkeltintegration:

Tildelte ressourcer i alt i kr.

1.510.638

2.222.674

4.084.134

Tildelte ressourcer i gennemsnit pr. barn i kr.

125.886

148.178

163.365

Pædagogiske assistance:

Tildelte ressourcer i alt i kr.

1.574.348

1.483.737

2.092.738

Tildelte ressourcer i gennemsnit pr. barn i kr.

131.195

185.467

174.394

3) Udviklingen i antal ældre over 80 år som procentdel af over 80 årige, som visiteres til hjemmehjælp?

Tabel 4: Andel 80+-årige, som modtager hjemmepleje 2016 - 2018

2016

2017

2018

Andel 80+-årige, som modtager hjemmepleje

35,7 pct.

32,9 pct.

32,0 pct.

Andelen af 80+ årige der modtag hjemmepleje i 2016 udgjorde 35,7 pct.- i 2018 var andelen faldet til 32,0 pct.

Ændringen i andelen af 80+ årige, der visiteres til hjemmepleje er blandet andet ændret som følge af revisitering, med særlig fokus på at afslutte midlertidig hjælp samt systemteknisk lukning af inaktive sager.

Spørgsmål

Emne: Administration af seniørførtidspensionsordningen

Det fremgår af en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet (marts 2019), at der er meget stor variation i antallet af tilkendelser af seniorførtidspensioner kommunerne imellem. Lyngby-Taarbæk Kommune ligger med 10 tilkendelser i perioden 2014 – 2018 i den lave ende.

Hvordan administrerer forvaltningen seniorførtidspensionsordningen og er der grundlag for at gøre noget anderledes fremadrettet?

Se svar

Ældre nedslidte borgere har siden 1. januar 2014 kunne ansøge kommunen om seniorførtidspension. Der er en række generelle betingelser som indfødsret, bopæl og ret til social pension mv. som skal være opfyldt, for at borgeren kan få tilkendt seniorførtidspension. Derudover gælder det, at:

  • Ansøgerens arbejdsevne skal være nedsat i et sådant omfang, at ansøgeren ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde eller ved et fleksjob.
  • Ansøgeren må højst have fem år til folkepensionsalderen.
  • Ansøgeren skal have arbejdet fuld tid i mindst 20-25 år.
  • Ansøgeren skal have en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • Ansøgerens arbejdsevne skal ikke søges udviklet, men skal kun vurderes ud fra eksisterende kompetencer.

Lyngby-Taarbæk Kommune har i perioden 2014 – 2018 givet tilsagn om at 10 borgere kunne tilkendes seniorførtidspension. Der er givet mellem 0 og 3 afslag i samme periode. Opgørelsen fra Beskæftigelsesministeriet fra marts 2019 viser, at der er meget stor variation i antallet af tilkendelser på landsplan. Som eksempel har Gentofte givet tilsagn om 3 seniorførtidspensioner mens Gladsaxe har givet tilsagn om 36 i samme periode.

Forvaltningen har, siden den nye ordning om seniorførtidspension trådte i kraft, givet råd og vejledning til de borgere, som er i målgruppen for ordningen.

Forvaltningen oplever imidlertid, at flere borgere henvender sig med spørgsmål omkring seniorførtidspensionsordningen og der er i det hele taget en fornyet opmærksomhed omkring ordningen i forlængelse af den store mediedækning, der har været i den seneste periode.

Den øget opmærksomhed samt beskæftigelsesministeriets opgørelse har fået forvaltningen til at reflektere over egen praksis. Forvaltningen har således igangsat en række initiativer, der skal være med til at understøtte at de borgere, der er i målgruppen for ordningen, også får den rette råd og vejledning og dermed kan ansøge på et oplyst grundlag.

