Vandkvalitet

Furesøen

Miljøstyrelsen har overvåget søens fysisk-kemiske forhold og planter og dyr intensivt gennem mange år. Furesøen er udvalgt som en af Vandmiljøplanens overvågningssøer. Samarbejdskommuner, der står for iltning af Furesøen, udfører også undersøgelser af søen for at følge udviklingen endnu tættere.

Søens samlede økologiske tilstand er ’moderat’. Søen lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’. Den kemiske tilstand i Furesø er ’ikke god’. Søen lever således heller ikke op til vandrammedirektivets krav om ’god kemisk tilstand’.

Lyngby-Taarbæk Kommune har fået udarbejdet en rapport vedr. effekter af iltning fra 2003-2017. Søen har fået tilført ilt om sommeren siden 2003. Rapporten konkluderer, at der er kommet flere bunddyr og flere fisk af den ønskede slags. Det har ikke været muligt at se en tydelig udvikling i bundens kemiske sammensætning eller i fosforfrigivelsen til bundvandet, efter iltningen blev indledt. De første år, da iltningen startede, så det positivt ud, men i de senere år har fosforindholdet i bundvandet været stigende, og det er nu af samme størrelse som for 17 år siden. Det samme gælder mængden af planktonalger og dermed vandets klarhed, som ikke er tydeligt forbedret.

Der er følgende udledninger til Furesøen:

• Stavnsholt Renseanlæg,
• 12 overløb fra fælleskloakerede områder,
• 14 udledninger af separat regnvand.

Badevandskvaliteten er klassificeret som meget god. Badning blev frarådet pga. blågrønalger få gange i løbet af de sidste 10 år (i Lyngby-Taarbæk Kommune).

Kollelev Mose

Kollelev Mose er ikke målsat i vandområdeplanerne og derfor ikke med i Miljøstyrelsens overvågningsprogram. Kollelev Mose består af 3 søbassiner, der alle er ret forskellige pga. størrelse og tilførsel af næringsstoffer. Kommunen behandlede med aluminium i 2003 for at forbedre forholdene i søen. Aluminium binder fosfor i sedimentet og forhindrer algeopblomstringer, og de tidligere undersøgelser viste, at søen reagerede positivt på aluminium behandling, men er vendt tilbage til ringe sigtedybde og stigende algemængder (2014).

Kommunen har tidligere udført undersøgelser i søen, men ikke de sidste 5 år. Kommunen har ikke nogen juridisk forpligtelse til at overvåge Kollelev mose. Forvaltningen har prioriteret at sætte undersøgelser i gang. I 2020 og 2021 vil søen igen blive undersøgt for at vurdere tilstanden og en evt. indsats. En tilstandsvurdering er også en stor hjælp for naturmyndigheden, når der skal gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, til fx at rense op.

På nuværende tidspunkt kan forvaltningen ikke vurdere tilstanden eller udviklingen fra 2014-2020.

Der er følgende udledninger til Kollelev Mose (gennemsnit for de sidste 5 år):

• 3 overløb fra fælleskloakerede områder (ca. 5.800 m3/år),
• 4 udledninger af separat regnvand (ca. 17.300 m3/år).

Udløbsmængder er behæftet med en del usikkerheder, da det er modelberegnede tal.

Støjkortlægning

Ad 1)

Lyngby-Taarbæk Kommunes langsigtede mål er at mindske antallet af støjbelastede boliger. Det er besluttet at starte med områder, hvor boliger udsættes for støjniveauer over 68 dB. Støjhandlingsplanens indsatsområder er udpeget på baggrund af støjkortlægningens beregningsresultater, hvor der ved en objektiv analyse er udpeget indsatsområder med mere end én stærkt støjbelastet bolig (Lden >68 dB). Områderne er afgrænset af veje eller andre naturlige skel omkring disse samt vurdering i forhold til bebyggelsestype og afstand til primære støjkilde (vej).

Ad 2)

Lyngby-Taarbæk Kommunes støjkortlægning er indrapporteret til Miljøstyrelsen og er som sådan det resultat der fremgår hos Miljøstyrelsen. Vejdirektoratets støjkortlægning er udført af en anden rådgiver og der indgår kun støj fra større veje. Der kan som sådan ikke forventes 100 % samme resultat. Det bør yderligere bemærkes, at der i begge tilfælde er tale om strategiske støjkortlægninger, hvorfor der må accepteres en vis afvigelse dvs. 2-3 dB svarende til usikkerheden på støjberegninger. Resultatet af støjkortlægningen som COWI har anvendt til at udpege indsatsområder viser, at der syd for Vejporten ved en enkelt bolig er beregnet et støjniveau på 68,3 dB, mens det højeste støjniveau beregnet nord for Vejporten er 67,8 dB. Det betyder derfor, at med et objektivt kriterium på 68,0 dB udpeges området syd for Vejporten, men området nord for ikke.

