Ad 1) 

I Trafik- og Mobilitetsstrategien fra 2018, som er politisk godkendt, er der på s. 26 (bilag 1) et oversigtskort over vejklasserne, som de så ud i Kommuneplan 2017.  Her er de primære trafikveje udpeget. 

I strategien er der en oversigt på s. 23, der viser, hvilke hastighedsdæmpende foranstaltninger der kan anvendes på den gældende vejklasse (se kolonne ”overordnede og primære fordelingsveje”). En primær trafikvej er en vejklasse, der har hastighedsgrænser mellem 50-70 km/t, som primært skal afvikle trafikken mellem lokalveje og forskellige kvarterer. 

Ad 2)

Forvaltningen indretter vejnettet ud fra de principper, som er beskrevet i Trafik- og Mobilitetsplanen, se bla s. 23 med mulige foranstaltninger til forskellige vejklasser. Det betyder, at veje indrettes i dag efter den funktion vejen skal have og dermed efter hastighed og vejklasse.

Primære trafikveje er ikke beregnet til at indføre 40 km/t hastighedszoner (tavle E 69.4 eller E 53), men der kan etableres andre foranstaltninger alt efter hastighedsgrænsen på vejen. Der er dog undtagelsesvis enkelte steder, hvor der er en lokal vejledende hastighed på 40 km/t af hensyn til sikring af steder, hvor skolebørn krydser vejen som fx på Hummeltoftevej. I forbindelse med zonen er der etableret en krydsningshelle med venteareal i midten for, at cyklister/gående skolebørn kan krydse i to etaper.

Et andet eksempel på indretning af en primær trafikvej, er fx Grønnevej, hvor vejen er udformet, så dens funktion passer til hastighedsgrænsen på vejen. Der er fx etableret midterheller for at indsnævre det 2-sporede vejprofil samt på en kortere delstrækning etableret langsgående parkering. Dette medvirker til, at vejen i højere grad er udformet til den angivne hastighed, som er 50 km/t.

Det kan oplyses til sidst at forvaltningen ikke ligger inde med en komplet oversigt over, hvordan alle primære trafikveje er indrettet og med hvilke foranstaltninger, da indsnævringer, rundkørsler mv. betragtes, som en del af vejens indretning og udstyr. 

 

Udvalgssag
I forbindelse med udvalgssagen ”Prinsessestien 5, Lyngby – Frieboeshvile – Bevilling til reetablering mv. og drift” godkendte Kommunalbestyrelsen den 4. oktober 2018, blandt andet en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til første fase af en udvikling af det areal, der tidligere har været udlejet til havecenter og som på sigt skal indgå i de samlede parkområde ved Frieboeshvile.

Første fase omfattede vurdering af væksthusets tilstand, nødvendige miljøundersøgelser, fjernelse af hegn, belægning og eventuelt væksthus samt tilsåning til lavest mulige plejeniveau indenfor fredningsbestemmelsernes retningslinjer.

Status – det tidligere havecenter
Det tidligere havecenter, der blev nedlagt i 2018, ligger som et indhegnet og aflåst areal uden publikumsadgang. Det tidligere drivhus på arealet er aflåst.

Arealet blev i vinter 2019 - forår 2020 renset for løst inventar og affald, i det omfang det har været muligt. I de øverste 50 cm er der fortsat mindre rester af diverse, delvist opløste planteduge. Terrænet er efter oprydning tilsået med urteblanding for at sikre et foreløbigt lavt plejeniveau.

Sideløbende med oprydningen har tilkoblet miljørådgiver undersøgt jord og grundvand
for mulig forurening, bl.a. som konsekvens af planteskoledrift siden 1960. På en del af arealet er der konstateret forurening med nikkel i de øverste 10 cm.

Betingelser for at åbne for publikum
Angående fredningsforhold er der i ”Fredning af Mølleådalen fra Lyngby Sø til Øresund”
intet til hinder for at åbne porten til arealet nu, såfremt der ikke foretages fysiske tilstandsændringer, f.eks. ændring af terræn, udvidelse af befæstelser og opsætning af nagelfast inventar.

Angående byggesagsbehandling, skal der gives tilladelse til eventuelle funktionsændringer for væksthuset før væksthuset kan tages i brug. Indtil en sådan funktion er præciseret, ansøgt og tilladt af byggesagsmyndighed, holdes væksthuset aflåst.

