Ad 1)

Nordsjællands politi har intensiveret deres indsats mod utrygskabende ungeadfærd i Lyngby centrum.

Derudover har Lyngby-Taarbæk Kommune i december 2020 etableret et tæt samarbejde med Gladsaxe Kommune, da vi i den seneste tid har mødt flere utrygskabende ungegrupper, hvor de unge er fra henholdsvis Lyngby og Gladsaxe.

Ad 2)

Forvaltningen vurderer ikke, at der er behov for en særskilt handleplan til bekæmpelse af utrygskabende adfærd omkring Lyngby station, idet SSP handleplanen for 2021-23 indeholder flere initiativer, der er målrettet forebyggelse og bekæmpelse af utrygskabende adfærd blandt unge – herunder salg og køb af euforiserende stoffer.

Af handleplanen fremgår følgende initiativer til forebyggelse og bekæmpelse af utryghedsskabende adfærd og kriminelle forhold i Lyngby-Taarbæk Kommune - herunder Lyngby station:

SSP konsulenterne og SSP-Gadeteamet arbejder på 3 niveauer: forebyggelse på skolerne, opsøgende individorienteret indsats og opsøgende på gadeplan.

1: Forebyggelse på skolerne

På det generelle niveau foregår der almen undervisning på Lyngby-Taarbæk Kommunes skoler og ungdomsinstitutioner, hvor SSP-konsulenterne når ud til alle unge fra 6. Klasse. Her arbejder SSP-konsulenterne med de unge om, hvordan de kan træffe sunde fornuftige valg og undgå risikoadfærd. Det foregår ved oplysning og dialog med de unge og med skolerne.

2: Opsøgende individorienteret indsats

I den opsøgende individorienterede indsats håndteres grupper af unge og enkelte unge med risikoadfærd, som er på vej ud i eller allerede er ude i kriminalitet.

Når unge kommer i kontakt med politiet eller gentagende gange er i kontakt med gadeteamet, koordineres relevante tiltag, ud fra en faglig vurdering i SSP. Dette sker i samarbejdet med Politiet og i tæt samarbejde med kommunens øvrige indsats for den/de unge, herunder uddannelsesindsats, socialindsats, beskæftigelsesindsats mv.

SSP arbejder anerkendende dialogbaseret og med inddragelse af de unge, deres forældre (ved u/18) og de nødvendige og relevante interessenter/ myndigheder i netværket omkring de unge.

Ved u/18 inddrages også skole/klub for at støtte op om de unge i hverdagen. Ved o/18 inddrages andre relevante interessenter, som kan støtte op om den enkelte unge borger.

3: Opsøgende gadeplansarbejde

Gadeteamet arbejder på gadeplan og er et relations- og dialogskabende team sammensat af fagpersoner, der til daglig arbejder med de unge på skoler og i klubber i Lyngby-Taarbæk. Derudover indgår SSP-konsulenterne ligeledes i Gadeteamet og har på baggrund af den generelle indsats ligeledes rigtig godt kendskab til de unge, der færdes i offentligheden (blandt andet fra det forebyggende arbejde på alle kommunens skoler).

Gadeteamet arbejder på steder som fx Lyngby Station, Lyngby centrum, i skolegårde, på legepladser, i parker mm.,

hvor vi er opmærksomme på, at de unge med og uden risikoadfærd opholder sig.

Når Gadeteamet er på gaden, opsøger teamet de unge, så snart de møder dem. Her går Gadeteamet i dialog med de unge om bl.a. adfærd i det offentlige rum.

I området omkring Lyngby Station og Lyngby centrum er mange af de unge, der udviser risikoadfærd og samler sig i utryghedsskabende grupper, ikke borgere fra Lyngby-Taarbæk Kommune. Her begrænses SSP’s muligheder ift. at gå i dialog med disse grupper af unge på stedet. Gadeteamet og SSP-konsulenterne har ikke samme beføjelser til at indhente personlige oplysninger på gadeplan som fx Politiet har – hvorfor der først skal arbejdes på den gensidige tillid, før de unge frivilligt har lyst til at dele personlige oplysninger, så relevant og nødvendig indsats kan sættes i værk – fx underretning af hjemkommune.

Gadeteamet udarbejder desuden log-skemaer over de hændelser og aktiviteter, som de bemærker i deres færden rundt i Lyngby. Orienteringen deles på ugentligt basis i SSP-samarbejdet. Hændelser som utrygskabende adfærd og/eller kriminel adfærd deles desuden med politiet – også på ugentlig basis.

Ad 3)

Fremadrettet kan borgerne forvente at kommunen fortsætter med at arbejde med initiativerne målrettet forebyggelse og bekæmpelse af utrygskabende adfærd blandt unge – særligt omkring Lyngby Station – og derudover fortsætter kommunen det tætte samarbejde med relevante nabokommuner og ikke mindst politiet, som er dem, der er ansvarlige for at bekæmpe salg af euforiserende stoffer samt sikre, at alle kan færdes frit og trygt på offentlige steder – også omkring Lyngby Station.

