Gå til hovedindhold
Du er her:
Grafik: Mange menneske-silhuetter og en kæmpe lyspære

Spørgsmål fra KMB

Se hvilke spørgsmål vores kommunalbestyrelse stiller og læs svarene fra forvaltningen.

Viser 1 - 15 af 33

Spørgsmål

Emne: Voksen handicap takster

Af BDO rapporten 'Analyse af det specialiserede voksenområde' fra juni 2018 fremgår det, at Lyngby-Taarbæk kommunes enhedsomkostninger til aktivitets og botilbud §104, § 107 og § 108 er høje, og det anbefales at arbejde for at få dem ned ved at forhandle takster og særtakster og fokusere på den juridiske styring af området.
 
I notat (ikke navngivet og dateret, men vedlagt sag 5 på SSU dagsordenen 11/6 2019) i forbindelse med behandling af ændrede Kvalitetsstandarder fremgår det konkret, at kommunen betaler fuld 365 dages takst for borgere, der benytter et § 104 tilbud mindre end 5 dage/uge. 
Er det undersøgt, om de takster kan forhandles ned?
 
Hvad har kommunen konkret gjort for at forhandle takster og særtakster med vores samarbejdskommuner; og hvilke resultater har vi opnået indtil nu?
 

Se svar

I forhold til takster på kommunale og regionale tilbud er disse i vidt omfang reguleret og fastsat af KKR. Det er således kun på sær-og tillægstakster, der kan forhandles. For private tilbud kan taksterne forhandles.

Der er alene 3 borgere der er på deres § 104 ydelse, hvor der betales for en 365 dages takst, men som ikke benytter tilbuddet 5 gange om ugen.

Der er i hver enkel sag foretaget en individuel og konkret vurdering af borgerens støttebehov og herunder også, hvem som bedst og billigst kan levere en ydelse, der møder borgerens behov. Ligesom på de øvrige områder sker der en vurdering af det samlede støttebehov en gang årligt mhp., at vurdere om der skal ske en ændring i støttebehovet og derved en ændring i taksten.

Forvaltningen er løbende i dialog med samarbejdskommunerne i forhold til at tilrettelægge et tilbud til den enkelte borger, som imødekommer borgerens behov, og som samtidig er omkostningseffektiv. Forvaltninger ønsker dog at styrke denne indsats jf. notatet på SSU og derfor har forvaltningen pr. 1 juli ansat en forhandlingskonsulent, der skal forhandle takster. Opgaver vil bl.a. være;

  • Forhandling af takster bredt på det specialiserede børne- og voksenområde på baggrund af et tæt samarbejde med visitationsudvalg, sagsbehandlere, konsulenter og afdelingsledere
  • Rådgivning af sagsbehandlerne og sparring om "bedste valg" i forhold til faglig kvalitet og økonomi
  • Løbende dialog med vore samarbejdspartnere, eksempelvis med tilbud i andre kommuner med fokus på den faglige kvalitet og den økonomiske ramme
  • Besøg på stederne enten individuelt eller sammen med sagsbehandleren
  • Sikre løbende opmærksomhed på sektoransvar

Spørgsmål

Emne: Fritidsbrugernes mulighed for anvendelse af Lundtofte Skole og Kulturcenter

Mange borgere i Lundtofte har den opfattelse, at Lundtofte Skole og Kulturcenter på klassisk vis bliver en skole, der låner lokaler ud om aftenen til fritidsaktiviteter. Dette indtryk har de blandt andet fået på et møde i marts 2019, hvor kommunen havde inviteret fritidsbrugerne til en orientering om dispositionsforslaget for Lundtofte Skole og Kulturcenter.

Kan forvaltningen oplyse hvad, der er besluttet om fritidsbrugernes mulighed for anvendelse af Lundtofte Skole og Kulturcenter?

Se svar

Den seneste politiske behandling af Lundtofte Skole og Kulturcenter fandt sted i Økonomiudvalget den 24. januar 2019. På anbefaling af Kultur- og Fritidsudvalget, Byplanudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget godkendte Økonomiudvalget dispositionsforslaget for projektet.

Dispositionsforslaget omfatter faciliteter, der kan benyttes til kultur- og fritidsaktiviteter. Det gælder såvel faglokaler, herunder eksempelvis madkundskab, gymnastiksale, håndværk og design (billedkunst, syning, træarbejde, keramik), som kulturcenter med indgang til kombibibliotek.

Konkret vil skolens bibliotek/pædagogiske læringscenter indrettes til kombibibliotek. Der etableres således ikke et mikrobibliotek med adgang for borgere til at låne og aflevere bøger i alle dag- og aftentimer som oprindeligt forudsat. Dette fordi der ikke var tilstrækkeligt areal og økonomi til etablering af et mikrobibliotek inden for projektets rammer.

Som det fremgår af den politiske sag, så vil kombibiblioteket i den normale undervisningstid 8-15 være forbeholdt skolen, mens det fra kl. 15 til 22 og i weekender vil være tilgængeligt for alle borgere. Det er endnu ikke fastlagt, om skolen fremadrettet vil have brug for at skemalægge tidsrummet 8-15 fuldt ud i alle ugens fem hverdage. Muligheder for andre borgeres eventuelle anvendelse af kombibiblioteket på udvalgte tider i tidsrummet 8-15 på hverdage kan således ikke udelukkes, men må afvente en nærmere planlægning, der også vil afhænge af antallet af klasser/spor på skolen.