Initiativerne er som følger:

  • Skabe større synlighed omkring ordningen ved eksempelvis at tilbyde relevant information på kommunens hjemmeside.
  • Opsøgende råd og vejledning for målgruppen, der er på arbejdsmarkedet, via fastholdelseskonsulenten.
  • Alle medarbejdere i jobcentret klædes på via informationsmateriale og faglig sparring.
  • Regelmæssig ledelsesopfølgning på personalemøder mv.
  • Opfølgning på antal tilkendelser af seniorførtidspensioner.

Spørgsmål

Emne: Stigning af personskatten

Hvis personskatten sættes op med 1 pct, hvor stort er provenuet netto?

Se svar

I nedenstående oversigt er vist konsekvenserne af en forhøjelse af LTK’s udskrivningsprocent med 0,1 pct. - opgjort både eksklusiv og inklusiv en eventuel sanktion for skatteforhøjelsen.

Konsekvenserne af en forhøjelse af LTK's udskrivningsprocent med 0,1 pct.

2020

2021

2022

2023

2024

Gennemsnit

Skatteprovenu

-14,4

-14,9

-15,4

-15,9

-16,5

-15,4

Skrå skatteloft

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Overudligning

3,4

3,4

3,4

3,4

3,4

3,4

Deltotal

-11,0

-11,5

-12,0

-12,5

-13,1

-12,0

Sanktion

8,2

5,5

5,5

2,7

0,0

4,4

I alt

-2,8

-6,0

-6,5

-9,8

-13,1

-7,6

Beløb i mio. kr.    - = merprovenu    + = mindreprovenu

 

Forhøjes udskrivningsprocenten med 0,1 pct. er den gennemsnitlige årlige gevinst 12,0 mio. kr. eksklusiv et eventuelt sanktionsbeløb på grund af skatteforhøjelsen. Hvis kommunen rammes af en sanktion reduceres den gennemsnitlige årlige gevinst til 7,6 mio. kr.

Forhøjes udskrivningsprocenten med yderligere 0,1 pct., er den beregnede gevinst dobbelt så stor – 15,2 mio. kr. Endnu en forhøjelse på 0,1 pct. medfører, at den beregnede gevinst bliver 3 gange så stor osv.

Regnemetoden gælder for forhøjelser af kommunens nuværende udskrivningsprocent (23,7 pct.) med op til 1 pct. til i alt 24,7 pct.

En forhøjelse af udskrivningsprocenten på 1 pct. vil det første år give kommunen et merprovenu på 28 mio. kr. stigende til 131 mio. kr. fra og med 2024.

Bemærk at i økonomiaftalen for 2019 indgik som noget nyt ingen ramme til skatteforhøjelser.

I de tidligere års økonomiaftaler mellem regeringen og KL har ellers indgået, at kommuner i en økonomisk vanskelig situation - inden for et af regeringen fastsat rammebeløb – har kunnet søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse i budgetåret.

Spørgsmål

Emne: Miljøvurdering af overfladevand afledt til Lundtofte

Der ønskes en uddybende vurdering af forureningsgraden af det overflade- og regnvand, som med tillæg 4 til spildevandsplanen påtænkes afledte til bassiner i Lundtofte.

Miljøvurderingen ønskes at komme ind på vandets forureningsgrad, hvilke stoffer vandet indeholder herunder deres indvirkning på mennesker og natur, samt hvordan rense- og forsinkelsesbassinerne påtænkes oprenset?

Se svar

Bassinerne i forsyningsopland D4 og evt. bassin ved boldbane i Lundtofte (se figur s. 3) kommer til at modtage tag- og overfladevand fra traceets nordlige del samt vejvand fra en delstrækning af Lundtoftegårdsvej. Afledning hertil sker fra de forsyningsoplande, der i forslag til spildevandsplantillægget benævnes med D dvs.Forsyningsopland D1-D5.

Fra disse oplande vurderes vejvand at kunne have et indhold af miljøfremmede stoffer grundet afsmitning fra trafikken på vejene i traceet og Lundtoftegårdsvej, hvor sidstnævnte er mest trafikbelastet, og dermed har størst afsmitning til overfladevandet. Stoffer som kan være i vejvand er hovedsageligt olier (totalkulbrinter), PAHer, DEPH, tungmetaller (bly og zink). Ift. til ophold ved bassinerne vurderes disse stoffer og med denne forureningsgrad ikke at være farligt for mennesker og dyr.