Kommunens SSP enhed opfordrer alle borgere til at kontakte Nordsjællands Politi, hvis de hører eller ser unge, som udviser utrygskabende og/eller kriminel adfærd. Politiet kan kontaktes på telefon 49271448 eller e-mail: nsj@politi.dk

Kort om omstillingsprojektet 

Omstillingsprojektet ”Hjemmet som udgangspunkt” blev vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 4. oktober 2018. ”Hjemmet som udgangspunkt” er et stort og omfattende omstillingsprojekt, som udspringer af den Ældre- og Sundhedsanalyse, som firmaet Implement foretog for og i samarbejde med ældre- og sundhedsområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune i 2017 og 2018. 

Det blev i den samlede analyse anbefalet, at kommunen skulle iværksætte en omstilling af kapaciteten på pleje- og træningsområdet, herunder kompetenceudvikling i hjemmepleje, sygepleje og ambulant træning, med det formål at langt flere borgere kunne udskrives direkte fra sygehuset til hjemmet. Samtidig skulle kapaciteten i de midlertidige pladser reduceres fra 83 pladser til 40 pladser. Dette ville kun kunne blive realiseret ved at flytte Træningsenhederne Fortunen og Møllebo sammen på Lyngby-Hovedgade. 

Der blev herefter besluttet følgende:

• Træningsenheden samles på én matrikel. Dette skete i december 2019. Allerede i september 2019 var pladserne reduceret fra 83 til 40 pladser, men funktionen var stadig opdelt på 2 matrikler.
• Der skulle ske en ændret målgruppeafgrænsning. Der blev vedtaget nye målgruppebeskrivelser for de midlertidige pladser, således at det døgndækkende behov skulle tydeliggøres. Der blev udarbejdet visitationskriterier.
• Opgradering af normering på de midlertidige pladser. Der blev afsat midler til udvidet dækning med sygeplejerske- og terapeutnormering i ydertimerne, dvs. i aftenvagten og i weekender. Dette blev implementeret i første kvartal 2020, idet det blev udsat pga. forbrugsopbremsningen i økonomien i sommeren 2019.
• Ændret styringspraksis, således der sker et større flow på de midlertidige pladser og sikrer, at Lyngby-Taarbæk Kommune også fremadrettet holder antallet af færdigbehandlede sengedage på et minimum. Der er igennem 2019 og 2020 monitoreret på dette, og målet om en gennemsnitlig indlæggelse på de midlertidige pladser på 21 dage overholdes, samt tilsvarende i forhold til færdigbehandlede, hvor den sidste ”pukkel” på dette område var i julen 2019, hvor Fortunen flyttede sammen med Møllebo, og der derfor var reduceret kapacitet i overgangen. 
• Visitation har ændret styringspraksis, så der i væsentligt hurtigere omfang sker udskiftning i forbindelse med ledige plejeboliger, idet borgere dog fortsat kan opholde sig på de midlertidige pladser, idet de afventer en plejeboligplads. Dette lykkes nu fuldt ud, således at garantierne både på plejecenterpladser samt de midlertidige pladser overholdes.
• Styringsmodellen indebærer udover et fælles, på tværs af hjemmepleje, visitation og trænings- og rehabiliteringscenter anvendt styringsark over indlagte borgere, og borgere på vej til udskrivning fra henholdsvis sygehus og midlertidige pladser, herunder også brugen af Modtagelsespakker, som er en pakke med timer til både sygepleje, terapeut og hjemmepleje, som skal sikre at alt fungerer, når borgeren hjemtages til eget hjem fremfor som før til en midlertidig plads. Der blev sat ekstra midler af til 150 modtagelsespakker i 2019 og 300 modtagelsespakker årligt fra 2020 og frem.
• Opgradering af visitationen, så visitationen hele tiden har 2 udskrivningskoordinatorer på sygehusene, som sikrer den korrekte udskrivning til henholdsvis eget hjem eller midlertidig plads.
• Ændret model for aflastningspladser, idet disse pladser blev flyttet til Lystoftebakken. Der er en effektiv udnyttelse af pladserne og der har ikke været problemer med overbelægning indtil nu.
• Bedre muligheder for at trække på særlige kompetencer i forhold til psykisk udsatte borgere, blev senere etableret som et samarbejde mellem Specialteamet og CSI.

Forventninger til tilvækst i hjemmeplejen og forudsætninger for at lykkes med ”Hjemmet som udgangspunkt”, herunder økonomiske forudsætninger.

Forventninger

• Hjemmeplejen skulle levere næsten 25.000 timers ekstra pleje om året, hvilket ikke er sket. Der har tværtimod været et fald i antal timer og borgere i hjemmeplejen. 
• Forventning om ansættelse af op imod 30 ekstra medarbejdere, heraf 10 sygeplejersker.
• 300 modtagelsespakker om året, altså en forventning om at 300 borgere ville komme hjem i stedet for at komme på en midlertidig plads. I 2019 var det 150 modtagelsespakker.