Ad 3)

Der er ikke er tale om en grænseværdi (65 dB) i forhold til de støjdata, der findes hos Miljøstyrelsen/Vejdirektoratet, men der er tale om værdier (55-75 dB inddelt i 5 dB intervaller) for de støjkonturer og opgørelser som Miljøstyrelsen skal levere videre til EU kommissionen. COWI har uden held forsøgt at påvirke Miljøstyrelsen, så de støjkort der publiceres på deres hjemmeside inddeles i intervaller svarende til de danske støjgrænseværdier for veje og jernbaner. Den vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj ved nye boliger er 58 dB. Grænseværdien anvendes i forbindelse med planlægning, når der skal udlægges arealer til nye boliger og anden støjfølsom anvendelse langs eksisterende veje, men lægges også til grund når støjgener ved eksisterende boliger langs eksisterende veje skal vurderes. I denne situation betragtes boliger med over 68 dB som stærkt støjbelastede. Der gælder ingen støjgrænseværdi for eksisterende boliger langs eksisterende veje. Overskrides støjgrænseværdien ved eksisterende boliger, findes der heller ikke en generel pligt til at reducere støjen så grænseværdien kan overholdes.

Ad 4)

Støjhandlingsplanens opgørelser er foretaget med de forudsætninger og retningslinjer der fremgår af Støjbekendtgørelsen. Heri er fastlagt, at det er antallet af støjbelastede boliger med døgnophold og antallet af personer, som opholder sig i disse, der skal opgøres og indrapporteres til Miljøstyrelsen. Derfor medtages børneinstitutioner som udgangspunkt ikke i støjkortlægningen. Lyngby-Taarbæk Kommune kan i fremtidige støjkortlægninger og -handlingsplaner dog godt medtage andre støjfølsomme anvendelser som f.eks. børneinstitutioner og blot undlade at medtage disse i de opgørelser der indrapporteres til Miljøstyrelsen.

Spørgsmål vedr. Dagsordenpunkt 2 - Status på Beskæftigelsesplan

Det er lovbestemt for kommunerne at udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats jf. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Planen skal tage udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål, som bliver udmeldt af beskæftigelsesministeren. Det er ikke lovbestemt, at der skal fastsættes resultatniveauer for de enkelte mål.

Beskæftigelsesplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune indeholder en række mål samt følgemål. For målene gælder det, at udvalget vedtager resultatniveauer for de enkelte mål. Resultatniveauerne for mål i Beskæftigelsesplan 2020 blev blandt andet vedtaget på baggrund af skøn fra regeringens syn på dansk økonomi og de offentlige finanser (offentliggjort af KL 18. december 2019), udviklingen i 2019 i forhold til antal personer på offentlig forsørgelse i Lyngby-Taarbæk Kommune samt igangsatte indsatser i Lyngby-Taarbæk Kommune, som forventes at få flere borgere i job eller uddannelse.

Ad 1.A) Der fastsættes ikke resultatniveauer for følgemål. Følgemålene bruges til at følge udviklingen på et område, som udvalget er særlig opmærksom på.

Ad 2.B) De to følgemål var oprindelig tænkt som beskæftigelsesmål: ”Erhvervsfrekvensen for jobparate indvandrerkvinder / indvandrermænd med ikke vestlig baggrund skal ligge på x pct.”

Det viste sig senere, at det ikke var teknisk muligt at hente data, som kunne belyse den korrekte erhvervsfrekvens for jobparate kvinder og -mænd med ikke-vestlig baggrund. På den baggrund blev de to mål omformuleret til to følgemål, for at fastholde fokus på udviklingen blandt målgruppen sammenlignet med jobparate kvinder og mænd med dansk oprindelse.

Spørgsmål vedr. Dagsordenpunkt 5 - Indsats for Indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund

Af sagen Indsats for indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund fra BIU d. 9. juni 2020 fremgår det, at langt størstedelen af indvandrerkvinderne med ikke-vestlig baggrund, som modtager offentlig forsørgelse i Lyngby-Taarbæk Kommune, er aktivitetsparate (ikke jobparate).

En opgørelse fra marts 2020 viser, at der er 59 indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund i Lyngby-Taarbæk, der modtager kontanthjælp. Heraf er de 55 aktivitetsparate. Det betyder, at kvinderne er karakteriseret ved ikke umiddelbart at kunne påtage sig et ordinært arbejde, fx fordi de har sammensatte og/eller komplekse problemer af social eller helbredsmæssig karakter

Besvarelsen af spørgsmål 2.A – 2.C besvares med udgangspunkt i de bestemmelser der gælder borgere der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og som ansøger om eller modtager hjælpen som aktivitetsparate.

Ad 2.A)

Aktivitetsparate er som beskrevet ovenfor karakteriseret ved at have et samspil af udfordringer, der kalder på en håndholdt, tværfaglig og helhedsorienteret indsats.

