Gå til hovedindhold
Du er her:
Grafik: Mange menneske-silhuetter og en kæmpe lyspære

Spørgsmål og svar for 2018-2022

Spørgsmål og svar for 2018-2022

Se hvilke spørgsmål vores kommunalbestyrelse har stillet i perioden 2018-2022 og tilhørende svar fra forvaltningen.

Spørgsmål pr. 2023

Spørgsmål stillet fra 2023 er flyttet

Du finder spørgsmål fra kommunalbestyrelsen og tilhørende svar fra forvaltningen på samme hjemmeside, som vores politiske dagsordener og referater.

Klik på linker herunder og gå til boksen "Udvalg", vælg "Politikerspørgsmål" og tryk på Søg-knappen.

År

Spørgsmål

Emne: Parkeringsforholdene for erhvervslejere på Ulrikkenborg Plads

Det ønskes oplyst, om der er mulighed for at erhvervsvirksomheder, som drives i lejede lokaler, kan få en erhvervs parkeringslicens eller dispensation fra parkeringsrestriktionerne i randzonen.

 

Der er i beslutningen fra 5. marts 2020 (Trafikomlægning i forbindelse med Forsyningens ledningsomlægning) i Teknik- og Miljøudvalget eksplicit taget stilling til erhvervslicenser i randzonerne.

Her blev det besluttet, at alle, der gives mulighed for at søge parkeringslicens i randzonen, kan opnå én parkeringslicens/erhvervslicens pr. husstand/firma. Det er desuden besluttet, at ordningen skal evalueres inden udgangen af 2020 (Kommunalbestyrelsesmødet den 6. februar 2020 - Midlertidig etablering af randzone for Ulrikkenborgkvarteret samt etablering af randzone på private fællesveje).

Ud fra Teknik- og Miljøudvalgets beslutning er der mulighed for, hvis virksomheden er registreret indenfor randzonen, at søge en erhvervslicens, men ikke muligheder for dispensationer. Det er ikke afgørende at virksomheden er i lejede lokaler.

Betingelserne er:

  • Virksomheden skal have adresse og virksomhedsdrift i området.
  • Virksomheden skal stå som ejer eller bruger af køretøjet.
  • Virksomheder kan søge om erhvervslicens til lejet/leaset bil, hvis bilen er registreret i virksomhedens navn. Der skal fremvises leje- eller leasingkontrakt.
  • Leje-/ leasingkontrakt skal uploades ved køb af licens online.
  • Ordningen gælder kun for køretøjer, der ifølge registreringsbekendtgørelsen kun må anvendes til erhverv. Det vil sige køretøjer på gule nummerplader, der ikke må bruges til privat kørsel men kun til vare- og godstransport samt køretøjer på hvide og gule nummerplader, der ikke må bruges til privat kørsel, og som kun lovligt må bruges til erhvervsmæssig persontransport som fx taxi og sygetransport 

Spørgsmål

Emne: Aftale om gratis uddeling af mundbind til socialt udsatte mellem KL og regeringen

Hvordan udmøntes aftalen om gratis uddeling af mundbind til socialt udsatte personer i Lyngby Taarbæk Kommune?

Gratis uddeling af mundbind til brug i offentlig transport for socialt udsatte, som er økonomisk trængte, sker via kommunens sociale tilbud og funktioner. Således vil Kvindehuset, Akuttilbuddet, væresteder, aktivitetstilbud, opsøgende funktioner og boligsociale medarbejdere have mundbind til udlevering til denne gruppe af borgere.

Derudover kan hver socialrådgiver også udlevere mundbind efter henvendelse fra borgere - som borgerne kan afhente i Borgerservice.

Spørgsmål

Emne: Budgetomplacering på fritvalgspuljen

I sag om 2. budgetopfølgning på Social- og Sundhedsudvalgets møde fremgår af tabel på side 19 i bilaget, at vedtaget budget til ”Fritvalg øvrig” er på 103,8 mio. kr., mens korrigeret budget til ”Frit valg øvrig” er 14,5 mio. kr. Ændringen er således på 89,3 mio. kr. 73,9 mio. kr. af ændringen skyldes, at budgetmidlerne er flyttet til posten ”Fritvalgspuljen”, hvor vedtaget budget er 0 og korrigeret budget er 73,9 mio. kr. Det er imidlertid ikke tydeligt, hvor de resterende ca. 15,4 kr. (89,3 mio. kr. minus 73,9 mio. kr.) er budgetomplaceret til. Udvalget ønsker dette oplyst.

Nedenstående tabeller viser de tekniske omflytninger i budgettet som følge af ny organisering.

På ”Fritvalg øvrig” er vedtaget budget 103,8 mio. kr. mens korrigeret budget er 14,5 mio. kr. Dette skyldes primært tekniske omflytninger som følge af ny organisering af FV-puljen, som er rykket til ”Aktivitetsstyrede puljer” (78,6 mio. kr.).

Der er endvidere sket ændringer på området som følge af flytningen af ”BPA §95 og personløft” (2,3 mio. kr.) og ”Afregning af Lystoftebakken” (7,8 mio. kr.). Desuden er der mindre tilpasninger af budgettet som følge af pris- og lønjustering og implementering af røgfri arbejdstid.