Øvrigt tag- og overfladevand vurderes ikke at have et væsentligt andet indhold end, hvad der sædvanligvis er i regnvand. Samlet vurderes forureningsgraden af vandet at være lav/middel samt uproblematisk for recipienten (som enten bliver Mølleåen eller Øresund – dette afklares først i detailprojekteringen), idet der sikres tilstrækkelig rensning af vandet i bassinerne inden udledning.

Såfremt der er behov for to bassiner – bassin i forsyningsopland D4 og bassin ved boldbanerne i Lundtofte - vil afledningen hertil blive styret, således at langt det meste vand renses via bassinet i forsyningsopland D4, mens bassinet ved boldbanerne fyldes sidst og vil så vidt muligt være til forsinkelse alene. Det vil også sige, at det er bassinet i forsyningsopland D4, der modtager og renser den første regnvandsstrøm og det mest beskidte vand.

Boldbanerne vil således kun modtage regnvand ved større regnskyl, hvilken ikke nødvendigvis sker hvert år. Hvor ofte det vil ske vides mere om, når projektet er mere detaljeret undersøgt. Regnvandet, der ledes til boldbanerne forventes på den måde at være ret rent. Det svarer til det regnvand, der lejlighedsvis ledes til græsplænerne i Virumparken og Badeparken i Sorgenfri.

Der sker alene afledning af tag- og overfladevand til bassinerne, og således er det ikke forurenet grundvand fra de kortlagte grunde/arealer ved industrigrundene vest for Lundtoftegårdsvej, der påtænkes afledt til bassinerne. Afløbsledningerne ændres i aktuelt til lukkede rør hen over de arealer i Traceet, hvor det underliggende grundvand er forurenet. Dermed kan der ikke komme forurenet vand fra omgivelserne og ind i regnvandet i rørene. I dag er der filtrationssystem, dvs. hullede rør, hvorfra dele af regnvandet nedsiver. At dette ændres til lukkede rør, er også for at undgå, at regnvand fra overfladen påvirker den forureningsfane, der løber fra de forurenede lokaliteter vest for Lundtoftegårdsvej.

Lyngby-Taarbæk Forsyning har i anden sammenhæng beskrevet omfanget af pasning og pleje af bassinet i forsyningsopland D4. Samme omfang af pasning og pleje forventes som maksimum at gælde for evt. bassin ved boldbaner i Lundtofte. Pasning og pleje af beplantningen afhænger dog også af, hvilken beplantning der vælges og hvilket udtryk, man ønsker på beplantningen. Dette fastlægges ikke pt., hvor der med plantillægget alene er tale om en arealreservation til bassin og ikke et færdigprojekteret bassin.

For bassinet i forsyningsopland D4 – som med sikkerhed skal etableres - vides mere, og her forventes følgende drift- og pleje:

·1 slamsuger renser sandfang ca. to gange om året i dagtimerne med slamsuger.
·1 teknikvogn skal have adgang to gange om året til at vedligeholde beplantningen i bassinet.

Derudover vurderer forvaltningen med nuværende vidensniveau, at der kan være behov for total oprensning af bassiner ca. hvert 10. -20. år for sikring af fortsat tilstrækkelig rensekapacitet og forsinkelsesvolumen i bassin/bassinerne. 

Forslag til spildevandsplantillæg nr. 4.
 

Spørgsmål

Emne: Ordensreglementet for kommunens grønne områder

Der ønskes en oversigt over ordensreglementet for kommunens grønne områder, samt en gennemgang af den opsatte skiltning. 

Se svar

Ordensreglementerne for kommunens grønne områder er besluttet gennem mange år, og ordensreglementerne fremtræder derfor med uensartet indhold.
 
