Ad 1 og 2)

Som det fremgår af sagen i Kommunalbestyrelsen den 4. oktober 2018, er området reguleret af en bekendtgørelse, hvor det fremgår, at "…Et eventuelt overskud skal indregnes som en reduktion af taksten senest to år efter det år, hvor overskuddet er opstået". Baggrunden for dette er bl.a., at det først i foråret efter regnskabsårets afslutning er muligt at opgøre eventuelt overskud for opkrævning af servicepakke og midlertidigt døgnophold.

Det er på den baggrund forvaltningens juridiske fortolkning, at de årlige over- og underskud indgår i fremtidige takster, og at der ikke er hjemmel til at betale overskuddet direkte tilbage til de enkelte berørte borgere.

En pårørende til borgere på to forskellige plejecentre har henvendt sig til forvaltningen, fordi den pårørende i første omgang undrede sig over priser og kvalitet på vaskeordningerne på to forskellige plejecentre. Den pårørende blev af forvaltningen orienteret om, at taksterne i servicepakken på baggrund af de nye beregninger er nedsat i 2019, men at der ikke var datagrundlag for at kunne beregne, hvad taksterne rettelig skulle have været i 2017 og tidligere. Den pårørende blev også orienteret om, at der i overensstemmelse med betalingsbekendtgørelsen ville ske takstnedsættelse i år 2020 på baggrund af et overskud i 2018. Den pårørende var imidlertid uforstående over for, at der ikke kunne ske tilbagebetaling for 2017 og tidligere og anmodede om aktindsigt i sagens dokumenter herunder i kommunens beregningsgrundlag. Da den pårørende fortsat var utilfreds, blev der truffet en forvaltningsretlig afgørelse for at give klagemulighed. Begrundelsen i afgørelsen er, at overskud på ydelser efter servicelovens § 83 ifølge betalingsbekendtgørelsen skal indregnes som reduktion af taksten senest to år efter det år, hvor overskuddet er opstået. Den pårørende har påklaget afgørelsen, som er under behandling i Ankestyrelsen. Det skal bemærkes, at den pårørende har fremsendt fuldmagt fra den borger, pågældende repræsenterer. Den pårørende fungerer derfor som partsrepræsentant.

Forvaltningen finder, at kommunen afventer Ankestyrelsens afgørelse, før der evt. foretages yderligere i spørgsmålet om tilbageførsel af overskydende midler fra 2018 på anden vis end takstnedsættelse i 2020.

Ad 3)

Som det fremgår af sagen til Kommunalbestyrelsen den 4. oktober 2018, er det ikke muligt i økonomisystemet at udtrække, hvad omkostningerne for de specifikke ydelser i servicepakken har været før 2018. Der er gennemført en større analyse af området herunder oprettet detaljerede kontoplaner på plejecentre og i træningsenheden med virkning fra 1. januar 2018. Med udgangspunkt heri blev der i sommeren 2018 beregnet de nye takster for 2019, jf. sagen til Kommunalbestyrelsen den 4. oktober 2018. Det kan ikke udelukkes, at taksterne for vask har været for høje i 2017 og tidligere år, men som nævnt er der imidlertid ikke et datagrundlag for bagudrettet (i 2017 og tidligere) at opgøre, hvad taksterne retteligt kunne have været og dermed opgøre størrelsen af en eventuel tilbagebetaling. Det er også på denne baggrund den juridiske vurdering, at der ikke er grundlag for at foretage en tilbagebetaling vedrørende 2017 og tidligere.

1) Kommunen udbød rengøringskontrakten i marts 2016. Kontrakten trådte i kraft 1. september 2016 og løber til og med 31. august 2019 med mulighed for forlængelse i 2 x 12 måneder. 

2) Ved evalueringen af de indkomne tilbud blev der lagt vægt på følgende:

• Højt tidsforbrug pr. institution
• Opfølgning og selvkontrol der er egnet til at lokalisere problemer
• Hurtig og effektiv afhjælpning af fejl, samt
• At kommunens controller har let adgang til ledende medarbejdere
• Lav pris

    Vægtningen af underkriterier var 50% pris og 50% kvalitet.

