Gå til hovedindhold
Du er her:
Grafik: Mange menneske-silhuetter og en kæmpe lyspære

Spørgsmål og svar for 2018-2022

Spørgsmål og svar for 2018-2022

Se hvilke spørgsmål vores kommunalbestyrelse har stillet i perioden 2018-2022 og tilhørende svar fra forvaltningen.

Spørgsmål pr. 2023

Spørgsmål stillet fra 2023 er flyttet

Du finder spørgsmål fra kommunalbestyrelsen og tilhørende svar fra forvaltningen på samme hjemmeside, som vores politiske dagsordener og referater.

Klik på linker herunder og gå til boksen "Udvalg", vælg "Politikerspørgsmål" og tryk på Søg-knappen.

År

Spørgsmål

Emne: Redegørelse der synliggør sagsbehandlingstid

Jeg ønsker en redegørelse der synliggør problemet i huslejenævnet, set i forhold til de nyligt opgjorte tal fra transport og boligministeriet af 19.november 2019, hvoraf det fremgår at Lyngby-Taarbæk kommune ligger 6. dårligt på listen over sagsbehandlingstid af alle 98 kommuner. Lyngby-Taarbæk kommune udmærker sig med en gennemsnitlig behandlingstid der er markant over landsgennemsnittet på 156 dage, nemlig hele 85 dage længere på 241 dage. Omregnet i procent er kommunen 54 % længere tid om at behandle sager end gennemsnittet.

 

Jeg ønsker følgende spørgsmål besvaret:

 

1.  Hvilke initiativer vil forvaltning igangsætte, for at nedbringe ventetiden?

2.  Hvor mange sager behandlede huslejenævnet i 2019?

3.  Vil forvaltningen offentliggøre sagsbehandlingstiden på kommunens hjemmeside?

4.  Har lønforhøjelsen til medlemmerne af huslejenævnet en positiv effekt på sagsbehandlingstiden?

 

Forvaltningen lægger til grund, at de stillede spørgsmål er inspireret af undersøgelsen offentliggjort via https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/bou/spm/4/svar/1609112/2108202/index.htm, som alene vedrører Huslejenævnene baseret på tal for 2016-2018.

Ad 1-2)

Det er Juridisk Kontor, der i forvaltningen som en af sine hovedopgaver varetager sekretariatsbetjening af Huslejenævn, Beboerklagenævn, Hegnssyn samt Alkoholbevillingsnævn. Forvaltningen kan bekræfte, at sagsbehandlingstiden for sager i den nævnte periode havde udviklet sig i den retning, undersøgelsen viser. 2018 sluttede således med et efterslæb på Huslejenævnets og Beboerklagenævnets område med på det tidspunkt i alt ca. 102 åbne sager, hvoraf mere end halvdelen var ældre end 6 måneder i forhold til oprettelsestidspunkt.

Blandt årsagerne til udviklingen var dels en relativ kraftig stigning i alkoholbevillingsområdet samt forøget kompleksitet i lejelovgivningen i kombination med, at den afsatte kapacitet afsat til formålet ikke længere rakte til formålet – en tendens, som havde præget området et stykke tid, og som i 2018 måtte konstateres at være vedvarende. Området blev derfor i 2018 forstærket med ansættelse af yderligere en sekretariatsmedarbejder til formålet, og tallene for 2019 indikerer en efter forvaltningens opfattelse en mere tilfredsstillende gennemsnitlig sagsbehandlingstid, idet der ved årets udgang var 10 igangværende sager på Huslejenævnets område; alle sager af nyere dato oprettelsesmæssigt. For så vidt de i 2019 behandlede sager i Huslejenævnet er den beregnede gennemsnitlige sagsbehandlingstid knap 57 arbejdsdage.