Tabel: Fritvalg øvrig

Fritvalgspuljen er oprindeligt tilført 78,6 mio. kr. fra ”Fritvalg øvrig” jf. ovenstående. Hertil kommer en finansiering af den nye organisering i hjemmeplejen på 4,7 mio. kr. jf. BO1, og nogle småbevægelser jf. nedenstående (demografi og værdighedsmia.).

Tabel: Fritvalgspuljen

Spørgsmål

Emne: Tidspunkt for trafiktælling - Henvendelse fra Kollelevbakken

Borgere på Kollelevbakken har henvendt sig, idet de ikke kan få nærmere klarhed over tidspunkt for trafiktælling. Forvaltningen skulle have skrevet forår eller efterår!

Der er bestilt en tælling på Kollelevbakken til udførelse i efteråret 2020. Det er i øjeblikket usikkert, i hvilket omfang trafikken er påvirket af Covid-19 situationen. Forvaltningen følger situationen, og bestillingen kan derfor blive udskudt som følge heraf eller, at tællefirmaet vurderer, at der ikke kan opnås valide data ved en tælling i efteråret.

Spørgsmål

Emne: Salget af Landbrugsmuseet
  1. Hvorfor bliver “kommunalbestyrelsen “oplyst renoveringen af Landbrugsmuseet koster i omegnen af 100 millioner, når forvaltningen svarer i mail til borgere, at renoveringen bliver 32-35 millioner - dette vel at mærke efter salget. 

     
  2. Er det de rigtige tal vi er blevet præsenteret for altså ca. 100 millioner.

    Dokumentation for mine påstande kan selvfølgelig dokumenteres.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 19. december 2019 at igangsætte salg af dels det tidligere landbrugsmuseum, dels Virumgård. Ud fra de rapporter, som forvaltningen tidligere havde indhentet vedr. den pågældende bygningsmasse, oplyste forvaltningen bl.a. følgende i sagen til kommunalbestyrelsen:

”Tilbudsgiver gøres endvidere opmærksom på, at de to bevaringsværdige hovedbygninger, som forudsættes genanvendt og istandsat i et kommende nyt byggeri, er i så dårlig stand, at alene istandsættelse og bevaring vil koste et relativt stort, tocifret millionbeløb, jf. vedlagte rapporter (bilag). Hertil kommer købers udgifter til øvrig klargøring af det samlede areal til nybyggeri, som ligeledes vurderes alene at ville udgøre et ikke uvæsentligt tocifret millionbeløb.”.

Forvaltningen kan bekræfte, at en skriftlig henvendelse fra en hr. Carl Ankerstjerne den 11. juni 2020 under angivelse af emnet ”Vedr.: Landbrugsmuseet Kongevejen 79, 2800 KGS. Lyngby” blev besvaret ved henvisning til beløbsstørrelsen i den af de førnævnte rapporter, der specifikt vedrører det tidligere landbrugsmuseum.

Som nævnt i kommunalbestyrelsessagen fra december 2019 skal rapporten vedr. landbrugsmuseet sammenholdes med den rapport, der også er udarbejdet vedr. Virumgårds bygningsmasse, der også er i en meget alvorlig ringe stand. De to rapporter vedr. alene spørgsmålet om at kunne istandsætte bygningerne og dermed redde dem bedst muligt og dermed skabe forudsætning for bygningernes bevarelse. Herudover kommer så de udgifter, der – som ligeledes oplyst i kommunalbestyrelsessagen - medgår til i øvrigt at kunne anvende bygningerne i sammenhæng med en videre anvendelse, herunder også udgifter til retablering m.v. af udenomsarealerne inkl. betaling for ny vejadgang m.v.

Dette indgår i baggrunden for, hvorledes forvaltningen i enkelte sammenhænge - på forespørgsel - i øvrigt har anslået behovet for, at en investor er parat til at bruge minimum et trecifret beløb som led i at kunne anvende bygningerne og området i øvrigt.

Spørgsmål

Emne: Genplantning af træ på hjørnet af Nøjsomhedsvej og Danmarksvej

Bliver der genplantet et nyt træ ved hhv. de to lokationer Danmarksvej/Nøjsomhedsvej og Danmarksvej/Finlandsvej Nord og Syd?

Navertræet Danmarksvej/Nøjsomhedsvej er, som tidligere oplyst, gået ud tilbage i 2017 og stod ikke til at redde. Den døde navr blev fældet i løbet af vinteren 2017-18 og en nyt træ genplantet efteråret 2018. I efteråret 2019, blev det observeret, at træet endnu engang var gået ud, hvorfor det blev fældet februar 2020. Træet vil blive genplantet i efteråret 2020 

Mht. Danmarksvej/Finlandsvej Nord og Syd har forvaltningen ikke kendskab til, at der har stået et træ. Heller ikke ifølge historiske luftfotos fra de sidste 20 år fra på kommunens WebGis.

 

Spørgsmål

Emne: Vejbrønde og vejvedligehold både på kommunale og private/fælles, samt overdragelse af sdstnævnte

1. Vejbrønde på kommunale veje/områder

Her ønskes en status på fremdriften af oprensning og reparationer pr. 1 maj 2020.

Hvilken tidshorisont forventes for at indhente vedligeholdelsesefterslæbet jævnfør økonomi for arbejdet i perioden 2021 – 2029.

2. Vejvedligehold kommunale veje

Her ønskes en status på fremdriften af reparationer, samt økonomien for arbejdet i perioden 2021 -2029.