3) Økonomiudvalget besluttede overordnet at fastholde kvalitets- og serviceniveauet fra den tidligere gældende kontrakt om rengøring. Økonomiudvalget ønskede i tillæg til det eksisterende kvalitets- og serviceniveau at hæve serviceniveauet på følgende særskilte områder:

• Ekstra vinterrengøring af udvalgte gulvarealer på skoler, SFO'er, Administrationsbygningen, Rådhuset og Stadsbiblioteket årligt fra 1. november til 31. marts
• Ekstra ugentlig rengøring af omklædningsrum på skoler
• Ugentlig støvsugning i vuggestuer
• Mere hyppig rengøring af beskyttede boliger på grund af sekreter, kropsvæsker og andet slid
• Ekstra rengøring af toiletter på skoler i tidsrummet 11.00 - 13.00.

Det er forvaltningens vurdering, at det højere kvalitets- og serviceniveau på ovenstående områder har haft den ønskede effekt på den oplevede rengøringskvalitet og brugertilfredshed. Dog skal den oplevede rengøringskvalitet ses i sammenhæng med lokalernes vedligeholdsniveau og brugeradfærd. Dette gælder især for skoletoiletter, hvor den pædagogiske tilgang til børnenes brug af toiletterne har lige så stor betydning for den oplevede rengøringskvalitet, som toiletternes vedligeholdelses- og rengøringsniveau.

 

Tilbuddene - der var seks tilbud i alt - lå beløbsmæssigt mellem ca. 17,2 og 24,3 mio. kr. pr. år, og antallet af rengøringstimer lå mellem 71.369 og 105.148 timer pr. år. Det vindende tilbud lød på ca. 21,2 mio. pr. år, og var det tilbud, der indeholdt flest rengøringstimer.

 

Effekten i forhold til tidligere aftale beløb sig til ca. 0,9 mio. kr. pr. år, hvoraf ca. 0,5 mio. kr. pr. år er anvendt til de nævnte forbedringer.

 

Plejecentre, sports- og svømmehaller, Kulturhuset og Sophienholm indgik ikke i udbuddet, jf. Økonomiudvalgets beslutning herom.

 

Tabellerne viser, hvor mange beboere, der gennemsnitligt er pr. ansat inden for henholdsvis sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere og -assistenter.

Forvaltningen monitorerer ikke normeringen i henholdsvis dag- og aftenvagt løbende. Data stammer derfor fra Ældre- og Sundhedsanalysen 2017, hvor de enkelte plejecentre har opgjort deres normering fordelt på de forskellige vagtskifte, hverdag/weekend samt faggrupper.

Det planlagte fremmøde på hvert af de fem kommunale plejecentre i 2017 fordeler sig således:

Der fastsættes en samlet serviceramme for kommunerne under ét i den årlige økonomiaftale mellem regeringen og KL.

Af uddrag fra budgetbogen 2019-2022 kan man se, at der i økonomiaftalen tages udgangspunkt i sidste års aftalte ramme for kommunerne under ét som tillægges og fratrækkes en række poster.

Sidste års ramme for kommunerne under ét tillagt disse ændringer giver næste års ramme for kommunerne under ét.

Når økonomiaftalen er på plads udmelder KL endvidere en vejledende ramme for serviceudgifterne for hver enkelt kommune. Rammen er serviceudgifterne i det vedtagne budget plus minus de aftale ændringer i økonomiaftalen, jævnfør uddrag af budget 2019-2022.

Rammen er vejledende, og det betyder, at nogle kommuner godt kan overskride KL's vejledende rammer, hvis andre kommuner ligger under deres rammer. Konsekvensen for de kommuner, der overskrider de vejledende rammer fra KL, er, at der for disse kommuner tages udgangspunkt i denne noget større ramme ved næste års beregning af en vejledende ramme. Det forholder sig modsat for de kommuner, der bruger mindre end den vejledende ramme fra KL.