Angående miljøforhold er det ny viden i sagen at den påviste nikkelforurening skal fjernes og dokumenteres fjernet, før miljømyndighed giver tilladelse til at arealet åbnes for publikum.

Baggrund
Frieboeshvile består af den nuværende Frieboeshvile park, det tidligere havecenter samt arealer bag det tidligere havecenter.

Arealet på 23.208 m2 ejes af Lyngby-Taarbæk Kommune og indgår i ”Fredning af Mølleådalen fra Lyngby Sø til Øresund”, af 15.02.2001. Arealet er i øvrigt omfattet af sø- og åbeskyttelseslinjer, fortidsmindebeskyttelseslinjer og skovbyggelinjer.

Hvad angår det tidligere havecenter, skal arealet ifølge fredningen indgå i Frieboeshvile park, når virksomheden ophører.

Arealerne bag det tidligere havecenter, har førhen været en del af planteskoledrift og anvendes i dag af Lyngby-Taarbæk Forsyning, der har en vandboring på stedet. Center for Arealer og Ejendomme er ved at undersøge mulighederne for, at også disse arealer på sigt kan indgå i Frieboeshvile park.

Politisk sag i starten af 2021
Forvaltningen vil vende tilbage med en sag, der belyser behovet for oprensning for at arealet kan åbnes for publikum. Bemærk at dette i første omgange udelukkende omhandler det areal der tidligere var planteskole.

En sag om de samlede arealer på Frieboeshvile, et forslag til handleplan, kræver flere drøftelser med forsyning og myndigheder med flere. Forvaltningen er først i stand til at fremlægge en tidsplan herfor i starten 2021, dersom det bliver prioriteret politisk.

I den fremlagte LIS-rapport er kurverne for alle år og enheder lagt i den samme figur, hvilket forstyrrer billedet af udviklingen indenfor hver enhed, og også hvordan de enkelte års forbrug af eksterne vikarer har set ud. Der er således nedenfor søgt at skabe større enkelthed omkring fremstillingen af forbruget af eksterne vikarer.

Figur 1. Udgifter til eksterne vikarer for 2018 til 2020 (vedlagt).

Som det fremgår af Figur 1, forventes der et mindre forbrug af eksterne vikarer i 2020 end i 2019, og således er udviklingen i forbruget af eksterne vikarer søgt nedbragt, idet 2019 var et enkeltstående år, særligt for hjemmeplejen i forhold til brug af eksterne vikarer. Det var særligt i foråret 2019, at der var hentet ekstra vikarer ind. I tabellen og i kurven i Figur 1 viser udviklingen hele 2018, hele 2019 og frem til og med september 2020, idet det er det, som vi har tal på for nuværende.

Hvis man i stedet sammenligner hvert år 2018, 2019 og 2020 i perioden januar-september, så man direkte kan sammenligne forbruget på nuværende tidspunkt, fremkommer nedenstående figur 2:

Figur 2. Udgifter til eksterne vikarer i månederne jan-sep. for 2018 til 2020 (vedlagt).

I figur 2 sammenlignes udviklingen i de 3 år i perioden januar-september, idet forbruget ikke er ens hen over året, så der skal tages højde for disse udsving i årene, og derfor er oktober-december ikke med, idet vi endnu ikke har tallene for disse måneder. Det fremgår her at Trænings- og rehabiliteringscentret har nedbragt deres eksterne vikarudgifter fra både 2018 og 2019 til 2020. For plejecentrene gælder en tilsvarende udvikling, som allerede i 2019 slog igennem, hvor der er færre udgifter til eksterne vikarer.

Indenfor hjemmeplejen kom den meget voldsomme udvikling i forbruget af vikarer, som især lå i forårsmånederne 2019 – men blev rettet ind i efterår/vinter 2019/2020. For 2020 er niveau fortsat højt, men forbruget er på vej ned. Der er to faktorer som spiller ind i vikarforbruget for hjemmeplejen i 2020, idet der i forbindelse med Corona-epidemien og sammenhængen til sygefraværet har været nødt til at få eksterne vikarer ind, men organisationsomlægningen af hjemmesygeplejen har også betydet, at det har været nødvendigt at anvende et eksternt vikarbureau til at sikre det nødvendige antal sygeplejersker i sommerferien og efteråret 2020, idet rekrutteringssituationen i forhold til sygeplejersker har været vanskelig. Det ser ud til at vi nu har kunnet rekruttere nye sygeplejersker, og dermed kan vi begynde at se enden på vores forbrug af eksterne sygeplejerske-vikarer. Endelig skal det også anføres for Hjemmeplejens vedkommende, at det meget ofte er nødvendigt med vikarer i weekender – og at for 2020 ligger vi tæt for målopfyldelsen i den økonomiske plan, der er lagt.