Jf. lov om aktiv socialpolitik § 4 kan en person, der modtager hjælp som aktivitetsparat, jf. § 1, kun få hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende står til rådighed ved at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder under hensyntagen til, at personen er aktivitetsparat.

Det betyder, at den aktivitetsparate skal kunne og ville overtage rimeligt arbejde

samt deltage i de aktiviteter eller samtaler, som er aftalt med jobcentret. Udnytter den aktivitetsparate ikke sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, kan borgeren sanktioneres.

Ad 2.B)

Jobcentret samarbejder / har samarbejdet med følgende private virksomheder i forbindelse med indsatsen for aktivitetsparate indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund. Listen er ikke udtømmende.

• Irma i Sorgenfri
• Johannes Fog
• Kulturelt Sprogcenter Valby
• Armandos pizzaria i Gentofte
• Netto på Jernbanevej
• Netto i Brede
• Lykke vaskeri-service

Både Johannes Fog og Irma i Sorgenfri har modtaget udvalgets pris for Årets Virksomhed, som uddeles til virksomheder, som udviser et særligt socialt engagement i beskæftigelsesindsatsen for udsatte borgere.

Derudover samarbejder jobcentret også med en række offentlige arbejdspladser, som fx TRC (Møllebo), træningscenter Fortunen og kantinerne på rådhuset og T12.

Ad 2.C)

Det er muligt at sanktionere en aktivitetsparat borger, såfremt denne ikke udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Af Ankestyrelsens principafgørelse 88-14 fremgår det imidlertid, at ved sanktion af aktivitetsparate skal kommunen altid vurdere, om der er andre rimelige grunde end de i loven udtrykkeligt nævnte, der kan føre til, at borgeren ikke skal have en sanktion.

Det overordnede formål med sanktionsreglerne er at sikre, at kontanthjælpsmodtageren står til rådighed, bl.a. for de indsatser, der skal til for at bringe borgeren i arbejde eller uddannelse. Sanktionsreglerne skal dog altid ses i lyset af, at der er forskel i rådighedspligten for de forskellige målgrupper. Der er derfor også forskel i de rimelige grunde, en borger kan have til fx at udeblive fra tilbud.

Når en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager er udeblevet fra et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, skal kommunen altid vurdere, om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive. Kommunen skal vurdere, om grunden til at udeblive er omfattet af en af de situationer, der udtrykkeligt er nævnt i loven, fx sygdom. Kommunen skal også vurdere, om der er andre forhold end de udtrykkeligt nævnte, der kan begrunde, at borgeren ikke skal have en sanktion. Det kan f.eks. være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer.

Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om sanktionen i den konkrete situation vil fremme borgerens rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal borgeren ikke have en sanktion.

Lyngby-Taarbæk Kommune følger sanktionsreglerne for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere jf. lov om aktiv socialpolitik og Ankestyrelsens principafgørelse 88-14.

I den politiske sag vedr. ”Forslag til permanent kapacitetsudvidelse på Engelsborgskolen”, der blev behandlet på Kommunalbestyrelsen den 5. marts 2020, fremgår det i ”Beslutning- gennemførelses- og bevillingsplan”, at projektperioden er sat til at forløbe i 2020 og 2021 (Bilag 1: Beslutning- gennemførelses- og bevillingsplan).

Center for Arealer og Ejendomme har i dialog med skolens ledelse i foråret 2020 udarbejdet en løsningsmodel for etablering af midlertidige faglokaler. Herunder er der udarbejdet en tidsplan iht. projektets udfordringer og skolens prioriteringer. Muligheden for at fremrykke nogle af byggearbejderne til sommerferieperioden er blevet drøftet i dialogen med skolen. Det har vist sig ikke at være realistisk, da projektets omfang, myndighedsforhold og leverandørforhold ikke ville kunne afklares inden sommerferien. Der er således ingen ændringer af den besluttede tidsplan.

 

Tabellen viser sygefraværet på dagtilbudsområdet fra 30. januar 2020 til 18. juni 2020. Sygefraværstallene omfatter månedslønnede ansatte på dagtilbudsområdet.

Fra den 23. marts har Lyngby-Taarbæk Kommune indberettet Covid-19 relateret fravær særskilt. Covid-19 relateret sygdom før denne dato kan derfor ikke udskilles fra almindelig sygdom.

Uddybning

Kommunerne har på ugentlig basis i perioden 1. april 2020 til 4. juni 2020 indberettet sygefravær samt Covid-19 relateret sygefravær på udvalgte områder. I perioden 1. april til 15. april er sygefraværet indberettet på ældreområdet og voksenhandicapområdet, og fra den 16. april er der ligeledes indberettet fravær på Skole- samt Dagtilbudsområdet.

I tabellen vises de indberettede tal på dagtilbudsområdet i perioden 16. april til 4. juni samt dataudtræk på tilsvarende ugentlige tidsintervaller perioderne 30. januar til 12. april samt 5. juni til 18. juni 2020. Samlet set indeholder tabellen sygefraværstal for månedslønnede ansatte på dagtilbudsområdet for 20 uger.

