Svar

Hvis kommunen konstaterer væsentlige røg- eller lugtgener fra en brændeovn, kan kommunen med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven påbyde ejeren af brændeovnen at nedbringe generne.

Kommunen beder typisk en skorstensfejer besøge den, der klages over.

Hvis det ikke er muligt at nedbringe generne, for eksempel ved forhøjelse af skorstenen, kan kommunen forbyde brug af brændeovnen, ligeledes med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven

Oversigt over budgetreduktioner og omstillinger vedrørende budget 2020 og frem.

Oversigten indeholder de allerede godkendte omstillinger. Derudover er vist omstillingsforslagene som er oversendt til budgetforhandlingerne samt de budgetmæssige konsekvenser af sagen vedrørende specialundervisningsområdet, som forelægges i særskilt sag i september/oktober 2020.

Ad 1) 

I perioden januar til august 2020 er der et enkelt genopslag af en sygeplejerskestilling i hjemmeplejen. Både plejecentre og hjemmeplejen rekrutterer dog regelmæssigt og slår månedligt stillinger op efter basispersonale – dvs. Social- og sundhedsassistenter og – hjælpere, samt sygeplejersker – uden altid at kunne rekruttere. 

Ad 1)

Forvaltningens sygefraværsrapporter fra KMD er baseret på, at arbejdsgiverperioden, hvor kommunen som arbejdsgiver som hovedregel selv dækker alle udgifter til sygedagpenge/ løn under sygdom, udgøres af de første 30 sygedage. Derfor er nedenstående udtræk baseret på sygefraværsperioder af mere end 30 dages fravær. 

Udtrækket er baseret på antal personer, der har haft mindst 30 dages sygefravær i perioden 1. januar 2020-31. august 2020, selvom sygefraværet evt. er begyndt før 1. januar 2020. 

Det er ikke muligt at udsøge sygefravær, der er begrundet i alvorlig eller kritisk sygdom. 

De fraværsårsager, der indgår i rapportudtrækket, er Arbejdsskade, Nedsat tjeneste arbejdsskade, Nedsat tjeneste, Delvist syg, Sygdom med §56-aftale og Sygdom. Afgrænsningen indebærer, at der fx ikke indgår fravær som følge af Covid-19. 

Med disse forudsætninger kan forvaltningen oplyse følgende: 

1)

Forvaltningen har været i kontakt med DSB Ejendomme og har i forbindelse med den nært forstående evaluering selv besigtiget kælderen. DSB Ejendomme meddeler, at de modtager meget få henvendelser angående kælderen, og dette betyder, jævnfør erfaring fra andre stationer, at der foregår meget lidt cykeltyveri. Ved forvaltnings besigtigelse af kælderen fremstod 6% af de parkerede cykler som ødelagt i en sådan grad, at de antages at være efterladte.

2)

DSB Ejendomme modtager meldinger om at kælderen om aftenen bliver brugt til ophold af grupper med unge mennesker, der tager længere ophold og har en adfærd med festligt samvær, der kan virke utrygt for andre brugere af cykelkælderen. Dette til trods for at der er installeret skarpt lys og der spilles meget højt klassisk musik i kælderen. DSB foreslår at kommunens SSP-medarbejdere besøger cykelkælderen en gang imellem og får en dialog med de unge mennesker.

Kommunens SSP-konsulenter er opmærksom på Lyngby Station og området omkring stationen – herunder cykelparkeringen under Lyngby Station. SSP-konsulenterne besøger cykelparkeringen på forskellige tidspunkter af døgnet. SSP-konsulenterne er på gaden i dag- og aftentimerne på varierende tidspunkter i hverdagene.

3)

DSB er ejer af kælderen og har dermed ansvaret. De står for alt drift og vedligehold med undtagelse af de trådløse rejseinformationsskærme, dem har kommunen ansvaret for.

4)

Forvaltningen bad DSB forholde sig til hvorvidt overvågningen virker, hvortil de svarede at de ikke er i besiddelse af solide beviser, men at deres fornemmelse var at stationer med videoovervåget cykelparkering fik færre henvendelser vedr. cykeltyveri.