Poplerne, der står ved Microsoft, tæt ved krydset mellem Klampenborgvej/Kanalvej er placeret tæt på det fremtidige letbanetracé. Ligeledes er disse popler muligvis i konflikt med Lyngby-Taarbæk Forsynings projekt med at åbne Fæstningskanalen.

Der har i denne forbindelse været dialog med henholdsvis Hovedstadens Letbane og Lyngby-Taarbæk Forsyning, for at klarlægge poplernes fremtid.

Poplerne er fredet som en del af Ermelundsfredningen. Der er yderligere taget hensyn til disse popler i forbindelse med lokalplanen for udbygningen af området nord for Kanalvej (Lokalplan 235) og lokalplan 267.

Letbanes linjeføring, servitut og krav til beplantning

Den 3. maj 2015 besluttede Kommunalbestyrelsen på et lukket møde bl.a. at letbanen skulle placeres samlet langs ”Magasin-siden” og krydser Klampenborgvej formentlig i Kanalvejskrydset, hvorefter letbanen fortsætter på Klampenborgvej frem til Lundtoftegårdsvej.

Denne beslutning danner baggrund for letbanens placering på Klampenborgvej. Beslutningen medfører således at letbanes linjeføring kommer til at ligge tæt på de 4 popler ved Microsoft.

Der er på nuværende tidspunkt af Hovedstadens Letbane ved at blive udarbejdet en letbane servitut, der pålægges ejendomme, der ligger inden for en afstand af 10 meter, fra nærmeste skinne. Poplerne, der er placeret, ved Microsoft ligger inden for denne zone.

Denne servitut medfører at der ikke må forefindes beplantning inden for 5 meter af spændingsførende elementer så som kørestrøm. Dette for at sikre anlægget for nedfaldne grene mv. Letbanen har fremsendt nedenstående udsnit af fremtidig letbane servitut, der beskriver forholdene omkring beplantning:

Kapital 5. Beskæring og fældning af træer.

Dette krav fra Hovedstadens Letbane komme til at have stor indvirkning på poplernes nuværende udformning. Poplernes krone strækker sig i dag flere meter ud over fremtidig letbanetracé. Der skal således ske en beskæring således at der fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget er 5 meter til nærmeste beplantning jf. §24 stk. i ovenstående.

Hovedstandes Letbane vurderer, at der ikke er nogen reelle muligheder for at bevare poplerne, som de er i dag. Det skyldes, som ovenfor beskrevet, at den kommende Letbaneservitut kræver, at træerne aldrig er tættere end 5 meter på de spændingsførende dele. Dette er fastlagt ud fra et sikkerhedsmæssigt hensyn. Hvis poplerne skulle bevares som i dag ville letbanens linjeføring skulle ændres, hvilket ikke kan lade sig gøre blandt andet på grund af de negative økonomiske og tidsmæssige konsekvenser en sådan ændring vil bibringe projektet.

Fæstningskanalen

Fæstningskanalen kommer til at være placeret under jorden mellem Microsoft og poplerne.

I og med at linjeføringen for Fæstningskanalen ligger tæt op ad poplerne er der risiko for at anlæggelsen af Fæstningskanalen medfører rodkapning af de eksisterende popler.

Lyngby-Taarbæk Forsyning er således i forbindelse med projektet omkring Fæstningskanalen i gang med at udarbejde en tilstandsrapport for poplerne samt en rodkortlægning.

Den indledende tilstandsvurdering af poplerne viser at der kan forventes en restlevetid på minimum 10 år på en af de fire popler grundet fremtræden råd. For de øvrige 3 popler forventes der en restlevetid på minimum 20-30 år.

Forvaltningens anbefaling

Forvaltningen vil fremlægge en sag til politisk behandling om de nødvendige tiltag i forhold til poplerne, så det sikres, at poplerne ikke er inden for 5 meter af letbanens spændingsførende dele.

Lyngby-Taarbæk Kommune vil i denne forbindelse ud fra letbanes kommende servitut gennemgå strækningen og kortlægge eventuelle øvrig beplantning, hvor der skal tages stilling til de fremtidige vækstvilkår for beplantningen.

