Der arbejdes med en række tværgående strategier og indsatser med henblik på at styrke organisationen, herunder i forhold til ledelse og styringen af kommunens økonomi.

 

Leder- og medarbejdergrundlaget (bilag) blev udarbejdet i 2015 og har til formål at skabe et fælles afsæt for en god arbejdskultur på tværs af kommunen. Leder- og medarbejdergrundlaget består af fem temaer med dertilhørende særlige ansvarsområder for hhv. ledere og medarbejder. Effektiviseringer og økonomiske rammevilkår er ikke en direkte del af leder- og medarbejdergrundlaget, men indgår indirekte i flere af de fem temaer og mest tydeligt i temaet: ”vi er ansvarlige og loyale”.

 

Kompetenceprofil for ledere i Lyngby-Taarbæk Kommune (bilag) er en konkretisering af leder- og medarbejdergrundlaget og beskriver de kompetencer, som er vigtige i forhold til at være leder i kommunen. Alle ledere forventes at være i besiddelse af kompetencer inden for alle syv kompetencefelter Der vil dog være forskel på vægtningen af de forskellige kompetencer alt efter, hvor og på hvilket niveau du er leder i kommunen. Det er i kompetencefeltet ”Styring, planlægning og prioritering”, at kompetencer til at håndtere økonomiske udfordringer adresseres. Kompetenceprofilen anvendes bl.a. som dialog til lederudviklingssamtaler i forbindelse med drøftelser omkring styrker og udviklingsområder samt som grundlag i forbindelse med rekruttering.

Koncernstrategien (bilag) er den overordnede tværgående organisatoriske strategi. Koncernstrategien sætter således retningen for, hvad vi skal have fokus på for at styrke organisationen. Der er i 2019 indsatser i gang under 4 temaer:

• Vi samarbejder om kerneopgaven – herunder bl.a. en særlig indsats omkring borger- og brugerinddragelse
• Vi forstærker en fælles arbejdskultur - herunder bl.a. en særlig indsats om at mindske sygefraværet i kommunen
• Vi er en attraktiv arbejdsplads – herunder bl.a. en særlig indsats omkring rekruttering
• Vi udforsker mulighederne i digitalisering – herunder de fire fokusområder i digitaliseringsstrategien: 1) Digital Service, 2) Dataunderstøttede beslutninger, 3) Strømlinede digitale arbejdsgange, 4) Kloge kommunale kvadratmeter

Koncernstrategien indgår som en af rammerne i årsplanerne, der hvert år indgås imellem Direktør og centerchef i administrationen. Heri indgår også indsatser i forhold til økonomistyring. Koncernchefgruppen er i øjeblikket i gang med at planlægge indholdet for koncernstrategien for 2020. Koncernchefgruppen har besluttet at sætte fokus på ét overordnet tema i 2020. Arbejdstitlen på det overordnede tema er på nuværende tidspunkt: ”Vi nytænker måden, vi løser kerneopgaven på, så vi fortsat kan tilbyde service af høj kvalitet. Den nye koncernstrategi forventes at være klar i oktober 2019. Baggrunden er bl.a. de økonomiske udfordringer og behovet for samtænke kvalitetsudvikling og økonomistyring yderligere.

Principper for Økonomistyring beskriver det generelle regelsæt for styringen af kommunens økonomi. Det følger bl.a. heraf, at de enkelte centerchefer – i samarbejde med Center for Økonomi og Personale – fører kontrol med, at de i budgettet angivne mål og rammer for centret overholdes. Som led heri afholdes typisk månedlige budgetopfølgningsmøder mellem fagcentrene og Center for Økonomi og Personale med efterfølgende rapportering til direktion (koncernregnskab) og kvartalsvis det politiske niveau (anslåede regnskaber).

Det følger endvidere af Principper for Økonomistyring, at alle budgetansvarlige skal føre et aktivt ledelsestilsyn, herunder tilsyn med afdelingens/institutionens budget og sikre at bevillingens forudsætninger overholdes. Ledelsestilsynet skal udføres kontinuerligt og mindste én gang om måneden således at der til stadighed er overblik over den økonomiske udvikling inden for ansvarsområdet. Ledelsestilsynet sker bl.a. via den månedlige budgetopfølgning. Forvaltningen har desuden i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning udarbejdet forslag til budgetreduktioner og effektiviseringer som et led i budgetprocessen i de sidste to valgperioder. Organisationen har således løbende arbejdet med optimering af driften.