Se tabel med grundlaget for beregning af LTK's (og andre kommuners) serviceramme for 2019. For god ordens skyld skal det nævnes, at LTK's serviceramme for 2019 er fastsat ud fra den vejledende serviceramme i KL's regneark tillagt 11,581 mio. kr. - svarende til LTK's andel af løft på 1,2 mia. kr. som følge af ændringer i demografi og folketal fra 2018 til 2019. KL undlod nemlig sidste år i deres beregning af den vejledende serviceramme for kommunerne at indarbejde de enkelte kommunernes andel af løftet på 1,2 mia. kr. - ud fa en betragtning om, at udgifterne var ulige (bl.a. det demografiske træk) fordelt blandt kommunerne, og at kommunerne som konsekvens heraf selv måtte skønne konsekvenserne for egen kommune.

Ad 1) Aktuelt opererer vi med 72 pladser, således at der kun er 4 børn, der skal flyttes til tomme pladser hos andre dagplejere.

Ad 2) 27 dagplejere og 3 vikarer i alt 30.

Ad 3) 

2 dagplejere ud af 7 i Lundtofte 

3 dagplejere ud af 10 i Lyngby

9 dagplejere ud af 10 i Virum

har alle pladser besat.

Ad 4)

Lundtofte: 7 ledige pladser

Lyngby: 17 ledige pladser

Virum: 2 ledige pladser.

Ad 5) Ingen.

Ad 6) 

1 langtidssyg

1 på uddannelse er opsagt 12.7.2019.

Ad 7) 

Aktuelt arbejder vi med at reducere antallet til 72 pladser, således at vi lever op til BUUs beslutning. 68 er det forventede gennemsnit.

Af logistiske årsager, vil der altid være ledige pladser i dagplejen, men vi forsøger selvfølgelige at det er så få som muligt.

Ad 8) 

68 pladser = 17 dagplejere + 2 vikarer i alt 19

72 pladser = 18 dagplejere + 2 vikarer i alt 20

76 pladser = 19 dagplejere + 2 vikarer i alt 21

Ad 9) 3 dagplejere.

Ad 10) Det konkrete tal vides ikke, men anslået 2.

Ad 11) Efter BUUs beslutning er i gang med en proces hvor der gennemføres samtaler med alle dagplejere, for at finde ud af hvem der ønsker pensionering eller andet, så det konkrete tal på hvor mange, der skal afskediges kendes pt ikke.

Ifølge KL’s publikation ”Kend din Kommune” fra 2019, og ECO Nøgletal fra VIVE baseret på tal fra Danmarks statistik viser en opgørelse af Lyngby-Taarbæk Kommunes normering følgende:

1) Udviklingen i udgifter pr elev i vores skoler de sidste ti år?

Udviklingen i udgifter pr. elev i folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune (ekskl. specialskoler) viser, at udgifterne i 2007 var ca. 65.800 kr. pr. elev mens udgifterne pr. elev i 2017 var 64.400 kr. Regnskabstal for 2018 forventes først klar ultimo april 2019.

Højeste udgifter pr. elev var i 2008 med 68.100 kr. pr. elev mens de laveste udgifter pr. elev var i 2012 med 55.300 kr.

Ældre nedslidte borgere har siden 1. januar 2014 kunne ansøge kommunen om seniorførtidspension. Der er en række generelle betingelser som indfødsret, bopæl og ret til social pension mv. som skal være opfyldt, for at borgeren kan få tilkendt seniorførtidspension. Derudover gælder det, at:

• Ansøgerens arbejdsevne skal være nedsat i et sådant omfang, at ansøgeren ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde eller ved et fleksjob.
• Ansøgeren må højst have fem år til folkepensionsalderen.
• Ansøgeren skal have arbejdet fuld tid i mindst 20-25 år.
• Ansøgeren skal have en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Ansøgerens arbejdsevne skal ikke søges udviklet, men skal kun vurderes ud fra eksisterende kompetencer.

Lyngby-Taarbæk Kommune har i perioden 2014 – 2018 givet tilsagn om at 10 borgere kunne tilkendes seniorførtidspension. Der er givet mellem 0 og 3 afslag i samme periode. Opgørelsen fra Beskæftigelsesministeriet fra marts 2019 viser, at der er meget stor variation i antallet af tilkendelser på landsplan. Som eksempel har Gentofte givet tilsagn om 3 seniorførtidspensioner mens Gladsaxe har givet tilsagn om 36 i samme periode.