Forvaltningens indstilling, som Børne- og Ungdomsudvalget godkendte, var, at myndighedernes skærpede retningslinjer for brug af mundbind / visir i lokaler, hvor offentligheden har adgang, udvides til også at omfatte skoler og dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune. Der ligger derfor i beslutningen, at der er tale om en udvidelse af dette krav til også at gælde, når forældre og andre besøgende opholder sig indendørs i dagtilbud og på skoler.

Forvaltningen bekræfter, at der er lovhjemmel til denne beslutning. Forvaltningen henviser til Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, hvor der står:

Skoler

”Kommuner og dagtilbud kan fastsætte retningslinjer for forældrenes adfærd på skolen.” Der står endvidere: ”Det er ikke en del af folkeskolens undervisning, at forældrene skal være på skolens område i forbindelse med hente-bringe-situationer. Forældrene skal derfor ikke have stillet mundbind til rådighed af skolen”. Og: ”Hvis en forældre ikke ønsker at bære mundbind, kan adgangen til skolen begrænses. For eksempel således at forældrene i en hente-bringe-situation alene kan komme til skolens indgang”.

Der er således lagt op til, at det kan indføres som krav på skolerne.

Dagtilbud

”Kommuner og dagtilbud kan fastsætte retningslinjer for forældrenes adfærd på skolen.” Der står endvidere: ”Krav om brug af mundbind under forældrenes ophold i dagtilbuddet vil kunne indføres, hvis det er sagligt og proportionelt. Forældrene vil ikke skulle have stillet mundbind til rådighed vederlagsfrit af dagtilbuddet i hente-bringe-situationer”.

Der er således lagt op til, at det kan indføres som krav i dagtilbuddene.

Som det fremgår af sagen er det dagtilbudsledernes vurdering, at det i mange af kommunens dagtilbud er vanskeligt at overholde afstandskravene i hente-bringe-situationer. Derudover giver de udtryk for, at der blandt personalet er en bekymring for smitte fra forældre, der færdes og opholder sig i daginstitutionen. På samme vis giver skolelederne udtryk for, at det har skabt usikkerhed blandt medarbejderne og øvrige forældre, når forældre, der viser sig at være smittet med Covid-19, har opholdt sig på skolen. Endelig er det forvaltningens vurdering, at opgaven omkring smitteopsporing mindskes, hvis forældrene og andre borgere bærer mundbind, når de opholder sig indendørs i kommunens dagtilbud og skoler.

Beskæftigelsesplanen for 2020 omfatter ministermålet: 40 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være i beskæftigelse i 2020 (fordelt på køn).

Seneste status fra august 2020 viser, at 35,8 pct. af de kvindelige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Lyngby-Taarbæk Kommune er i beskæftigelse. 53,5 pct. af de mandlige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Lyngby-Taarbæk Kommune er i beskæftigelse.

Oversigt over "Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt på køn" vedlagt.

Målingen opgør antallet af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i forhold til det samlede antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Målingen opgør således, hvor stor en andel af alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er i beskæftigelse i den valgte periode ud fra de anvendte definitioner af beskæftigelse.

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge bruges som betegnelse for de borgere, som har fået et opholdsgrundlag (førstegangsafgørelse) som flygtninge og familiesammenført til flygtning fra 2004 og fremefter og som i den valgte periode er i den erhvervsaktive alder (18-66 år), og som desuden har registreret bopæl i Danmark ultimo den valgte periode.

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er således en afgrænsning af borgere, som beror på opholdsgrundlag – og som er den afgrænsning, som benyttes i ministerens mål af beskæftigelsesgraden for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Det er værd at være opmærksom på, at restgruppen – den andel som ikke er beskæftigede - både dækker over selvforsørgere (fx ægtefælleforsørgede og borgere med selvstændigt erhverv) og borgere på offentlig forsørgelse. Målingen siger derfor ikke noget om, hvor stor en andel af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er på offentlig forsørgelse.

På kommunens hjemmeside findes en vejledning/rådgivning målrettet foreninger, som anviser, hvordan de skal forholde sig ved evt. viden/mistanke om vold og overgreb mod børn/unge.

Folderen ”Et trygt sted at være” er udarbejdet i 2014 og bliver opdateret for så vidt angår kontaktoplysninger (bilag).