Hvilken tidshorisont forventes for at indhente vedligeholdelsesefterslæbet, jævnfør økonomi for arbejdet i perioden 2021 – 2029.

3. Vejbrønde på private fællesveje

Hvem har ansvaret før overdragelsen af de private/fællesveje. Hvis kommunen har ansvaret, hvilken økonomiske konsekvenser har det og hvilket tidshorisont er der før vejbrøndene er bragt i vedligeholt stand stand?

4. Vejvedligehold på private/fællesveje

Her ønskes en status på fremdriften af vedligehold/reparationer af de private/fællesveje og hermed også overdragelsen. Hvilken økonomi forventes i forhold til det tidligere oplyste henvis til sagen?

Hvor mange indsigelser er der på nuværende tidspunkt modtaget i forvaltningen ?

Ad 1)

Arealdrift foretager løbende oprensning af brønde. Arealdrift gik i gang med oprensning af brønde i juni måned i år, og forventer at indhente det årlige vedligeholdelsesarbejde i løbet af 2-3 måneder.

Forvaltningen har anbefalet, at der fra 2021 afsættes et varigt beløb på 2 mio. kr. årligt til udbedring af brønde og stikledninger. Kommunalbestyrelsen har godkendt, at det indarbejdes i budgetforslaget for 2021-2024 på møde den 25. juni 2020. Det vil betyde, at 40% af afvandingssystemet over de næste 20 år kan udbedres, hvilket svarer til, at der foretages reparationer og udskiftning på ca. 130 enheder årligt. Forvaltningen har udarbejdet en vedligeholdelsesplan på baggrund af Aarsleffs anbefalinger, der har lavet en stikprøvevis gennemgang af brønde og stikledninger i kommunen.

Ad 2)

I forhold til vedligehold af de kommunale veje (undtagen Lyngby Omfartsvej) fremgår prioriteret liste for samlede vedligeholdelsesarbejder på offentlige veje, stier og fortove for 2020 af punkt 12 på Kommunalbestyrelsens møde den 2. april 2020. Vedligeholdelsesarbejderne igangsættes i august måned 2020.

Listen bliver løbende opdateret på baggrund af yderligere oplysninger, der kommer ind i forhold til vejens stand samt de vurderinger som forvaltningen gør i forhold til arbejdets omfang. Det kan betyde, at der kan foretages arbejde på veje, der ikke er på listen, samt at veje der er skrevet på listen kan fremrykkes. Listen udarbejdes for 1 år ad gangen.

I dag er der afsat 10,6 mio. kr. til vedligehold af veje, stier og fortove.

Kommunen har i dag et gennemsnitligt skadespoint på 1,7 på de offentlige veje, svarende til en teknisk tilstand vurderet som "God" af Vejdirektoratet. På Kommunalbestyrelsens møde den 25. juni 2020 punkt 18 anbefaler forvaltningen, at der afsættes yderligere varig bevilling på 2,6 mio. kr. til offentlige veje, hvorved skadespointet forbedret. Derved vil kommunens gennemsnitlige skadespoint komme i kategorien "Acceptabel" tilsvarende niveauet, som det var i 2016.

Ad 3)

Kommunen har i forbindelse med de tidligere vinterordninger, der blev opsagt juni 2018 haft ansvaret for vedligeholdelse af brønde. Hvor der ikke har været en ordning, har grundejerne på den pågældende vej selv forestået vedligeholdelsen. 

Til orientering kan det oplyses, at brøndenes tilstand ikke er undersøgt i forbindelse med ordningernes ophør.

LTK er alene forpligtiget til at undersøge brøndenes tilstand nærmere, hvor der er konstateret et problem med stillestående overfladevand, hvilket kan skyldes en defekt afvandingskonstruktion. Hvis dette er tilfældet, kan der således blive tale om en eventuel opretning heraf. 

Ellers er det grundejerne, der har pligten til at vedligeholde afvandingsystemet på de private fællesveje fra og med brønd til hovedledning. Hovedledningerne er Lyngby-Taarbæk Forsynings ansvar. 

Ad 4)

”Aprilvejene” (de veje, hvor der udføres mindre reparationer, som fx lapning af slaghuller, og som overdrages pr. april 2020 til grundejerne) er overdraget til grundejerne.

Asfalteringen af ”Oktobervejene” (de veje, der skal have udført større reparationer, som fx nyt slidlag, og som overdrages pr. oktober 2020 til grundejerne) forventes opstartet i uge 32-33, hvorefter vejene overdrages pr. oktober 2020. 

Der forventes pt. ingen justeringer af den foreliggende økonomi i sagen. 

Der er i forbindelse med overdragelsen af Aprilvejene modtaget en række henvendelser/klager omkring utilstrækkelige reparationer. 

Der er ikke udarbejdet en registrant over antallet af klager/henvendelser.

Til orientering kan det oplyses, at der for håndtering af henvendelser m.v. er udsendt et høringsbrev til ca. 30 vejstrækninger omhandlende vejmyndighedens vurdering af vejens tilstand, herunder en vurdering af de udførte reparationsarbejder. 

Forvaltningen forventer at udsende yderligere høringsbreve efter ferieperiode til yderligere omkring ca. 20 vejstrækninger. 