Forvaltningen har, siden den nye ordning om seniorførtidspension trådte i kraft, givet råd og vejledning til de borgere, som er i målgruppen for ordningen.

Forvaltningen oplever imidlertid, at flere borgere henvender sig med spørgsmål omkring seniorførtidspensionsordningen og der er i det hele taget en fornyet opmærksomhed omkring ordningen i forlængelse af den store mediedækning, der har været i den seneste periode.

Den øget opmærksomhed samt beskæftigelsesministeriets opgørelse har fået forvaltningen til at reflektere over egen praksis. Forvaltningen har således igangsat en række initiativer, der skal være med til at understøtte at de borgere, der er i målgruppen for ordningen, også får den rette råd og vejledning og dermed kan ansøge på et oplyst grundlag.

Initiativerne er som følger:

• Skabe større synlighed omkring ordningen ved eksempelvis at tilbyde relevant information på kommunens hjemmeside.
• Opsøgende råd og vejledning for målgruppen, der er på arbejdsmarkedet, via fastholdelseskonsulenten.
• Alle medarbejdere i jobcentret klædes på via informationsmateriale og faglig sparring.
• Regelmæssig ledelsesopfølgning på personalemøder mv.
• Opfølgning på antal tilkendelser af seniorførtidspensioner.

I nedenstående oversigt er vist konsekvenserne af en forhøjelse af LTK’s udskrivningsprocent med 0,1 pct. - opgjort både eksklusiv og inklusiv en eventuel sanktion for skatteforhøjelsen.

Bassinerne i forsyningsopland D4 og evt. bassin ved boldbane i Lundtofte (se figur s. 3) kommer til at modtage tag- og overfladevand fra traceets nordlige del samt vejvand fra en delstrækning af Lundtoftegårdsvej. Afledning hertil sker fra de forsyningsoplande, der i forslag til spildevandsplantillægget benævnes med D dvs.Forsyningsopland D1-D5.

Fra disse oplande vurderes vejvand at kunne have et indhold af miljøfremmede stoffer grundet afsmitning fra trafikken på vejene i traceet og Lundtoftegårdsvej, hvor sidstnævnte er mest trafikbelastet, og dermed har størst afsmitning til overfladevandet. Stoffer som kan være i vejvand er hovedsageligt olier (totalkulbrinter), PAHer, DEPH, tungmetaller (bly og zink). Ift. til ophold ved bassinerne vurderes disse stoffer og med denne forureningsgrad ikke at være farligt for mennesker og dyr.

Øvrigt tag- og overfladevand vurderes ikke at have et væsentligt andet indhold end, hvad der sædvanligvis er i regnvand. Samlet vurderes forureningsgraden af vandet at være lav/middel samt uproblematisk for recipienten (som enten bliver Mølleåen eller Øresund – dette afklares først i detailprojekteringen), idet der sikres tilstrækkelig rensning af vandet i bassinerne inden udledning.

Såfremt der er behov for to bassiner – bassin i forsyningsopland D4 og bassin ved boldbanerne i Lundtofte - vil afledningen hertil blive styret, således at langt det meste vand renses via bassinet i forsyningsopland D4, mens bassinet ved boldbanerne fyldes sidst og vil så vidt muligt være til forsinkelse alene. Det vil også sige, at det er bassinet i forsyningsopland D4, der modtager og renser den første regnvandsstrøm og det mest beskidte vand.

Boldbanerne vil således kun modtage regnvand ved større regnskyl, hvilken ikke nødvendigvis sker hvert år. Hvor ofte det vil ske vides mere om, når projektet er mere detaljeret undersøgt. Regnvandet, der ledes til boldbanerne forventes på den måde at være ret rent. Det svarer til det regnvand, der lejlighedsvis ledes til græsplænerne i Virumparken og Badeparken i Sorgenfri.