Ad 3-4)

Forvaltningen har ingen planer om offentliggørelse af sagsbehandlingstider på nævnenes områder. Endelig bemærkes, at den skete omfordeling/justering i vederlæggelsen til medlemmerne af bl.a. Huslejenævnet, jf. herved sagen ”Vederlag til medlemmer af Huslejenævnet og Beboerklagenævnet” behandlet af kommunalbestyrelsen den 19. december 2019, efter Forvaltningens opfattelse næppe har indflydelse på sagsbehandlingstiden, idet sagerne stedse er blevet – og bliver – afgjort af nævnet i den takt, de er blevet – og bliver - forelagt for nævnet til afgørelse.

Spørgsmål

Emne: Prisen pr. år for hhv. en plejehjemsplads og en midlertidig døgnplads

Hvad er prisen pr. år for hhv. en plejehjemsplads og en midlertidig døgnplads?

Prisen pr. døgnplads på Trænings- og Rehabiliteringscenter (TRC), de midlertidige pladser er i 2020 736.557 kr. pr. år. – ekskl. Terapeutindsatsen.

Inkluderet i denne pris er

  • Løn til sygepleje/plejepersonale og rengøringspersonale
  • Løn til plejens ledelse og administration
  • Budget til læge – lægen er ophørt, men der et budget – afventer sundhedsreform
  • Budget til vagt/skærmning
  • Plejens andel af ’Øvrig drift’ (beregnet som plejens vægtede andel af disse typer udgifter set i forhold til træningsdelens andel)

Medregnes træningsterapeuternes indsats på de midlertidige pladser, svarer det til et yderligere løft af pladsprisen på 191.969 kr. pr. plads pr. år. For god ordens skyld bemærkes, at udmøntningen af rammen til døgnpladserne kan være anderledes prioriteret i den konkrete drift af TRCs samlede indsats.

Prisen pr. plejehjemsplads er i 2020 483.207 kr. pr. år.

Inkluderet i denne pris er

  • Løn til sygepleje/plejepersonale og rengøringspersonale
  • Løn til ledelse og administration på plejecentrene
  • Øvrig drift samt en række særlige tildelinger til de enkelte plejecentre, herunder en række særlige tildelinger på Lystoftebakken

Opgørelsen baserer sig i øvrigt på følgende forudsætninger:

  • Pladsprisen for en døgnplads på TRC tager udgangspunkt i niveauet, som blev besluttet i sagen ”Hjemmet som udgangspunkt”,

    behandlet i Kommunalbestyrelsen den 4. oktober 2018 (sag 23), inkl. efterfølgende effektiviseringsbeslutninger. Det fremgår af ”Hjemmet som udgangspunkt” (bilaget med Implements rapport), at der i den nye organisering skulle ske en opgradering af normeringen på døgnpladserne (bl.a. et valg om at højne kvaliteten ved en udvidet sygepleje- og terapeutdækning i aften- og weekendtimerne).

     
  • Pladsprisen for en plejehjemsplads svarer til det, som er besluttet i Budget 2020-23, inkl. efterfølgende effektiviseringsbeslutninger (i alt ca. 14 mio. kr. vedr. bl.a. klippekort, ægteparboliger, aftensygeplejen, røgfri arbejdstid).

     
  • Pladserne på TRC baserer sig på en gennemsnitlig belægningsprocent på 90% mod 95% på plejecentrene, hvilket påvirker pladsprisen i opadgående retning for TRC.

     
  • Hverken MAT (teamledelse af MAT indgår dog i prisen på TRC) eller aftensygepleje på plejehjem indgår i prisberegningerne.

     
  • I plejecentrenes takst er der ikke indregnet diverse centralt forvaltede puljer til fx uddannelse, skærmning/ekstra vagt, ensomhedsprojekt og værdighedsmia.

     
  • Forvaltningen bemærker i øvrigt til opgørelsen, at plejehjemspladser og midlertidige pladser indholdsmæssigt og fagligt er forskellige og ikke kan sammenlignes.

Plejehjem er et stationært, varigt tilbud til plejekrævende ældre, som ikke fordrer samme form for intensiv sygepleje og omsorg/pleje, som borgere på de midlertidige døgnpladser gør. Borgerne på de midlertidige pladser er derimod ofte borgere med komplekse problemstillinger, udskrevet fra sygehus med en genoptræningsplan og plejekrævende. Eller de kan være indskrevet hjemmefra, som alternativ til en indlæggelse.