Forvaltningen er ved at få udført en evaluering af kælderen hos analysevirksomheden MEGAFON. Evaluering vil bestå af spørgeskemaundersøgelser med brugergruppen og kortlægning af belægningsgraden i kælderen. Brugergruppen bliver bl.a. bedt om at vurdere trygheden ved at færdes i kælderen samt trygheden ved at efterlade sin cykel.

DSB’s seneste tal fra 2019 viser at cykelkælderen har en belægningsgrad på 44% og at kælderen har været med til at reducere antallet af cykler parkeret udenfor stativ på forsiden af stationen.

Belægningsgraden forventes at stige når tunnelen fra Lehwaldsvej åbner, hvilket vil gøre det nemmere for brugere der ankommer til stationen syd fra at benytte cykelkælderen. Ydermere forventes belægningsgraden at stige signifikant når Letbanen bliver taget i brug. Den endelige evaluering forventes færdiggjort ultimo september.

Kloaksystemet i Lyngby-Taarbæk kommune er planlagt og dimensioneret til at kunne tage og aflede en vis mængde vand, dette kaldes serviceniveau og beskriver til hvilke regnhændelser, systemerne skal kunne håndtere regnvand. I den gældende spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune er det fastsat, at der ikke må være stuvning til terræn i fælles- og regnvandssystemer oftere end henholdsvis hvert 10. og hvert 5. år.

Det eksisterende kloaksystem i Virum lever endnu ikke op til dette serviceniveau, da det er etableret før disse målsætninger, og det er en lang og omkostningstung proces at få systemet dimensioneret til at leve op til serviceniveauet.

Aktuelt er der i oplandet til Virum Station planlagt fraseparering af vejvand og forsinkelse i vejbede for på den måde at aflaste fælleskloakken, så opblandet regn- og spildevand ikke trænger op på gaderne.

Indtil kloaksystemet er opgraderet, vil der være en periode, hvor det er vanskeligt at gardere sig mod oversvømmelse, da der i Virum centrum er trangt med pladsen til håndtering af vand.

Da vand jo søger mod lavtliggende punkter, er områder, som viadukten, sårbare i forbindelse med regnhændelser, der overstiger dimensioneringen af kloaksystemerne, som det i august gjorde, da det var et skybrud.

Selvom serviceniveauet for kloaksystemet på sigt kommer til at blive overholdt, er det ikke sikkert, at det vil påvirke forholdene ved Virum Station i nævneværdig grad.

Fremtidige forhold

I 2021 påbegyndes arbejdet med en ny spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk kommune. I planlægningen vil det blive vurderet og prioriteret, hvilke områder der først skal opgraderes til at leve op til serviceniveauet.

Nogle af de løsninger, der kan medvirke til at undgå oversvømmelse er separering af regn- og spildevand, og skabe områder vandet kan løbe til både over jorden og under jorden. Alle disse løsninger vil blive overvejet og prioriteret i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens nye spildevandsplan.

Skybrudsplan

Det er ikke alt vand, det kan svare sig at fjerne, da det er meget omkostningstungt at gardere sig mod alle regnhændelser.

Kommunen vil i forbindelse med udarbejdelse af ovennævnte spildevandsplan vurdere, hvilket serviceniveau, der skal gælde for kloaksystemet og desuden udarbejde skybrudsplan, hvor det planlægges, hvordan kommunen skal håndtere regnvandet fra regnhændelser, der overstiger serviceniveauet. Udgangspunktet er at minimere gener og omkostninger som følge af skybrud, og at lede regnvandet hen, hvor det gør mindst skade.

Det er muligt, at viadukten er et af de steder, det er tåleligt at vandet er, når der indtræffer store regnhændelser, da det her ikke forårsager fysiske skader. Det er selvfølgelig vigtigt, at der ikke opstår situationer, der kan være til fare for trafikken elle personer.

I forbindelse med udarbejdelse af kommunens klimatilpasningsplan (Tillæg 1 til Kommuneplan 2013) vurderede beredskabet, at det ikke var et problem for dem, at viadukten var fyldt ved skybrud. De kunne vælge den relevante indfaldsvej fra øst eller vest. Viadukten i Virum vil sammen med øvrige oversvømmelsesområder blive vurderet igen i forbindelse med udarbejdelse af skybrudsplanen for kommunen. 