Der forventes svar i uge 26.

Spørgsmål fra Richard Sandbæk (C) af 16. juni 2020 til pkt. 3 om ”Regnskab 2019 – revisionsberetning” på Økonomiudvalgets møde den 18. juni 2020 

1. Overordnede spørgsmål:

Ret stor kritik af sagsbehandlingen hos CUBA. Hvorfor er det netop dette område der får kritik?

Svar:

Beskæftigelseslovgivningen har historisk set indeholdt mange proceskrav. Det er derfor generelt en større risiko for at begå fejl. Der er mange proceskrav, som skal overholdes for en ordentlig lovmedholdig sagsbehandling. Blandt andet er der krav om tidsintervallet for lovpligtige jobsamtaler med ledige. En del af de enkeltstående fejl på beskæftigelsesområdet bærer præg af dette. F.eks. på dagpenge og på jobparate kontanthjælp, hvor revisor har konstateret, at fristen for rettidig samtale er overskredet med hhv. 2 uger og 1 uge. I disse tilfælde har revisor konstateret, at der ikke er grundlag for bemærkninger. 

 

2. Spørgsmål:

• Udtryk som ”væsentlige fejl”
• Arbejdstøj - var det korrekt udbetalt? Kunne de 2 borgere ikke have betalt for arbejdstøj selv?

Svar:

Der er forvaltningens vurdering, at der ikke har været udbetalt uberettiget støtte, idet borgerne ikke selv vurderes at kunne have betalt for arbejdstøj. Udbetalingen vurderes derfor at være korrekt. De borgere, det drejer sig om, har modtaget laveste integrationsydelse, svarende til ca. 8000 kr. pr. måned og har derfor ikke selv kunne betale for arbejdstøjet. I sagsbehandlingen har medarbejderne konstateret den lave sats og bevilget ud fra dette. Sagsbehandler har dog ikke – som de burde - forholdt sig konkret i hver enkelt sag og noteret i sagen, men håndteret sagerne på baggrund af erfaring og med udgangspunkt i den lave ydelse, hvor de har vidst, at borgerne ikke selv kunne afholde udgiften. Fremadrettet vil forvaltningen foretage en konkret vurdering blandt andet med udgangspunkt i det af kommunalbestyrelsen fastsatte rådighedsbeløb. Alle sager, hvor der i 2019 har været bevilget arbejdstøj til borgere, som modtager integrationsydelse, vil blive gennemgået i forhold til den justerede arbejdsgang. 

 

3. Spørgsmål:

Revisor har yderligere konstateret: ”Det er ligeledes konstateret, at udgifterne til denne støtte er fejlkonteret, idet disse er registreret som særlig støtte jf. kapitel 6, og ikke som arbejdstøj mv. efter integrationslovens § 23f. Hertil kommer, at udgifterne er registreret som tjenesteydelser med moms - idet der er tale om varekøb eller overførsler til pensioner".

Svar:

Fejlkonteringen er et enkeltstående tilfælde. Beløbet er herefter omkonteret. Alle relevante medarbejdere har efterfølgende deltaget i en gennemgang af kontoplanen og konteringer. 

 

4. Spørgsmål:

Udgifter til hjælpemidler efter beskæftigelsesloven. Karakter af systematiske fejl?

Svar:

Det er grundlæggende sagsbehandlerfejl med alt fra mangelfuld journalisering af f.eks. bevillingsgrundlag til manglende indhentelse af dokumenter. Det generelle billede er, at der har været grundlag for bevilling, men de faglige vurderinger og dokumentationen for bevillingen er mangelfuld.

 

5. Spørgsmål:

Var hjælpen i de 4 sager berettiget? Idet jeg antager at man efterfølgende har gennemprøvet sagerne?

Svar:

Hjælpen vurderes i alle 4 sager at være berettiget. Arbejdsgang på området er justeret efter revisors anbefalinger, og alle 28 sager på området er i gang med at blive gennemgået efter den nye arbejdsgang.

Der vil herefter blive taget stilling til eventuelle berigtigelser. 

Ledelsestilsynet generelt: Det eksterne ledelsestilsyn 2019 har givet anledning til en revurdering af proceduren for det interne ledelsestilsyn. Der har ikke været gennemført et systematisk tilsyn af det administrative grundlag for sagsbehandlingen i Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked. Revisors bemærkninger har medført, at der udarbejdes en handleplan for det interne såvel som det eksterne tilsyn. Handleplanen skal sikre, at der sker systematisk opfølgning på det interne ledelsestilsyn og et læringsperspektiv i forhold til systematiske og enkeltstående fejl. Handleplanen udarbejdes med hjælp fra et eksternt revisionsfirma. 