Forudsætninger for at lykkes

• Bedre modtagelse og opstart af forløb for udskrevne borgere
• Ressourcetilførsel 
• Opgradering af kompetenceniveau 

Svar vedlagt.

Svar vedlagt.

Herunder opgørelse over antallet af flygtninge og familiesammenførte, som kommunen har modtaget de seneste 5 år.

Forvaltningen har vurderet mulighederne for bygningsmæssig ombygning og modernisering af Gramlille, del af Stadsbiblioteket, Lyngby Hovedgade nr. 28, herunder muligheder for at etablere produktionskøkken med henblik på at drive café og/eller restaurant med ekstern forpagtning med følgende afgrænsning:

Bygningsmæssig ombygning og modernisering af Gramlille kan kun ske i meget begrænset omfang.

Det vurderes derfor ikke at være muligt at etablere et produktionskøkken i Gramlille med henblik på at kunne drive café og/eller restaurant. Dette gælder både i det tilfælde hvor caféen og/eller restauranten drives af eget personale og i det tilfælde, hvor der er ekstern forpagtning.

I vurderingen har forvaltningen lagt til grund, at Gramlille er en fredet ejendom. Forvaltningen har bedt en ekstern rådgiver om at gennemgå Gramlilles fredningsforhold og afklare muligheden for at inddrage bygningen ifm. etableringen af café og/eller restaurant og produktionskøkken på Stadsbiblioteket.

Grundlag for vurderingen

1. Sammenfatning vedr. mulighed for indretning af Gramlille ifm. fremtidig café- og/eller restaurantdrift
2. Nuværende indretning og funktioner
3. Godkendte anvendelsesforhold
4. Fredningsforhold og en vurdering af mulighed for indretning af café og/eller restaurant og produktionskøkken i bygningen, samt
5. Økonomiske forhold

1. Sammenfatning vedr. mulighed for indretning af Gramlille ifm. fremtidig cafédrift

Forvaltningen vurderer på baggrund af nedenstående undersøgelser, at det ikke er muligt at indrette et produktionskøkken i Gramlille.

Forvaltningen vurderer, at stueetagen af Gramlille med fordel kan indrettes til opholdsrum og caférum, dvs. med borde og stole til brug for den kommende café.

Det eksisterende anretterkøkken kan fortsat anvendes som anretterkøkken i sammenhæng med produktionskøkkenet i selve biblioteksrummet i forbindelse med f.eks. arrangementer i Gramlille.

Hvorvidt 1. salen kan inddrages til andet end samtalerum skal vurderes og afklares med de nuværende brugere og kommende forpagtere.

2. Nuværende indretning og funktioner (jf. bilag)

Stueetage

Opholdsrum for cafégæster, anretterkøkken, personalerum for caféens personale og to interne møderum.

1. sal

Møderum og personalerum anvendes til advokatvagt, ungerådgivningen og andre tilbud, hvor borgere kan få anonym hjælp.

3. Godkendte anvendelsesforhold

Jf. Slots – og Kulturstyrelsen er bygningen godkendt til anvendelse som bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke mv.

Jf. BBR-registret er bygningens anvendelse (kode 413), bibliotek.

Jf. seneste byggetilladelse vedr. indretning af cafékøkken i Gramlille (journalnr. 69731, dato: 7.12.04) er bygningen godkendt til anvendelse som angivet under pkt. 1 i nærværende notat.

4. Fredningsforhold

Gramlille, Lyngby Hovedgade nr. 28 er fredet jf. Slots- og Kulturstyrelsen.

Miljømæssig værdi

Beliggenheden ved hovedgaden og kirken bidrager til opretholdelse af områdets historiske kulturmiljø

Kulturhistorisk værdi

Bygningens ydre med ældre vinduer og klassicistiske vinterdøre vidner om den oprindelige funktion som sommerligt landsted.

Bygningens indre med delvist bevaret planløsning med central entré samt ældre bygningsdele som pejs, fyldningsdøre og lysningsskodder.

Arkitektonisk værdi

Bygningens ydre med den symmetriske fremtræden og centralt placerede døre. Et enkelt og traditionelt formsprog med afvalmet tag.

Bærende fredningsværdier

Gramlilles ydre: enkel, symmetrisk bygningskrop og traditionelle (tidstypiske) materiale holdning.

Gramlilles indre: ældre planløsning med central entré og stuer en suite mod vest. Ældre bygningsdele og detaljer og traditionelle (tidstypiske) materialeholdning.

Sammenfatning

På grund af de miljømæssige, kulturhistoriske, arkitektoniske og bærende fredningsværdier, kan der ikke kan ændres på rummenes størrelse. Derudover skal de ældre bevarede bygningsdele forblive og istandsættes.