Ad 1)

I musikskolen falder instrumental- og vokalundervisning typisk i 3 kategorier/discipliner: 

a) Den individuelle undervisning, der træner selve instrumentbeherskelsen og håndværket.



b) Sammenspilsundervisningen, der træner det at spille sammen med andre og at opleve instrumentet i en større sammenhæng (musikalske roller).



c) Koncerter, der træner det at spille foran andre, at kommunikere musikken til et publikum (performancekompetencer), og at indgå i forpligtende musikalske fællesskaber. 

Næsten alle instrumental-/vokalelever deltager i alle 3 discipliner i løbet af et musikskoleår. 

a) Individuel undervisning: ca.11.450 timer pr. år 

Det skal bemærkes, at en del af undervisningen i denne kategori også foretages som fællesundervisning. I praksis sker dette ved, at læreren slår elevernes solotider sammen og tilbyder 2-8 elever fælles undervisning f.eks. hver 3. mandag. Denne slags ”holdtimer” er ikke opgjort særskilt, og afhænger af forhold som elevernes alder, niveau, præferencer, og især de fysiske rammer. Denne type undervisning tilrettelægges ad hoc og indgår i timeopgørelsen som individuel undervisning af de enkelte elever. 



b) Hold/sammenspilsundervisning: ca.2.200 timer pr. år (ex. billedskole) 

Denne kategori indeholder kor, orkestre, bands, ensembler, rytmik, 6-ugers forløb og workshops.



c) Koncerter: ca. 40-50 koncerter pr. år (ikke timeopgjort) 

Musikskolens elever spiller en rækker koncerter om året, som en del af deres undervisning.

Koncerterne spænder fra mindre jule- og sommerafslutninger til temakoncerter, bandaftener og store heldagskoncerter som f.eks. Musikskolens Årskoncert. 

Ad 2)

På dagtilbudsområdets budget er der en pulje til ”kvalitet, efteruddannelse og læring” på ca. 685.000 kr. Endvidere er det en videreuddannelsespulje for lederne på ca. 465.000 kr. Af disse to puljer afholdes kompetenceudvikling for alle ansatte på området samt udgifter til det årlige leder-/souschefseminar og løbende ledermøder. 

Dagtilbudsområdet har endvidere budget til Pædagogisk Assistent Uddannelse (PAU) på ca. 665.000 kr. Puljen er reserveret til kvalificerede ansøgere, der ikke allerede er ansat i Lyngby-Taarbæk kommune. Region Hovedstaden har pålagt Lyngby-Taarbæk Kommune at stille 7 pladser til rådighed årligt, og budgettet skal dække denne udgift. Der har dog de senere år været få kvalificerede ansøgere, og derfor har der været et mindreforbrug. Antallet af kvalificerede ansøgere kan ændre sig fra år til år. 

I forbindelse med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan i medfør af den nye dagtilbudslov blev der derudover afsat en pulje af staten til efter-/videreuddannelse. Heraf modtog Lyngby-Taarbæk Kommune en andel på ca. 1,6 mio. kr. Midler er omsat i uddannelsesforløb i 2019 og 2020. Aktivitetsniveauet har derfor også været meget højt i 2019 og 2020. Midlerne har været anvendt til fx til kurser om sprog, motorisk udvikling og lignende, hvor de understøttende funktioner eller eksterne undervisere underviser. Pengene kan her bruges til frikøb af personalet, løn til eksterne undervisere og lokalleje og forplejning. Derudover har der været en uddannelse, der 1) rettede sig mod lederne, som har fået et specifikt modul til deres diplomuddannelse (3 dage), og 2) de såkaldte faglige fyrtårne (3 dage). 

Alle midler anvendes. Da midlerne både skal dække uddannelsesudgifter og frikøb af personalet (vikarudgifter) er det ikke svært at få dem anvendt. 

De afsatte midler skal ses i lyset af, at der dags dato er ansat i alt ca. 565 månedslønnede personer på dagtilbudsområdet (ekskl. selvejende institutioner). 

Ad 3)

Der er en gruppe på 4 medarbejdere, der primært har arrangementer som deres arbejdsopgave. De planlægger og afvikler arrangementer på tværs af kommunens institutioner, dog primært med Stadsbiblioteket som ”afviklingsplatform”. Udover arrangementerne står arrangementsgruppen for samarbejdet med Det kongelige teater i Ulvedalene, Det Flydende Teater, Liv i Lyngby og ikke mindst kommunens kulturelle foreninger. 