Særlige indsatser på handicapområdet

Rapport BDO analyse (bilag) og handleplan (bilag)

Center for Social Indsats fik i 2018 revisionsfirmaet BDO til at udfærdige en analyse af det specialiserede voksenområde i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det blev her konkluderet, at der i de kommende år må forventes stigende tilgang af borgere med behov for ydelser på det specialiserede voksenområde og heraf stigende udgifter.

 

Analysen mundede ud i fem investeringsinitiativer og seks udviklingsmuligheder, som kunne imødekomme de udfordringer, der vil være i fremtiden. Disse blev politisk fremlagt og godkendt at arbejde videre med, jf. Social- og Sundhedsudvalget 12. juni 2018. Investeringsinitiativerne og udviklingsmulighederne blev yderligere udmøntet i en handleplan, jf. Social- og Sundhedsudvalget 9. oktober 2018.

Økonomisk og faglig styring i Center for Social Indsats (bilag)

Notatet beskriver den økonomiske og faglige styring på børne-og voksenområdet. Det beskrives, hvordan forvaltningen bevilger ydelser og følger op på borgernes fremdrift, og hvordan den økonomiske styring er organiseret. 

 

Bevillingen af ydelser i forvaltningen tager sit udgangspunkt i form af en kompetenceplan, som beskriver i hvilket omfang sagsbehandleren selv kan visitere i forhold til de forskellige foranstaltninger, og dermed i hvilket omfang visitationsudvalget og centerchefen har beslutningskompetence. Dette gælder både børne- og voksenområdet.

 

Kompetenceplan for voksenområdet (bilag)

Kompetenceplanen beskriver i hvilket omfang sagsbehandleren selv kan visitere i forhold til de forskellige foranstaltninger, og i hvilket omfang visitationsudvalget og centerchefen har beslutningskompetence.

Særlige indsatser på ældreområdet

Med hjemmet som udgangspunkt

Kommunalbestyrelsen har på anbefaling fra Social- og Sundhedsudvalget på baggrund af en omfattende analyse af ældre- og sundhedsområdet vedtaget strategien “Med hjemmet som udgangspunkt”, som fastlægger en helt anden anvendelse af de midlertidige pladser. Indsatsen går på, at borger har bedst af at komme direkte i eget hjem efter udskrivning fra hospital med hjemme- og sygepleje samt terapeutindsats, da dette vil føre til hurtigere rehabilitering for borgeren. Dette har ført til, at vi i indeværende år har kunnet nedlægge 43 ud af 83 pladser.

 

Hjemmeplejen (bilag)

I forbindelse med de konstaterede økonomiske udfordringer for 2019 er der i 2. anslået regnskab 2019 beskrevet en række indsatser, der handles på i hjemmeplejen for at adressere den økonomiske udfordring, herunder en større anvendelse af sygeplejeklinikken, servicetilbud i weekender og en række andre tiltag på både myndighedsområdet og hos den kommunale hjemmeplejeleverandør, jf. bilaget.

 

Nærhed i ledelse

Som en del af strategien omkring nærhed i ledelsen afholdes månedlige budgetopfølgninger med ledere af plejecentre, træningsenhed og hjemmeplejen, hvor afdelingslederne udarbejder prognoser for forventet regnskab for de enkelte afdelinger. Prognoserne fremlægges og drøftes efterfølgende på møder med centerledelsen samt økonomikonsulenter fra Center for Økonomi og Personale, herunder om behovet for at iværksætte handlinger. 

 

Forvaltningen anvender flere styrings- og prognoseværktøjer, herunder løbende ledelsesinformation om udviklingen i visitationer, antal på venteliste og overholdelse af plejehjemsgaranti samt en prognosemodel til fremskrivning af det fremadrettede behov for plejeboliger. Sidstnævnte hviler på en demografisk fremskrivning modereret for ”sund aldring”.

Ledelsesinformationen fremlægges regelmæssigt for Social- og Sundhedsudvalget, så udvalget nøje kan følge udviklingen. Tilsvarende forelægges fremskrivninger af plejeboligbehovet årligt for Social- og Sundhedsudvalget.