Rådgiver vurderer på den baggrund, at det ikke er muligt at ombygge og indrette Gramlille til produktionskøkken og café og/eller restaurant.

5. Økonomiske forhold

Forvaltningen har ikke vurderet omkostningerne til istandsættelse af Gramlille.

Ad 1)

Nej, der er ikke udarbejdet en status.

Ældrevejlederfunktionen har eksisteret siden 2017. Der er årligt afsat 220.000 kr til opgaven.

Ad 2)

Ældrevejlederopgaver ifølge hjemmesiden er følgende fem nedenstående punkter. De første fire områder ydes af alle visitatorer og sagsbehandlende terapeuter, og selvfølgelig også af en af ældrevejlederne hvis de får henvendelsen. De opgaver der udover nedenstående varetages af ældrevejlederne er listet op længere nede.

1.

• At finde ud af hvem og hvor du skal henvende dig til i kommunen
• Yde råd og vejledning i sagshandling, eksempelvis ang. sagsbehandlingstider, rettigheder, klagevejledning mm
• Vejlede om ansøgning til bolig, hjælpemidler mm
• Hjælpe med at forstå en afgørelse eller et brev fra kommunen.

2.

Hjælpe med administrative sager iht. Flytning. Dette ydes af ældrevejleder, eksempler på opgaver:

• Søgning indskudslån
• Bestilling af flyttefirma
• Bevilge hjemmehjælp til nedpakning
• Kontakt til plejecenter
• Hjælp til at søge indskudslån
• Hjælp til at få betalt regninger
• Hjælp til at få betalt indskud på plejehjem
• Være til stede ved udflytningssyn fra fraflyttede bolig
• Kontakt til boligforeninger og andelsboligforeninger i forbindelse med fraflytning
• Støtte pårørende til at støtte deres pårørende (f.eks en søn som gennem guidende og støttende samtaler selv fik klaret flytning af mor i samarbejde med plejehjemmet)

3.

Ældrevejlederfunktionen varetages af to visitatorer, hvor ældrevejlederopgaverne er en del af deres visitatorarbejde. Størstedelen af de opgaver de varetager i ældrevejlederfunktionen udover hjælp til flytning er:

• Hjælp til iværksættelse af hovedrengøring, oprydning, og anden hjælp, i hjem der er ”sandet til”. I den forbindelse også kontakt til boligselskab, da borger kan være udsætningstruet
• Motivere borgere i ovenstående situation til at modtage nødvendig hjælp
• Hjælp til at få kontakt til sagsbehandler i CSI, pensionsrådgiver, til bank, til eventuel familie eller andre pårørende
• Hjælp til at få betalt regninger, tilmelding til PBS mv
• Hjælp til møbelindkøb, tøjindkøb mv
• Samarbejde med støttekontaktpersoner
• Hjælp til at få søgt værgemål

4.

Ældrevejlederfunktionen er som oftest hjælp til borgere uden et netværk, men kan også være til borgere med et spinkelt netværk, eller et netværk som af andre årsager ikke har mulighed for at hjælpe borger.

5.

Vi har ikke et konkret tal på antal borgere der modtager rådgivning og vejledning ud fra de oplistede opgaver, da dette er en stor del af det vanlige visitator og sagsbehandlende terapeut arbejde. Det konkret antal af borgere der får hjælp fra en af ældrevejlederne i forbindelse med flytning, hovedrengøring eller en af de andre opgaver ligger på omkring 15-18 siden sommer. Det er af meget varierende tidsforbrug, men de sager hvor det drejer som flytning eller hjem der ”er sandet til”, da er tidsforbruget på en del timer. Igennem 2019 og 2020 er der kommet flere henvendelser omkring ældrevejlederopgaver for borgere uden et netværk der kan hjælpe. Det er et område i stigning.

Ad 3)

Gennem henvendelser fra den konkrete borger, fra pårørende, fra medarbejdere i organisationen, der er også information på hjemmesiden.

Ad 4)

Vi oplever at borgerne er meget glade for denne hjælp, det er som oftest sårbare borgere, der er glade for, at få hjælpen, da de ikke selv kan overskue en flytning eller lignende. Vi får mange henvendelser fra samarbejdspartnere i hjemmeplejen, plejecentre og CSI, hvilket vidner om en tilfredshed og et behov for denne funktion, og vi oplever at have et godt samarbejde.

Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har et budget på 581.300 kr. til arbejdet med ”En værdig død” i 2020. Der er allerede disponeret lønmidler på 225.000 kr. til varetagelse af musikterapi på plejecentre og enkebesøg.

Der har været planlagt palliationsundervisning for alle social- og sundhedsassistenter i 4. kvartal 2020 med fokus på medicinhåndtering i forbindelse med brug af tryghedskassen, rådgivningstilbud døgnet rundt fra aktører, der varetager de specialiserede palliative opgaver samt viden om hvilke interne aktører, der arbejder ind i den palliative indsats. Det har dog ikke været muligt at afholde undervisningen grundet forsamlingsforbuddet. Undervisningen forventes afholdt, så snart de sundheds- og samfundsmæssige forhold tillader det.