For så vidt angår faglokalerne, så vil de først og fremmest være tilgængelige for fritidsbrugerne efter 15 på hverdage og i weekender. I undervisningstiden 8-15 på hverdage vil faglokalerne være forbeholdt skolen. Som for andre borgeres  adgang til kombibiblioteket vil fritidsbrugerens eventuelle muligheder for at få adgang til faglokalerne mellem 8-15 på hverdage være afhængig af skolens konkrete behov.

De fremadrettede muligheder for anvendelse af faciliteterne til kultur- og fritidsaktiviteter vil ske i dialog med fritidsbrugerne. I sammenhæng hermed kan oplyses, at den sædvanlige praksis er, at forvaltningen finder lokaler til og aftaler tider med aftenskoler og foreninger. Lokaler kan være på skoler, men også andre kommunalt ejede lokaler.

Spørgsmål

Emne: Planerne for kirkegårdsparken efter nedlæggelse af Assistens Kirkegård

Assistens Kirkegård nedlægges som begravelsesplads og overgår til at være en park i 2020. Hvad er planerne for kirkegårdsparken?

Se svar

Forvaltningen påtænker i løbet af 2019/2020 at gå i gang med en nærmere planlægning af fremtiden for Assistens Kirkegård. Lokale interessenter vil blive inddraget heri.

 

Spørgsmål

Emne: Takstberegning for servicepakke på plejecentre og midlertidigt døgnophold i træningsenheden

I forlængelse af sag om Takstberegning for servicepakke på plejecentre og midlertidigt døgnophold i træningsenheden (KMB 4. oktober 2018)  ønsker jeg følgende oplyst:  

  1. Kan for høje opkrævninger i 2018 tilbagebetales til borgerne på anden vis end med en takstnedsættelse i 2020?
  2. Er der konkret mulighed for, at kommunen betaler direkte tilbage til de berørte borgere?
  3. Er det muligt at opgøre og tilbagebetale for tidligere år end 2018?

Se svar

Ad 1 og 2)
Som det fremgår af sagen i Kommunalbestyrelsen den 4. oktober 2018, er området reguleret af en bekendtgørelse, hvor det fremgår, at "…Et eventuelt overskud skal indregnes som en reduktion af taksten senest to år efter det år, hvor overskuddet er opstået". Baggrunden for dette er bl.a., at det først i foråret efter regnskabsårets afslutning er muligt at opgøre eventuelt overskud for opkrævning af servicepakke og midlertidigt døgnophold.

Det er på den baggrund forvaltningens juridiske fortolkning, at de årlige over- og underskud indgår i fremtidige takster, og at der ikke er hjemmel til at betale overskuddet direkte tilbage til de enkelte berørte borgere.

En pårørende til borgere på to forskellige plejecentre har henvendt sig til forvaltningen, fordi den pårørende i første omgang undrede sig over priser og kvalitet på vaskeordningerne på to forskellige plejecentre. Den pårørende blev af forvaltningen orienteret om, at taksterne i servicepakken på baggrund af de nye beregninger er nedsat i 2019, men at der ikke var datagrundlag for at kunne beregne, hvad taksterne rettelig skulle have været i 2017 og tidligere. Den pårørende blev også orienteret om, at der i overensstemmelse med betalingsbekendtgørelsen ville ske takstnedsættelse i år 2020 på baggrund af et overskud i 2018. Den pårørende var imidlertid uforstående over for, at der ikke kunne ske tilbagebetaling for 2017 og tidligere og anmodede om aktindsigt i sagens dokumenter herunder i kommunens beregningsgrundlag. Da den pårørende fortsat var utilfreds, blev der truffet en forvaltningsretlig afgørelse for at give klagemulighed. Begrundelsen i afgørelsen er, at overskud på ydelser efter servicelovens § 83 ifølge betalingsbekendtgørelsen skal indregnes som reduktion af taksten senest to år efter det år, hvor overskuddet er opstået. Den pårørende har påklaget afgørelsen, som er under behandling i Ankestyrelsen. Det skal bemærkes, at den pårørende har fremsendt fuldmagt fra den borger, pågældende repræsenterer. Den pårørende fungerer derfor som partsrepræsentant.

Forvaltningen finder, at kommunen afventer Ankestyrelsens afgørelse, før der evt. foretages yderligere i spørgsmålet om tilbageførsel af overskydende midler fra 2018 på anden vis end takstnedsættelse i 2020.

Ad 3)
Som det fremgår af sagen til Kommunalbestyrelsen den 4. oktober 2018, er det ikke muligt i økonomisystemet at udtrække, hvad omkostningerne for de specifikke ydelser i servicepakken har været før 2018. Der er gennemført en større analyse af området herunder oprettet detaljerede kontoplaner på plejecentre og i træningsenheden med virkning fra 1. januar 2018. Med udgangspunkt heri blev der i sommeren 2018 beregnet de nye takster for 2019, jf. sagen til Kommunalbestyrelsen den 4. oktober 2018. Det kan ikke udelukkes, at taksterne for vask har været for høje i 2017 og tidligere år, men som nævnt er der imidlertid ikke et datagrundlag for bagudrettet (i 2017 og tidligere) at opgøre, hvad taksterne retteligt kunne have været og dermed opgøre størrelsen af en eventuel tilbagebetaling. Det er også på denne baggrund den juridiske vurdering, at der ikke er grundlag for at foretage en tilbagebetaling vedrørende 2017 og tidligere.