Fra i en årrække at have et meget stort antal på venteliste på plejebolig, herunder overskridelser af plejeboliggarantien, er plejeboliggarantien overholdt de seneste par år, ligesom ventelisten til plejeboliger er nedbragt - især betragteligt fra 4. kvartal 2018 og

frem.

Den markante forbedring i ventetiden til plejeboliger beror på flere forskellige iværksatte initiativer i henholdsvis Social- og Sundhedsudvalget/Kommunalbestyrelsen samt i Center for Sundhed og Omsorg. Initiativer som har øget plejeboligkapaciteten, og initiativer som har haft til formål at optimere en smidig og effektiv proces for både visitationer samt for genudlejning af ledige boliger og minimering af tomgang. Det drejer sig blandt andet om:

• Åbning af Plejecenter Lyngby Gamle Statsskole pr. 1. februar 2017, der udvidede kapaciteten med 26 plejehjemsboliger (svarende til 30 pladser) og 14 omsorgsboliger.
• Omlægning af processen fra modtagelse af ansøgning til bevilling af en plejebolig for at opnå en hurtigere sagsbehandling. Visitationskriterierne har ikke været ændret. 
• Iværksættelse af en hurtigere proces for genudlejning, hvor der blandt andet nu kun er en måneds opsigelse af et lejemål mod tidligere mulighed for op til 3 måneders opsigelsesperiode.
• Der er siden november 2018 arbejdet på at nedbringe de midlertidige pladser fra 83 til 40 pladser, hvilket nu er opnået. Når borgerne kommer i eget hjem med det samme med hjemmehjælp og sygepleje – eller borger kun kortvarigt er på en midlertidig plads med rehabilitering som formål – nedbringes eller udsættes behovet for en plejehjemsplads, idet det opleves, at borgeren ”rejser sig igen”. 

Der er bevilget 238 plejeboliger i 2017, 232 plejeboliger i 2018 og foreløbig 152 plejeboliger frem til august 2019. Der er således ikke de seneste par år væsentlige udsving i det faktiske behov for plejeboliger.

Det kan endvidere bemærkes, at forvaltningen har indgået en aftale med Implement om en analyse af plejeboligbehovet, hvor kapaciteten på plejeboligområdet sammenholdes med den forventede demografiske udvikling. Resultaterne foreligger ikke endnu, men deforeløbige tilbagemeldinger tyder på en demografisk udvikling frem mod 2025 med faldende ældre befolkning, hvorefter andelen af ældre vokser igen frem mod 2030. Derudover oplever forvaltningen i øjeblikket faldende ventelister til plejeboliger, hvorfor det må formodes, at vi indenfor en overskuelig periode potentielt kan stå i en situation med tomme boliger. Analysen ved Implement forventes færdig i midten af september, og vil efterfølgende blive forelagt Social- og Sundhedsudvalget. 

Der henvises til svaret på spørgsmål stillet af Simon Pihl Sørensen den 26-08-2019 om kommunens modvilje om at oprette fuldtidsstillinger.

Økonomiudvalget har på sit møde den 22. august 2019 bedt om en redegørelse om kommunens anvendelse af deltidsbeskæftigelse. Forvaltningen er derfor i gang med at udarbejde redegørelsen, der efterfølgende vil blive forelagt Økonomiudvalget. 

 

Foreløbigt kan der dog kort gives følgende bemærkninger.

 

Med udgangspunkt i data fra KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) fra marts 2019 kan det oplyses, at andelen af fuldtidsansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune under ét lå på 49,7%. Deltidsansættelser på timetal mellem 28 og 36 timer ugentligt udgjorde 36,7% i Lyngby-Taarbæk Kommune, mens 13,6% var ansat mindre end 28 timer ugentligt.

 

I omegnskommunerne (Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Furesø, og Rudersdal) udgjorde andelen af fuldtidsansatte 53,8%, mens andelen af fuldtidsansatte på landsplan udgjorde 54,1%. 

 

Det er ikke muligt via krl.dk at trække oplysninger om fuldtid/deltid på enkeltkommuneniveau (ud over Lyngby-Taarbæk Kommune). Hvis der ønskes sådanne oplysninger, skal Lyngby-Taarbæk Kommune derfor rette henvendelse til hver enkelt kommune herom. 