De første ca. 30 vejstrækninger skal efter ferieperioden færdigbehandles, hvorefter der forventes udsendt afgørelser i sagerne. 

Spørgsmål

Emne: Deling af omkostninger ml. Lyngby Forsyning og HL til tiårs sikring af viadukten på Buddingevej

I forbindelse med etableringen af Letbanen var der et ønske fra HL om at der skulle sikres mod tiårs hændelser ved viadukten på Buddingevej.

Derfor bl.a blev der indgået aftale herom således at viadukten bliver sikret for 10 års hændelser i mod de oprindelige 5 år.

Hvor stor en andel af omkostningerne bliver dækket af HL ?

Forvaltningen kan oplyse, at HL forestår sikring af, at letbanens afvandingssystem kan håndtere en 5 års hændelse. Til orientering skal det oplyses, at det HL betegner som en 5 års hændelse, svarer til en hændelse, der i kommunens spildevandsplan betegnes en 10 års hændelse. 

Lyngby-Taarbæk Forsyning (LTF) har på den baggrund ikke opgraderet regn- og spildevandssystemet ved viadukten på Buddingevej. Ledningen under viadukten er koblet sammen med ledningen på Lyngby Torv, og der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt ændringer heraf. 

Arbejdet, der udføres på Buddingevej ved LTF, er med til at sikre, at der løber mindre vand i retning mod viadukten. Dette skal ses i sammenhæng med en række øvrige klimatilpasningsprojekter, bl.a. Fæstningskanalsprojektet. 

Der er derfor ikke indgået en aftale mellem HL og LTF om opgradering af afvandingssystemet i viadukten. 

For så vidt angår selve viadukten er der på nuværende tidspunkt således ikke planlagt gennemført supplerende tiltag ud over de ovenfor beskrevne for minimering af vandsamling i dybdepunktet. 

Spørgsmål

Emne: Tilgængelighed i Lyngby Bymidte

Der ønskes en redegørelse for hvad der gøres for at sikre tilgængelighed for alle borgere i bymidten.

Desuden ønskes en redegørelse for brugen af ledelinjer i Lyngby Bymidte, og vedligeholdelsen af disse. Helt konkret ledelinje ved Magasin, som nu er brudt af mindre bygning, jf foto.

 

Der er stort fokus på, at trafikanter med både gang- og synshandicap har mulighed for på bedst mulig måde at bevæge sig uhindret igennem bybilledet. Dette sikres i planlægningen af anlægsprojekter ved, at der bliver foretaget trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisioner af projektmaterialet. Når anlægget er udført, bliver der ligeledes udført revisioner for at sikre, at det, der er bygget, lever op til de standarder og evt. krav fra tidligere revisioner. 

I forbindelse med letbaneprojektet er projektmaterialet blevet revideret af en tilgængelighedsrevisor, der har påpeget flere elementer, hvor designet har været uhensigtsmæssigt i forhold til gang- og synshandicappede personer. Projektmaterialet er efterfølgende blevet tilrettet

Under selve udførelsen af anlægsprojektet er der ligeledes fokus på tilgængelighed bl.a. gennem løbende tilsyn med den opsatte afmærkning/afspærring af arbejdsområderne, så ledelinjer mv. så vidt muligt holdes fri.

Vedrørende den konkrete situation ved Magasin kan forvaltningen oplyse, at der er tale om et privat areal, som er omfattet af lokalplan 149 for Kgs. Lyngby Kulturhus. Der er givet byggetilladelse til bygningen den 1. juli 2019 til den gældende placering i to år. Forholdene omkring placeringen på ledelinje skal undersøges nærmere. Der forventes at blive lagt separat svar herom på Prepare primo august.

Forvaltningen kan supplere med følgende oplysninger:

Forholdene omkring placeringen på ledelinje ved Magasin er blevet undersøgt nærmere.

I forbindelse med behandling af sagen har Byggemyndigheden ikke vurderet, at der var tale om ledelinjer. Derfor er der meddelt tilladelse til Halifax.

Der er tale om et privat areal, hvor ejerne i sin tid frivilligt har etableret belægning med ledelinjer.

Forvaltningen vurderer, at der ikke er hjemmel til at få ejer til at ændre belægningen, så ledelinjerne giver mere mening, men forvaltningen vil kontakte ejer for dialog om justering af ledelinjerne.

Spørgsmål

Emne: Værnemidler - mangel på handsker i hjemmeplejen

Det ønskes oplyst om der er mangel på handsker i hjemmeplejen. Hvis dette er tilfældet, hvilke konsekvenser har det for plejen, borgerne og medarbejderne?

I Covid-19 perioden har der løbende været udfordringer med at skaffe tilstrækkelige værnemidler. Især handsker er fortsat svære at skaffe, og kommunernes lagerbeholdning af handsker varierer meget. Nogle kommuner har handsker på lager til over 20 uger, og ca. 1/3 af kommunerne har handsker på lager til fem uger eller derunder.

I Lyngby-Taarbæk Kommune har vi også store udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt antal handsker især i str. medium og large. Det skifter med antallet af leverancer fra KVIK (fælleskommunalt indkøb af værnemidler). Nogle uger får vi meget, andre slet ikke. Pt. har vi fået en større forsyning i str. medium, der dækker behovet for 3 uger. Vi har et forbrug på ca. 29.000 handsker str. medium hver uge. Derudover yderligere 50.000 i de øvrige størrelser pr. uge.