Svar på 2. supplerende spørgsmål 10. juli 2020

Der var 447 borgere 75-årige i 2019. Samtlige 447 borgere fik et brev med invitation til fællesmøde samt mulighed for et individuelt besøg i 2019, det vil sige, at der blev sendt breve ud til 447 borgere.

85 borgere tog imod tilbuddet, det vil sige ca. 19% af de inviterede.

Så med dette tilbud nåede vi ca. 19% af samtlige 75 årige i kommunen i 2019.

Svar på 1. supplerende spørgsmål 1. juli 2020

Der er 5 borgere på 75 år, der har taget imod individuelt forebyggende hjemmebesøg i 2019. Der er ikke nogen borgere, der både har taget imod fællesmøde og individuelt møde i november 2019. Til mødet i april var der ikke deltagerliste. Vi vurderer dog, at der ikke har været nogle, der har taget imod begge dele.

I 2019 har i alt 85 personer taget i mod fællesmødet. Fordelt i april og november 2019.

Svar den 15. juni 2020:

Ad 1)

I Demenshandleplanen (udløbet) indgik, at plejecentrenes personale fra 1. januar 2016 skal tilbyde en udflytningssamtale til pårørende ca. en måned efter dødsfald. 

Ved en rundspørge til plejecentrene kan det konstateres, at der blandt de 5 kommunale plejecentre (inkl. DGLS, som er under omdannelse) er et plejecenter, som systematisk tilbyder en samtale til de pårørende et stykke tid efter et dødsfald. De øvrige plejecentre holder typisk mange samtaler med pårørende i forbindelse med dødsfald og har kontakt ved udflytningen, ligesom medarbejdere på alle plejecentre deltager, hvis det er muligt, i bisættelser. De stiller sig også altid til rådighed for en samtale med de pårørende. Men tilbud om udflytningssamtaler sker ikke systematisk til alle pårørende efter, at deres familiemedlem er død. 

For at sikre, at udflytningssamtaler sker systematisk, vil forvaltningen udarbejde en ny brochure, som udleveres til pårørende, når boligen er tømt. Dette så det er muligt straks at aftale tidspunkt for samtalen, eller at den pårørende selv kan vende tilbage for en aftale senere. Dette skal ske på dette tidspunkt på grund af regler om personfølsomme data, idet borgerjournal inkl. kontaktdata mm. skal lukkes ned, når en beboer er død – og dermed kan pårørende til en afdød ikke kontaktes på et senere tidspunkt.

Fra 1. marts 2018 har der været ansat en pårørendevejleder på ældreområdet, som også tilbyder samtaler. 

Pårørendevejlederen tilbyder således pårørende til en voksen nærtstående, der har en alvorlig sygdom som f.eks. demens, personlige samtaler og vejledning og faciliterer møder i pårørendegrupper mm. 

Der vil også blive udleveret den allerede eksisterende brochure om pårørendevejlederen ved en beboers dødsfald.

Ad 2)

Fællesmødetilbuddet er ikke en erstatning for et individuelt besøg. I invitationsbrevene til fællesmøderne lægges der op til, at det også er muligt at få et forebyggende besøg. Så de 75-årige borgere kan tage imod besøg eller deltage i fællesmøde eller begge dele. Det sidste er dog sjældent, men det er hændt.

Der har deltaget ca. 18-19% af de inviterede 75-årige.

Efter hvert møde har lederen af Visitation og Hjælpemidler sammen med den faglige koordinator og de medarbejdere, der udfører forebyggende besøg, drøftet forløbet af møderne med henblik på forandringer/forbedringer til det næste møde.

Flere borgere har givet udtryk for tilfredshed med fællesmøderne, og møderne fortsætter derfor fortsat 2 gange årligt. 

Et udbud via Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) forventes at være gennemført inden sommerferien 2020.

De ca. 2.000 stk. nye enheder til skolerne skal herefter bestilles og klarkøres. Det er forventningen, at de kan udleveres i perioden mellem efterårsferien og juleferien 2020.

Svar /media/3042

Konsekvenser af kommuneaftalen 2020

Konsekvenserne af kommuneaftalen 2020 for kommunen er alt andet lige ca. 150 mio. kr. over budgetperioden (B2020-23), jf. nedenstående overordnede beregning.

1,7 mia. kr. Løft af den kommunale serviceramme i 2020 på 1,7 mia. kr.

0,5 mia. kr. Hertil tillægges 500 mio. kr. via annullering af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, som bliver i den kommunale økonomi.

1,3 mia. kr. Kommunernes anlægsniveau i 2020 løftes med 1,3 mia. kr.

1,5 mia. kr. Ekstraordinært finansieringstilskud på 3½ mia. kr., hvoraf alene 1,5 mia. kr. fordeles via bloktilskuddet

5,0 mia. kr. I ALT i 2020

3,5 mia. kr. I ALT i 2021-23 (ekskl. finansieringstilskud)

LTK andel heraf (ca. 0,96% i 2020) svarer til:

48 mio. kr. i 2020 og 34 mio. kr. i 2021-23 svarende til i alt 150 mio. kr.