Skyen, cloud computing, hosted IT og IT as a service er alle definitioner af virtuelle IT leverancer, der drives og serviceres uden for den enkelte virksomheds interne IT miljø. Udvalget, antallet og anvendelsen af virtuelle hostede løsninger er både globalt og nationalt steget markant i løbet af de seneste år, og de anvendes nu som en naturlig udvidelse af mange virksomheders IT miljø.

I Lyngby-Taarbæk Kommune (LTK) anvendes der i høj grad hostede IT services, da langt størstedelen af alle vores fagsystemer drives, supporteres og udvikles hos store danske og internationale leverandører som KMD, Systematic, Netcompany, EG og ikke mindst hele vores kontorpakke (e-mail, dokumenter, regneark, præsentationer, digital kommunikation) der afvikles i Microsofts cloud løsning – Azure.

Tilbage er 6 fysiske servere, fordelt med 3 servere i hvert af vores IT driftscentre i Lyngby og Virum, der bl.a. anvendes til administration af dataopbevaring, samt drift af ESDH systemet SBSYS, vores Identitets- og adgangsstyringsløsning, vores Skype installation og en række øvrige systemer der endnu ikke, med hverken økonomisk, hastigheds- eller sikkerhedsmæssig fordel, kan driftes eksternt.

Ud over de 6 fysiske applikationsservere, har vi 24 fysiske servere, der tilsammen driver vores mere end 1.000 virtuelle Windows 10 computere, der dagligt anvendes af brugere i både administrationen og ude på institutionerne, og som under Corona perioden har vist sig særligt værdifuldt og fleksibelt, ifht. at understøtte kravet om digitale hjemmearbejdspladser.

Gennem de sidste 5 år har vi løbende undersøgt, testet og fået ekstern bistand til at vurdere cloud mulighederne, ifht. at videreføre den interne drift hos eksterne cloud partnere som Microsoft, Amazon, Apple, VMware m.fl. Samtidigt har vi også været pragmatiske og hele tiden vurderet mulighederne ifht. økonomi, sikkerhed, fleksibilitet og hastighed.

CLOUDEON/TDC, Credocom, Conscia, KonsensIT m.fl. er nogle af de leverandører og samarbejdspartnere, der har hjulpet LTK med at vurdere markedet. Fælles for dem alle er at de, på baggrund af nedenstående observationer, ikke anbefaler en samlet flytning af interne systemer til cloud leverandørerne.

1. Vi har for få fysiske servere til, at vi kan reducere i antallet af interne servere uden at ødelægge den redundante sikkerhed, der bør være i et IT miljø
2. Vi udnytter det eksisterende udstyr optimalt og har således relativt lidt datakraft i overskud
3. Vi har så stabil en drift, så vi ikke vil kunne opnå større driftsstabilitet ved at flytte vores interne løsninger ud i cloud
4. Vi har ingen særlige begivenheder, der ville kræve ekstra datakraft – som f.eks. når SKAT offentliggør årsopgørelser, eller der ekstraordinært kan anmodes om udbetaling af feriepenge
5. Vi har ingen udviklingsmiljøer og ganske få testmiljøer, hvilket ofte er her at de store virksomheder køber sig til meget, midlertidig og fleksibel kapacitet

Vores pragmatiske tilgang til outsourcing, cloud anvendelse og flytning af interne IT services betyder, at vi løbende flytter IT services ud i forskellige cloud løsninger, indkøber cloud baserede services og hele tiden overvejer yderligere udnyttelse og anvendelse af cloud – såfremt det giver mening!

De næste planlagte skridt i cloud computing er, at vi i 2021 vil udfase vores interne Skype installation, til fordel for Microsofts cloud baserede Team tjeneste.

Vi vil desuden fortsat i forbindelse med fornyelse af aftaler og kontrakter hele tiden vurdere, om leverandørerne kan levere deres services bedre og billigere som hosted løsning end som internt driftet løsning.

Endeligt vil vi undersøge, hvornår det bliver økonomisk, sikkerhedsmæssigt, administrativt og hastighedsmæssigt interessant at flytte vores 1.000 virtuelle computere i skyen (men indtil videre viser vores beregninger, at det tidligst sker i 2025).

I LTK anvendes mere end 2.500 applikationer dagligt af mere end 10.000 brugere fra kommunens godt 120 adresser, der er forbundet i eget kommunalt fibernetværk. 25 medarbejdere drifter, supporterer, implementerer, instruerer og innoverer dagligt hele løsningen der er overvåget og reageret på 24/7.