Der sker alene afledning af tag- og overfladevand til bassinerne, og således er det ikke forurenet grundvand fra de kortlagte grunde/arealer ved industrigrundene vest for Lundtoftegårdsvej, der påtænkes afledt til bassinerne. Afløbsledningerne ændres i aktuelt til lukkede rør hen over de arealer i Traceet, hvor det underliggende grundvand er forurenet. Dermed kan der ikke komme forurenet vand fra omgivelserne og ind i regnvandet i rørene. I dag er der filtrationssystem, dvs. hullede rør, hvorfra dele af regnvandet nedsiver. At dette ændres til lukkede rør, er også for at undgå, at regnvand fra overfladen påvirker den forureningsfane, der løber fra de forurenede lokaliteter vest for Lundtoftegårdsvej.

Lyngby-Taarbæk Forsyning har i anden sammenhæng beskrevet omfanget af pasning og pleje af bassinet i forsyningsopland D4. Samme omfang af pasning og pleje forventes som maksimum at gælde for evt. bassin ved boldbaner i Lundtofte. Pasning og pleje af beplantningen afhænger dog også af, hvilken beplantning der vælges og hvilket udtryk, man ønsker på beplantningen. Dette fastlægges ikke pt., hvor der med plantillægget alene er tale om en arealreservation til bassin og ikke et færdigprojekteret bassin.

For bassinet i forsyningsopland D4 – som med sikkerhed skal etableres - vides mere, og her forventes følgende drift- og pleje:



·1 slamsuger renser sandfang ca. to gange om året i dagtimerne med slamsuger.

·1 teknikvogn skal have adgang to gange om året til at vedligeholde beplantningen i bassinet.

Derudover vurderer forvaltningen med nuværende vidensniveau, at der kan være behov for total oprensning af bassiner ca. hvert 10. -20. år for sikring af fortsat tilstrækkelig rensekapacitet og forsinkelsesvolumen i bassin/bassinerne. 

Forslag til spildevandsplantillæg nr. 4.

 

Ordensreglementerne for kommunens grønne områder er besluttet gennem mange år, og ordensreglementerne fremtræder derfor med uensartet indhold.

 

En foreløbig undersøgelse har vist, at der er behov for en proces for revision af LyngbyTaarbæk Kommunes ordensreglementer for kommunens grønne områder. Dels er der behov for, at ordensreglementerne er ensartede for at være forståelige, dels er der behov for at tage hensyn til de enkelte områders særegenhed og varierende benyttelser. 

 

Baggrunden for dette er, at kommunens borgere løbende giver tilkende, at der opstår nye behov for anvendelse af kommunens grønne områder. Eksempelvis modtager Arealdrift borgerhenvendelser omhandlende mountainbike- og natløb samt hesteridt og løse hunde. Ved revision af ordensreglementerne skal der lægges til grund, at flere af LyngbyTaarbæk Kommunes grønne arealer har fredningsbestemmelser, hvilket kan have en naturlig begrænsning for bestemte anvendelser. 

 

Følgende nuværende ordensreglementer.

Navertræet på hjørnet af Danmarksvej/Nøjsomhedsvej og Danmarksvej/Finlandsvej Nord og Syd blev fældet efteråret 2017. Navertræet var inficeret med råd og stod ikke til at kunne reddes.

Der er planlagt en genplantning af nyt navertræ forår 2019.

Den kommunale hjemmeplejes medarbejdere er i februar 2019 fordelt på følgende stillingskategorier, baseret på uddannelse:

Ejendommen Biskop Monradsvej ejes af kommunen og udlejes p.t. til bolig. 

1. Lejelovgivningen.
2. Lejemålet er indgået 1. august 1998 og aftalen er uopsigelig for kommunen indtil aftalens udløb 30. november 2025.
3. Huslejeudvikling de seneste 10 år:

        01.08.1998        30.000,- kr. p.a.

        01.09.2008        31.900,- kr. p.a.

        01.07.2010        30.800,- kr. p.a.

        01.08.2011        51.800,- kr. p.a.

        01.09.2011        58.400,- kr. p.a.

        01.08.2012        80.000,- kr. p.a.

        01.09.2013        79.000,- kr. p.a.

        01.01.2014        78.500,- kr. p.a.

        01.08.2015        78.900,- kr. p.a.

        01.09.2016      123.900,- kr. p.a.        

        01.09.2017      123.400,- kr. p.a.    

        01.09.2018      123.400,- kr. p.a.   