Spørgsmål

Emne: Kommunens udbud på rengøringsområdet
  1. Hvornår var kommunen sidst i udbud på rengøringsområde?
  2. Hvad blev der særligt lagt vægt på i forbindelse med udbuddet?
  3. Hvilken betydning fik udbuddet på rengøringstilgangen, kvaliteten og prisen?

Spørgsmålene bedes besvaret med særligt fokus på dagtilbud, skoler og plejecentre.

Se svar

1) Kommunen udbød rengøringskontrakten i marts 2016. Kontrakten trådte i kraft 1. september 2016 og løber til og med 31. august 2019 med mulighed for forlængelse i 2 x 12 måneder. 

2) Ved evalueringen af de indkomne tilbud blev der lagt vægt på følgende:

  • Højt tidsforbrug pr. institution
  • Opfølgning og selvkontrol der er egnet til at lokalisere problemer
  • Hurtig og effektiv afhjælpning af fejl, samt
  • At kommunens controller har let adgang til ledende medarbejdere
  • Lav pris

    Vægtningen af underkriterier var 50% pris og 50% kvalitet.

3) Økonomiudvalget besluttede overordnet at fastholde kvalitets- og serviceniveauet fra den tidligere gældende kontrakt om rengøring. Økonomiudvalget ønskede i tillæg til det eksisterende kvalitets- og serviceniveau at hæve serviceniveauet på følgende særskilte områder:

  • Ekstra vinterrengøring af udvalgte gulvarealer på skoler, SFO'er, Administrationsbygningen, Rådhuset og Stadsbiblioteket årligt fra 1. november til 31. marts
  • Ekstra ugentlig rengøring af omklædningsrum på skoler
  • Ugentlig støvsugning i vuggestuer
  • Mere hyppig rengøring af beskyttede boliger på grund af sekreter, kropsvæsker og andet slid
  • Ekstra rengøring af toiletter på skoler i tidsrummet 11.00 - 13.00.

Det er forvaltningens vurdering, at det højere kvalitets- og serviceniveau på ovenstående områder har haft den ønskede effekt på den oplevede rengøringskvalitet og brugertilfredshed. Dog skal den oplevede rengøringskvalitet ses i sammenhæng med lokalernes vedligeholdsniveau og brugeradfærd. Dette gælder især for skoletoiletter, hvor den pædagogiske tilgang til børnenes brug af toiletterne har lige så stor betydning for den oplevede rengøringskvalitet, som toiletternes vedligeholdelses- og rengøringsniveau.
 
Tilbuddene - der var seks tilbud i alt - lå beløbsmæssigt mellem ca. 17,2 og 24,3 mio. kr. pr. år, og antallet af rengøringstimer lå mellem 71.369 og 105.148 timer pr. år. Det vindende tilbud lød på ca. 21,2 mio. pr. år, og var det tilbud, der indeholdt flest rengøringstimer.
 
Effekten i forhold til tidligere aftale beløb sig til ca. 0,9 mio. kr. pr. år, hvoraf ca. 0,5 mio. kr. pr. år er anvendt til de nævnte forbedringer.
 
Plejecentre, sports- og svømmehaller, Kulturhuset og Sophienholm indgik ikke i udbuddet, jf. Økonomiudvalgets beslutning herom.
 

Spørgsmål

Emne: Antal personale på kommunens plejehjem

Der ønskes oplysning om hvor meget personale, der er på vores plejehjem pr. beboer på henholdsvis dag- og aftenvagt?

Se svar

Tabellerne viser, hvor mange beboere, der gennemsnitligt er pr. ansat inden for henholdsvis sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere og -assistenter.

Forvaltningen monitorerer ikke normeringen i henholdsvis dag- og aftenvagt løbende. Data stammer derfor fra Ældre- og Sundhedsanalysen 2017, hvor de enkelte plejecentre har opgjort deres normering fordelt på de forskellige vagtskifte, hverdag/weekend samt faggrupper.

Det planlagte fremmøde på hvert af de fem kommunale plejecentre i 2017 fordeler sig således:

Plejecenter Den Gamle Lyngby Statsskole

Normering:

Beboere

pr. ansat,

SPL og

SSH+SSA

Stilling

Hverdag

Weekend

Dag

Aften

Nat

Dag

Aften

Nat

SPL

15,0

30,0

-

60,0

60,0

-

SSA+SSH

3,8

6,0

15,0

4,3

7,5

15,0

Plejecenter Bredebo

Normering:

Beboere

pr. ansat,

SPL og

SSH+SSA

Stilling

Hverdag

Weekend

Dag

Aften

Nat

Dag

Aften

Nat

SPL

25,0

100,0

-

100,0

100,0

-

SSA+SSH

3,6

6,3

25,0

4,2

6,3

25,0

Plejecenter Baunehøj

Normering:

Beboere

pr. ansat,

SPL og

SSH+SSA

Stilling

Dag

Weekend

Dag

Aften

Nat

Dag

Aften

Nat

SPL

22,2

55,5

-

111,0

111,0

-

SSA+SSH

3,3

7,4

22,2

3,7

7,4

22,2

Plejecenter Solgården

Normering:

Beboere

pr. ansat,

SPL og

SSH+SSA

Stilling

Hverdag

Weekend

Dag

Aften

Nat

Dag

Aften

Nat

SPL

25,5

102,0

-

102,0

102,0

-

SSA+SSH

3,0

6,4

25,5

3,8

6,4

25,5

Plejecenter Virumgård

Normering:

Beboere

pr. ansat,

SPL og

SSH+SSA

Stilling

Hverdag

Weekend

Dag

Aften

Nat

Dag

Aften

Nat

SPL

24,4

122,0

-

122,0

122,0

-

SSA+SSH

3,3

8,7

24,4

5,0

8,7

24,4

Kilde: Ældre- og Sundhedsanalysen 2017, SPL: sygeplejersker, SSH: social- og sundhedshjælper & SSA: social- og sundhedsassistent.

Spørgsmål

Emne: Servicerammen - udregning

Hvordan udregnes præcist Lyngby-Taarbæk Kommunes andel af servicerammen?

Se svar

Der fastsættes en samlet serviceramme for kommunerne under ét i den årlige økonomiaftale mellem regeringen og KL.

Af uddrag fra budgetbogen 2019-2022 kan man se, at der i økonomiaftalen tages udgangspunkt i sidste års aftalte ramme for kommunerne under ét som tillægges og fratrækkes en række poster.

Sidste års ramme for kommunerne under ét tillagt disse ændringer giver næste års ramme for kommunerne under ét.

Når økonomiaftalen er på plads udmelder KL endvidere en vejledende ramme for serviceudgifterne for hver enkelt kommune. Rammen er serviceudgifterne i det vedtagne budget plus minus de aftale ændringer i økonomiaftalen, jævnfør uddrag af budget 2019-2022.

Rammen er vejledende, og det betyder, at nogle kommuner godt kan overskride KL's vejledende rammer, hvis andre kommuner ligger under deres rammer. Konsekvensen for de kommuner, der overskrider de vejledende rammer fra KL, er, at der for disse kommuner tages udgangspunkt i denne noget større ramme ved næste års beregning af en vejledende ramme. Det forholder sig modsat for de kommuner, der bruger mindre end den vejledende ramme fra KL.

Se tabel med grundlaget for beregning af LTK's (og andre kommuners) serviceramme for 2019. For god ordens skyld skal det nævnes, at LTK's serviceramme for 2019 er fastsat ud fra den vejledende serviceramme i KL's regneark tillagt 11,581 mio. kr. - svarende til LTK's andel af løft på 1,2 mia. kr. som følge af ændringer i demografi og folketal fra 2018 til 2019. KL undlod nemlig sidste år i deres beregning af den vejledende serviceramme for kommunerne at indarbejde de enkelte kommunernes andel af løftet på 1,2 mia. kr. - ud fa en betragtning om, at udgifterne var ulige (bl.a. det demografiske træk) fordelt blandt kommunerne, og at kommunerne som konsekvens heraf selv måtte skønne konsekvenserne for egen kommune.

Spørgsmål

Emne: Dagplejen

BUUs beslutning den 11. april 2019: Anbefalede indstillingen, dog således at pladser svarer til efterspørgslen, og således at de forældre, der ønsker dagpleje fortsat tilbydes en plads i dagplejen. Dersom efterspørgslen ændrer sig, ønskes sagen forelagt igen med henblik på ny vurdering.

1. Det er oplyst, at der lige nu er 92 pladser i dagplejen. 
Det er ligeledes oplyst, at der er besat 76 pladser pt.
Det vil sige, at 8 børn skal flytte fra dagplejen ved reduktion af pladser til 68?

2. Hvor mange dagplejere er pt. ansat?

3. Hvor mange af disse dagplejere har alle pladser besat?

4. Hvor mange har ledige pladser? Hvilke områder?

5. Hvor mange er bevidst ikke tildelt børn fordi de skal på pension snart?

6. Hvor mange er langtidssygemeldte og kan derfor ikke tage børn?

7. I  sagen er oplyst, at der ønskes en reduktion til 68 pladser.
I sagens protokolat fra BUU mødet står der, at “antallet af pladser svarer til efterspørgslen”. Tages der her udgangspunkt i de nuværende 76, der pt. er i dagplejen - eller de 68, som er det forventede årlige gennemsnit?

8. Alt efter om det er 76 eller 68, hvor mange dagplejere er så ansat?

9. Hvor mange dagplejere forventes at gå på pension i år?

10. Hvor mange dagplejere forventes at gå på pension de kommende år?

11. Hvor mange skal afskediges for at nå målet om 68 pladser?
 

Se svar

Ad 1) Aktuelt opererer vi med 72 pladser, således at der kun er 4 børn, der skal flyttes til tomme pladser hos andre dagplejere.

Ad 2) 27 dagplejere og 3 vikarer i alt 30.

Ad 3) 
2 dagplejere ud af 7 i Lundtofte 
3 dagplejere ud af 10 i Lyngby
9 dagplejere ud af 10 i Virum
har alle pladser besat.

Ad 4)
Lundtofte: 7 ledige pladser
Lyngby: 17 ledige pladser
Virum: 2 ledige pladser.