Alle 4 medarbejdere har hver eneste uge arrangementer, hvor de selv står for den praktiske afvikling og gennemførsel. Arrangementsområdet udspringer oprindeligt af bibliotekets ramme, og der er således ikke tilført særlige bevillinger til løsning af opgaven. Som et led i kommunens biblioteksstrategi har biblioteks prioriteret at udbyde flere arrangementer i de senere år. 

Derudover kan det tilføjes, at langt de fleste biblioteksansatte laver arrangementer i større eller mindre omfang. Børnebibliotekarerne laver f.eks. arrangementer i børnebiblioteket i skoleferierne eller arrangerer teaterforestillinger for kommunens daginstitutioner. Flere gange om ugen er der aktiviteter i børnebiblioteket, som har ”arrangements-karakter”. En del af det vagtsatte bibliotekspersonale i voksenafdelingen laver litteraturformidlingsarrangementer for borgerne – det kan være bogcafe med læseanbefalinger eller litteraturvandringer i det fri. 

Det tekniske personale på biblioteket, som stiller stole op og flytter rundt på inventar, arbejder også med arrangementer en del af deres arbejdstid. 

Svar

Estimeret omkostninger ved etablering af fortov og hastighedsdæmpende foranstaltninger på Skovbrynet

Lyngby-Taarbæk Kommune har udført trafiktællinger ca. midt på strækningen 3 gange, i 2008, i 2014 og senest i 2018. Hvis der ikke er sket væsentlige ændringer i trafikken, kan en tælling være gyldig i op til 5 år.

Alle de ovenstående tællinger viser, at der sker en overskridelse af hastighedsbegrænsningen på 50 km/t. Nedenstående tager udgangspunkt i den seneste måling, der stadig er  gældende. Gennemsnitshastigheden ligger på 54,4 km/t og 15 % kører over 62,5 km/t (85% fraktilen). Der er således tale om, at der sker en større hastighedsoverskridelse på denne vejstrækning.

For at gøre Skovbrynet mere trygt at krydse for fodgængere samt sørge for, at bilisterne bliver mere opmærksomme på hastigheden, vurderer forvaltningen, at der kan etableres 2-3 hævede flader i asfalt på Skovbrynet. Det er vigtigt at pointere, at hvis der ikke etableres fodgængerfelt eller støttehelle, kan de hævet flader medføre en falsk tryghed for krydsende fodgængere, hvis fodgængerne tror, de har fortrinsret til at passere.

Etablering af hævede flader på Skovbrynet vurderes at koste ca. 25.000-50.000 kr. pr. stk.

Strækningen fra Nærumbanen frem til indgangen ved slotsparken umiddelbart vest for søen er ca. 100 meter.

Det er vurderet, at det ikke er muligt at indsnævre kørebane eller cykelstiareal for at få plads til etablering af fortov/gangareal. Der skal således sikres det nødvendige areal til etablering af fortov/gangareal ved aftale eller ekspropriation. Omkostninger forbundet hermed er på nuværende tidspunkt ikke estimeret og indgår ikke i nedenstående overslag.

Ligeledes vil etableringen af fortov/gangareal medføre tab af beplantning. Dette indgår ligeledes ikke i nedenstående overslag. De mulige miljømæssige konsekvenser ved etablering af fortov/gangareal er på nuværende tidspunkt ikke undersøgt nærmere, hvorfor der tages forbehold herfor.

Umiddelbart vurderes det mest hensigtsmæssigt at undersøge de nedenfor oplistede to løsningsmodeller nærmere. Der er derfor estimeret overslag over anlægsomkostningerne baseret på disse to forslag under forbehold for det ovenfor anførte.

1. Nyanlæg af fortov langs med eksisterende cykelsti. Nyanlæg af fortov estimeres overordnet til ca. 200.000-300.000 kr. Der tages forbehold for yderligere omkostninger forbundet med mulig opfyldning af søområdet.
   
    
2. Anlæg af brokonstruktion på ydersiden af eksisterende cykelsti. Afhængig af design estimeres omkostningerne for denne løsning overordnet til ca. 2.5-3.0 mio. kr.

Såfremt mulighederne skal undersøges nærmere, skal der afsættes midler til forundersøgelse m.v.

