Forvaltningen forstår spørgsmålet således, at der spørges til Praktikplads-AUB, som er en ordning, som regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om for at belønne virksomheder, som ansætter elever. Hvis kommunen ansætter flere elever end det beregnede måltal, kan kommunen få en udbetaling. Hvis kommunen ikke ansætter det beregnede antal elever, kan kommunen skulle betale et bidrag til Praktikplads-AUB, som administreres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Eleverne vægter forskelligt, afhængig af deres uddannelse, og derfor foretager Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag en teknisk omregning til elevpoint. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter desuden et mål for antal helårselever.

 

Det kan oplyses, at for 2018 nåede kommunen målet for elevpoint, men ikke målet for helårselever. Praktikbonus blev derfor 0 kr.

 

Ifølge forskudsopgørelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for 2019 (senest trukket pr. 3. oktober 2019) ligger Lyngby-Taarbæk Kommune over måltallet for elevpoint, ligesom kommunen overstiger målet for helårselever. Ifølge forskudsopgørelsen står kommunen derfor til en udbetaling fra Praktikplads-AUB på 329.322,28 kr. Tallet ændres løbende. Den endelige årsopgørelse for 2019 modtages i juni 2020.

For ansatte, der er omfattet af ”Overenskomst for ledere/mellemledere ansat i den kommunale ældreomsorg ”, har der samlet set været en afgang på 2 personer. For ansatte, der er omfattet af ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, har der været en afgang på 1 person.

 

Der har derudover været en intern afgang på 14 personer omfattet af ”Overenskomst for ledere/mellemledere ansat i den kommunale ældreomsorg ” - dvs. hvor den pågældende har skiftet ansættelse inden for Lyngby-Taarbæk Kommune. Det bemærkes i den forbindelse, at registreringen som intern afgang for størstedelens vedkommende er teknik, idet disse personer er blevet henført til andre overenskomster og derfor er registreret som interne afgange. De pågældende har imidlertid reelt fortsat deres hidtidige ansættelse, blot efter en anden overenskomst. Tilsvarende har der været en intern afgang på 1 ansat omfattet af ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, hvor den pågældende har skiftet ansættelse inden for Lyngby-Taarbæk Kommune.

 

Svaret tager udgangspunkt i data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) fra juni 2018 til juni 2019 i Center for Sundhed og Omsorg i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Udviklingen i sygefravær i perioden august 2018 til august 2019 vises i følgende figur.

Figuren dækker over lokale forskelle på områderne, idet nogle arbejdspladser er lykkedes med en reduktion, mens andre har oplevet en stigning i sygefraværet. Samlet set er der dog tale om en stigning over perioden.

Der var i uge 38+39 2019 i alt 1.308 borgere som modtog indsatser indenfor paragrafgrupperne praktisk hjælp, personlig pleje og rehabilitering. 

366 borgere modtog kun ét besøg på 14 dage. 

420 borgere modtog mindre end 30 minutters hjælp pr. uge (eller 60 min på 14 dage). 

 

Denne gruppe borgere modtager typisk mindre ydelser som struktur, tryghedsbesøg og rengøring i den letteste form. 

 

Status for tilskuddet er, at tilskuddet ikke frafalder ved en skattestigning i 2020.

Social- og Indenrigsministeriet har i sidste uge fremsendt skrivelse om kommunernes budgetlægning for 2020. Af denne fremgår bl.a. følgende:

2.4. Overgangsordning for 2019 og 2020 for kommuner med tab som følge af opdatering af det aldersbestemte udgiftsbehov

På finansloven for 2019 blev der afsat 707,1 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 til en ekstraordinær overgangsordning til de kommuner, der får mindre i udligning som følge af en opdatering af det aldersbestemte udgiftsbehov.

Tilskud fra overgangsordningen i 2020 vil ikke være betinget af, at den enkelte kommune ikke sætter skatten op i 2020. Det skal ses i sammenhæng med, at der i aftalen om kommunernes økonomi for 2020 er aftalt en ramme til, at nogle kommuner kan sætte skatten op inden for en samlet uændret kommunal skat, jf. afsnit 2.11.

Der skal ikke ansøges om tilskud efter overgangsordningen.

Forvaltningen er først blevet bekendt med denne viden efter færdiggørelsen af plancherne til Økonomiudvalget d. 26.9, og borgmesteren er først orienteret herom efter interviewet med DGO, da forvaltningen først skulle have tjekket oplysningerne.