Ad 5) Ingen.

Ad 6) 
1 langtidssyg
1 på uddannelse er opsagt 12.7.2019.

Ad 7) 
Aktuelt arbejder vi med at reducere antallet til 72 pladser, således at vi lever op til BUUs beslutning. 68 er det forventede gennemsnit.
Af logistiske årsager, vil der altid være ledige pladser i dagplejen, men vi forsøger selvfølgelige at det er så få som muligt.

Ad 8) 
68 pladser = 17 dagplejere + 2 vikarer i alt 19
72 pladser = 18 dagplejere + 2 vikarer i alt 20
76 pladser = 19 dagplejere + 2 vikarer i alt 21

Ad 9) 3 dagplejere.

Ad 10) Det konkrete tal vides ikke, men anslået 2.

Ad 11) Efter BUUs beslutning er i gang med en proces hvor der gennemføres samtaler med alle dagplejere, for at finde ud af hvem der ønsker pensionering eller andet, så det konkrete tal på hvor mange, der skal afskediges kendes pt ikke.

Spørgsmål

Emne: Årlige merudgifter i daginstitutioner

De årlige merudgifter for at leve op til flg normeringer i daginstitutioner ønskes oplyst:

  • 1 pædagogisk personale til 3 børn i vuggestuen
  • 1 pædagogisk personale til 6 børn i børnehaven

Se svar

Ifølge KL’s publikation ”Kend din Kommune” fra 2019, og ECO Nøgletal fra VIVE baseret på tal fra Danmarks statistik viser en opgørelse af Lyngby-Taarbæk Kommunes normering følgende:

Normering i dagtilbud opgjort af VIVE (2017)

Normering i dagtilbud opgjort af VIVE (2017)

0-2-årige

3,0

3-5-årige

5,9

Kilde: ECO-Nøgletal (VIVE) Tabel 5.18 og Danmarks Statistik.
Note: LTK anvender lønsumsstyring og ikke normeringsstyring, men VIVE har opgjort LTKs normering. Der foreligger ikke VIVE normeringsnøgletal vedr. Lyngby-Taarbæk Kommune fra før 2017.               
                            

Herudfra vil der således ikke være merudgifter.

BUPL har imidlertid offentliggjort en anden opgørelse, der også baserer sig på data fra Danmarks Statistik.

Normering i dagtilbud opgjort af BUPL (2017)

Normering i dagtilbud opgjort af BUPL (2017)

0-2-årige

3,2

3-5-årige

6,4

BUPL har valgt at regne daginstitutionslederne ud af normeringstallet med en metode anvist af Danmarks Statistik.  BUPL henviser til at daginstitutionslederne generelt set (på landsplan) har meget lidt – eller ingen – tid overhovedet til at være sammen med børnene.

I Lyngby-Taarbæk Kommune er der mange små institutioner, hvor dagtilbudslederne har relativt mange pædagogtimer og ikke kun ledelsesmæssige og administrative opgaver. Antagelsen om at dagtilbudslederne har lidt eller ingen tid sammen med børnene er derfor ikke retvisende i forhold til en opgørelse af normeringen i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Tog man udgangspunkt i BUPL’s opgørelse ville den samlede årlige merudgift for Lyngby-Taarbæk kommune være (bruttoudgiften) ca. 12,9 mio.kr. Såfremt forældrebetalingsandelen på 25% af bruttoudgiften bibeholdes opkræves en indtægt fra forældrene på ca. -3,2 mio.kr. dvs. kommunen får en nettoudgift på ca. 9,7 mio.kr. Dertil kommer 0,7 mio. kr. i fripladstilskud dvs. samlet nettoudgift på 10,4 mio. kr. 

Forældrebetalingen stiger hermed 1.650 kr. pr. vuggestuebarn pr. år (150 kr. pr. måned ved 11 betalingsmåneder pr. år) og 990 kr. pr. børnehavebarn pr. år. (90 kr. pr. måned ved 11 betalingsmåneder pr. år)

Spørgsmål

Emne: Budgetspørgsmål

1.Udviklingen i udgifter pr elev i vores skoler de sidste ti år?
2.Udviklingen i antal gennemsnitlige støttetimer i henholdsvis daginstitution og skoler pr visiteret barn?
3.Udviklingen i antal ældre over 80 år som procentdel af over 80 årige, som visiteres til hjemmehjælp?

Se svar

1) Udviklingen i udgifter pr elev i vores skoler de sidste ti år?

Udviklingen i udgifter pr. elev i folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune (ekskl. specialskoler) viser, at udgifterne i 2007 var ca. 65.800 kr. pr. elev mens udgifterne pr. elev i 2017 var 64.400 kr. Regnskabstal for 2018 forventes først klar ultimo april 2019.

Højeste udgifter pr. elev var i 2008 med 68.100 kr. pr. elev mens de laveste udgifter pr. elev var i 2012 med 55.300 kr.