På skoler og idrætsanlæg tømmes udendørs skraldespande indenfor matriklen efter behov. Indendørs er det typisk rengøringsselskabet/egne rengøringsmedarbejdere, der tømmer skraldespandene. Tømningen sker efter en programmeret rengøring. Center for Arealer og Ejendomme har ikke hørt om problemer med overfyldte skraldespande på skoler og idrætsanlæg endnu, men følger det selvfølgelig tæt, hvis der kommer mere affald efter på torsdag, hvor der på idrætsanlæggene bliver et krav om mundbind.

På offentlig vej udenfor skoler og idrætsanlæg er der firkantet sagt to slags skraldespande ude på arealerne:

1. Dem, som Center for Arealer og Ejendomme tømmer (ikke busstoppestederne).
2. Dem, som ekstern leverandør (AFA JCDeaux) tømmer ved busstoppestederne

Ad 1:

Center for Arealer og Ejendomme tømmer efter behov, og noterer masser af mundbind ”der er ramt ved siden af”, og som samles op. Det er mest sjuskeriet med at ramme ved siden af skraldespanden, der er et problem mere end, at det er fyldte skraldespande.

Center for Arealer og Ejendomme vil være opmærksomme på øget behov, når påbud om øget anvendelse af mundbind træder i kraft.

Ad 2:

Tømmes af AFA JCDeaux, der er ekstern leverandør fra 1. januar 2013 og 15 år frem (dvs. t.o.m 2027). Her oplever Center for Arealer og Ejendomme generelt og gentagne problemer med manglende tømning. Utilfredsheden med kvaliteten i deres tømning tages op på møde med dem torsdag i denne uge. Her vil mundbindsituationen også blive rejst.

Igangværende undersøgelse af indeklimaet

Forvaltningen har modtaget to enslydende påbud givet af Arbejdstilsynet for henholdsvis 1. og 2. sal samt 3. til 6. sal på Toftebæksvej 12. Der er givet påbud om undersøgelse af indeklimaforholdene, herunder temperatur, luftkvalitet og luftfugtighed i kontorer og mødelokaler for at konstatere, om arbejdsforholdene er sundhedsmæssigt forsvarlige.

Forvaltningen har bedt Skandinavisk Biomedicinsk Institut (SBMI) om at stå for undersøgelsen. Forvaltningen har valgt at medtage stueetagen i undersøgelsen, selvomden ikke indgår i påbuddet.

SBMI har gennemført den bestilte undersøgelse, og forvaltningen afventer den endelige rapport. SBMI har overordnet undersøgt for:

• CO2-, lufthastigheds- og temperaturmåling,
• VOC-indholdet (flygtige organiske forbindelser) i luften, der bl.a. kan stamme fra elektronisk udstyr (computere, printere, kopimaskiner m.m.).
• Støv i området (organisk og mikrobielt).
• Svampevækst fra bl.a. skjulte vandskader i området (sundhedsfarlige og generende sporer og dampe).
• Tør luft i området (måling af luftfugtighed).
• Oplysninger om udluftningsprocedurer i løbet af dagen.
• Rengøring og rengøringsprocedurer i området.

Undersøgelsen resultater skal drøftes med kommunens arbejdsmiljøgrupper på Toftebæksvej 12 i starten af november måned, og der skal udarbejdes en handleplan, som skal sendes til Arbejdstilsynet.

Handleplanen vil tage afsæt i de anbefalinger, som SBMI kommer med i rapporten. Rapportens resultater og anbefalinger skal ligeledes drøftes med DEAS, som administrerer ejerskabet af ejendommen.

Hvilke konkrete handleplaner, som skal sættes i gang foranlediget af rapportens anbefalinger, kan først oplyses, når forvaltningen modtager den endelige rapport, og arbejdsmiljøgrupperne har haft mulighed for at drøfte rapportens resultater og anbefalinger.

Forvaltningen har tidligere været i dialog med Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg omkring oplevede indeklimaproblemer hos enkelte medarbejdere, som var sendt til udredning af egen læge, og besøg fra Arbejdsmedicinsk Klinik har været foranlediget af medarbejderes henvisninger fra læger på baggrund af lægefaglige vurderinger. I de tilfælde hvor medarbejdere har reageret på forhold, som de mener skyldes indeklimaet, har vi opfordret dem til at søge henvisning til

Arbejdsmedicinsk Klinik via egen læge. Det er den almindelige arbejdsgang mellem kommunen og klinikken. Kommunen kan tillige kontakte Arbejdsmedicinsk Klinik med henblik på undersøgelser, hvis forhold begrunder dette – f.eks. på grund af akut opståede problematikker.