Kommunen har modtaget/modtager tilskud til skattenedsættelsen i 2017 på 0,5 promille med 75 pct. i 2017 (8,2 mio. kr.), 50 pct. i 2018 (5,4 mio. kr.), 50 pct. i 2019 (5,4 mio. kr.) og 25 pct. i 2020 (2,7 mio. kr.).

Såfremt kommunen i 2020 hæver den samlede skat fra det nedsatte niveau, bortfalder det ikke-udbetalte tilskud til skattenedsættelsen. Kommunen beholder allerede udbetalte tilskud.

1)

I byzoner, dvs. i områder afmærket med E 55 (tættere bebygget område), må der kun etableres zoner med hastighedsbegrænsninger på 30 km/h eller 40 km/h, hvilket er beskrevet i ”Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning” § 141. 

Det er politiet der træffer afgørelse om lokale hastighedsgrænser i samråd med vejmyndigheden jf. ”Bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser” §1

Jf. ”Bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser” § 6 skal der være begrundede årsager til at indføre lavere hastighed.

Der kan anvendes følgende to typer af hastighedszoner:

• Område med fartdæmpning: Området er skiltet med de blå firkantede tavler E 53. Tavlerne viser anbefalet hastighed. Oplysningstavlerne angiver et område, hvor kørebanen er indrettet således, at den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne. 
• Zone med lokal hastighedsbegrænsning: Området er skiltet med den røde zoneforbudstavle (E 68,4) der viser hastighedsbegrænsningen.

For begge hastighedszoner gælder det, at der skal etableres foranstaltninger til den valgte hastighed. Disse kan kun undtagelsesvis undlades.

2)

Hastighedszoner kan udvides såfremt der er begrundede årsager til ønsket om udvidelse. Udvidelsen skal følge reglerne om etablering af foranstaltninger.  

Endelig afgørelse om udvidelse afgøres af politiet.  

3)

En hastighedszone skiltes enten med anbefalede tavler (de blå firkantede tavler E 53) eller den røde zoneforbudstavle (E 68,4) jf. svaret i spørgsmål 1.

I ”Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning” står præcis beskrevet, hvordan tavlerne skal placeres – det er ikke muligt at opsætte flere tavler end reglerne foreskriver, hvilket betyder at der kun må opsættes zonetavler ved indkørsel til zonen. Der må ikke suppleres med tavler inde i zonen.

4)

Byzonetavlen E 55 angiver et område, hvor færdselslovens regler for tættere bebygget område gælder. E55 er således en zonetavle, der bl.a. omfatter den generelle hastighedsgrænse i byområder på 50 km/t. Det er en helt grundlæggende regel, at den generelle hastighedsgrænse ikke må skiltes inden for zonen, og at de 50 km/t er gældende alle steder, hvor anden skiltning ikke er opsat. Hvis man kunne opsætte skiltning med 50 km/t ville dette princip blive ødelagt og trafikanterne ville ikke kunne forstå reglerne længere. Derfor må der kun skiltes med hastigheder, der afviger fra den generelle hastighedsgrænse.

Eneste mulige løsning er at anvende kampagneskiltene ”Husk 50 km/t” for at huske bilisterne på hastighedsgrænsen.

TAVLEOVERSIGT:

LOVGIVNING:

Bekendtgørelse af færdselsloven (LBK nr 1324 af 21/11/2018 )

Generelle hastighedsbegrænsninger

§ 42. På andre veje end motorveje og motortrafikveje må køretøjers hastighed ikke overstige følgende grænser:

1) i tættere bebygget område: 50 km i timen,

2) uden for tættere bebygget område: 80 km i timen.

Stk. 2. På motorveje må hastigheden ikke overstige 130 km i timen.

Stk. 3. På motortrafikveje må hastigheden ikke overstige 80 km i timen.

Stk. 4. For en vejstrækning kan der fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse, såfremt omstændighederne, herunder trafikafviklingen, tilsiger det, og afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler derimod. På motortrafikveje og motorveje må hastigheden dog ikke overstige henholdsvis 100 km i timen og 130 km i timen.

Stk. 5. For en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan der fastsættes en lavere grænse. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område.

Bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser (BEK nr 1486 af 13/12/2017)

Myndigheder og fremgangsmåde

§ 1. Afgørelser om lokale hastighedsgrænser træffes, for så vidt angår offentlig vej og privat fællesvej omfattet af §§ 25-86 i lov om private fællesveje, jf. lovens § 3, af politiet efter forhandling med vejmyndigheden, jf. færdselslovens § 92 a, stk. 2.