 

Der er imidlertid generelt en høj forekomst af deltidsansættelser i kommunerne set under ét, og KL har gennem de senere år også haft fokus på dette. Eksempelvis har TeamArbejdsliv således i november 2013 på bestilling af KL, FOA – Fag og Arbejde og Sundhedskartellet udarbejdet en kulturanalyse af årsager til deltids- og heltidsansættelser på ældre- og sundhedsområdet. Analysen viser bl.a., at der er mange årsager til deltidsansættelser, men at arbejde, som er tæt borgerrettet, og som er knyttet til at løse borgerens basale, daglige behov, ofte er koncentreret på kortere tidsrum, som ikke passer med vagter på 7,5-8 timer. På døgnområderne udgør behov et for at dække vagter uden for normal arbejdstid en særlig udfordring i forhold til vagplanlægningen. Da ”flere hoveder” giver flere at fordele fx weekendvagter og afløsning på, trækker forekomsten af vagter uden for normal arbejdstid i retning af deltid, også for medarbejdere, der normalt arbejder om dagen. 

 

KL har i oktober 2018 udgivet publikationen ”Flere hænder i ældre- og sundhedssektoren”, hvor KL bl.a. opfordrer kommunerne til, at det på arbejdspladserne og ved MUS-samtaler m.v. drøftes, om den enkelte medarbejder ønsker at gå op i tid, og til, at fuldtid bliver det normale udgangspunkt for nyuddannede, der ansættes på ældre- og sundhedsområdet. KL har endvidere igangsat et pilotprojekt med udvalgte kommuner, hvor der ses på, hvad der kan motivere allerede ansatte til at gå op i tid. Her er det også hensigten, at der kan trækkes på erfaringer fra eksempelvis Sverige, der har haft succes til at øge andelen af medarbejdere på fuldtid. Endelig vil KL styrke vidensdelingen mellem kommunerne om, hvordan flere timer til medarbejderen kombineres med effektiv arbejdstilrettelæggelse.

 

Det er forvaltningens generelle opfattelse, at der er mange – og til dels komplekse – årsager til den udbredte brug af deltidsansættelser generelt, og at hensynet til en effektiv arbejdstilrettelæggelse og til institutionernes økonomi generelt også kan have betydning for timetallet i de stillinger, som de enkelte institutioner og lokale arbejdspladser opslår.

 

Det ændrer ikke ved, at Lyngby-Taarbæk Kommune ligger relativt lavt i andelen af fuldtidsansættelser. Forskellen øges, når man ser på det pædagogiske område og på social- og sundhedsområdet. 

 

På det pædagogiske område var 35,4% af de ansatte pædagoger i daginstitutioner, klubber og skolefritidsordninger i Lyngby-Taarbæk Kommune ansat på fuld tid. For pædagogiske assistenter udgjorde andelen på fuld tid 23,7%, mens andelen af pædagogmedhjælpere på fuld tid lå på 14,2%. I omegnskommunerne var den tilsvarende andel hhv. 46,7%, 30,8% og 

27,7% for pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, og andelen af fuldtidsansatte i disse stillingskategorier i Lyngby-Taarbæk Kommune var dermed markant lavere end i omegnskommunerne. 

 

På social- og sundhedsområdet ses tilsvarende, at andelen er social- og sundhedsassistenter på fuld tid i Lyngby-Taarbæk Kommune udgjorde 16,6%, andelen af social- og sundhedshjælpere på fuld tid udgjorde 9,3%, mens andelen af ikke-uddannet social- og sundhedspersonale på fuld tid udgjorde 7,8%. I omegnskommunerne var den tilsvarende andel hhv. 25,3%, 14,1% og 7,7% for social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og for ikke-uddannet social- og sundhedspersonale. Bortset fra sidstnævnte gruppe var andelen af fuldtidsansatte i disse stillingskategorier i Lyngby-Taarbæk Kommune dermed også lavere end i omegnskommunerne.

 

I Center for Sundhed og Omsorg tilbydes medarbejderne én gang årligt, at de kan gå op i tid. Denne ordning finansieres af puljen ”Bedre bemanding i plejen” som uddeles af Sundheds- og Ældreministeriet årligt til kommunerne. Mellem 35 – 50 medarbejdere har ønsket at tage imod, men antallet skifter i forhold til udskiftning i medarbejdergruppen, men det har alligevel begrænset interesse. Det er indtrykket, at det er attraktivt at have nedsat arbejdstid generelt af mange personlige og private årsager, og at det uden tvivl vil skade kommunens rekrutteringsmuligheder inden for sundhedsområdet, såfremt der blev stillet krav om opslag af 37-timers stillinger.