En foreløbig undersøgelse har vist, at der er behov for en proces for revision af LyngbyTaarbæk Kommunes ordensreglementer for kommunens grønne områder. Dels er der behov for, at ordensreglementerne er ensartede for at være forståelige, dels er der behov for at tage hensyn til de enkelte områders særegenhed og varierende benyttelser. 
 
Baggrunden for dette er, at kommunens borgere løbende giver tilkende, at der opstår nye behov for anvendelse af kommunens grønne områder. Eksempelvis modtager Arealdrift borgerhenvendelser omhandlende mountainbike- og natløb samt hesteridt og løse hunde. Ved revision af ordensreglementerne skal der lægges til grund, at flere af LyngbyTaarbæk Kommunes grønne arealer har fredningsbestemmelser, hvilket kan have en naturlig begrænsning for bestemte anvendelser. 
 
Følgende nuværende ordensreglementer.

Spørgsmål

Emne: Kommunens udbud på rengøringsområdet
  1. Hvornår var kommunen sidst i udbud på rengøringsområde?
  2. Hvad blev der særligt lagt vægt på i forbindelse med udbuddet?
  3. Hvilken betydning fik udbuddet på rengøringstilgangen, kvaliteten og prisen?

Spørgsmålene bedes besvaret med særligt fokus på dagtilbud, skoler og plejecentre.

Se svar

Der forventes svar i uge 15.

Spørgsmål

Emne: Rammeaftaler

Tømrerfirmaet Larsen’s byggeservice v. Hans Larsen optræder ikke på den tilsendte liste over de virksomheder Lyngby-Taarbæk Kommune har en rammeaftale med.

Jeg vil gerne vide, hvilke opgaver under kr. 300.000 og hvilke opgaver over kr. 300.000 som tømrerfirmaet Larsen’s byggeservice v. Hans Larsen har udført for kommunen i årene 2018-2019?

 

Ib Carlsen har den 28-01-2019 stillet følgende spørgsmål:

Hvilke håndværkere bruger kommunen?

Se svar

Svar på supplerende spørgsmål til kommunens svar om rammeaftaler forventes i uge 17

 

Svar på spørgsmålet den 28-01-2018:

Kommunen udbød rammeaftaler om håndværkerydelser i 2017. Kontrakterne trådte i kraft den 1. januar 2018.

Der blev udbudt rammeaftaler inden for 7 fagområder og indgået kontrakt med 3-4 virksomheder inden for hvert område.

Enkelte virksomheder er udgået af kontraktporteføljen af forskellige årsager. 

Kontraktporteføljen pr. 29. januar 2019

Fagområder

Virksomheder

Elektrikerarbejde

1.W. Johansen EL ApS
2.Virum Installation ApS

Gulvbelægningsarbejde

1.Gulveksperten v/ Michael Spangsborg A/S
2.AG Gulve A/S
3.Charles Christensen A/S

Kloak- og belægningsarbejde

1.Norcon Bygningsentreprise A/S
2.Per Aarsleff A/S
3.Ravnsnæsgruppen ApS

VVS- og blikkenslagerarbejde

1.ENCO VVS A/S
2.Rene’s VVS A/S

Tømrer-, snedker- og glarmesterarbejde

1.A&K Service og Vedligehold ApS
2.Wolff Svendsen A/S
3.VIDA EL A/S

Malerarbejde

1.Malerfirmaet C. Møllmann & Co. A/S
2.Viebke & West Malerfirma A/S
3.Malerfirmaet Petersen & Andersen A/S

​​​​​​​Murerarbejde

1.A&K Service og Vedligehold ApS
2.VIDA A/S
3.Murermester Ib Kristensen ApS

Opgaver med værdi under kr. 300.000 tildeles den virksomhed, der står øverst på listen (det pågældende fagområde), efter såkaldt ”kaskademodel”. Hvis den pågældende virksomhed ikke påtager sig opgaven, tildeles til nr. 2 på listen, og så fremdeles.