I forbindelse med restriktionerne på plejecentrene og Trænings- og rehabiliteringscenteret grundet Covid19 har borgere med kritisk sygdom forsat kunne modtage besøg fra alle deres pårørende. Så borgere i terminale forløb har haft uændret mulighed for besøg af deres pårørende over hele døgnet.

Uanfægtet af Covid19 er der en fast arbejdsgang for medarbejdere, når en borger går ind i et terminalt forløb. Der bliver afholdt afklarende samtale med praktiserende læge, sygeplejerske på enheden, borger og eventuelt pårørende med henblik på at tilrettelægge behandlingsplan, borgers plejebehov og medicinering (tryghedskassen) i den sidste tid.

Vågetjenesten lukkede helt ned i forbindelse med nedlukningen i marts 2020 og har stort set ikke været tilgængelig siden. I perioden med delvis nedlukning har præster kunnet komme på besøg hos de terminale borgere. Dette har ligeledes været gældende for musikterapeuter og den musikterapeutiske indsats til terminale borgere. Ved udbrud på plejecentrene foretager lederne en individuel vurdering af, hvem der må besøge afdelingen, afhængig af beboer og de pårørendes behov.

Der har i 2019 været undervisning af alle sygeplejersker i palliation med særlig fokus på de åndelige og sociale aspekter af den sidste tid, så alle sygeplejerskerne har en opdateret viden, de kan bringe i anvendelse i samarbejdet med borgerne. Den terminale pleje er en højt prioriteret indsats på alle enheder. Der har ligeledes været afholdt medicinundervisning for medarbejdere på alle enheder i 2019, hvor blandt andet medicinering i de terminale forløb har haft et særligt fokus.

Forvaltningen har opdateret pjece og vejledningen til ”Den sidste tid og tiden derefter” samt instruksen for fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning.

Plejepersonalet i Center for Sundhed og Omsorg yder i bredest muligt omfang støtte og omsorg til alle borgere og deres pårørende i et terminalt forløb, såfremt de ønsker dette.

Forvaltningen har afgrænset svaret til en opgørelse af det Covid-19 relaterede ressourceforbrug på ældre- og sundhedsområdet, der knytter an til oprettelse og drift af tværgående Corona-sekretariat samt Covid19 postkasse, som har betjent hele kommunen siden begyndelsen af marts måned, samt oprettelse, koordinering og administration af værnemiddeldepot, udover driften. Dette ressourceforbrug er ikke opgjort i sagen om Covid-19 kompensation for 2020.

Ressourceforbruget omhandler alene lønmidler (medarbejdertimer) anvendt til a) oprettelse, koordinering og administration af værnemiddeldepot, udarbejdelse af sundhedsfaglige vurderinger, herunder af daglig vurdering af smittesituationen og tildeling af værnemidler, afrapporteringer til Lægemiddelstyrelsen mv., b) betjening af Covid19 postkassen, hvor alle ledere fra alle dele af organisationen kan stille spørgsmål til håndtering af smitte, smitteopsporing, anvendelse af værnemidler mm., samt c) rådgivning om håndtering af alle former for Covid-19 relaterede forhold. Ledelsestid er ikke indregnet.

De anvendte ressourcer i 2020 frem til og med november 2020 er samlet set opgjort til knap 1,4 mio. kr., heraf knap 0,4 mio. kr. til sundhedsrådgiver og sundhedskonsulent fra Sundhedscenteret og knap 1 mio. kr. til 3 udviklingssygeplejersker fra en tværgående faglig udviklingsenhed i Center for Sundhed og Omsorg.

Sundhedsrådgiver (sygeplejerske) har i sin normale portefølje af opgaver bl.a. afholdelse af individuelle samtaler med borgere med kronisk sygdom eller kræft og visitation af disse til forebyggende og rehabiliterende tilbud, koordination af borgers forløb med interne samarbejdspartnere og eksterne (praktiserende læge, hospital og patientforeninger mv.), planlægning og afholdelse af mestringskurser for borgere med forskellige sundhedsudfordringer/lidelser med mere.

De tre udviklingsplejersker har i deres normale opgaveportefølje af opgaver med patientsikkerhed, kvalitetsudvikling, kompetenceudvikling, monitorering og projektledelser på tværs af alle enheder på ældre- og sundhedsområdet og dele af det sociale område, herunder fx projektledelse af projekter om ”Hjemmet som udgangspunkt” og en Værdig Død, patientsikkerhedsarbejdet, understøttelse af implementering af korrekt brug af it-kommunikationsløsninger og FSlll medicinansvarlig konsulentfunktion, temadage for sygeplejersker, assistenter og øvrige sundhedsfaglige medarbejdere, udarbejdelse og opdatering af vejledninger/instrukser, risikomanagement af alle utilsigtede hændelser i hele kommunen med mere.