 

For så vidt angår daginstitutionsområdet har medarbejderrepræsentanter i Hovedudvalget bl.a. tilkendegivet, at der på de tidspunkter i løbet af dagen, hvor der er flest børn, er brug for flest ”hoveder og hænder”. Hvis en høj andel af de ansatte er ansat på fuld tid, vil det kræve en forholdsmæssig større økonomi, fordi de i højere grad også vil skulle være til stede på tidspunkter, hvor der ikke er så mange børn, hvilket navnlig vil give en udfordring for de mindre institutioner, som ikke har så stort et lønbudget.

Slots-og Kulturstyrelsen har telefonisk oplyst, at fredningsgennemgangen i Lyngby-Taarbæk Kommune for alle bygninger fredet før 1990 er færdig.

Ingen bygninger har fået ophævet fredningen. På et senere tidspunkt kommer der en gennemgang af bygninger fredet efter 1990.

Der har siden Klippekortet blev indført været udfordringer med at finde nok borgere indenfor målgruppen, som er de svageste ældre borgere med brug for hjælp fra hjemmeplejen. Der har derfor været gjort forskellige tiltage for at øge anvendelsen af Klippekortet, som består i 30 minutters hjælp hver uge til en ønsket ydelse i hjemmeplejen. På grund af mange klager over, at administrationen af Klippekortet var bureaukratisk, besluttede Sundheds- og Ældreministeriet, at tilskuddet til Klippekortet blev overført direkte via bloktilskuddet, og den tilknyttede administration til ministeriet samt anvendelsen af midlerne blev overgivet til kommunerne til egen prioritering.

I 2019 er Klippekortet i hjemmeplejen blevet anvendt til rengøring, indkøb, hyggesnak, gåture, højtlæsning, oprydning, drikke en kop kaffe o. lign. Borgerne kan spare minutterne op til lidt længere aktivitet. Der anvendes gennemsnitligt 337 timer om måneden, og gennemsnitligt er der 172 borger, der anvender klippekortet.

Ad 1) 

Udgangspunktet for Forvaltningens svar er de budgetbevægelser på Social- og Sundhedsudvalgets område, som er sket i forbindelse med de anslåede regnskaber i perioden 2017-2019 samt de budgetaftaler, der siden 2016 har haft indflydelse på årene 2017 og frem.

Der er i de senere år foretaget rigtig mange budgetbevægelser inden for udvalgsområdet, hvorfor svarene herunder udelukkende afspejler de ændringer, som ikke har været af teknisk karakter (fx er der ikke medtaget DUT eller kapacitetstilpasninger). Desuden forsøger besvarelsen, for overskuelighedens skyld, generelt at tegne de store linjer i bevægelserne inden for aktivitetsområderne ’Sundhed og omsorg’ samt ’Handicappede og sociale indsatser’.   

Aktivitetsområde Sundhed og omsorg:

• På området ’Sundhed og omsorg’ er der i budgetperioden fra 2017 til 2020 internt omplaceret midler for i alt 27,8 mio. kr.
  
   
• Det er ganske få midler, som er omplaceret varigt (dvs. udover det enkelte budgetår).
  
   
• Der er for årene 2017 til 2020 givet tillægsbevillinger fra kassen til plejecentre (oprettelse af plejecentret Gl. Lyngby Statsskole) samt hjemmepleje/hjemmesygepleje for hhv. 60,8 mio. kr. og 24,9 mio. kr.
  
   
• Der er i samme periode tilført 3,0 mio. kr. fra plejecentre til kassen og 41,8 mio. kr. fra hjemmeplejen/hjemmesygeplejen til kassen.
  
   
• Alt i alt er der fra kassen således netto givet tillægsbevillinger på 57,8 mio. kr. til plejecentre og -16,9 mio. kr. til hjemmeplejen/hjemmesygeplejen. I samme periode er der internt omplaceret i alt 15,8 mio. kr. til hjemmeplejen/hjemmesygeplejen fra det øvrige ’Sundhed og omsorg’. Heraf udgør omplaceringer fra ’Uddannelsesteamet’, ’Færdigbehandlede patienter’ og ’Køb og salg af plejehjemspladser’ langt hovedparten af de omplacerede midler (hhv. 5,9 mio. kr., 4,0 mio. kr. og 3,7 mio. kr.).
  