Arbejdsmedicinsk Klinik har således kendskab til forholdene i bygningen, da de har været på besøg flere gange. De har peget på en række tiltag til forbedringer af indeklimaet foranlediget af besøgene.

Om en yderligere inddragelse af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling vil give ekstra værdi for den igangværende undersøgelse, vil afhænge af drøftelserne i arbejdsmiljøgrupperne og de handleplaner, som forvaltningen sammen med arbejdsmiljøgrupperne kommer frem til.

Når rapporten og handleplanerne er drøftet i arbejdsmiljøgrupperne, gives en orientering til Økonomiudvalget.

Tidligere undersøgelser af indeklimaet siden 2016

Kommunen har igennem et langt forløb arbejdet for at sikre indeklimaet i lejemålet på T12. Det har ført til mange undersøgelser og udbedringer af forskellige påpegede fejl i bygningen. Det har været en kompliceret opgave for eksperterne at finde de bagvedliggende årsager til problemerne med indeklimaet i nogle af lokalerne.

DEAS har således - forinden undersøgelsen gennemført af SBMI - ved eksternt rådgivningsfirma gennemført mere en 10 indeklimaundersøgelser på Toftebæksvej 12, primært 1. og 2. sal, jf. vedhæftede oversigt over det kronologiske forløb.

I den forbindelse har Arbejdsmedicinsk Klinik også været på besøg flere gange, hvor de har undersøgt forholdene. Det seneste besøg var i 2019, jf. også ovenfor om den igangværende undersøgelse.

Der forventes svar i uge 43.

Ældresagens henvendelse til landets borgmestre giver ikke anledning til ændringer i praksis for besøg i LTK.

Dette skyldes, at LTK den 11. september 2020 modtog et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hjemlet i bekendtgørelse nr. 1030 af 27. juni 2020 om besøgsrestriktioner mv.

Påbuddet har nu følgende ordlyd:

” Meddelelse af forlængelse af påbud

Styrelsen for Patientsikkerhed meddelte ved brev en af følgende datoer 11., 15., 23 og 27. september 2020 kommunalbestyrelsen i anførte kommuner påbud om omgående at udstede midlertidige restriktioner for mod besøgendes adgang til samtlige kommunale og private plejecentre mv., der er beliggende i anførte kommuner, da det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom/Covid-19, jf. bekendtgørelse nr. 1030 af 27. juni 2020.



Det udstedte påbud om midlertidige besøgsrestriktioner er gældende indtil den 1. oktober 2020, hvor bekendtgørelsen ophæves. Bekendtgørelsen er nu ved bekendtgørelse nr. 1402 af 23. september 2020 blevet ændret, således at bekendtgørelsen ophæves den 1. marts 2021.



På denne baggrund og på baggrund af, at anførte kommuner har konstateret forhøjet og mere udbredt smitte med Covid-19, forlænges styrelsens tidligere meddelte påbud om omgående at udstede midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til samtlige kommunale og private plejecentre mv., der er beliggende i anførte kommuner.



Beboerne på de omfattede kommunale og private plejecentre mv. har derfor fortsat kun i begrænset omfang mulighed for at få besøg, jf. bekendtgørelsens § 6.



De midlertidige besøgsrestriktioner, som kommunalbestyrelsen omgående skal udstede, skal indebære,



1) at besøg på plejecentre mv. som udgangspunkt skal foregå på udendørs arealer, og

2) at besøg på indendørs arealer på plejecentre mv. ikke kan ske, med mindre

a) besøget sker i en kritisk situation, eller

b) den besøgende er den nærmeste pårørende til beboeren.”

Der har således siden påbuddet blev udstedt af Styrelsen for Patientsikkerhed været indført besøgsrestriktioner på kommunens plejecentre, de midlertidige pladser samt Lystoftebakken.

Påbuddet om midlertidige besøgsrestriktioner bliver forvaltet som beskrevet, altså at så mange besøg som muligt afvikles udendørs, men da vi nærmer os den kolde tid, er alle plejecentre blevet udstyret med mobile Plexi-glas-skærme, som kan sættes op imellem beboeren og de pårørende til beskyttelse mod smitte. Besøget kan så finde sted i et rum i nærheden af hoveddøren til plejecentret.