Stk. 2. Afgørelserne træffes på grundlag af oplysninger om områdets karakter, vejens funktion og standard, målte hastigheder, randbebyggelsen, trafikulykker, trafikmængden, trafikkens sammensætning og øvrige relevante trafiksikkerhedsmæssige forhold.

Lavere hastighedsgrænse

§ 6. I tættere bebygget område kan en lavere hastighedsgrænse end den generelle fastsættes til 40 km i timen for en vejstrækning eller et nærmere afgrænset område ved ældreinstitutioner, skoler, børnehaver og lignende institutioner for børn. Dette gælder dog ikke på vejstrækninger, der har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling. På sådanne strækninger kan hastighedsgrænsen nedsættes i henhold til stk. 2.

Stk. 2. En lavere hastighedsgrænse end den generelle kan i tilfælde der ikke er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og i tilfælde omfattet af stk. 1, 2. pkt., fastsættes til 40 km i timen, når væsentlige trafiksikkerhedsmæssige eller andre trafikale hensyn taler herfor, herunder når hastigheden udgør en væsentlig ulykkesårsag eller -risiko, eller når vejens funktion, udformning eller begrænsede oversigtsforhold gør det påkrævet af hensyn til fodgængere eller cyklister.

Stk. 3. Fastsættelse af lavere hastighedsgrænser end den generelle uden hastighedsdæmpende foranstaltninger kan kun ske undtagelsesvis.

Stk. 4. Fastsættelse af hastighedsgrænser på 30 km i timen eller derunder kan kun ske på opholds- og legeområder samt på veje med hastighedsdæmpende foranstaltninger, der er egnet til særligt lave hastighedsgrænser. Hastighedsgrænsen kan endvidere fastsættes til 30 km i timen eller derunder, når ganske særlige vejforløb med særligt dårlige oversigtsforhold, snævre kurver eller smalle vognbaner gør det påkrævet af hensyn til fodgængere eller cyklister.

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning (BEK nr 1633 af 20/12/2017)

Hastighed

§ 141. Inden for tættere bebygget område, afmærket med E 55 Tættere bebygget område, må der kun etableres zoner med hastigheder på 30 km/h eller 40 km/h.

Stk. 2. Uden for tættere bebygget område må der kun etableres zoner med hastigheder på 40 km/h eller 50 km/h.

Stk. 3. I rekreative områder og sommerhusområder uden for tættere bebygget område kan der etableres zoner med hastigheder på 30 km/h, 40 km/h eller 50 km/h.

Ad 1) 

Fakta om vejbrønde

Vejbrønde (den faglige term er rendestensbrønd) er de lodrette kloakrør, der er etableret af vejejerne til at bortlede regnvand fra vejene. Grundejeren/vejejeren (kommunen) etablerer, reparerer og vedligeholder sådanne vejbrønde.

 

Vedligeholdelse af vejbrønde omfatter bl.a. oprensning, hvor ejeren sikrer afvanding af sin vej. Hvis der opstår oversvømmelse af tilstødende ejendomme som følge af, at vejafvanding ikke fungerer efter hensigten/med rimelighed, kan vejejerne blive gjort

direkte erstatningsansvarlige.

 

De vandretliggende kloakker er etableret for at transportere spildevand fra borgerne og fra vejafvandingen, og ejes af forsyningsselskaberne. Forsyningsselskaberne har til ansvar at etablere og vedligeholde disse.

Kommunens praksis for at oprense vejbrønde på offentlige veje

Vejbrønde på offentlige vej suges/spules planmæssigt en gang hvert år af kommunens Arealdrift.

 

Status for udførelse af arbejdet i sæson 2019 er, at der er et mindre efterslæb på oprensning af vejbrønde på offentlige veje, der forventes indhentet medio oktober.

 

I de seneste sæsoner har der været oversvømmelser flere steder ved kraftigt regnvejr. Årsager kan være såvel vandfyldte vejbrønde som tilstoppede riste (renhold) eller manglende kapacitet i hovedledninger.

Kommunens praksis for at oprense vejbrønde ved offentlige bygninger

Kommunen foretager en oprensning af vejbrønde på de kommunale ejendomme efter behov. På grund af de øgede regnmængder vil det behov stige de næste par år.