  Nettotilførslen til hjemmeplejen/hjemmesygeplejen er med andre ord stort set ”gået i nul” i den pågældende periode.     
  
   
• En stor del af hjemmeplejens overførsler til kassen skyldes medfinansiering af driften af plejecentret Gl. Lyngby Statsskole med 23,8 mio. kr. i perioden 2017 til 2020. Åbningen af det nye plejecenter har imidlertid ikke realiseret det forventede fald i hjemmeplejens forbrug.

Aktivitetsområde Handicappede og sociale indsatser:

• Aktivitetsområde Handicappede og sociale indsatser har fået dækket merforbrug med 1-årige kassefinansierede tillægsbevillinger på hhv. 13,8 mio. kr. i 2017, 10,7 mio. kr. i 2018 og 27,0 mio. kr. i 2019 i forbindelse med de anslåede regnskaber.
  
   
• I forbindelse med 1. anslået regnskab i 2019, har området fået tilført 13 mio. kr. varigt fra 2020 og frem.
  
   
• I perioden 2018 blev der foretaget én større varig budgetomplacering fra § 108 Længerevarende botilbud til §§ ABL 105/85 Botilbudslignende tilbud på 25 mio.
  
   
• I 2017 blev der tilført 0,3 mio. kr. varigt til døgndækning på Udfører institution Magneten.

Ad 2)

I lyset af kommunens vanskelige økonomiske situation besluttede Økonomiudvalget den 23. maj 2019 at igangsætte en forbrugsopbremsning i 2019. I sag nr. 3 på mødet i Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019 blev en handleplan, der skal reducere kommunes økonomiske udfordringer i forhold til servicerammen i 2019, besluttet.

Samlet set blev det i sagen besluttet, at Social- og Sundhedsudvalget skulle omprioritere 2,3 mio. kr. til dækning af udvalgets eget merforbrug. Derudover blev 0,3 mio. kr. tilført kassen.

Der er primært tale om aktiviteter omhandlende plejehjemslæger, kompetenceudvikling og det frivillige område, som er blevet stoppet/udskudt, eller områder hvor der har været midler, som ikke var disponerede.

1) 

Klubtaksten blev reduceret til 1.059 kr. fra 1.295 kr. - et fald på 236 kr. (i den ny takst indgår dog også et mindre beløb vedr. lektiecafe, som kom til). Dette blev godkendt i KMB, juni 2014. 



Timerne på klubtilbud blev reduceret med samlet 400 timer, idet åbningstiden i "normal" ugerne (40 uger om året) gik fra kl. 12-17 til 14:30-17:30. De 80 kr. i takstreduktion, som nævnes, drejer sig formentlig om SFO-betalingen, som ved samme lejlighed reduceredes med 83 kr. 



2) 

Med beslutningen om at afkorte skoleugens længde med to timer på 4.-9. klassetrin i skoleåret 2019/20, er fritidsklubbernes åbningstid øget tilsvarende, uden kompensation eller forhøjelse af forældrebetalingen. 



Jf. effektiviseringsforslaget svarer de 800.000 kr. til en takststigning på 200 kr. pr. måned.

Du har henvendt dig til forvaltningen, da du gentagende gange har observeret, at cyklister kører over for rødt når de kommer fra øst og over krydset ved Lundtoftegårdsvej/Lundtofteparken/E55 afkørselsrampen. Dette skyldes formentlig at der mangler spoler til registrering af cyklister og de således skal bruge trykknappen til fodgængerovergangen før de får grønt. Den farlige situation, du har observeret, opstår når bilister således får grønt til at køre ud i krydset, mens cyklister fortsat har rødt. Dog er der mange cykellister, der ignorerer dette og kører over alligevel. 



Krydset hører under Vejdirektoratets myndighed. Jeg har derfor videresendt din henvendelse til dem for at de kan tage sig af den videre behandling. Det er op til Vejdirektoratet om der skal foretages ændringer i krydset på nuværende tidspunkt. 



LTK har i forbindelse med letbaneprojektet planlagt en større ombygning af Lundtoftegårdsvej. Heri er der også planlagt at der skal ske ændringer i det omtalte kryds. Dette grundet den nye letbanestation ved Lundtofte. 