Tabel 1: Udvikling i udgifter pr. elev i Folkeskolen - Lyngby-Taarbæk Kommune Regnskab 2007-2017

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

65,8

68,1

62,6

59,6

57,0

55,3

55,6

62,7

63,0

64,8

64,4

Generelt er faldet i udgifter pr. elev frem til frem til 2013 betinget af faldende udgifter som følge af Sorgenfriskolens overgang til specialskole fra 2009 samt vedtagende effektiviseringer i perioden – mens stigningen i udgifter fra 2013 og frem generelt er betinget af de øgede udgifter i forbindelse med skolereformen og stigning i udgifter til støttetimer på skolerne.  Stigningen i antallet af elever i perioden har også  betydning for udviklingen i udgifter pr. elev, idet budgetmodellen på skoleområdet kun er delvist elevbaseret – jf. at der primært tildeles økonomi ved ændring i antal klasser og at udgifter til eksempelvis ledelse, administration og bygninger ikke reguleres fuldt ud med ændring i elevtal.

2) Udviklingen i antal gennemsnitlige støttetimer i henholdsvis daginstitution og skoler pr visiteret barn?                                                             

Støttetimer på daginstitutioner

Udviklingen i specialpædagogkorpsets samlede antal timer ses i nedenstående tabel 1. I tabellen fremgår det også, at der i 2016 blev givet gennemsnitligt 16 støttetimer pr. visiteret barn. Der er ikke data på det gennemsnitlige antal støttetimer pr. visiteret barn i 2017 og 2018, fordi specialpædagogkorpset i denne periode har været igennem en omorganisering af korpset – herunder hvordan støtten til børn og dagtilbud bliver tilrettelagt. Fremadrettet vil det igen være muligt at opgøre det gennemsnitlige antal støttetimer pr. visiteret barn.

Tabel 2. Støttetimer og gennemsnitligt antal støttetimer pr. barn i dagtilbud i perioden 2016-2018

2016

2017

2018

Specialpædagogkorpset samlede antal timer anvendt til individuel støtte, samt rådgivning og vejledning

592

534

554

Gennnemsnitligt antal støttetimer pr. visiteret barn

16

-

-

Støttetimer på skoler

Visitationsudvalget for specialundervisning i Center for Uddannelse og Pædagogik råder over to puljer til støtte på kommunens skoler. Dels en enkeltintegrationspulje, som dækker over støtte af undervisningsmæssig karakter og dels en pulje til pædagogiske assistance, som dækker over støtte enten af praktisk eller pædagogisk karakter.  I nedenstående tabel 2 ses udviklingen i ressourceforbruget i alt og i gennemsnit pr. barn inden for de to puljer.

Tabel 3. Ressourceforbrug i alt og pr. barn til enkeltintegration og til pædagogisk støtte i skoler i perionden 2016-2018 (årets priser)

2016

2017

2018

Enkeltintegration:

Tildelte ressourcer i alt i kr.

1.510.638

2.222.674

4.084.134

Tildelte ressourcer i gennemsnit pr. barn i kr.

125.886

148.178

163.365

Pædagogiske assistance:

Tildelte ressourcer i alt i kr.

1.574.348

1.483.737

2.092.738

Tildelte ressourcer i gennemsnit pr. barn i kr.

131.195

185.467

174.394

3) Udviklingen i antal ældre over 80 år som procentdel af over 80 årige, som visiteres til hjemmehjælp?

Tabel 4: Andel 80+-årige, som modtager hjemmepleje 2016 - 2018

2016

2017

2018

Andel 80+-årige, som modtager hjemmepleje

35,7 pct.

32,9 pct.

32,0 pct.

Andelen af 80+ årige der modtag hjemmepleje i 2016 udgjorde 35,7 pct.- i 2018 var andelen faldet til 32,0 pct.

Ændringen i andelen af 80+ årige, der visiteres til hjemmepleje er blandet andet ændret som følge af revisitering, med særlig fokus på at afslutte midlertidig hjælp samt systemteknisk lukning af inaktive sager.

Spørgsmål

Emne: Administration af seniørførtidspensionsordningen

Det fremgår af en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet (marts 2019), at der er meget stor variation i antallet af tilkendelser af seniorførtidspensioner kommunerne imellem. Lyngby-Taarbæk Kommune ligger med 10 tilkendelser i perioden 2014 – 2018 i den lave ende.

Hvordan administrerer forvaltningen seniorførtidspensionsordningen og er der grundlag for at gøre noget anderledes fremadrettet?

Se svar

Ældre nedslidte borgere har siden 1. januar 2014 kunne ansøge kommunen om seniorførtidspension. Der er en række generelle betingelser som indfødsret, bopæl og ret til social pension mv. som skal være opfyldt, for at borgeren kan få tilkendt seniorførtidspension. Derudover gælder det, at:

  • Ansøgerens arbejdsevne skal være nedsat i et sådant omfang, at ansøgeren ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde eller ved et fleksjob.
  • Ansøgeren må højst have fem år til folkepensionsalderen.
  • Ansøgeren skal have arbejdet fuld tid i mindst 20-25 år.
  • Ansøgeren skal have en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • Ansøgerens arbejdsevne skal ikke søges udviklet, men skal kun vurderes ud fra eksisterende kompetencer.

Lyngby-Taarbæk Kommune har i perioden 2014 – 2018 givet tilsagn om at 10 borgere kunne tilkendes seniorførtidspension. Der er givet mellem 0 og 3 afslag i samme periode. Opgørelsen fra Beskæftigelsesministeriet fra marts 2019 viser, at der er meget stor variation i antallet af tilkendelser på landsplan. Som eksempel har Gentofte givet tilsagn om 3 seniorførtidspensioner mens Gladsaxe har givet tilsagn om 36 i samme periode.