Status for kvaliteten/tilstanden af de offentlige vejbrønde

Kommunen har ca. 6.500 vejbrønde, hvoraf ca. 500 af dem er fejlmeldt og kræver nærmere undersøgelse med henblik på udbedring.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 2. maj 2019 at afsætte 1,5 mio. kr. (finansieret af mindreforbrug til vintertjeneste) til akut udbedring af de fejlmeldte vejbrønde og arbejdet hermed er påbegyndt. Kommunalbestyrelsen besluttede ligeledes at afsætte 0,5 mio. kr. (finansieret af mindreforbrug i 2018) til forundersøgelser af  vejbrønde forud for planlagte vedligeholdelsesopgaver på vejområdet. Resultatet af disse undersøgelser fremlægges for Teknik- og Miljøudvalget ultimo 2019/primo 2020. 

 

Ad 2)

Spørgsmålet om brøndsugning udført af Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har tidligere været drøftet i kommunen, hvor der har været dialog med Forsyningssekretariatet. Forsyningssekretariatet har i den forbindelse fastslået praksis med hensyn til, at forsyningsvirksomheder ikke har hjemmel til at gennemføre etablering af vejbrønde og brøndsugning heraf eller ret til at opkræve takst for opgaverne. 

Parkeringsarealet ved Lundtoftehallen er nedslidt, og Center for Arealer og Ejendomme har planlagt et vedligeholdelsesprojekt af parkeringspladsen. Vedligeholdelsesprojektet omfatter udlæg af nyt slidlag, muligvis fældning af et enkelt træ samt på grund af træernes rodnet etablering af et rodvenligt underlag henholdsvis i midten og mod nord af parkeringspladsen. Dette bliver et plastarmeringsnet, som bliver fyldt op med mørkt stenmel.

Der er i øvrigt ikke påtænkt fældning af træer med henblik på etablering af mere parkeringsareal og eventuelt plantning af nye træer afledt heraf, jf.  Kommunalbestyrelsen hensigtserklæring ved vedtagelse af Budget 2019-2022:  ”Lyngby-Taarbæk Kommune har en ambition om at fastholde træbalancen i kommunen. I forlængelse af kommunens træplantningsstrategi søges derfor samarbejde med grundejere, og der udarbejdes et årligt træregnskab for plantede og fældede træer”.

Fældning med rodfræsning og eventuel genplantning af træer samt reetablering vil være forbundet med en større anlægsøkonomi, som ikke er afsat i budgettet.

Der vil i forbindelse med anlægsarbejder i relation til hallen blive etableret en kørevej et andet sted end ind over p-pladsen.

Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal, indgået mellem KL og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) hhv. Sundhedskartellet, forudsætter bl.a., at der lokalt i MED-organisationen drøftes procedurer for, hvorledes kommunen skal udbyde ledige timer for de deltidsansatte i målgruppen. Hovedudvalget har i den forbindelse aftalt en supplerende retningslinje. Følgende fremgår af denne: 

”Hvorvidt en overenskomstpersonalegruppe er omfattet af den centrale aftale følger af den enkelte overenskomst.

Lokal fortolkning af visse bestemmelser i den centrale aftale.

 

Det fremgår af aftalen, at tjenestestedet skal tilbyde permanente ledige timer til deltidsansatte - inden timerne internt/eksternt slås op.

 

Følgende skal præciseres:

• Ved ledige timer forstås permanente timer, der er opstået pga. stillingsledighed, eller opstået ved en beslutning om opnormering - aftalen skaber ikke pligt til at genbesætte timer opstået ved stillingsledighed.
• Tjenestestedet er en arbejdsplads, hvor der i lederens funktion indgår beslutnings- og indstillingsret ved ansættelser. Tjenestested forstås som udgangspunkt i snæver forstand, fx en skole, et plejehjem, eller administrativ afdeling. Dog kan der være undtagelser herfra. Som eksempel kan nævnes den situation, hvor én områdeleder har det ledelsesmæssige ansvar for flere institutioner.
• Tilbudspligten gælder deltidsansatte, der ønsker en tidsubegrænset forøgelse af arbejdstiden. Afgrænsning er tjenestestedet inden for den overenskomst, som de ledige timer er fastlagt til. Aftalen gælder ikke tidsbegrænset deltidsansatte på under 1 måned eller tilkaldevikarer.
• Når lederen har taget stilling til hvilke sagligt begrundede krav, der stilles til besættelse af timerne, skal timerne udbydes til deltidsansatte i målgruppen på tjenestestedet. 
  