Ad 1)

Udgangspunktet for grundejerforpligtigelsen, jf. privatvejsloven, er, at det er ejerne af de ejendomme, der grænser til den private fællesvej, der har ansvaret for at vedligeholde denne, som udgangspunkt ud for ejendommen til vejmidten.

Brønde og stikledninger frem til hovedledningen betjener typisk mere end en ejendom og kan derfor gøres til et fælles ansvar mellem de, der har gavn heraf/benytter brønd m.v.

 

Ad 2)

Lunker og revner kan have meget forskellig karakter. Der vil være situationer, hvor der ikke kan oprettes lunker uden, at der skal laves en helt ny vej. Et eksempel herpå kan være, at vejen er konstrueret på en sådan måde, at der ikke er et naturligt fald. En reparation af lunken vil i denne situation blot flytte vandet til en ny lunke.



Ønsker man en ny asfalt, kræves det, at man opbygger en ny vejkasse. Et estimat er ca. 35.000 kr./m2 ekskl. moms.

I forbindelse med kommunens opsigelse af vedligeholdelsesaftalen tilbydes de veje, der overdrages i oktober, en ny overfladebehandling. Dette koster overslagsmæssigt 40-50 kr./m2 ekskl. moms.

Størstedelen af de private fællesveje er såkaldte makadamveje. Disse veje er ikke konstrueret med henblik på tung trafik. De vil derfor ofte revne og danne lunker, da udfordringerne ligger i vejens opbygning.

 

Ad 3)

Den fremadrettede vedligeholdelse af en private fællesvej med alt inkl. er vanskeligt at opgøre uden et nærmere kendskab til vejens stand.

Så afhængig af vejens stand vil grundejerne skulle vurdere, hvilket beløb der skal afsættes årligt, herunder til uforudsete reparationsarbejder, ligesom der skal tages højde for, at udgifterne ikke nødvendigvis falder med et ensartet omkostningsniveau hvert år.

 

Ad 4)

Brøndene i Furesøkvarteret har været omfattet af den tidligere vedligeholdelsesordning og er således blevet efterset og repareret i det omfang, der er konstateret fejl på disse.

 

Ad 5)

I forbindelse med opsigelse af vedligeholdelsesordningerne leveres vejene tilbage til grundejerne i god og forsvarlig stand under hensyn til færdslen på vejen. Såfremt der ikke er konstateret fejl på afvandingen, foretager forvaltningen sig ikke yderligere. I de tilfælde, hvor der konstateres skader på brønde/afvanding udbedres disse, jf. vedligeholdelsesordningen, såfremt der er tale om skader af betydning for trafiksikkerheden på vejen.

Efter udførelse af reparationsarbejder har forvaltningen udført kontrol af de udførte arbejder. Hvor der er tvist om det udførte arbejde og vejens stand, har vejmyndigheden efterfølgende vurderet, om vejen efter de udførte arbejder er i god og forsvarlig stand. Se det under punkt 7 anførte om eventuel påklage af afgørelsen.

 

Ad 6)

Fsva. COWI’s notat skal forvaltningen henlede opmærksomheden på, at notatet ikke forholder sig nærmere til, at mange af vejene er makadamveje, hvor der ikke kan udføres fræsning og ske bassinopbygning.

Makadamvejes opbygning består primært af større granitskærver og grus med et tyndere lag asfalt som overliggende slidlag. Denne måde er en ældre måde at opbygge veje på som ikke er foreneligt med at fræse det øverste lag af da man således rammer vejens bærelag, hvilket medfører større reparationer af vejens opbygning.

 

Ad 7)

Såfremt der konstateres fejl på brønde og stikledninger før overdragelsen, jf. det under punkt 5 anførte, er det kommunen, der afholder omkostningerne forbundet hermed. Er vejen overdraget, er det grundejerne, der har vedligeholdelsesforpligtigelsen, jf. privatvejslovens bestemmelser.



Beløbets størrelse vil afhænge af typen af skade og kan derfor ikke estimeres nærmere.

 

Ad 8)

Grundejerne har fået modtaget brev om beslutningen om opsigelsen af vedligeholdelsesordningerne i oktober 2019. Kommunen har på baggrund heraf overdraget en række veje pr. 1. april 2020 og overdrager den resterende del den 1. oktober 2020.