Udover de udendørs besøg er der ved kritisk sygdom eller andre kritiske situationer mulighed for et indendørs besøg af de pårørende i beboerens lejlighed. Endvidere har beboeren mulighed for at udpege en nær pårørende, som kan komme på indendørs besøg. Ved disse besøg anvendes værnemidler af de pårørende.

I forbindelse med at der blev konstateret en smittet beboer på plejecenter Baunehøj, er der udstedt et særskilt påbud med midlertidige besøgsrestriktioner, enslydende med ovenstående. Styrelsen for Patientsikkerhed bestemmer hvornår påbuddet over Baunehøj ophæves.

I en situation med en smittet borger følger test-strategien, den strategi, der er for øvrige borgere i samfundet, idet nære relationer til den smittede opspores, og både den smittede og de nære relationer, som er i mistanke for at være smittede, isoleres. Nære relationer er i denne sammenhæng de øvrige beboere på en afdeling, som beboeren kan have været i kontakt med, samt medarbejdere på afdelingen, som har været på vagt. Test-strategien foreskriver, at borgeren isoleres i sin lejlighed indtil 48 timer efter symptomerne er ophørt, eller 7 dage efter borger blev testet positiv ved asymptomatisk smittede.

Da der ikke er tale om en generel nedlukning som i foråret, er alle sundheds- og plejetilbud fortsat i det omfang det har været muligt, dvs. med afstand og dermed begrænsning på, hvor mange, der kan deltage på én gang. Da kommunens cafeer, med undtagelse af Trænings- og rehabiliteringscentrets cafe, alle er beliggende inde på plejecentrenes arealer, er cafeerne lukket ned, for at give plads til at hjemmeboende borgere fortsat har kunnet modtage deres aktivitetstilbud.

Forvaltningen har i.f.m. seneste forelæggelse vedr. emnet i 1. halvår 2020 for det politiske niveau oplyst, at der på det da foreliggende grundlag tidligst forventes at kunne foretage et udbud primo 2021. 

De midlertidige opsatte håndvaske/vaskerender i forbindelse med COVID-19 tæller ikke med i den udarbejdede opgørelse med antal håndvaske pr elev/barn for skoler og dagtilbud (udarbejdet til KMB den 25. juni 2020). Disse midlertidige håndvaske/vaskerender tages ned/lukkes af for vinteren, da disse ikke er frostsikre.

I forhold til at nå kravet med antal håndvaske/vaskerender på tre skoler: Engelsborgskolen, Fuglsanggårdsskolen og Kongevejen Skole har Center for Arealer og Ejendomme opsat midlertidige håndvaske/vaskerender. De midlertidige vaske/render på de tre skoler nedtages efterhånden, som der etableres permanente håndvaske/vaskerender på de tre skoler i løbet af efteråret.

Kommunen har nedsat en række råd og nævn, hvoraf nogen besættes via den politiske konstitueringsaftale og andre besættes på anden vis. Nogle af dem er lovbestemte, andre er ikke. Herudover er en række råd og nævn ikke medtaget, da det efter forvaltningens vurdering falder uden for spørgsmålets scope; her kan blandt andet nævnes Ungerådet, Det Lokale Trafiksikkerhedsråd, Bevillingsnævnet, hegnssynsudvalget og lignende.

Nedenfor følger et helt overordnet overblik over råd og nævnenes budgetter med bemærkninger.

Generelt gælder det, at råd og nævnenes midlerne dækker over et samlet beløb, der ikke øremærkes særlige formål. Rådenes budgetter dækker primært mødediæter/vederlag/honorar, forplejning og studieture/kurser, arrangementer, og dækker ikke forvaltningens ressourcer til understøttelse og drift mv. Se bemærkninger nedenfor.

For så vidt angår priserne uddeles de med få undtagelser af Kommunalbestyrelsen, typisk efter indstilling fra fagudvalg. Priser udbetales som udgangspunkt ikke af rådenes budgetter, men fra enten central pulje eller under konkrete fagudvalg. Se vedhæftede oversigt over priser i LTK.

Det bemærkes, at der herudover kan være forskel i DUT-midler/bloktilskuddet i forbindelse med de lovbestemte råd, nævn og udvalg.