  Tjenestestedet skal sikre, at alle deltidsansatte i målgruppen har mulighed for at ansøge om timerne - hvilket forudsætter en klar og tydelig information herom. Hvordan ledelsen informerer om de ledige timer besluttes af ledelsen. Ansøgningsfristen skal være på mindst 7 dage.
• Efter fristens udløb træffer tjenestestedet afgørelse om, hvordan permanent ledige timer skal udmøntes blandt deltidsansatte indenfor målgruppen. Hvis ikke de ledige timer besættes, er der herefter adgang til offentligt opslag.
• Ovennævnte aftale og procedure gælder ikke i tilfælde af normeringstilpasninger f.eks. som følge af budgetmæssige besparelser. I sådanne tilfælde vil en medarbejder, der rammes af besparelser, have fortrinsret, såfremt den pågældende opfylder sagligt begrundede krav for varetagelsen af timerne.

Udbud af permanent ledige timer skal indeholde følgende:

• Antal ledige timer
• Arbejdsopgaver
• Tidspunkt for placering af timerne
• Arbejdssted
• Hvilken overenskomstgruppe, der er omfattet af fortrinsadgangen ved udbuddet
• Hvem ansøgningen skal stiles til
• Ansøgningsfrist
• Evt. andre relevante oplysninger

Er der spørgsmål til den centrale og/eller lokale aftale - så kontakt Personalejura og Arbejdsmiljø.”

 

Som det fremgår af den lokale retningslinje, er det op til den lokale ledelse, hvordan de deltidsansatte i målgruppen orienteres om de ledige timer. Der vil normalt være en løbende dialog mellem ledere og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser om ønsker om at gå op i tid, således at de deltidsansatte kan tilbydes de ledige timer, når disse opstår. Det gælder også i forhold til sundheds- og omsorgsområdet og i forhold til dagtilbudsområdet, hvor der er en høj forekomst af deltidsansættelser. For så vidt angår skoleområdet sker de fleste personaleændringer imidlertid på samme tidspunkt på året, nemlig pr. 1. august, og derfor taler ledelsen med de medarbejdere, der ønsker ændret arbejdstid, i forbindelse med skoleårets planlægning. Opstår der ønsker i løbet af et skoleår, drøftes og håndteres disse, når det er aktuelt.

 

Kommunens retningslinjer står generelt foran en revision, og det må derfor forventes, at den supplerende retningslinje også vil blive revideret.

 

Det kan i øvrigt oplyses, at der - uafhængigt af Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal - er etableret en pulje med virkning fra 2018 til bedre bemanding i plejen, som Sundheds- og Ældreministeriet årligt uddeler midler fra til kommunerne. I den forbindelse tilbydes deltidsansatte medarbejdere i Center for Sundhed og Omsorg én gang årligt at gå op i tid.

En tøjvaskeordning betyder, at et privat vaskeri afhenter, vasker, tørrer, folder og tilbageleverer tøjet. Hvorvidt strygning også udføres, afhænger af hvilket vaskeri, der indgås aftaler med. Afhentning og tilbagelevering sker i borgerens hjem. Mere end halvdelen af kommunerne i Region Hovedstaden tilbyder en sådan vaskeordning, heraf har mange tilbudt det i mange år.

Forvaltningen har udarbejdet et besparelsesforslag hvor tøjvask udliciteres til en ekstern leverandør. I beregningen tages der højde for:

• Besparelse på tøjvask i hjemmeplejen
• Udgifter i hjemmeplejen til at udfylde vaskelister hos svage borgere, komme tøjet i vasketøjsposer mv.
• Udgifter til visitation år 1 (alle borgere der er visiteret til tøjvask, skal revisiteres inden tøjvaskeordningen træder i kraft)
• Betaling til ekstern leverandør (betaling af abonnement pr. borger)
• Brugerbetaling fra borgere (90 kr. pr. måned)

Det fremgår af tabel 1, at besparelsen vil være 182.000 kr. det første år og herefter knap 238.000 kr. om året.

Tabel 1: Besparelse ved udlicitering af tøjvaskeordning (bilag).

Forvaltningen har ligeledes beregnet besparelsen med den forudsætning, at 40 pct. af borgerne ikke ønsker en tøjvaskeordning ved et privat firma. Beregningen viser, at besparelsen vil være 933.000 kr. det første år og herefter 989.000 kr. om året.