Den gennemsnitlige varighed for et ophold på en midlertidig plads, er lige nu på 30 dage, men med relativt store udsving, og hvor borgere med en neurologisk diagnose, hvoraf der er 7 døgnpladser, som oftest er længere tid indlagt. Der er således et konstant ”flow” af borgere, hvor der skal udarbejdes rehabiliteringsplaner og plejeplaner, udredes og gøres status, før overdragelse til hjemmeplejen.

Dette kræver en særlig indsats i forhold til såvel pleje som sygepleje, da indsatsen også har et rehabiliterende sigte. Det vil sige, at både terapeuter, sygeplejerske og plejepersonale samarbejder om at få borgers funktionsniveau løftet til før indlæggelse. Borgerne på de midlertidige pladser er således ikke i en varig tilstand - som plejehjemsbeboere i højere grad er. Dette stiller højere krav til en særlig bevågenhed på den faglige indsats og på at borgernes helbredsmæssige tilstand ofte kan ændre sig hurtigt i løbet af døgnet.

På de midlertidige pladser er desuden megen koordinering med sygehus, egen læge, visitationen, borgeren og de pårørende om hvad der skal ske – herunder også omkring udskrivning til eget hjem og koordinering med hjemmeplejen herom. Dette kræver

ressourcer særligt i forhold til sygeplejen.

Spørgsmål

Emne: Skiltning placeret for enden af Vejportens udminding i nord mod Lundtoftevej

Storkereden har tidligere haft et skilt stående ved Vejporten, sikkert for at lede gående og cykler op til restauranten, uden at de skulle gå/cykle på motorvejen.

Storkereden har været lukket længe og nu er lokale restauranter begyndt at sætte skilte op samme sted. Er det lovligt uden kommunens godkendelse?

Forvaltningen har undersøgt forholdene omkring det etablerede skilt og kan oplyse, at skiltet er opsat på vejarealet uden Vejmyndighedens godkendelse. Dermed er skiltet ikke lovligt. Forvaltningen har undersøgt, om skiltet eventuelt kunne lovliggøres, men dette skønnes ikke muligt, da der er tale om et reklameskilt. Forvaltningen vil derfor sørge for, at skiltet bliver fjernet snarest muligt.

Skiltning om restaurant

Spørgsmål

Emne: Stadeplads Brede Torv

Den gamle Eriks blomster på Kulsviervej, lukkede da nogen nye købte ejendommen og han fik, som jeg er informeret om afståelse for forretning, da han blev opsagt i lejemålet.



Nu har han igen, som jeg er oplyst, fået “stadeplads” på Brede Torv, hvor kiosken og Netto i forvejen sælger blomster og måske 500 m fra hans tidligere forretning, som han fik afståelse for.



Jeg har brug for info om hvordan og hvilke kriterier der er ved stadeplads tildeling, samt evt. Økonomi for LTK?

Forvaltningen har givet en betinget offentligretlig tilladelse til at bruge vejarealet på Mølleåparken (Brede Torv). Der er tale om et forsøg henset til et tidligere ønske om at skabe mere liv i området. Den meddelte tilladelse udløber den 5. april 2020.

Forvaltningen har kun givet tilladelse til anvendelse af vejarealet jf. hjemmel i lov om private fællesveje. Vejmyndigheden har således ikke forholdt sig til, hvad der sælges (varetypen) fra den pågældende stadeplads. Det er op til ansøger at sikre, at forretningsdrift sker i henhold til gældende lovgivning.

Forvaltningen har bl.a. stillet følgende betingelser: Forretningsdrift skal følge gældende lovgivning, regler og retningslinjer for sin type erhverv, herunder åbningstider. Indehaveren af stadepladsen har selv ansvaret for at gøre sig bekendt med disse og indhente evt. tilladelser.