De normale opgaver kan ikke løses fuldt ud grundet prioriteringen af de nævnte Covid-19 opgaver.

Letbane i Ring 3 er vedtaget ved lov i folketinget den 26. februar 2014. Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune godkendte den 25. januar 2018 endeligt at tiltræde letbaneprojektet og dermed hæfte økonomisk for projektet efter endt udbud af entreprisen.

Det er således ikke muligt for Lyngby-Taarbæk Kommune at udtræde fra anlæggelsen af letbaneprojektet.

Linjeføringen af letbanen med endestation i Lundtofte har været en forudsætning for projektet fra start og indgik i forbindelse med VVM-redegørelsen, der blev offentliggjort den 13. maj 2015. Der er forud for anlægsarbejderne gennemført besigtigelse og efterfølgende de nødvendige ekspropriationer ved Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne. Endelig er der på baggrund af indgåede ledningsprotokolaftaler gennemført omfattende ledningsomlægninger på hele strækningen på dette besluttede grundlag.

Per Aarsleff, der er hovedentreprenør for Hovedstadens Letbane i Lyngby-Taarbæk Kommune påbegyndte anlægsarbejder tilbage i 2019 omkring viadukten, og den 1. december 2020 er arbejderne påbegyndt op langs rådhuset.

Forvaltningen har på ovenstående baggrund ikke undersøgt de økonomiske konsekvenser ved at udtræde af letbaneprojektet.

I forhold til udvælgelse af borgere til interview sker det efter følgende kriterier:

• Borgere, der modtager hjælp til personlig pleje og praktisk støtte.
  
  BDO (tilsynsførende) italesætter typisk, at der skal være både borgere med moderate og komplekse plejebehov. Forstået på den måde, at der er tale om borgere, der modtager hjælp mellem 2-8 timer ugentligt og mere end 8 timer ugentligt.
• Borgerne fordeles ligeligt imellem distrikterne/hjemmeplejeenhederne, idet der udvælges 3 borgere til interview i hvert distrikt.

Der sker ikke udvælgelse ud fra køn, boform, og om borgeren har pårørende.

Udvælgelse af medarbejdere til interview er leders opgave og prioritering. Da tilsynsbesøget er uanmeldt, betyder dette, at lederen må vælge blandt de medarbejdere, som er i fremmøde den pågældende dag.

Mere uddybende spørgsmål og svar er vedlagt i samlet bilag.

Svaret er blevet opdateret på side 4 den 13-01-2021.

Forvaltningen udarbejdede i 2018, i forbindelse med høring af kommuneplanstrategien, "Oversigt over demografi og boliger" (bilag).

Tallene er et par år gamle, og særligt i Sorgenfri vil tallene være lidt forældede pga. de nye boliger der er taget i brug på Basecamp.

Overordnet er ændringen dog ikke væsentlig, og det ses således, at andelen af almennyttige boliger i kommunen er ca. 20%, heraf primært etageboliger, men også en stor andel rækkehuse.

Styrkede praktisk/musiske fag i skolen

I 2018 trådte en ny lovgivning om skolernes valgfag i kraft. Lovgivningens formål var at styrke praksisfagligheden i folkeskolen og herved øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

Lovgivningen fra 2018 om valgfag stiller nye krav til skolerne, der på tværs af landet har betydet, at lovgivningen ikke kunne indfries fra start, men er en bevægelse. Lovgivningen vedr. valgfag giver bl.a. udfordringer mht. tilstrækkelige faciliteter, nye kompetencer, rekruttering mm.

Lovændringen har indskrænket skolernes mulighed for selv at tilrettelægge valgfag, da det er blevet obligatorisk for elever i 7.-8. klasse at vælge et toårigt praktisk/musisk valgfag. Det skal være muligt for eleverne at gå til prøve i fagene:

• Håndværk og design. Faget skal udbydes af alle skoler. Faget var allerede obligatorisk i 4.-7. klasse.
• Billedkunst. Kan udbydes
• Madkundskab. Kan udbydes
• Musik. Kan udbydes.
• Alle skolerne udbyder, som de skal, Håndværk og design for 7.-8. klasse, og har i bredt omfang både tilbudt og oprettet de øvrige fag.

I 9. klasse kan skolerne udbyde valgfag inden for ”valgfagsrækken” vist nedenfor. Fagene kan også tilbydes som ekstra valgfag i 7. og 8. klasse:

- Almindelige indvandrersprog                - Filmkundskab                   - Musik

- Arbejdskendskab                                   - Håndværk og design        - Fransk

- Billedkunst                                              - Madkundskab                  - Spansk

- Drama                                                     - Medier                             - Tysk

Hvis skolerne ønsker at oprette valgfag udover valgfagsrækken, skal de ansøge forvaltningen om det.

I vedlagte tabel er skolernes valgfag i 9. klasse skitseret.