Tabel 2: Besparelse hvis 40 pct. af borgerne vælger at klare vasketøjet selv og siger nej tak til en tøjvaskeordning (bilag).

Forvaltningen har ikke oplysninger om den nærmere organisering og tilrettelæggelse af ledelsen i de nabokommuner vi sammenligner os med i nøgletalsanalysen.

Forvaltningen har dog vedlagt de overordnede organisationsdiagrammer/-oversigter for Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommune, som er indhentet via kommunernes hjemmesider (bilag).

Til sammenligning er endvidere vedlagt det overordnede organisationsdiagram for Lyngby-Taarbæk Kommune (bilag) samt de mere detaljerede organisationsdiagrammer for de enkelte centre (bilag).

Det skal bemærkes, at diagrammerne for Lyngby-Taarbæk Kommune ikke nødvendigvis er opgjort ud fra samme systematik som for nabokommunerne, herunder i forhold til angivelse af institutionernes indplacering i organisationen, hvorfor direkte sammenligninger kommunerne imellem kan være vanskelig.

En nærmere beskrivelse af organisation og ledelse i nabokommunerne sammenlignet med Lyngby-Taarbæk Kommune forudsætter, at der igangsættes en egentlig analyse heraf. Såfremt der skal udarbejdes en sådan analyse, kan det løftes i Økonomiudvalget.

Børnelinealen er et systematisk opsporingsværktøj, som sammen med en ”trivselsguide” bruges til at undersøge børn og unges trivsel og udvikling mhp. at opspore og handle på evt. mistrivsel. Børnelinealen skal sammen med trivselsguiden sikre, at de fagprofessionelle kommer hele vejen rundt i deres iagttagelser og overvejelser, når de har en bekymring for et barn. Børnelinealen bruges desuden til at afklare, hvornår det er tilstrækkeligt at arbejde i dagtilbud og skoler med barnet/forældrene og miljøet omkring barnet, og hvornår der er brug for at involvere andre fagpersoner i indsatsen.

 

SAL er et værktøj de fagprofessionelle kan bruge til systematiske refleksioner over miljøet i dagtilbuddet/ skolen omkring et barn eller en børnegruppe i udfordringer. Dvs. at SAL er én af de handlemuligheder, som kan bruges i forlængelse af Børnelinealen.

 

Børnelinealen indeholder også en række refleksionsspørgsmål, som bl.a. handler om barnets relationer og om den kontekst, barnet indgår i i skolen/ dagtilbuddet. Spørgsmålene skal hjælpe de fagprofessionelle til at reflektere over deres observationer af barnet i både et individ- og et kontekstperspektiv. Refleksionsspørgsmålene er i Lyngby-Taarbæk Kommune blevet tilpasset, så de er i tråd med den tankegang, der ligger i SAL.

 

Både SAL og Børnelinealen er vigtige redskaber i arbejdet med at leve op til Forebyggelsesstrategiens målsætninger. 

Vedlagt ligger de seneste 10 års budgetaftaler samt de seneste 3 års beredskabsforslag/sparekataloger.

(2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og Effektiveringsforslag 2017, Budgetreduktions- og effektiveringsforslag 20-23, beredskabsforslag 19-22.) 

Der har været forskellig proces ifm behandling af spareforslagene, men vi har vedhæftet forslagene som de har været fremlagt politisk for fagudvalgene (dvs. før udvalgene har fravalgt forslag).

De vedhæftede forslag er behandlet som følger:

• Effektiviseringsforslag B2018-21 – som behandlet på fagudvalg i april 2017
• Beredskabsforslag B2019-22 – som behandlet på fagudvalg i august 2018 (ifm behandling af 2. anslået regnskab 2018)
• Budgetreduktions- og effektiviseringsforslag B2020-23 – som behandlet på fagudvalg i august 2019.

Der er ikke gennemført en decideret lederevaluering i Lyngby-Taarbæk Kommune siden 2015. Det var planlagt at gennemføre en i 2019, men denne er blevet udskudt grundet opbremsningen.