Opgaver med værdi over kr. 300.000 er Kommunen berettiget, men ikke forpligtiget, til at tildele efter ovenstående model. Kommunen kan også vælge at indhente tilbud på sådanne opgaver hos både virksomhederne på listen (det pågældende fagområde) og virksomheder uden for listen. Opgaven tildeles i så fald den virksomhed, der afgiver det bedste tilbud på opgaven.

Spørgsmål

Emne: Genplantning af træ på hjørnet af Danmarksvej/Nøjsomhedsvej og Danmarksvej/Finlandsvej Nord og Syd

Bliver der genplantet med et nyt træ på hjørnet af Danmarksvej/Nøjsomhedsvej og Danmarksvej/Finlandsvej Nord og Syd?

Der vedlægges et par steetview's med og uden træ ved Danmarksvej.

Se svar

Navertræet på hjørnet af Danmarksvej/Nøjsomhedsvej og Danmarksvej/Finlandsvej Nord og Syd blev fældet efteråret 2017. Navertræet var inficeret med råd og stod ikke til at kunne reddes.

Der er planlagt en genplantning af nyt navertræ forår 2019.

Spørgsmål

Emne: Uddannelsesgrad i kommunal hjemmepleje

Hvad er uddannelsesgraden for medarbejdere i den kommunale hjemmepleje og hvor stor en andel er ansat som uuddannet personale? 

Se svar

Den kommunale hjemmeplejes medarbejdere er i februar 2019 fordelt på følgende stillingskategorier, baseret på uddannelse:

Stillingskategorier, baseret på uddannelse

Uddannelse

Antal årsværk

Andel

ATYPISK STILLING

3,2

1,0%

ERGOTERAPEUT

0,9

0,3%

FYSIOTERAPEUT

2,0

0,6%

HJEMMEHJÆLPER

1,8

0,5%

LEDER

8,0

2,5%

PLEJEHJEMSASSISTENT

0,4

0,1%

SOCIAL/SUNDH.HJÆLPER

140,7

44,0%

SOCIAL/SUNDHEDSASS.

58,3

18,2%

STUDENTERMEDHJÆLP

0,1

0,0%

SUNDHEDSMEDHJÆLPER

1,0

0,3%

SYGEHJÆLPER

7,7

2,4%

SYGEPLEJERSKER

50,3

15,7%

UUDDANNET PERSONALE

45,7

14,3%

Hovedtotal

319,9

100,0%

Kilde: Personaleoversigt månedsbasis(FIBC24), feb. 20 

Spørgsmål

Emne: Ejendommen Biskop Monradsvej 15 (Det røde hus i skoven bag Skovtofte)

Såfremt ejendomme stadig er ejet af kommunen, ønskes nedenstående oplyst. Såfremt den er solgt ønskes oplyst hvornår og til hvilken pris.
 
1.Hvilken type lejekontrakt er der indgået med de nuværende lejere?
2.Hvor længe har de boet der? Og hvor længe løber lejekontrakten?
3.Hvordan har huslejen udviklet sig gennem de sidste 10 år?
4.Overvejes det at huset sættes på salgslisten efter nuværende lejekontrakt udløber?

Se svar

Ejendommen Biskop Monradsvej ejes af kommunen og udlejes p.t. til bolig. 

  1. Lejelovgivningen.
  2. Lejemålet er indgået 1. august 1998 og aftalen er uopsigelig for kommunen indtil aftalens udløb 30. november 2025.
  3. Huslejeudvikling de seneste 10 år:

        01.08.1998        30.000,- kr. p.a.
        01.09.2008        31.900,- kr. p.a.
        01.07.2010        30.800,- kr. p.a.
        01.08.2011        51.800,- kr. p.a.
        01.09.2011        58.400,- kr. p.a.
        01.08.2012        80.000,- kr. p.a.
        01.09.2013        79.000,- kr. p.a.
        01.01.2014        78.500,- kr. p.a.
        01.08.2015        78.900,- kr. p.a.
        01.09.2016      123.900,- kr. p.a.        
        01.09.2017      123.400,- kr. p.a.    
        01.09.2018      123.400,- kr. p.a.   