Center for Sundhed og Omsorg har udarbejdet instruks for en situation med kritisk antal værnemidler. Når vi har så svært ved at skaffe handsker, er vi således nødt til med en instruks at indskærpe i hvilke situationer, medarbejderne skal bruge handsker og i hvilke situationer, medarbejderne ikke skal bruge handsker.

Handsker skal altid benyttes ved:

  • Smittede borgere, både Covid-19 samt de multiresistente bakterier (MRSA, ESBL, VRE)
  • Nedre toilette
  • Sygeplejeopgaver, hvor man kommer i kontakt med kropsvæsker (sår, blod, aff, urin, spyt)

Nogle medarbejdere har eksempelvis også brugt handsker ved kørsel i bil, ved vask med helt ren karklud, ved en tur i linneddepotet, ved smøring af håndmadder og ved almindelig opvask. Det er ikke nødvendigt og slet ikke i en situation med vanskeligheder med at skaffe handsker. Derfor har vi aktiveret instruksen samt i øvrigt opfordret til, at medarbejderne eventuelt kunne bruge flere handsker af str. small og ekstra large, som der er relativt flere af. En sygeplejerske har vejledt de enheder, som har haft spørgsmål til instruksen.

Konsekvensen for medarbejderne har været, at de ikke kan bruge handsker i samme omfang som hidtil, hvis de har anvendt handsker til opgaver, hvor det ikke har været nødvendigt. Handskerne er prioriteret til de nødvendige plejeopgaver, og der bør derfor ikke have været konsekvenser for plejen af borgerne. Der har således ikke været situationer, hvor medarbejdere ikke har haft handsker til rådighed til de opgaver, hvor det har været påkrævet at benytte handsker.

Nationalt er det besluttet at fordele handsker fra KVIK ud fra, hvor der er det største behov med henblik på at forsøge at sikre, at ingen kommuner er nødsaget til at lukke institutioner grundet mangel på handsker. For at sikre at de kommuner, der har færrest handsker på lager, ikke løber tør, vil der blive leveret handsker i de kommende uger til de kommuner, der har handsker på lager til mellem 1-9 uger. Fordelingen sker ud fra fordelingsnøglen ”befolkningstal”.

Den andel af handsker, der tilkommer de kommuner, der har handsker på lager til mere end 10 uger, tilbageholdes som et nødlager. Opleves lokale udbrud af Covid-19 hen over sommeren, kan dette nødlager aktiveres. Alt afhængig af kommunernes lagerstatus og forbrug i uge 31 og frem, vil der blive taget stilling til, om der fortsat er behov for at prioritere kommuner med færrest handsker på lager.

Udover leverancerne fra KVIK forsøger Center for Sundhed og Omsorg løbende at bestille handsker fra andre leverandører.

Spørgsmål

Emne: Tømning af affaldsbeholdere

Har fået henvendelser om overfyldte affaldsspande dels i Lyngby by, og i parker, grønne områder og ved Frederiksdals Fribad.

Hvor tit tømmes skraldespandene, og hvem har ansvaret for tømning ved Frederiksdals Fribad?

Der er i sommerhalvåret stort fokus på tømning af skraldespande i midtby, parker/grønne områder, Frederiksdal (hvor det er sat ekstra skraldespande), Taarbæk etc. Det er som hovedregel Arealdrift i Center for Arealer og Ejendomme som har ansvaret for denne opgave.

Ved Frederiksdal Friluftsbad sker tømning af skraldespande dog i et samarbejde med forpagteren.

Det er således forpagteren, der selv har ansvaret for at tømme skraldespande i området ved Fribadet ved bygninger, badebro og græsplæne i hele sommersæsonen. Arealdrift tager sig af skraldespandene i øvrige dele af Frederiksdalområdet.

Ved buslæskure med reklamer er det tilsvarende firmaet AFA JCDecaux, der tømmer skraldespandene.

Tømningen foretages dagligt, hvor der er behov, og det er nødvendigt løbende at justere tømningsfrekvens efter behov. Når vejrliget er godt og større selskaber nyder det gode vejr, vil der ofte være ekstra affald efter picnic med pizza. Det kan fylde en tom skraldespand på et øjeblik. Når skraldespandene er fyldte, vil krage- og mågefugle desværre ofte sprede affaldet.

Borgerne opfordres til at melde ind på Tip Kommunen, hvis der er nogle, der oplever gentagne problemer et konkret sted. 

Spørgsmål

Emne: Mulige trafiktiltag for Kollelevbakken i Virum

Kollelevbakken (privat fællesvej) i Virum er ofte tæt pakket med parkerede biler. Især i den sydlige ende af vejen, ved udkørslen til Virum Stationsvej, er der høj parkeringstæthed. Vejen svinger, og selvom der alene må parkeres i venstre side af vejen og i begge sider af svinget, har borgere i området  peget på forringede oversigtsforhold. Borgerne peger også på, at Kollelevbakken tilsyneladende i stigende grad bruges som gennemkørselsvej.



Mellem Kollelevbakken 7 og 9 er der en cykel/-gangsti, som benyttes til og fra Virum skole, og således er vejen en skolevej.