Forvaltningen har, siden den nye ordning om seniorførtidspension trådte i kraft, givet råd og vejledning til de borgere, som er i målgruppen for ordningen.

Forvaltningen oplever imidlertid, at flere borgere henvender sig med spørgsmål omkring seniorførtidspensionsordningen og der er i det hele taget en fornyet opmærksomhed omkring ordningen i forlængelse af den store mediedækning, der har været i den seneste periode.

Den øget opmærksomhed samt beskæftigelsesministeriets opgørelse har fået forvaltningen til at reflektere over egen praksis. Forvaltningen har således igangsat en række initiativer, der skal være med til at understøtte at de borgere, der er i målgruppen for ordningen, også får den rette råd og vejledning og dermed kan ansøge på et oplyst grundlag.

Initiativerne er som følger:

  • Skabe større synlighed omkring ordningen ved eksempelvis at tilbyde relevant information på kommunens hjemmeside.
  • Opsøgende råd og vejledning for målgruppen, der er på arbejdsmarkedet, via fastholdelseskonsulenten.
  • Alle medarbejdere i jobcentret klædes på via informationsmateriale og faglig sparring.
  • Regelmæssig ledelsesopfølgning på personalemøder mv.
  • Opfølgning på antal tilkendelser af seniorførtidspensioner.

Spørgsmål

Emne: Stigning af personskatten

Hvis personskatten sættes op med 1 pct, hvor stort er provenuet netto?

Se svar

I nedenstående oversigt er vist konsekvenserne af en forhøjelse af LTK’s udskrivningsprocent med 0,1 pct. - opgjort både eksklusiv og inklusiv en eventuel sanktion for skatteforhøjelsen.

Konsekvenserne af en forhøjelse af LTK's udskrivningsprocent med 0,1 pct.

2020

2021

2022

2023

2024

Gennemsnit

Skatteprovenu

-14,4

-14,9

-15,4

-15,9

-16,5

-15,4

Skrå skatteloft

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Overudligning

3,4

3,4

3,4

3,4

3,4

3,4

Deltotal

-11,0

-11,5

-12,0

-12,5

-13,1

-12,0

Sanktion

8,2

5,5

5,5

2,7

0,0

4,4

I alt

-2,8

-6,0

-6,5

-9,8

-13,1

-7,6

Beløb i mio. kr.    - = merprovenu    + = mindreprovenu

 

Forhøjes udskrivningsprocenten med 0,1 pct. er den gennemsnitlige årlige gevinst 12,0 mio. kr. eksklusiv et eventuelt sanktionsbeløb på grund af skatteforhøjelsen. Hvis kommunen rammes af en sanktion reduceres den gennemsnitlige årlige gevinst til 7,6 mio. kr.

Forhøjes udskrivningsprocenten med yderligere 0,1 pct., er den beregnede gevinst dobbelt så stor – 15,2 mio. kr. Endnu en forhøjelse på 0,1 pct. medfører, at den beregnede gevinst bliver 3 gange så stor osv.

Regnemetoden gælder for forhøjelser af kommunens nuværende udskrivningsprocent (23,7 pct.) med op til 1 pct. til i alt 24,7 pct.

En forhøjelse af udskrivningsprocenten på 1 pct. vil det første år give kommunen et merprovenu på 28 mio. kr. stigende til 131 mio. kr. fra og med 2024.

Bemærk at i økonomiaftalen for 2019 indgik som noget nyt ingen ramme til skatteforhøjelser.

I de tidligere års økonomiaftaler mellem regeringen og KL har ellers indgået, at kommuner i en økonomisk vanskelig situation - inden for et af regeringen fastsat rammebeløb – har kunnet søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse i budgetåret.

Spørgsmål

Emne: Miljøvurdering af overfladevand afledt til Lundtofte

Der ønskes en uddybende vurdering af forureningsgraden af det overflade- og regnvand, som med tillæg 4 til spildevandsplanen påtænkes afledte til bassiner i Lundtofte.

Miljøvurderingen ønskes at komme ind på vandets forureningsgrad, hvilke stoffer vandet indeholder herunder deres indvirkning på mennesker og natur, samt hvordan rense- og forsinkelsesbassinerne påtænkes oprenset?

Se svar

Bassinerne i forsyningsopland D4 og evt. bassin ved boldbane i Lundtofte (se figur s. 3) kommer til at modtage tag- og overfladevand fra traceets nordlige del samt vejvand fra en delstrækning af Lundtoftegårdsvej. Afledning hertil sker fra de forsyningsoplande, der i forslag til spildevandsplantillægget benævnes med D dvs.Forsyningsopland D1-D5.

Fra disse oplande vurderes vejvand at kunne have et indhold af miljøfremmede stoffer grundet afsmitning fra trafikken på vejene i traceet og Lundtoftegårdsvej, hvor sidstnævnte er mest trafikbelastet, og dermed har størst afsmitning til overfladevandet. Stoffer som kan være i vejvand er hovedsageligt olier (totalkulbrinter), PAHer, DEPH, tungmetaller (bly og zink). Ift. til ophold ved bassinerne vurderes disse stoffer og med denne forureningsgrad ikke at være farligt for mennesker og dyr.