Borgerne har mulighed for at påklage vejen stand til vejmyndigheden. Når der er truffet afgørelse i sagen, kan denne påklages til Vejdirektoratet. Herefter kan sagen i givet fald indbringes for domstolene.

Svar

Børne- og Undervisningsministeriet har den 24. august 2020 udstedt en ny bekendtgørelse om midlertidige regler og retningslinjer for dagtilbud og om forholdet mellem almindelig undervisning og nødundervisning omfattet af COVID-19 foranstaltninger. Af bekendtgørelsen fremgår det, at nødundervisning i videst muligt omfang skal svare til den almindelige undervisning og så vidt muligt kompensere for afbruddet i den almindelige undervisning. Nødundervisningen skal gives i så kort en periode som muligt og i første omgang højst i fire kalenderuger.

Børne- og Ungdomsudvalget tog den 31. august stilling til de overordnede rammer for nødundervisning på folkeskolerne i tilfælde af smitteudbrud med COVID-19.

Udvalget godkendte, at nødundervisningen iværksættes inden for følgende ramme:

• Nødundervisning af enkelte elever, der af sundhedsmæssige grunde ikke skal møde frem på skolen, gives i form af fjernundervisning og virtuel undervisning. Undervisningen kan under hensyntagen til elevens alder suppleres med hjemmeopgaver til digital aflevering og efterfølgende evaluering af læreren.
• Nødundervisning af hele klasser eller hold gives for elever på 0.-5. årgang i et omfang svarende til fire lektioner dagligt, og for elever på 6.- 9. årgang i et omfang svarende til fem lektioner dagligt.
• Nødundervisningen gives i de fag, det er praktisk muligt at gennemføre.
• For alle hjemsendte elever, der modtager nødundervisning, gælder det, at der skal være løbende kontakt mellem skolens ansatte og den enkelte elev.

Folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune kan anvende følgende undervisnings-, trænings- og/eller prøveportaler til nedenstående fag:

Generelle priser for abonnement på grundskoleportaler

Der er i 2019 foretaget et udbud af portalerne i samarbejde med Gentofte Kommune og Frederiksberg Kommune. Struktureringen af udbuddet betyder, at prisen i sidste ende afhænger af, hvor mange skoler i de enkelte kommuner, der anvender portaler fra de enkelte leverandører, da leverandørerne har tilbudt omsætningsrabatter. Der er således ikke en generel pris.

Som følge af Aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2020 er der afsat 500 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr. i 2022, 1.200 mio. kr. i 2023, 1.400 mio. kr. i 2024 og 1.600 mio. kr. i 2025 som reserve til minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet.

Lyngby-Taarbæks Kommunes andel i 2020 er 4,5 mio. kr. Lyngby-Taarbæks Kommunes andel af puljen er udregnet på baggrund af kommunes andel af det samlede antal 0-5årige børn i hele landet.

Indtil videre er der kun udmeldt midler til kommunen for 2020 og ikke for 2021 og frem. De indgår derfor ikke i budgettet. 

Hvis puljen fremadrettet fordeles til kommunerne efter samme principper, og der tages udgangspunkt i en uændret andel af 0-5årige set i forhold til hele landet vil Lyngby-Taarbæk Kommune modtage 5,4 mio. kr. i 2021, 7,2 mio. kr. i 2022, 10,9 mio. kr. i 2023, 12,7 mio. kr. i 2024 og 14,5. mio. kr. i 2025.

Hvis Lyngby-Taarbæk Kommunes budget til bedre normering i daginstitutionerne allerede i budgetperioden 2021-24 skal opskrives til niveauet på 14,5 mio. kr. i 2025 – og hvis tilskuddet fra staten kan modregnes - ville udgiften for Lyngby-Taarbæk Kommune være 9,1 mio. kr. i 2021, 7,3 mio. kr. i 2022, 3,6 mio. kr. i 2023 og 1,8 mio. kr. i 2024 – i alt 21,8 mio.kr i budgetperioden. Lyngby-Taarbæk Kommunes udgifter er ligeledes udregnet under forudsætning af at puljen fordeles efter samme principper, og der tages udgangspunkt i en uændret andel af 0-5årige børn set i forhold til hele landet.

Pulje til bedre normeringer i daginstitutioner

 

Svar