I forbindelse med besvarelsen af dette spørgsmål er forvaltningen blevet opmærksom på, at der ser ud til at være behov for at styrke arbejdsgangene omkring oprettelsen af ekstra valgfag og beskrivelsen af disse valgfag. Det arbejde er sat i værk og vil være klar næste gang skolerne skal tilbyde valgfag.

Ressourcer til de udvidede praktisk/musiske fag

Skolerne har lavet et stort udviklingsarbejde for leve op til kravene i at den nye lovgivning om at sammensmelte det tidligere sløjd og håndarbejde. De har haft rettet fokus på at rekruttere personale til faget og på at nå i mål med at tilbyde gode rammer for faget samt at eleverne i 7. og 8. klasse kan tage prøve i de fire valgfag. Det er et udviklingsarbejde, som alle skolerne kom godt i mål med allerede det første skoleår med den nye lov. Derfor har skolerne foreløbigt ikke haft fokus på at rekruttere til og tilbyde yderligere valgfag end de fire praktisk/musiske fag i 7. og 8. klasse.

Udvidelsen af faget Håndværk og Design krævede en opgradering af skolernes faglokaler. Kommunalbestyrelsen har afsat midler til dette, og ombygningen af lokalerne er i gang flere steder. Udvidelsen af faget har også betydet, at flere skoler må prioritere at anvende lærer- og lokaleressourcerne til de klassetrin, hvor fagene er obligatoriske. Derfor har flere skoler haft svært ved at tilbyde de praktisk/musiske fag i 9. klasse. Mange skoler tilbyder i stedet et sammensat valgfag i 9. klasse, bestående af forskellige moduler, som blandt andet er eksamens- og projektforberedende.

Valgfagenes omfang og frivillige valgfag

Skolerne skal tilbyde eleverne i 7. - 9. klasse 120 timers valgfag, hvor de 60 timer er obligatoriske. De sidste 60 timer er valgfri og vil ligge udover den almindelige skoletid. I praksis er det vanskeligt for skolerne at få logistikken til at gå op og tilbyde de frivillige valgfag i det rette omfang, da de skal placere et fag uden for undervisningstiden. Det kræver en del ekstra ressourcer for skolerne, og derfor har forvaltningen og skolerne arbejdet på at samle ressourcetrækket ved at udbyde de frivillige valgfag fælles for flere skoler.

Fire skoler har i den sammenhæng indgået et samarbejde med Virum Gymnasium om at tilbyde spansk som et frivilligt valgfag i 7.-9. klasse.

Desuden bliver der arbejdet på at tilbyde de frivillige valgfag i regi af Ungdomsskolen. Ungdomsskolen har allerede hold inden for valgfagsrækken, fx spansk og tysk, men fagene skal følge ministeriets krav om vejledning og timetal for at være deciderede ’valgfag’, og det er ikke tilfældet i dag.

Forvaltningen og Ungdomsskolen samarbejder om at tilbyde de frivillige valgfag i regi af Ungdomsskolen fra næsteskoleår, så alle kommunens elever kan tilbydes spændende valgfag i deres fritid. Ungdomsskolen tilbyder derudover allerede en række erhvervsrettede fag og hold, som eleverne kan vælge i deres fritid, for eksempel smykkedesign, tøjdesign, foto og video m.v.

Midler afsat til opgradering af faglokaler

I budget 2020-23 og 2021-24 er der afsat midler til at opgradere skolernes faglokaler, herunder håndværk- og designlokalerne:

Budget 2020-23:

- 6,1 mio. kr. til opgradering af Håndværk- og Design på Virum Skole og Fuglsanggårdsskolen

Budget 2021-24:

- 3,4 mio. kr. til etablering af et ekstra håndværk- og designlokale på Virum Skole

- 21,1 mio. kr. til pulje til forbedring af faglokaler på kommunens skoler

- 3,6 mio. kr. til etablering af et håndværk- og designlokale på Hummeltofteskolen.

 

Det ekstraordinære Teknik- og Miljøudvalgsmøde blev afholdt med fokus på trafikomlægningerne, på blandt andet Buddingevej, i forbindelse med Lyngby-Taarbæk Forsynings opstart af næste arbejdsfase af ledningsomlægninger.

På mødet blev fremlagt, hvilke tiltag, der var sat i værk i forbindelse med godkendelsen af graveansøgningen samt, hvilke tiltag, der var under udførelse for at forbedre forholdene for trafikanter på omkørselsruten.

Den 30. november mødte dele af Teknik- og Miljøudvalget med repræsentanter fra forvaltningen i ”marken” for at kigge på allerede implementeret tiltag og, hvilke nye tiltag der kan iværksættes for at forbedre omkørselsruten og trafiksikkerheden.