Øvrigt tag- og overfladevand vurderes ikke at have et væsentligt andet indhold end, hvad der sædvanligvis er i regnvand. Samlet vurderes forureningsgraden af vandet at være lav/middel samt uproblematisk for recipienten (som enten bliver Mølleåen eller Øresund – dette afklares først i detailprojekteringen), idet der sikres tilstrækkelig rensning af vandet i bassinerne inden udledning.

Såfremt der er behov for to bassiner – bassin i forsyningsopland D4 og bassin ved boldbanerne i Lundtofte - vil afledningen hertil blive styret, således at langt det meste vand renses via bassinet i forsyningsopland D4, mens bassinet ved boldbanerne fyldes sidst og vil så vidt muligt være til forsinkelse alene. Det vil også sige, at det er bassinet i forsyningsopland D4, der modtager og renser den første regnvandsstrøm og det mest beskidte vand.

Boldbanerne vil således kun modtage regnvand ved større regnskyl, hvilken ikke nødvendigvis sker hvert år. Hvor ofte det vil ske vides mere om, når projektet er mere detaljeret undersøgt. Regnvandet, der ledes til boldbanerne forventes på den måde at være ret rent. Det svarer til det regnvand, der lejlighedsvis ledes til græsplænerne i Virumparken og Badeparken i Sorgenfri.

Der sker alene afledning af tag- og overfladevand til bassinerne, og således er det ikke forurenet grundvand fra de kortlagte grunde/arealer ved industrigrundene vest for Lundtoftegårdsvej, der påtænkes afledt til bassinerne. Afløbsledningerne ændres i aktuelt til lukkede rør hen over de arealer i Traceet, hvor det underliggende grundvand er forurenet. Dermed kan der ikke komme forurenet vand fra omgivelserne og ind i regnvandet i rørene. I dag er der filtrationssystem, dvs. hullede rør, hvorfra dele af regnvandet nedsiver. At dette ændres til lukkede rør, er også for at undgå, at regnvand fra overfladen påvirker den forureningsfane, der løber fra de forurenede lokaliteter vest for Lundtoftegårdsvej.

Lyngby-Taarbæk Forsyning har i anden sammenhæng beskrevet omfanget af pasning og pleje af bassinet i forsyningsopland D4. Samme omfang af pasning og pleje forventes som maksimum at gælde for evt. bassin ved boldbaner i Lundtofte. Pasning og pleje af beplantningen afhænger dog også af, hvilken beplantning der vælges og hvilket udtryk, man ønsker på beplantningen. Dette fastlægges ikke pt., hvor der med plantillægget alene er tale om en arealreservation til bassin og ikke et færdigprojekteret bassin.

For bassinet i forsyningsopland D4 – som med sikkerhed skal etableres - vides mere, og her forventes følgende drift- og pleje:

·1 slamsuger renser sandfang ca. to gange om året i dagtimerne med slamsuger.
·1 teknikvogn skal have adgang to gange om året til at vedligeholde beplantningen i bassinet.

Derudover vurderer forvaltningen med nuværende vidensniveau, at der kan være behov for total oprensning af bassiner ca. hvert 10. -20. år for sikring af fortsat tilstrækkelig rensekapacitet og forsinkelsesvolumen i bassin/bassinerne. 

Forslag til spildevandsplantillæg nr. 4.
 

Spørgsmål

Emne: Ordensreglementet for kommunens grønne områder

Der ønskes en oversigt over ordensreglementet for kommunens grønne områder, samt en gennemgang af den opsatte skiltning. 

Se svar

Ordensreglementerne for kommunens grønne områder er besluttet gennem mange år, og ordensreglementerne fremtræder derfor med uensartet indhold.
 
En foreløbig undersøgelse har vist, at der er behov for en proces for revision af LyngbyTaarbæk Kommunes ordensreglementer for kommunens grønne områder. Dels er der behov for, at ordensreglementerne er ensartede for at være forståelige, dels er der behov for at tage hensyn til de enkelte områders særegenhed og varierende benyttelser. 
 
Baggrunden for dette er, at kommunens borgere løbende giver tilkende, at der opstår nye behov for anvendelse af kommunens grønne områder. Eksempelvis modtager Arealdrift borgerhenvendelser omhandlende mountainbike- og natløb samt hesteridt og løse hunde. Ved revision af ordensreglementerne skal der lægges til grund, at flere af LyngbyTaarbæk Kommunes grønne arealer har fredningsbestemmelser, hvilket kan have en naturlig begrænsning for bestemte anvendelser. 
 
Følgende nuværende ordensreglementer.

Spørgsmål

Emne: Genplantning af træ på hjørnet af Danmarksvej/Nøjsomhedsvej og Danmarksvej/Finlandsvej Nord og Syd

Bliver der genplantet med et nyt træ på hjørnet af Danmarksvej/Nøjsomhedsvej og Danmarksvej/Finlandsvej Nord og Syd?

Der vedlægges et par steetview's med og uden træ ved Danmarksvej.

Se svar

Navertræet på hjørnet af Danmarksvej/Nøjsomhedsvej og Danmarksvej/Finlandsvej Nord og Syd blev fældet efteråret 2017. Navertræet var inficeret med råd og stod ikke til at kunne reddes.

Der er planlagt en genplantning af nyt navertræ forår 2019.