Så vidt vides foretog kommunen en trafikmåling i 2015, som ikke viste problemer med hastigheden. Imidlertid er vejens beskaffenhed og mængden af biler en kilde til, at der opstår farlige trafiksituationer.



På den baggrund ønskes det oplyst, om der er muligt at etablere p-båse for at regulere parkeringsmønstret, opsætte skolestiskilt ved gangsti, og at opsætte 30 km skilt i begge ender af vejen. Desuden ønskes det oplyst, hvordan oversigtforholdene ved ind og udkørsel til/fra Virum Stationsvej kan forbedres.



Opfølgende spørgsmål den 02-03-2021:

Martin Vendel Nielsen har spurgt til opfølgning på forvaltningens iværksættelse af trafiktælling og hastighedsmåling på Kollelevbakken, samt på oversigtsforholdene ved udkørsel fra Kollelevbakken til Virum Stationsvej.

 

Det er oplyst, at borgerne oplever gennemkørende trafik på Kollelevbakken.

Kollelevbakken er en privat fællesvej. I henhold til privatvejslovens bestemmelser gælder, at hvis den gennemkørende trafik udgør mere en 50% af den samlede trafik, skal kommunen overtage vejen som offentlig vej eller gennemføre færdselsregulering, der nedbringer den gennemkørende trafik.

Der er ikke tidligere foretaget trafiktælling, hvorfor forvaltningen vil foretage en vejledende trafiktælling med henblik på at vurdere, hvor meget af trafikken der er gennemkørende. Der vil samtidig blive udført en hastighedsmåling for at vurdere hastigheden på vejen.

Der har ikke været udført trafiktællinger og hastighedsmålinger i foråret 2020 som følge af corona-situationen, da der ikke har været en ”normal trafik” i perioden. Trafiktælling og hastighedsmåling forventes udført enten i efteråret 2020 eller i foråret 2021, alt afhængig af hvornår der vurderes at være en ”normal trafik” igen.

Forvaltningen vil endvidere se på oversigtsforholdene ved udkørsel fra Kollekevbakken til Virum Stationsvej.

Det kan oplyses, at der er udarbejdet ”Skolevejsprojekt 2017–2020” med prioritering af skolevejsprojekter. Kollelevbakken er ikke blandt de udpegede projekter fra Skolevejsprojekt 2017-2020. Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke konkrete planer om at ændre på Kollelevbakken.

Færdselstavle A22 ”Børn” anvendes før adgange til skoler, fritidshjem, legepladser o.l., hvor mange børn krydser vejen. Som adgang regnes også vej eller sti, der hovedsagelig tjener som adgang til institutionen. Det er politiets vurdering, om der er tale om adgang til skole, og det kræver derfor politiets godkendelse at opsætte tavlen ”Børn”. Politiet er meget restriktive med brugen af denne færdselstavle for at undgå, at betydningen af tavlen bliver udvandet.

Hvis der skal opsættes skilte med 30 km/t i begge ender af vejen, skal kørebanen indrettes således, at den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed. Det betyder, at vejen skal fartdæmpes svarende til den skiltede hastighed. Afmærkning af parkeringsbåse er en mulighed. Dette vurderes at begrænse muligheden for parkering i forhold til i dag.

For private fællesveje gælder, at det er ejerne af de tilgrænsende grunde, der har vedligeholdelsen af vejen og afholder udgifterne dertil, ligesom grundejerne afholder udgifterne til færdselsændringer af vejen. Grundejerne skal i givet fald udarbejde et projekt, der fremsendes til forvaltningens og politiets godkendelse.

I henhold til privatvejsloven kan kommunalbestyrelsen dog med politiets samtykke bestemme, at der på en privat fællesvej skal foretages ændringer og foranstaltninger, hvorefter kommunen kan afholde udgifterne hertil.



Opfølgende svar den 02-03-2021:

Forvaltningen kan nu oplyse, at der er foretaget trafiktælling og hastighedsmåling ud for Kollelevbakken 6 i perioden 1. oktober 2020 til 8. oktober 2020. Der er målt et hverdagsdøgntrafik på 169 køretøjer (sammenlagt for begge retninger).

Med et hverdagsdøgn trafik på 169 køretøjer, vurderes det ikke at der er tale om meget gennemkørende trafik på den private fællesvej. Mulighed for at den kan overgå til kommunal vej vil blive vurderet i verserende sag om at private fællesveje kan blive til kommunale veje.

Hastighedsmålingen viser, at der i gennemsnit over en uge bliver kørt med en gennemsnitshastighed på 26 km/timen (gennemsnittet for begge retninger). 85% hastighedsfraktilen ligger på 33,9 km/time.

Den tilladelige hastighed på Kollelevbakken er 50 km/time, så hastighedsmålingen viser, at der ikke bliver kørt for stærkt i forhold til den tilladelige hastighed.

Virum Stationsvej er formet som del af cirkel hvor Kollelevbakken er tilsluttet. Kollelevbakken er tilsluttet i yderkanten af cirklen som medfører at der er gode oversigtsforhold i forhold til vejreglerne. Forvaltningen vurderer derfor at oversigtforholdene er i orden.

 

Spørgsmål

Emne: Sikker skolevej

Der ønskes en status på sikker skolevej.