Det skal understreges, at opgørelsen alene indeholder de politisk aftalte ændrede rammer for bloktilskuddet En helt præcis opgørelse kan være svær at opgøre, idet der i beregningen samtidig skal tages højde for en række plusser/minusser, som kan have en anden driftsmæssig konsekvens for LTK end blot kommunens andel af bloktilskuddet (pris- og løneffekter, budgetgaranterede områder, lov- og cirkulæreprogram, ​ændringer i skat, tilskud, udligning, selskabsskat mm.).

Konsekvenser af finansloven 2020

Der henvises til meddelelse for Økonomiudvalget d. 27. februar 2020 (pkt. 5) samt fremlagt notat herom. ​Af notatet fremgår elementerne i finanslovsaftalen 2020 med betydning for kommunernes økonomi.

I en række af emnerne modtager kommunerne beløb via direkte statslige tildelinger (bl.a. minimumsnormeringer, flere lærere i folkeskolen), hvorimod udmøntningen af en række andre emner udestår/først udmøntes senere, og i andre tilfælde er afsat som puljer som kan søges. 

Der kan således ikke laves en ​fuldt dækkende konkret opgørelse over betydningen for kommunens økonomi.

Konsekvenser af udligningsreformen

Der henvises til mail udsendt til kommunalbestyrelsen d. 5.5.2020 (kl. 15.00 fra René Rasmussen).

Af aftalens bilag fremgår at ​det af regeringen beregnede, at den kommunaløkonomiske konsekvens af aftalen er et årligt tab på 2,8 mio.kr. for Lyngby-Taarbæk Kommune. Hertil kommer at finansieringstilskuddet, der de seneste år er givet for 1 år af gangen, nu gives årligt – svarende til 14,4 mio.kr. om året. Beregningen er en ”alt-andet-lige”-beregning, der tager udgangspunkt i givne forudsætninger på et givet tidspunkt. Forvaltningen afventer stadigvæk på en opdatering af KL’s tilskuds- og udligningsmodel med de seneste data​, som er forudsætningen for at selv kunne lave en konkret beregning for 2021.

Hertil skal bemærkes, at udligningsreformen betyder, at kommunen ikke kompenseres for ophør af overgangstilskud vedr. revision af uddannelsesstatistik på 34,1 mio. kr., idet kommunens omkostninger til udligningen ikke er reduceret i f.m. udligningsreformen. Derudover har kommunen et tab som følge af effekt af korrektion for faldende folketal og §19-pulje på 1,0 mio. kr. Da aftalens bilag er baseret på givne forudsætninger på et givet tidspunkt, vil beregningen som tidligere anført kunne afvige.

Forvaltningen har anmodet ministeriet om yderligere materiale som bl.a. kan forklare indholdet i ministeriets oversigt over virkningen af de enkelte elementer. Der afventes pt. stadigvæk svar.

Emne:

Spørgsmål fra kommunalbestyrelsesmedlem Ib Carlsen stillet til forvaltningen 23 MAJ 2020 pr. e-mail KL 21.07 indledt således: ”Da sagen er på kommunalbestyrelsesmødet 28 maj 2020 øn- sker jeg følgende spørgsmål besvaret/Spørgsmål i forbindelse med opsplitning af den selv- ejende almene boligorganisation Carlshøj i to enheder.”.

1)

Hver boligafdeling har skøde på egen ejendom og det ændres der ikke ved. Desuden fortsæt- ter hver boligafdeling som sin egen økonomiske enhed også efter opdelingen. Boligorganisatio- nen Carlshøj forventes at træffe beslutning om at opdele boligorganisationens egenkapital så- ledes, at en forholdsmæssig andel af egen kapitalen følger med afdeling B, uanset om denne skulle blive en selvstændig boligorganisation eller om denne skulle vælge at indgå som en bo- ligafdeling i en anden boligorganisation, jf. herved afsluttende bemærkning nederst.

Den umiddelbare konsekvens af opdelingen vil således som udgangspunkt være økonomisk neutral for beboerne i afdeling B; dog vil den mulige fremtidige konsekvens for beboerne i af- deling B afhænge af de dispositioner, som denne del af Carlshøj måtte træffe enten som selv- stændig boligorganisation eller som en del af en anden boligorganisation.

2)

Der er ikke truffet beslutning om etablering af egen genbrugsplads, herunder eventuel belig- genhed, og de økonomiske omkostninger til dette kendes derfor ikke.

3)

Der er ikke truffet beslutning om etablering af ejendomskontor, hvilket afhænger af den aftale der indgås med Almenbo, jf. afsluttende bemærkning nedenfor.

4. 5 og 6)

Ansvar for og brug og vedligehold af parkeringspladser, handicappladser og fællesveje følger de sædvanlige regler på de respektive områder samt ejerforhold, og hvad der måtte være tinglyst af deklarationer samt eventuelle øvrige aftaler. Disse forhold indgår som en del af den kommende afklaringsproces i forhold til overlevering til ny administrator for afdeling B.