I Trivselsmåling og APV fra 2017 (trivselsundersøgelsen) er der dog 5 spørgsmål vedrørende nærmeste leder, som kan give et øjebliksbillede af, hvordan medarbejderne evaluerede deres nærmeste leder på det pågældende tidspunkt. De fem spørgsmål har

følgende ordlyd:

• Min nærmeste leder er god til at planlægge og organisere arbejdet.
• Min nærmeste leder giver mig tilstrækkelige tilbagemeldinger på mit arbejde.
• Min nærmeste leder hjælper med at løse problemer og konflikter, når det er nødvendigt.
• Min nærmeste leder prioriterer trivslen på arbejdspladsen.
• Hos min nærmeste leder er der en god balance mellem omsorg og konsekvens ifm. Sygefravær.

Vedlagt er den samlede kommenterede hovedrapport for Lyngby-Taarbæk Kommune som helhed (bilag) samt besvarelserne af de 5 spørgsmål vedrørende nærmeste leder fordelt på de enkelte centre (bilag).

 

Det skal dog understreges, at de fem spørgsmål fra trivselsundersøgelsen ikke kan sidestilles med en fuld lederevaluering. Det er der flere grunde til:

1. Der er i trivselsmålingen tale om et tema på blot fem spørgsmål om nærmeste leder i en samlet undersøgelse, der samlet set indeholder 71 spørgsmål, og hvor formålet er at kortlægge det fysiske- og psykiske arbejdsmiljø i en arbejdspladsvurdering (APV) 
2. Trivselsundersøgelsens spørgsmål om nærmeste leder vedrører lederens opgave som personaleleder og derfor ikke hele ledelsesopgaven
3. I trivselsundersøgelsen er det alene medarbejderne, der har vurderet deres nærmeste leder, og der er derfor ikke svar fra lederen selv, lederens sideordnede og lederens overordnede, hvilket vil være at forvente i en lederevaluering.

Forvaltningen har valgt at besvare de to spørgsmål under ét.

Nøgletal giver i kort og overskuelig form informationer om bl.a. strukturelle og økonomiske forhold i en kommune. Nøgletal kan således bruges som værktøj til at øge bevidstheden om de strukturelle rammebetingelser for kommunens virke og synliggøre udgiftspolitiske prioriteringer.

Produktivitet kan defineres som et udtryk for mængden af ydelser, der produceres i forhold til de anvendte ressourcer. Serviceniveauet beskriver niveauet af service, der ydes til borgerne. Nøgletallene skal ses som indikatorer på forskelle i produktivitet og/eller serviceniveau på de respektive områder.

I nøgletallene fremsendt til Kommunalbestyrelsen den 19. august 2019 er der bl.a. vist kommunernes udgifter pr. borger på en række af de kommunale serviceområder. Nøgletallene indeholder endvidere opgørelser af modtagerandele og gennemsnitspriser på ældreområdet og det specialiserede børne- og voksenområde samt normeringer på dagtilbudsområdet. De viste nøgletal indikerer således forskelle i produktivitet og/eller serviceniveau på de respektive områder.

Nøgletallene vil også afspejle forskelle i strukturelle forhold i form af bl.a. organisering, befolkningssammensætning og socioøkonomiske forhold. De opgjorte sammenligninger for Lyngby-Taarbæk Kommune tager derfor udgangspunkt i de omkringliggende kommuner, der alt andet lige ligner Lyngby-Taarbæk, og således har en høj grad af sammenlignelighed.

En benchmarkanalyse med sammenligning af produktivitet og serviceniveau i forhold til nabokommunerne vil være meget omfattende analyser, der som udgangspunkt vil kræve ekstra ressourcer. Sådanne analyse vil ligeledes med fordel kunne udarbejdes af medarbejdere med erfaring på området, som kommunen ikke nødvendig vis har in house.

 

De fremsendte nøgletal baserer sig primært på Social- og Indenrigsministeriets kontoplan, som alle kommuner skal anvende. Der kan dog være forskelle i kommunernes anvendelse af kontoplanen, hvilket kan skabe slør i sammenligningsgrundlaget.

 

Problemstillingen gør sig især gældende omkring sondringen af udgifter til administration versus øvrig service. Bl.a. derfor fik Lyngby-Taarbæk Kommune udarbejdet en analyse af administrationsudgifterne af VIVE i 2017 i samarbejde med Rudersdal, Hillerød og Skanderborg Kommuner. Der var tale om et omfattende arbejde fra såvel konsulenternes og kommunernes side. Analysen efterlod et billede af, at forskellene især skyldte udgifter til øvrig drift (herunder husleje), eksplicitte politiske prioriteringer (opprioritering af beskæftigelse-, social- og erhvervsområdet) – men også forskelle i kontering. Analysen blev forelagt Økonomiudvalget den 14. december 2017.