”Status på gennemførelse af projekter fra prioriteringslisten i Skolevejsprojekt 2017-2020:

Skolevejsprojekt 2017-2020 er vedtaget politisk af Teknik- og Miljøudvalget den 31. maj 2017 og af Børne- og Ungdomsudvalget den 1. juni 2017. Planen blev vedtaget med hensigt om at benytte overskud fra kommunes grundsalg til projekterne, men der er p.t. ikke blevet reserveret midler til gennemførelsen af projekter fra Skolevejsprojekt 2017-2020 på budgettet i 2018, 2019 eller 2020.

Teknik- og Miljøudvalget har på møde i august 2018 besluttet at gennemføre skolevejsprojekt ved Engelsborgskolen i forbindelse med almindeligt planlagt vedligeholdelsesarbejde på vejen. Det er endvidere besluttet at etablere en afsætningsbane i Taarbæk ligeledes i forbindelse med eksisterende almindeligt vedligeholdelsesarbejde.

Dette betyder, at der pt. er igangsat/planlagt gennemført 3 mindre projekter indenfor forvaltningens eksisterende rammer:

  • Minirundkørsel på Gl. Bagsværdvej, der udføres som en del af kommunes asfaltudbud i 2020 (projekt 16).
  • Fodgængertryk i krydset Engelsborgvej/Chr. X´s Alle ved Engelsborgskolen (projekt 5)
  • Afsætningsplads i Taarbæk (projekt 11)

Skolevejsprojektet 2017-2020 udløber i år, og det skal senere på året besluttes, om planens tidsperiode skal forlænges eller om planen skal opdateres med nye trafikdata/datagrundlag, alternativt at der udarbejdes en ny plan.

Skoleprojekt 2017-2020 kan findes på kommunens hjemmeside.

Spørgsmål

Emne: Borgere med funktionsnedsættelse

1. Hvor mange borgere er der anslået i kommunen, med funktionsnedsættelser på den måde som omtales i henvendelsen? (Hvor fx. en varig bolig § 105 er at foretrække fremfor en § 107 (som etableres i Rævehøjparken))



2. Hvor mange af disse har en dårlig boligsituation?



3. Hvor mange nye kommer der til om året?



4. Bruges anvisningsretten til boliger til den målgruppe borgere?



5. Hvad er forvaltningens kommentarer til et “fremskudt støttecenter” som omtalt?



6. Hvad er forvaltningens kommentarer til de manglende ankemuligheder ved at anvende § 82 fremfor fx § 85?

Ad 1)

Forvaltningen har kendskab til cirka 45 borgere med diagnoser indenfor autismespektret indenfor målgruppe, som er beskrevet i henvendelsen. Det vil sige borgere, som klarer sig godt med mere eller mindre støtte efter serviceloven i egen selvstændig bolig.

Målgrupperne og formålet med tilbud efter almenboliglovens § 105 og tilbud efter servicelovens § 107 er helt forskellige, så det ene er ikke et alternativ til det andet.

Botilbud efter servicelovens § 107 er et midlertidigt tilbud om ophold til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, typisk med omfattende plejebehov eller særlig behandlingsmæssig støtte samt personer med særlige sociale problemer, som ikke kan klare sig uden støtte. Boliger efter almenboliglovens § 105 er lejeboliger, der enten er godkendt som ældre- og handicapvenlige boliger til borgere, der opfylder de besluttede kriterier, eller døgndækkede længerevarende botilbud til borgere med varige funktionsnedsættelser.

Hvilket tilbud borgeren skal have afhænger således alene af borgerens behov, og hvilken målgruppe borgeren tilhører.

Ad 2)

Forvaltningen har ikke kendskab til borgere indenfor den nævnte gruppe, hvor boligsituationen kan betegnes som dårlig ud fra autismediagnosen. Der er unge med autisme, der ligesom andre unge har vanskeligt ved at finde en bolig i kommunen, de kan betale. Der er også voksne med diagnose indenfor autisme, der mister bolig på grund af samlivsophævelse eller huslejerestance, og derfor i en periode står i en dårlig boligsituation.

Ad 3)

Forvaltningen anslår, at der årligt kommer ca. 20 nye personer med diagnoser indenfor autisme og med de nævnte funktionsnedsættelser til Voksenafdelingen. Der er hovedsageligt tale om unge 18-29-årige. Den årlige afgang anslås at være på nogenlunde på samme niveau som tilgangen.

Ad 4)

Ja, anvisningsretten anvendes til målgruppen, og anvendes særligt i forhold til unge, der efter et ophold i et midlertidigt botilbud, har fået optrænet færdigheder, så de kan bo i egen selvstændig bolig med støtte, der ikke er så omfattende, som i et botilbud. Udfordringen både for de unge og for forvaltningen er, at der er få lejligheder, som de unge har råd til at betale.

Ad 5)

Hvad er forvaltningens kommentarer til et “fremskudt støttecenter” som omtalt?

Ideen om et fremskudt støttecenter flugter med den politiske beslutning om at etablere § 107-botilbud efter serviceloven i form af et opgangsfællesskab til unge med autisme i kommunen.

Tilbuddet rummer netop boform og fællesfaciliteter, som dem der beskrives i ideen til fremskudt støttecenter.

Beslutningen om at etablere et § 107 botilbud for unge med autisme er et effektiviseringsforslag politisk besluttet i 2018 med udmøntning af besparelse fra 2021 og frem. Arbejdet med at finde en egnet placering af et opgangsfælleskab for unge med autister er endnu ikke sat i gang, så borgernes konkrete forslag til placering af et sted, som borgerne vurderer egnet til borgere med autisme vil blive taget med i det videre arbejde.