4. Kommunens mere generelle situation m.h.t. behovet for besiddelse af fast ejendom afgør, hvorledes ejendommen håndteres, når det eksisterende lejemål ikke længere gør sig gældende, idet der ikke foreligger plan om at sælge ejendommen i mellemtiden. 
 

Spørgsmål

Emne: Planer i Sorgenfri området

I forbindelse med øgede planer i Sorgenfri området, og øgede trafikmængder ned ad Skovbrynet, har jeg 2 forespørgsler:
 
1. Har man planer om trafikhastikhedssænkende foranstaltninger på Skovbrynet ml. Kongevejen og Fuglevadsvej, der i dag er plaget af, at der køres for stærkt ned igennem vejen?

  • a. Der animeres til for høj hastighed, idet vejen har god oversigt og er ned ad bakke.
    • i. Problem - der færdes børn og voksne i området til fods og cykel både som skolevej, til og fra beboelse og til og fra rekreative områder på begge sider af vejen.

 
2. Har man planer om fortov? Der er intet fortov på strækningen ind mod Slotsparken. Der et navnlig et problem ml. Skovbrynet 94 og indgangene til Slotsparken, idet gående må færdes på cykelstien.

  • a. Det er farligt, idet cyklisterne kommer ned ad Skovbrynet i høj fart grundet bakken.
  • b. Efter indgangene til Slotsparken kan fodgængere gå ad parkens stier.

Sorgenfriområdet

Se svar

Det kan oplyses, at Skovbrynet er klassificeret som en primær trafikvej - dvs. en vej, der skal afvikle trafikken mellem de enkelte kvarterer i kommunen. 

Hastigheden er senest målt på strækningen (mellem Kongevejen og Fuglevadsvej) i oktober 2018. Målingen viste, at der blev kørt med en gennemsnitshastighed på 54,6 km/t - dvs. lidt over de tilladte 50 km/t.

Forvaltningen hører desværre ofte om steder, hvor bilisterne ikke overholder hastighedsbegrænsningerne - hvilket er uheldigt set ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt perspektiv. Når Forvaltningen modtager oplysninger om, at der køres for stærkt på en vej (og kan bekræfte det i kommunens tællinger) sendes henvendelsen typisk videre til politiet for at få udført kontroller. Politiet er i denne sag allerede blevet gjortopmærksom på udfordringerne på denne strækning.

Det kan oplyses, at der de seneste 5 år kun er få politiregistrerede trafikuheld på Skovbrynet. Blandt de registrerede uheld er der bl.a. et højresvingsuheld på Skovbrynet ved krydset ved Møllevej, en påkørsel af en parkeret bil samt et par uheld i krydset ved Kongevejen. Uheldene har ikke været relateret til bilisternes eller cyklisternes hastighed.

For at sikre trafiksikkerheden i kommunen på bedste vis, er der i 2017 udarbejdet et skolevejsprojekt. I projektet analyseres vejnettet i kommunen ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt.Link til kommunens skolevejsprojekt: https://www.ltk.dk/borger/trafik-og-veje/trafiksikkerhed-tryghed-og-skoleveje/skolevejsprojekt-2017-2020

I skolevejsprojektet prioriteres indsatsområderne ud fra en samlet vurdering af hastighedsmålinger, uheldsoplysninger, borgerhenvendelser, tilbagemeldinger fra skolerne og deres elever mv.. På denne baggrund udpeges og prioriteres de strækninger, der vurderes at have højest behov for tilpasninger, set ud fra ettrafiksikkerhedsmæssigt perspektiv.