Der vil derfor ske en ombygning af krydset således, at der kan ske en sikker krydsning for fodgængere og cyklister inden Letbanen åbner.

Billede 1 og 2 er taget ved Sorgenfrigårdsvej.

Vejbedene er tilplantet og vedligeholdes af Arealdrift.

Billede 3 og 4 (billede 5 er udeladt) er taget ved rundkørslen Rævehøjvej og Novozymes.

Denne rundkørsel er nyligt anlagt og udformet i forbindelse med anlægsprojektet og anlægsbevillingen.

I forbindelse med overdragelsen fra anlæg til drift er desværre sket en fejl i forhold til overlevering til Arealdrift fra den eksterne entreprenør, hvorfor rundkørslen ikke har været passet fra den 1. januar 2019.

Arealdrift varetager nu driften og forsøger at indhente efterslæbet og er påbegyndt regelmæssig vanding af de nyplantede træer.

Billede 6 er taget af en rundkørsel i Rudersdal Kommune.

Billede 7 viser et vejbed ved Lyngby Stadion, som er etableret og bliver vedligeholdt af Lyngby-Taarbæk Forsyning som en del af et skybrudsprojekt.

 

Arealdrift plejer og vedligeholder alle kommunens offentlige arealer, på en så ensartet måde, som muligt med skyldig hensyntagen til den indretning/tilplantning af f.eks. rundkørsler og bede, som typisk er begrundet i det oprindelige anlægsprojekt. Arealdrift anvender som hovedregel ikke driftsbevillingen til ændring af beplantning på eksisterende arealer.

Arealdrift ønsker, at opmærksomhedspunkter (indrapportering af skader, mangler og driftsforstyrrelser) indrapporteres via appen Tip Lyngby-Taarbæk. Brugen af denne app letter videreformidling, administrative procedurer og opgaveløsning betydeligt.

Se nedenstående link for yderligere informationer:

https://www.ltk.dk/borger/trafik-og-veje/tip-lyngby-taarbaek

 

Svar fra forvaltningen.

1. Lyngby Tennis Klub og Virum-Sorgenfri Tennisklub er de eneste tennisklubber, der modtager driftstilskud til egne privatejede haller. De øvrige tre mindre tennisklubber spiller i vinterhalvåret indendørs tennis i kommunens tennishal i Lyngby Idrætsby, som de deler. I sommerhalvåret spiller begge klubber udendørs på baner i tilknytning til deres tennishaller (maj-august).
   
   Herudover modtager alle kommunens fem tennisklubber medlemstilskud til medlemmer under 25 år samt tilskud til klargøring og pasning af udendørs rødgrusbaner for udendørssæsonen.
   
    
2. Ja, model 2 følger samme principper som model 1 og beregnes inden for det afsatte budgetbeløb til driftstilskud til de to tennisklubber. Forskellen mellem model 1 og 2 er alene, at driftstilskuddet i model 2 beregnes hvert år og ikke ved aftaleperiodens start, dvs. hvert tredje år. 
   
    
3. En aktivitetstime svarer til en banetime uanset om der er to, fire eller flere spillere på banen. 
   
   Både Lyngby og Virum-Sorgenfri tennisklub har meldt tilbage, at de har mellem 2-6 ungdomsspillere på en bane ad gangen. Det kommer blandt andet an på, om det er elite- eller breddetræning, spiltræning, servetræning eller minitennis. 
   
    
4. Virum-Sorgenfri Tennisklub har oplyst, at klubben for sæson 18/19 havde en fast udnyttelsesgrad på 86 %, idet nogle ydertimer morgen og aften samt nogle få formiddagstimer har været ledige. Sidstnævnte formiddagstimer udlejes i vidt omfang på timebasis - uge for uge. 
   
   Lyngby Tennis Klub har oplyst, at de for sæson 18/19 havde en fast udnyttelsesgrad på ca. 80 %. De ledige timer ligger tidligt om morgenen samt fra 22 til 23 om aftenen. Klubben udlejer i lighed med Virum-Sorgenfri Tennisklub ledig tid på timebasis – uge for uge. Udlejning af overkapacitet sker via Wannasport, som også er den portal, kommunen anvender til udlejning af ledig tid på kommunale anlæg. 

I forhold til takster på kommunale og regionale tilbud er disse i vidt omfang reguleret og fastsat af KKR. Det er således kun på sær-og tillægstakster, der kan forhandles. For private tilbud kan taksterne forhandles.