7)

Når en boligorganisation bliver opdelt, kan der ikke længere være fælles venteliste og heller ikke intern/oprykningsliste. Derfor sørger administrator for en opdeling samt orientering til de opskrevne.

Opdelingen af intern venteliste kan håndteres systemteknisk, så selskab 3300 A og D afdelin- gerne kan fortsætte med egen oprykningsventeliste, og oprykningsventelisten for selskab 3400 B afdelingerne kan videregives både elektronisk og i papirform til ny administrator. Beboerne i afdeling B er dermed fremadrettet opskrevet til boliger i afdeling B og Almenbo (jf. afsluttende bemærkning nedenfor) efter de gældende regler herfor.

8)

Ventelisten til de garageanlæg, som er beliggende i afdeling B overleveres til ny administrator for B, som må afgøre, hvordan de vil administrere ancienniteten.

9)

I forhold til Landsbyggefonden, kommunale garantiordninger og eventuelle øvrige garantistil- lelser har det ikke økonomiske konsekvenser for beboerne i afdeling B, at der sker en opdeling af boligorganisationen. Hver afdeling har sin egen økonomi og hæfter dermed fortsat for lån og har forpligtelser og samme garantier som før opdelingen.

Afslutningsvis bemærkes, at det - siden ansøgningen om opsplitning af boligorganisationen Carlshøj til kommunen blev fremsendt - er kommet frem, at afdeling B ikke (som ellers på- tænkt) vælger at fortsætte som en selvstændig boligorganisation, men formentlig bliver en del af boligorganisationen Almenbo. Dette ændrer ikke ved den aktuelle sag til behandling af kom- munalbestyrelsen.

De økonomiske konsekvenser for beboerne vil derfor afhænge af, hvad afdeling B i sidste ende indgår af aftale med Almenbo samt de beboerdemokratiske beslutninger i afdeling B om de fremtidige forhold.

Lyngby-Taarbæk Kommune har en borger under 18 år, som har to tilbud under Søbæk:  1 ) et opholdssted og 2) et skole-dagbehandlingstilbud.

 

Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder ikke med virksomheden i forbindelse med BPA-ordninger.

1)

Der er i projektet blevet vurderet hhv. skadespoint og restlevetid for eksisterende belægning på de private fællesveje med en vedligeholdelsesaftale. Det blev besluttet, at de veje, hvor der var en restlevetid på under 5 år eller et skadespoint på over 5.0, skulle have udført ny belægning på hele vejen. De resterende veje skulle gennemgås og have genoprettet slaghuller og øvrige mindre skader, der kunne vurderes at have indflydelse på vejens trafiksikkerhed. Målet er at sikre, at de private fællesveje bliver overdraget i en god og forsvarlig stand i forhold til trafikkens art og omfang.

2)

Der er fremsendt og fremsendes breve til de berørte grundejere. Der blev den 30. marts 2020 udsendt 2 breve. Det ene brev blev fremsendt til de grundejere, hvis veje er vurderet til at kunne overdrages til grundejers forpligtigelse på nuværende tidspunkt.



Det andet brev orienterede øvrige grundejere om, at kommunen først forventer at kunne udføre de sidste arbejder i løbet af april/maj, og at overdragelsen således vil finde sted derefter. Baggrunden herfor er dårligt vejr og COVID-19 situationen.



Kommune følger løbende op med entreprenør for at sikre, at arbejderne udføres korrekt.

Entreprenøren orienterer berørte grundejere om, hvornår der udføres arbejder på de enkelte vejstrækninger.



Derudover er der på kommunens hjemmeside oprettet en FAQ vedrørende de private fællesveje og de forpligtigelser grundejerne overtager forpligtigelsen af.

3)

Hvis der er grundejere, der ikke er tilfredse med de udførte arbejder, kan man skriftligt rette henvendelse til forvaltningen herom, hvorefter forvaltninger vurderer, om henvendelsen giver anledning til opretning eller supplerende arbejder.



Til orientering kan det oplyses, at forvaltningen har modtaget flere henvendelser om skader, der ikke har været omfattet af vedligeholdelsesordningerne eller om mindre skader, der vurderes ikke at have indflydelse på vejens trafiksikkerhed.



I de tilfælde, hvor grundejerne ikke er enig i forvaltningens vurdering af, at vejen lever op til kravene om god og forsvarlig stand i forhold til trafikkens art og omfang, træffe der afgørelse i sagen, der herefter kan påklages til Vejdirektoratet.

4)

For de vejstrækninger, der var planlagt overdragelse af pr. 01.04.2020, er der overleveret 41 vejstrækninger. Der udestår overdragelse af 115 vejstrækninger. De 115 vejstrækninger forventes overdraget primo juni 2020.