Tiltag, der er udført siden afholdelse af det ekstraordinære Teknik- og Miljøudvalgsmøde:

• Opmærket fodgængerovergang ved de midlertidige overgange på tværs af Buddingevej. Hertil bliver der opsat blink.
• Der er i samarbejde med P4 Trafik gjort yderligere opmærksom på at bilister med fordel kan blive på motorvejen frem for at benytte sig af Nybrovej i myldretiden.
• Der er igangsat ændringer af signalanlæggene ved hhv. Buddingevej/Chr. X’s Allé og Buddingevej/Nybrovej for at forbedre trafikafviklingen – Entreprenøren har meddelt at signalernes programmer bliver ændret primo uge 49.
• Der er opsat yderligere skilte i forbindelse med omkørselsruten for at gøre bilister opmærksomme på at Chr. X’s Allé ved Buddingevej er spærret ved indkørsel fra Engelsborgvej.
• Entreprenøren tilretter hastighedsbegrænsning på hele strækningen således den er ens – der er foreslået 30 km/t.
• For lavt opsat skiltning bliver ændret således det ikke står til gene for fodgængere og cyklister – dette gælder på hele strækningen.
• Der er taget kontakt til færdselskontaktlæreren ved Engelsborgskolen for at indhente gode forslag til afhjælpning af den trafikale udfordring om morgenen.
• Skiltningen i krydset ved Engelsborgvej/Chr. X’s Allé er blevet opdateret da den der var opsat, ikke var i overensstemmelse med det aftalte og kunne lede til farlige situationer.
• Skiltningen ved krydset Engelsborgvej/Nybrovej bliver opdateret for at synliggøre omkørselsruten via Nybrovej.

Der udestår fortsat

• Dialog med Gladsaxe Kommune om opsætning af omkørselsskilte tidligere på Bagsværdvej – der er allerede opsat skiltning på Bagsværdvej inden krydset ved Engelsborgvej/Nybrovej.

Tiltag, der ikke bliver udført og hvorfor

• Krydset ved Engelsborgvej/Buddingevej
  • Opstribning på tværs af Buddingevej for at gøre cykler bedre orienteret om, hvor de skal foretage krydsning af Buddingevej.
    • Afspærringen, der kræver at cyklister skal krydse Buddingevej bliver nedtaget den 3. december. Derefter er det ikke nødvendigt for cykler at skulle krydse Buddingevej i retning mod viadukten.
    • ”Cyklister stå af og træk” bliver ikke opdateret da modsatrettet cykeltrafik i dette kryds ikke er et problem efter den 3. december
  • Opsætning af ”safeguard” med ”ærende kørsel mv. tilladt” i krydset ved Engelsborgvej/Nybrovej opsættes ikke. Der ændres på portalskiltningen på Bagsværdvej og der opsættes yderligere skiltning til at oplyse om omkørsel via Nybrovej.
    • Der opsættes ikke ”safeguard” med ”ærende kørsel mv. tilladt” i krydset ved Engelsborgvej/Nybrovej da alle trafikanter der lige nu benytter sig af Engelsborgvej vil have et ærende i området da både Engelsborgvej og Chr. X’s Allé er spærret. Forvaltningen vurderer at den trafik der i høj grad benytter området om morgenen er til og fra Engelsborgskolen. Der var uhensigtsmæssig færdsel i de første dage efter opstart af forsyningens arbejder men, der er forvaltningens vurdering at denne trafik nu primært bruger Nybrovej eller anden omkørselsrute. Opsætning af ”safeguard” vil efter forvaltningens vurdering kun medføre yderligere forvirring i krydset for trafikanter, der skal til og fra Engelsborgskolen.

Derudover er forvaltningen i dialog med Hovedstadens Letbane omkring øget fokus på samarbejde omkring ændringerne i trafikken. Det forventes, at der til den politiske møderække i januar bliver fremlagt en sag om bedre mulighed for borgere og øvrige interessenter at komme i dialog med forvaltningen omkring arbejderne på letbanestrækningen.

Til orientering kan det oplyses at Lyngby-Taarbæk Kommune siden februar 2019 har haft direkte mail og telefon (letbane@ltk.dk, telefon 2388 6209), hvor borgere mv. har haft mulighed for at skrive/ringe til kommunes team, der behandler letbaneprojektet. Disse indgange til kommunen markedsføres på alt materiale og breve i forbindelse med kommunens letbanekommunikation.

Henvendelser i postkassen besvares hurtigst muligt og oftest indenfor 1-2 dage. Forvaltningen forsøger at løse de problemstillinger, der bliver indmeldt. Dette enten ved koordinering af de igangværende arbejder på strækningen eller ved at videresende til relevant aktører herunder som fx Hovedstadens Letbane og Lyngby-Taarbæk Forsyning for efterfølgende aktion.

Telefonen er knyttet op på projektets kommunikationsmedarbejder og besvares såfremt hun ikke er optaget af møder el.lign. Telefonen er åben i hele arbejdstiden.

Der er fremsendt til orientering den underskrevet principaftale mellem kommunerne for etablering af letbanen for klarhed omkring beføjelser som Lyngby-Taarbæk Kommune har overfor Hovedstadens Letbane.