 

Forskelle i kontoringspraksis og organisering (f.eks. i form af om kommunen ejer eller lejer af bygninger) har derudover særlig betydning, når der ses på mindre budgetområder - herunder inden for de enkelte fagområder, hvor enkelte budgetposter udgør en forholdsvis stor andel af de samlede udgifter. For større budgetområder vil forskelle alt andet lige udjævnes.

 

Der har tidligere været uklarhed i konteringen mellem ældreområdet og området for voksenhandicappede. Derfor er der fra ministeriets side ændret i kontoplanen fra 2018 for at minimere fejlkilderne og dermed skabe et bedre sammenligningsgrundlag. Der kan dog være en problemstilling i forbindelse med overgangen til denne nye kontoplan, hvor det ses, at Rudersdal har forholdsvist lave udgifter på ældreområdet, men tilsvarende høje udgifter på området for voksenhandicappede. Derfor er der også i de opgjort nøgletal vist en samlet opgørelse for ældreområdet og området for voksenhandicappede under ét.

 

Konkrete indsatser for øget synlighed om produktivitet og serviceniveau

Forvaltningen søger løbende at skabe synlighed om produktivitet og serviceniveau i forhold til ydelserne på de enkelte områder.

Det kan her fremhæves følgende indsatser på voksenhandicap- og ældreområdet:

 

Voksenhandicappede

Kvalitetsstandarder på voksenhandicapområdet (bilag)

Kommunalbestyrelsen har den 27. juni 2019 godkendt kvalitetsstandarder på voksenhandicapområdet. Formålet med kvalitetsstandarderne er at fastlægge et lokalt politisk forankret serviceniveau.

 

I beskrivelsen af serviceniveauet er informeret om lovgivningens rammer og kommunens indsats over for målgruppen.

 

Med det beskrevne serviceniveau får borgerne mulighed for at orientere sig om, hvilke ydelser de kan forvente at kunne modtage, samt niveauet herfor. Herudover er kvalitetsstandernes formål at give vejledning til sagsbehandlerne ved tildeling af ydelser og sikre en ensartet praksis.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne er endvidere udarbejdet en oversigt med sammenligning af serviceniveauet i Glostrup, Gentofte, Gladsaxe, Holstebro og Lyngby-Taarbæk Kommuner (bilag).

 

3-K Benchmark (bilag)

Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Gentofte kommuner har foretaget en benchmarkanalyse ved hjælp af en systematisk gennemgang af et antal allerede visiterede sager og en sammenligning af de politisk vedtagne kvalitetsstandarder i 2018. Derudover suppleres benchmarkanalysen med en opgørelse over sager pr. sagsbehandler og organiseringen af området i de tre kommuner. Endelig sammenlignes og analyseres data fra Ballerup benchmarking (en tidligere benchmarkanalyse på psykiatri- og voksenhandicapområdet for kommuner i hovedstaden baseret på regnskabstal for 2017).

 

Ældreområdet

Serviceniveau i hjemmeplejen

Der er igangsat en undersøgelse af serviceniveauer i hjemmeplejen, hvor der er indhentet information fra Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe og Hørsholm kommuner med henblik på sammenligning af personlig pleje og praktisk bistand. 

 

Sammenligningen af serviceniveauer indenfor hjemmeplejen forventes forelagt for Social- og Sundhedsudvalget i efteråret 2019.

 

Plejeboligbehov

Forvaltningen har indgået en aftale med Implement om en analyse af plejeboligbehovet, hvor kapaciteten på plejeboligområdet sammenholdes med den forventede demografiske udvikling. Resultaterne foreligger ikke endnu, men de foreløbige tilbagemeldinger tyder på en demografisk udvikling frem mod 2025 med faldende ældre befolkning, hvorefter andelen af ældre vokser igen frem mod 2030. Derudover oplever forvaltningen i øjeblikket faldende ventelister til plejeboliger, hvorfor kommunen potentielt kan komme til at stå i en situation indenfor en overskuelig periode med tomme boliger.

 

Analysen ved Implement – som vil beskrivelse mulige scenarier – forventes færdig i midten af september, og vil efterfølgende forelægges Social- og Sundhedsudvalget.

 

Øvrig

Som supplement til de tidligere fremsendte nøgletal er der endvidere opstillet sammenligning af dels antal 80+ årige i plejehjem samt antallet af sagsstammer for sagsbehandlere på socialområdet (bilag).