Der er alene 3 borgere der er på deres § 104 ydelse, hvor der betales for en 365 dages takst, men som ikke benytter tilbuddet 5 gange om ugen.

Der er i hver enkel sag foretaget en individuel og konkret vurdering af borgerens støttebehov og herunder også, hvem som bedst og billigst kan levere en ydelse, der møder borgerens behov. Ligesom på de øvrige områder sker der en vurdering af det samlede støttebehov en gang årligt mhp., at vurdere om der skal ske en ændring i støttebehovet og derved en ændring i taksten.

Forvaltningen er løbende i dialog med samarbejdskommunerne i forhold til at tilrettelægge et tilbud til den enkelte borger, som imødekommer borgerens behov, og som samtidig er omkostningseffektiv. Forvaltninger ønsker dog at styrke denne indsats jf. notatet på SSU og derfor har forvaltningen pr. 1 juli ansat en forhandlingskonsulent, der skal forhandle takster. Opgaver vil bl.a. være;

• Forhandling af takster bredt på det specialiserede børne- og voksenområde på baggrund af et tæt samarbejde med visitationsudvalg, sagsbehandlere, konsulenter og afdelingsledere
• Rådgivning af sagsbehandlerne og sparring om "bedste valg" i forhold til faglig kvalitet og økonomi
• Løbende dialog med vore samarbejdspartnere, eksempelvis med tilbud i andre kommuner med fokus på den faglige kvalitet og den økonomiske ramme
• Besøg på stederne enten individuelt eller sammen med sagsbehandleren
• Sikre løbende opmærksomhed på sektoransvar

Den seneste politiske behandling af Lundtofte Skole og Kulturcenter fandt sted i Økonomiudvalget den 24. januar 2019. På anbefaling af Kultur- og Fritidsudvalget, Byplanudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget godkendte Økonomiudvalget dispositionsforslaget for projektet.



Dispositionsforslaget omfatter faciliteter, der kan benyttes til kultur- og fritidsaktiviteter. Det gælder såvel faglokaler, herunder eksempelvis madkundskab, gymnastiksale, håndværk og design (billedkunst, syning, træarbejde, keramik), som kulturcenter med indgang til kombibibliotek.



Konkret vil skolens bibliotek/pædagogiske læringscenter indrettes til kombibibliotek. Der etableres således ikke et mikrobibliotek med adgang for borgere til at låne og aflevere bøger i alle dag- og aftentimer som oprindeligt forudsat. Dette fordi der ikke var tilstrækkeligt areal og økonomi til etablering af et mikrobibliotek inden for projektets rammer.



Som det fremgår af den politiske sag, så vil kombibiblioteket i den normale undervisningstid 8-15 være forbeholdt skolen, mens det fra kl. 15 til 22 og i weekender vil være tilgængeligt for alle borgere. Det er endnu ikke fastlagt, om skolen fremadrettet vil have brug for at skemalægge tidsrummet 8-15 fuldt ud i alle ugens fem hverdage. Muligheder for andre borgeres eventuelle anvendelse af kombibiblioteket på udvalgte tider i tidsrummet 8-15 på hverdage kan således ikke udelukkes, men må afvente en nærmere planlægning, der også vil afhænge af antallet af klasser/spor på skolen.



For så vidt angår faglokalerne, så vil de først og fremmest være tilgængelige for fritidsbrugerne efter 15 på hverdage og i weekender. I undervisningstiden 8-15 på hverdage vil faglokalerne være forbeholdt skolen. Som for andre borgeres  adgang til kombibiblioteket vil fritidsbrugerens eventuelle muligheder for at få adgang til faglokalerne mellem 8-15 på hverdage være afhængig af skolens konkrete behov.



De fremadrettede muligheder for anvendelse af faciliteterne til kultur- og fritidsaktiviteter vil ske i dialog med fritidsbrugerne. I sammenhæng hermed kan oplyses, at den sædvanlige praksis er, at forvaltningen finder lokaler til og aftaler tider med aftenskoler og foreninger. Lokaler kan være på skoler, men også andre kommunalt ejede lokaler.

Forvaltningen påtænker i løbet af 2019/2020 at gå i gang med en nærmere planlægning af fremtiden for Assistens Kirkegård. Lokale interessenter vil blive inddraget heri.