Ifølge skolevejsprojektet har kun få elever oplyst, at de faktisk anvender Skovbrynet som skolevej, og generelt er antallet af fodgængere langs Skovbrynet (øst for Kongevejen) begrænset. For at tilgodese cyklisterne på strækningen, er vejen forsynet med cykelstier i begge vejsider. Deter tidligere vurderet, at der ikke er problemer med oversigtsforholdene ved udgangene fra Slotsparken, idet der er etableret en græsrabat mellem cykelsti og parken, som sikrer oversigt for gående fra parken.

De nye studieboliger ved Sorgenfri Station vil sikkert blive beboet af en del DTU-studerende. De fleste studerende forventes at cykle til og fra studiet, hvorfor det er vigtigt, at der - som ovenfor beskrevet - er etableret cykelstier langs vejen.

Skovbrynet er som nævnt ikke særligt uheldsbelastet og der er (ifølge Skolevejsprojektet) forholdsvis få fodgængere langs vejen - således vurderes der på nuværende tidspunkt ikke at være trafiksikkerhedsmæssige årsager der nødvendiggør en ændring af forholdene på Skovbrynet. 

Prioriteringen i skolevejsprojektet omfatter derfor heller ikke Skovbrynet.

Forvaltningen får desværre ofte henvendelser fra borgerne og andre interessenter, der oplever, at trafikken på de nærliggende veje opleves utryg. Det er trist, at borgere har denne oplevelse, men Forvaltningen er som beskrevet nødt til at prioritere indsatserne ud fra, hvor der er størst behov og hvor der kan opnås størst effekt for trafiksikkerheden.

Der er derfor ikke planlagt tiltag på Skovbrynet, hverken hastighedsdæmpende foranstaltninger eller fortov langs den sydlige cykelsti.
 

Spørgsmål

Emne: Fjernelse af kalken af drikke- og brugsvandet i Lyngby-Taarbæk Kommune

Hvor langt er Lyngby-Taarbæk Forsyning i at fjerne kalken fra drikke/brugsvandet i Lyngby-Taarbæk Kommune?
 

Se svar

Forvaltningen gav spørgsmålet videre til Lyngby-Taarbæk Forsyning, som har svaret som angivet nedenfor med kommentar om, at det er det officielle svar på spørgsmålet fra Forsyningens hjemmeside.

”I lighed med resten af Nordsjælland har vi i Lyngby-Taarbæk hårdt vand i vandhanerne. Det betyder, at vandet indeholder en hel del kalk, og det er grunden til, at vi jævnligt skal afkalke vandhaner, el-kedler og andre apparater, der bruger vand.

HOFOR har haft et forsøgsprojekt i Brøndby, hvor de fjerner en del af kalken i drikkevandet. Fordelen ved blødere vand er, at kalken giver færre gener i hjemmet, og at der derved bruges færre kemikalier. I områder med blødt vand skal man også bruge mindre vaskepulver, og mindre tilkalkede apparater har lavere elforbrug. Derfor er der mange gode grunde til at ønske blødere vand.

I Lyngby-Taarbæk Forsyning har vi dog ikke planer om at blødgøre vandet – og det er der primært tre grunde til:

• Teknologi i udvikling
Forsøget med blødgøring i Brøndby er det første i landet. Der er flere måder at blødgøre på, og teknologien er inde i en stor udvikling. Derfor er det en god idé at se, hvor udviklingen bevæger sig hen.

• Vand fra flere vandværker
I Lyngby får vi 40 procent af vandet fra vores egne vandværker, mens de resterende 60 procent kommer fra Sjælsø Vandværk. Da Sjælsø Vandværk har besluttet ikke at blødgøre, ville effekten af blødgøring på Lyngbys vandværker forsvinde, da vandet i ledningerne bliver blandet.

• Pris
Det kræver en betydelig investering at etablere et blødgøringsanlæg. Et foreløbigt overslag lyder på 20 millioner kroner. Det vil dermed gøre vores nye vandværk cirka 30 procent dyrere. Hertil kommer driften og de kemikalier, der skal bruges.

På grund af udviklingen vil det højst sandsynligt blive billigere at etablere blødgøringsanlæg på sigt.”