Efter lov om private fællesvejes § 60, stk. 1 kan vejareal med vejmyndighedens tilladelse anvendes til varig eller midlertidig anbringelse af affald, containere, materiel, materialer, løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, reklamer, hegn el.lign. Bestemmelsen skal først og fremmest sikre, at vejarealet kan anvendes til trafikale og andre alment anerkendte formål. Opremsningen af foranstaltninger, hvortil der kræves vejmyndighedens tilladelse, er ikke udtømmende.

Ved vurderingen af ansøgning om tilladelse (og således også om der kan gives afslag) eller efterfølgende lovliggørelse af forhold omfattet heraf, skal vejmyndigheden lægge særligt vægt på de forhold, der er omfattet af lovens § 1. Dette er trafikmæssige forhold. Konkurrencemæssige forhold o.lign. er således ikke et lovligt hensyn.

Vejmyndigheden kan lovligt vedtage regulativer om råden over vejarealet, for eksempel om udeservering, skiltning mv., jf. bkg 2015 1475. Vejmyndighederne skal i øvrigt administrere bestemmelsen i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler (herunder ligebehandling, proportionalitet etc.). Det er således

Spørgsmål

Emne: Håndtering af tilflyttede familier, hvori der er børnesager

Forvaltningen bedes redegøre for håndteringen af tilflyttende familier, der har en børnesag i fraflytningskommunen, herunder nærmere om omfanget af, og organisering og behandling omkring tilflyttende familier hvori der er børnesager.

Hvordan bliver kommunen opmærksom på eventuelle tilflyttere, der har en børnesag i fraflytningskommunen?

Bliver kommunen gjort opmærksom på eventuelle tidligere indberetninger, der har være på tilflyttende børn? Fra fraflytningskommunen? 

Hvis en familie flytter til en ny kommune, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen. Underretningspligten gælder, hvis familien har et eller flere børn under 18 år og fraflytningskommunen vurderer, at børnene trænger til særlig støtte.

Underretning er særlig vigtig, hvis fraflytningskommunen har påbegyndt en sagsbehandling og vurderer, at flytningen har sammenhæng hermed.

Underretningspligten mellem kommuner fremgår af serviceloven § 152, stk. 1.

Underretningspligten omfatter kun oplysninger som er relevante for børnesagen.

Fraflytningskommunen har pligt til af egen drift at oversende nødvendigt sagsmateriale, herunder en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen i forbindelse med underretningen, jf. § 152, stk. 2.

De oplysninger, som fraflytningskommunen skal medsende, er udelukkende oplysninger som efter en konkret vurdering er nødvendige, Nødvendige oplysninger kan fx være en nyligt udarbejdet børnefaglig undersøgelse, jf. § 50,(børnefaglig undersøgelse) en handleplan, jf. § 140 eller andre vigtige vurderinger, der er nødvendige for tilflytterkommunens mulighed for at vurdere familiens støttebehov. Der kan også være tale om nylige underretninger om familien.

Sammen med oplysningerne skal medsendes en kort opsummering af vurderinger, som fraflytterkommunen har foretaget.

Når fraflytterkommunen videregiver disse oplysninger, vil der være tale om oplysninger, som er omfattet af databeskyttelsesloven og fraflytterkommunen vil derfor altid skulle foretage en konkret vurdering af, om de oplysninger, som oversendes til tilflytningskommunen, er omfattet af databeskyttelseslovens § 8. Det betyder, at familien skal have givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen eller, at videregivelsen sker til varetagelse af offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til den, oplysningen angår. Det sidste vil efter en konkret vurdering kunne være opfyldt, hvis der er bekymring for barnet.

Formålet er, at tilflytterkommunen hurtigt kan danne sig et overblik over fraflytterkommunens foreløbige vurdering af karakteren af familiens sociale problemer og hermed får et bedre grundlag for at bedømme, om der kræves akut handling i forhold til støtte til familien. Tilflytterkommunen er ikke forpligtiget af de vurderinger, fraflytterkommunen har foretaget, men de skal indgå i sagsoplysningen på linje med andre fagpersoners vurderinger.