Der udestår reparation og overdragelse af 66 vejstrækninger, der forventes overdraget pr. 01.10.2020.

Forvaltningen har på nuværende tidspunkt ikke et endeligt overblik over, hvor mange af de private fællesveje, der har påklaget vejens tilstand. Der er planlagt en række møder med grundejere, der skal gennemføres, når situationen tillader det.

5)

Vedligeholdelse af fortove har ikke været en del af vedligeholdelsesordningerne og er derfor ikke vurderet i denne forbindelse.

6)

Hvis der er tale om spildevandsledninger, så er det Lyngby-Taarbæk Forsyning, der har ansvaret for disse, dvs. ansvaret for hovedledningen samt stikledningen frem til skel. Fra skel og ind over den enkelte grundejeres ejendom til det private afløb er det grundejerne, der har ansvaret.



I forhold til regnvandsledninger bliver disse ligesom øvrige delelementer på vejen overdraget, således det fremadrettet er grundejernes ansvar at sørge for, at afvandingen på vejen fungerer, som den skal. Det er ligeledes Lyngby-Taarbæk Forsyning, der har ansvaret for hovedledningen, mens de tilstødende grundejere har ansvaret for riste og stikledninger til hovedledningen.



Der er i forbindelse med exit-strategien for de private fællesveje ikke vurderet tilstanden af brønde samt stikledninger.

 

Lokalplanens pkt. 3.4 beskriver de generelle rammer, som er fastsat i kommuneplan 2017, hvor der for alle boligområder gælder, at det er tilladt at opføre eller indrette institutioner for børn, og unge samt ældreboliger, hvis KMB skønner det nødvendigt.

Lokalplanen udvider muligheden med tekniske anlæg, idet dette kan være nødvendigt for områdernes drift helt generelt.

Da lokalplanens overordnede anvendelse er et boligområde med enkelte andre anvendelser (f.eks. grønne arealer og lokalcenter), er bestemmelsen skrevet så den dækker hele området. Også selvom det ikke er tanken, at der skal bygges institutioner i de grønne områder / lokalcenteret. 

Udvalget kunne evt. ved behandling af høringssvarene diskutere, om bestemmelsen skal skærpes, så det kun er delområde 1 bestemmelsen skal gælde for.

Efter planlovens § 27 kan der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen foretages ændring af det offentliggjorte planforslag. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, skal dette offentliggøres m.v.

Planklagenævnet har i praksis erklæret lokalplaner ugyldige, fordi der i forbindelse med den endelige vedtagelse er foretaget ændringer i lokalplanens anvendelses- og/eller områdebestemmelser uden en fornyet høring. Det vurderes på denne baggrund, at den omhandlede ændring af det offentliggjorte planforslag ikke vil kunne ske uden en fornyet høring, fordi der er tale om en ændring af anvendelsesbestemmelserne/bestemmelserne om hvilke områder, der kan ligge institutioner i.

Supplerende svar:

Forvaltningen er blevet bedt om supplerende svar.

Vi kan oplyse, at lokalplanens bestemmelser som fastsat i lokalplanforslaget, muliggør mindre byggeri i de grønne områder som hovedregel. Dette ikke fordi der er tænkt byggeri i de grønne områder, udover evt nødvendige tekniske anlæg.

Visse af de grønne områder er omfattet af naturbeskyttelsesbestemmelser (eksempelvis fredning, skovbyggelinie mv), og i givet fald der skal opføres eksempelvis tekniske anlæg i disse områder, vil dette kræve tilladelse/dispensation ifht. Naturbeskyttelsesreglerne.

Forvaltningen kan oplyse, at parkering i forhold til en konkret ny bebyggelse planlægges ud fra en tilgang til, at der er sammenhæng med den projekterede bebyggelse (antal, størrelse, indretning (eksempelvis afsætning og handicapparkeringsplads), placering m.v.). Såfremt nogle af de således forventede p-pladser placeres udenfor den pågældende ejendoms matrikel, vil det indgå i betragtningen herom, hvorledes f.eks. privatretlige aftaler/deklarationer tænkes at indgå i relation til en samhørighed ml. p-pladser og ejendom.

Svar på tillægsspørgsmål den 19. maj 2020

Antallet af parkeringspladser og en placering heraf inden for egen matrikel vil afhænge af det konkrete projekt. Det kan dog formentlig påregnes, at en køber - for at kunne opfylde den anviste p-norm fuldt ud - vil kunne få behov for, at det i et udbudsgrundlag kan indgå, at en køber kan få mulighed for at anlægge et antal parkeringspladser på kommunalt areal. Udmøntningen af en sådan model både myndighedsmæssigt og kontraktmæssigt, herunder de nærmere vilkår for en sådan ordning, vil indgå i en videre forberedelse af et udbudsgrundlag. Heri vil også indgå stillingtagen til, hvorvidt omkostninger til eventuelle parkeringspladser på kommunalt areal forudsættes afholdt af en køber af opvisningsstadion.