Sideløbende har Lyngby-Taarbæk Kommune søgt og fået midler til et udviklingsprojekt i samarbejde med Gentofte Kommune med fokus på unge autister med behov for støtte til at komme godt i gang i egen bolig.

I juni 2020 har forvaltningen fået udarbejdet en rapport, der peger på, hvor der er omstillingspotentialer på det specialiserede socialområde, herunder omstillinger på området for socialpædagogisk bistand, der vil optimere leverancekapacitet og udvide handlemuligheder i eget hjem for borgere med midlertidige eller varige støttebehov. Omstillingsforslagene er godkendt af Social- og Sundhedsudvalget i junimåned.

Samlet set giver projektmidlerne til udvikling af autismeområdet og de kommende omstillinger mulighed for at udvikle og implementere fleksible og helhedsorienterede løsninger som del af en langsigtet strategisk udvikling, som vil komme borgere med autisme til gode.

Ad 6)

Det er korrekt, at der ikke klagemulighed over afgørelser efter serviceloven § 82 om tidlig forbyggende indsats.

Det skyldes, at der er tale om en ”kan”- bestemmelse. Det er frivilligt for kommunen om den vil tilbyde ydelser efter serviceloven § 82.

Men hvis borgeren har ansøgt kommunen om en anden ydelse efter serviceloven, som ikke er en tidlig forbyggende indsats og kommunen derefter træffer afgørelse med afslag og henviser til, at borgeren i stedet kan benytte en forbyggede indsats, kan borgeren have mulighed for at klage.

Det gælder fx hvis en borger ansøger om hjælp og støtte efter servicelovens § 85 om socialpædagogisk bistand. I sådanne situationer skal borgeren have en afgørelse, hvor der tages konkret stilling til ansøgningen efter § 85 og med klagevejledning.

Hvorvidt en borger skal have en ydelse efter serviceloven § 82 eller § 85 bygger på en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.

Målgruppen for tidlige forebyggende indsatser efter servicelovens 82 kan gives til alle borgere med nedsat funktionsevne eller sociale problemer. Indsatserne primært skal anvendes overfor borgere med lette funktionsnedsættelser eller lettere sociale problemer og borgere, som har en risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer.

Forvaltningen ser potentiale i yde tidlig forebyggende indsatser efter § 82 til borgerne og føromtalte rapport har også et omstillingsforslag, som omhandler en model for udbygget brug af råd og vejledning i afgrænsede korte forløb efter serviceloven § 82 som led i nytænkning af indgangen til det specialiserede voksenområde.

Spørgsmål

Emne: Genoptræning af fysioterapi på kommunens plejecentre
  1. Hvilke ressourcer er der i dag afsat til genoptræning og fysioterapi på kommunens plejecentre?

     
  2. Hvad har vi brug for af ressourcer til at iværksætte træning/fysioterapi/aktiviteter og indkøb af træningsredskaber for at løfte beboerne fysisk, mentalt og socialt? Jeg vil gerne bede om et økonomisk overslag for dette for en periode på et år.

Spørgsmålet relaterer sig til Kommunalbestyrelsens dagsordenspunkt 35: Anmodningsag om “ældres isolation under Corona - midler til terapeuter.”

Ad 1)

Der er i dag 3,3 terapeutårsværk fordelt på fysio- og ergoterapeuter – i alt fem deltidsstillinger på kommunens plejecentre (ekskl. Lystoftebakken, som er organiseret anderledes) til at varetage:

  • Genoptræning efter Sundhedslovens §140
  • Vejledning af plejepersonale i vedligeholdende træning, ligesom de selv varetager et par motionsaktiviteter om ugen, jf. Servicelovens § 86 stk. 2 vedrørende vedligeholdende træning
  • Funktionsvurderinger af nyindflyttede borgere
  • Hjælpemidler, herunder korrekt indstilling af kørestole mm. (fylder tidsmæssigt rigtig meget)

Udover terapeutressourcer til opgaverne nævnt ovenfor, så har vi i dag ansat to ”terapeuter med fokus på aktiviteter og frivillighed” i alt 1,7 årsværk som udvikler, planlægger og koordinerer aktiviteter, arrangementer og rekrutterer og plejer de mange frivillige tilknyttet plejecentrene. De fleste aktiviteter bliver i dag løftet af frivillige og på et par af plejecentrene af en aktivitetsmedarbejder, som er ansat der. Der har tidligere været flere medarbejdere til at løfte aktiviteter, ansat under Klippekortordningen.

 

Ad 2)

Forvaltningen har ikke umiddelbar mulighed for at tilvejebringe en nærmere vurdering af behovet, men kan oplyse, at hvis der skulle være én fysioterapeut og én ergoterapeut pr. plejecenter på 30 timer ugentligt samt terapeuttimer til Lyngby Gamle Statsskole, så skulle der ske en opnormering med 5 terapeuter svarende til yderligere ca. 4 årsværk. Det svarer til en årlig merudgift på ca. 2 mio. kr. Hertil kommer merudgifter til eventuelle ekstra træningsredskaber. Til eksempel kan der fås en cykel og en ribbe til hvert sted for anslået 100.000 kr.