Hvis tilflytningskommunen ønsker yderligere oplysninger må den anmode om forældrenes samtykke efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1 og overveje brug af § 11 c, stk. 1, nr. 1 om indhentelse uden samtykke, hvis den finder det nødvendigt.

Spørgsmål

Emne: Tidlig børnehavestart
  1. Hvor mange børn i Lyngby-Taarbæk starter i børnehave før, at de er fyldt tre år?
  2. Følger normeringen (bevillingen) barnets alder, eller vil barnet opleve en dårligere normering i børnehaven også selvom barnet endnu ikke er fyldt 3 år?
  3. Kan et barn flyttes til børnehave, førend at barnet er fyldt tre år, mod forældrenes vilje?

Ad 1)

Børnehavealderen er 3 år. Aktuelt er 15 børn under 3 år indmeldt/indplaceret i en ”ren” børnehave eller børnehavegruppe i et børnehus.

Overgang fra dagpleje og ”ren” vuggestue til børnehave/børnehaveplads i et børnehus: Når et barn går i dagpleje eller ”ren” vuggestue, kan forældrene tilbydes børnehaveplads i en børnehave/børnehus, som barnet er skrevet op til, fra den måned barnet fylder 2 år og 9 måneder. Forældrene kan takke nej til tilbuddet og afvente et andet pladstilbud, måske i en anden daginstitution. Takker de nej, går den tilbudte plads til det næste barn på ventelisten.

Overgang fra vuggestueplads i et børnehus til børnehaveplads samme sted: Det kan være forskelligt fra institution til institution. Udgangspunktet er børneperspektivet, hvor der tages udgangspunkt i barnets udvikling og sociale relationer. Det kan også handle om sammensætning af børnegrupper, hvordan arbejdsgange er tilrettelagt i den enkelte institution, såsom om medarbejderne følger børnegrupperne eller ej. Der kan være oprettet overgangsgrupper, hvor de ældste vuggestuebørn går sammen, inden de træder ind i en børnehavegruppe.

Ad 2)

Normering til vuggestue fastholdes til barnet er 3 år, men forældrene betaler børnehavetakst, hvis barnet er indplaceret i en børnehavegruppe, inden det fylder 3 år. Der er således en merudgift for kommunen, når børn under tre år er indplaceret i en børnehavegruppe.

Ad 3)

Når et barn går i dagpleje eller vuggestue, modtager forældrene et pladstilbud til en børnehaveplads i en ”ren” børnehave eller et integreret børnehus, når barnets 3-års fødselsdag nærmer sig. Forældrene kan takke nej til tilbuddet. De vil herefter få et andet pladstilbud. I et integreret børnehus flytter børn fra en vuggestuegruppe til børnehavegruppe omkring barnets 3 års fødselsdag. Som udgangspunkt foregår overgangen i et samarbejde med forældrene. Der kan i særlige tilfælde være situationer, hvor et barn flyttes ”mod forældrenes vilje”.  Det er typisk i situationer, hvor Center for Uddannelse og Pædagogik fortager en faglig vurdering af, at barnet af specialpædagogiske årsager har behov for et mere specialiseret/tilpasset tilbud f.eks. en ressourcegruppe, og hvor forældre ønsker at bevare tilknytningen til den kendte institution længst muligt. Der vil dog stadig være dialog med forældrene.

Spørgsmål

Emne: Brand på Melagervej

Inden for de seneste par år er der udskiftet tag på kommunens ejendomme på Melagervej. Jeg har fået oplyst, at der ved den lejlighed blev fjernet brandvægge på loftet. Disse brandvægge skulle adskille de enkelte opgange så branden ikke kunne spredes via loftet.

  1. Er det rigtigt der er fjernet brandvægge på loftet ved udskiftning af taget?
  2. Kunne brandskader på nærliggende lejligheder/ opgange være undgået?
  3. Foreligger der en brandteknisk rapport før og efter branden? 