4. Kommunens mere generelle situation m.h.t. behovet for besiddelse af fast ejendom afgør, hvorledes ejendommen håndteres, når det eksisterende lejemål ikke længere gør sig gældende, idet der ikke foreligger plan om at sælge ejendommen i mellemtiden. 

 

Det kan oplyses, at Skovbrynet er klassificeret som en primær trafikvej - dvs. en vej, der skal afvikle trafikken mellem de enkelte kvarterer i kommunen. 

Hastigheden er senest målt på strækningen (mellem Kongevejen og Fuglevadsvej) i oktober 2018. Målingen viste, at der blev kørt med en gennemsnitshastighed på 54,6 km/t - dvs. lidt over de tilladte 50 km/t.

Forvaltningen hører desværre ofte om steder, hvor bilisterne ikke overholder hastighedsbegrænsningerne - hvilket er uheldigt set ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt perspektiv. Når Forvaltningen modtager oplysninger om, at der køres for stærkt på en vej (og kan bekræfte det i kommunens tællinger) sendes henvendelsen typisk videre til politiet for at få udført kontroller. Politiet er i denne sag allerede blevet gjortopmærksom på udfordringerne på denne strækning.

Det kan oplyses, at der de seneste 5 år kun er få politiregistrerede trafikuheld på Skovbrynet. Blandt de registrerede uheld er der bl.a. et højresvingsuheld på Skovbrynet ved krydset ved Møllevej, en påkørsel af en parkeret bil samt et par uheld i krydset ved Kongevejen. Uheldene har ikke været relateret til bilisternes eller cyklisternes hastighed.

For at sikre trafiksikkerheden i kommunen på bedste vis, er der i 2017 udarbejdet et skolevejsprojekt. I projektet analyseres vejnettet i kommunen ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt.Link til kommunens skolevejsprojekt: https://www.ltk.dk/borger/trafik-og-veje/trafiksikkerhed-tryghed-og-skoleveje/skolevejsprojekt-2017-2020

I skolevejsprojektet prioriteres indsatsområderne ud fra en samlet vurdering af hastighedsmålinger, uheldsoplysninger, borgerhenvendelser, tilbagemeldinger fra skolerne og deres elever mv.. På denne baggrund udpeges og prioriteres de strækninger, der vurderes at have højest behov for tilpasninger, set ud fra ettrafiksikkerhedsmæssigt perspektiv.

Ifølge skolevejsprojektet har kun få elever oplyst, at de faktisk anvender Skovbrynet som skolevej, og generelt er antallet af fodgængere langs Skovbrynet (øst for Kongevejen) begrænset. For at tilgodese cyklisterne på strækningen, er vejen forsynet med cykelstier i begge vejsider. Deter tidligere vurderet, at der ikke er problemer med oversigtsforholdene ved udgangene fra Slotsparken, idet der er etableret en græsrabat mellem cykelsti og parken, som sikrer oversigt for gående fra parken.

De nye studieboliger ved Sorgenfri Station vil sikkert blive beboet af en del DTU-studerende. De fleste studerende forventes at cykle til og fra studiet, hvorfor det er vigtigt, at der - som ovenfor beskrevet - er etableret cykelstier langs vejen.

Skovbrynet er som nævnt ikke særligt uheldsbelastet og der er (ifølge Skolevejsprojektet) forholdsvis få fodgængere langs vejen - således vurderes der på nuværende tidspunkt ikke at være trafiksikkerhedsmæssige årsager der nødvendiggør en ændring af forholdene på Skovbrynet. 

Prioriteringen i skolevejsprojektet omfatter derfor heller ikke Skovbrynet.

Forvaltningen får desværre ofte henvendelser fra borgerne og andre interessenter, der oplever, at trafikken på de nærliggende veje opleves utryg. Det er trist, at borgere har denne oplevelse, men Forvaltningen er som beskrevet nødt til at prioritere indsatserne ud fra, hvor der er størst behov og hvor der kan opnås størst effekt for trafiksikkerheden.

Der er derfor ikke planlagt tiltag på Skovbrynet, hverken hastighedsdæmpende foranstaltninger eller fortov langs den sydlige cykelsti.