Ad 1)

Der er ikke fjernet brandvægge i forbindelse med seneste udskiftning af tag.

Ad 2)

Forvaltningen har ikke grundlag for at vurdere indsatsen m.h.t. den skete brandbekæmpelse.

Ad 3)

Der er ikke udarbejdet brandteknisk rapport sådan som adspurgt.

Spørgsmål

Emne: Uretmæssig opkrævning af betaling for rengøring

Jeg har følgende politikerspørgsmål efter at havde læst aktindsigten.



1. Denne sag bliver kendt i Juni måned, men SSU orienteres først i november. Hvorfor skulle det tage så lang tid?

2. Det fremgår at visitationen har afvist deres ansøgning om hjælp til rengøring i første omgang. Hvorfor er man ikke bekendt med reglerne for hjælp i visitationen?

3. Det beskrives der skulle etableres et samarbejde mellem CSI og CSO om dette ved etablering. Hvorfor blev dette samarbejde aldrig etableret?

Ad 1)

Forvaltningen havde i første omgang ikke fuld klarhed over lovgivningen på området. Sagen blev juridisk afklaret i løbet af august, hvorefter opkrævningerne blev stoppet øjeblikkeligt. Dernæst var der en afdækning af sagens omfang og historik med henblik på, at sagen kunne blive lagt op til orientering i oktober måned. I forberedelsen af sagen viste sig behov for yderligere afklaring af de økonomiske konsekvenser samt en juridisk uddybning af, hvorvidt det var muligt at § 83 ydelser kan indgå som en del af botilbuddets takstberegning. Da sagen var fuldt udredt og belyst blev den lagt op til SSU i december.

Ad 2)

Ydelser efter SEL § 83 bevilliges af visitationen i Center for Sundhed og Omsorg (CSO), og ydelser efter § 85 bevilliges i Center for Social Indsats (CSI). Forvaltningens tværgående samarbejde omkring de borgere, der har behov for begge typer af ydelser på botilbuddene under Magneten, har ikke været tilstrækkeligt. Der er ved at blive udarbejdet en samarbejdsaftale omkring visitation til § 83 ydelser mellem de 2 centre, som blandt andet vedrører de borgere, hvor § 83 ikke er en fast del af takstberegningen i deres botilbud.

Der har beklageligvis været uklarhed om, hvorvidt ydelser efter § 83 skal være en del af botilbuddets takst, og/eller hvorvidt det kan/skal bevilliges ved siden af de takstfinansierede ydelser. I forhold til lovgivningen på området er begge dele muligt, og dette er en viden, som alle ansatte i visitationen i både CSO og CSI skal have.

Ad 3)

Forvaltningen anerkender fuldt ud, at det er en fejl, at dette samarbejde ikke er etableret.

Der er tale om en dialog tilbage fra 2010-2011, og der er desværre ikke den fornødne historik i forvaltningen til at kunne svare på spørgsmålet.

Der er som nævnt ved at blive udarbejdet en samarbejdsaftale omkring visitation til § 83 ydelser mellem de 2 centre, som blandt andet vedrører de borgere, hvor § 83 ikke er en fast del af takstberegningen i deres botilbud.

Spørgsmål

Emne: Byggearbejdstider i forbindelse med Lundtoftevej 160

Når/hvis sagen vedtages på Kommunalbestyrelsens ekstraordinære møde den 8. januar 2020, kan jeg så få oplyst - hvilke tider og dage der må arbejdes på?

Støjende bygge- og anlægsarbejde må udføres klokken 7-18 på hverdage og klokken 7-14 om lørdagen.

Hvis bygherre ønsker at udføre støjende arbejde udenfor normal arbejdstid, skal der søges dispensation fra kommunens forskrift for midlertidige bygge- og anlægsarbejder. I hovedreglen dispenseres kun til byggetekniske eller trafikale begrundelser/forhold.

Det betyder også, at byggeri, der ikke støjer, må udføres udenfor normal arbejdstid.