Gå til hovedindhold
Du er her:
Grafik: Mange menneske-silhuetter og en kæmpe lyspære

Spørgsmål og svar for 2018-2022

Spørgsmål og svar for 2018-2022

Se hvilke spørgsmål vores kommunalbestyrelse har stillet i perioden 2018-2022 og tilhørende svar fra forvaltningen.

Spørgsmål pr. 2023

Spørgsmål stillet fra 2023 er flyttet

Du finder spørgsmål fra kommunalbestyrelsen og tilhørende svar fra forvaltningen på samme hjemmeside, som vores politiske dagsordener og referater.

Klik på linker herunder og gå til boksen "Udvalg", vælg "Politikerspørgsmål" og tryk på Søg-knappen.

År

Spørgsmål

Emne: Finansiering af Lundtoftegårdsvej, driftsudgifter og korrektionsreserve

I tilknytning til den årlige sag om status på letbanens økonomi, blev der på Teknik- og Miljøudvalgs møde stillet en række spørgsmål til forvaltningen:

1.Budgetspørgsmål i forbindelse med etablering af det ekstra kørespor på Lundtoftegårdsvej.

2.Passagerprognosens fundament og datagrundlag, herunder opdatering.

3.Korrektionsreserve i forhold til den samlede anlægsøkonomi.

Ekstra kørespor på Lundtoftegårdsvej

Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune besluttede den 31. august 2017 at indgå aftale om tilkøb for udvidelse af Lundtoftegårdsvej med ét ekstra kørespor og i den forbindelse lukning af Kornagervej, for at forbedre trafikudviklingen i forbindelse med etablering af letbanen.

Krydset ved Lundtoftegårdsvej/Klampenborgvej er blevet udpeget som en trængselsplet af Vejdirektoratet. En etablering af et ekstra kørespor og lukning af Kornagervej vil være med til at gøre krydset mere simpelt og dermed forbedre fremkommeligheden i området.

Tilkøbsaftalen beløber sig samlet til 13.200.000 kr. (2013-priser). Tilkøbsaftalen dækker justeret vejforløb på Lundtoftegårdsvej, etablering af signalanlæg ved den nye adgangsvej til Ferrari og Zleep Hotel samt etablering af en venstresvingsbane på Klampenborgvej for at forbedre indkørsel til Agervang når Kornagervej lukkes. Aftalen fremskrives med det statslige reguleringsindeks for anlæg. Efter prisfremskrivning beløber anlægget sig til 14.788.137 kr.

Budgettet til udvidelse af Lundtoftegårdsvej og lukningen af Kornagervej er finansieret ved omprioritering af kommunale anlægsmidler fra projektet "ombygning af kryds Rævehøjvej/Lundtoftegårdsvej, shunt Lundtofte”. Dette fremgår af Kommunalbestyrelsens beslutning den 31. august 2017.

Der er i forbindelse med Kommunes anmodning til Hovedstadens Letbane om at få tilpasset linjeføringen til at gå forbi Cirkel K tanken ikke anvendt kommunal finansiering.

Tilpasningen af linjeføringen af hensyn til Cirkel K og udvidelsen af Lundtoftegårdsvej er således beslutninger, truffet uafhængigt af hinanden.

Driftsudgifter – passagergrundlag og bustilpasning

Der blev i budget 2022 foreløbigt budgetteret med 8,2 mio. kr. til Letbanens driftsbudget fra 2025. Estimatet er noget usikkert, bl.a. da det afhænger af passagergrundlag og fordeling mellem kommuner. Det foreløbige bud er baseret på Letbanens tidligere vurdering fra 2018. Forvaltningen vurderer, at Lyngby-Taarbæk kommunens andel af udgiften vil være omkring 12,0 mio. kr. Det forventes, at de resterende midler hovedsageligt vil kunne findes ved at nedlægge buslinjer, der overlapper med Letbanen.

Letbanens vurdering fra 2018 stammer fra notatet: ”Bestyrelsens indstilling til ejerne om godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelse af letbanen på Ring 3” fra 11. januar 2018. Notatet er det senest bud fra Hovedstadens Letbane på de forventede driftsudgifter, som forvaltningen har kendskab til, og tillige fremgår af bilag til Kommunalbestyrelsens beslutning 26. januar 2018 om Letbanen - Ejerkredsbeslutning 2018. Driftøkonomien (190 mio. kr. i 2017-priser) er opgjort med baggrund i passagerprognosen udarbejdet i 2013.

Både Lyngby-Taarbæk Kommune og Gladsaxe Kommune har på møder med Hovedstadens Letbane efterlyst en opdateret passagerprognose med henblik på at etablere et sikrere overblik over driftsøkonomien. På den baggrund har Hovedstadens Letbane nedsat en arbejdsgruppe med ejerkredsen. Det endelige resultat af denne prognose forventes fremlagt for ejerkredsen i 2023. I den sammenhæng udarbejdes et opdateret estimat over de fremtidige driftsomkostninger.

Korrektionsreserve

På interessentskabsmøde i Hovedstadens Letbane den 28. april 2021 anmodede letbaneselskabet om frigivelse af 417 mio. kr. af den afsatte korrektionsreserve.

Forvaltningen udarbejdede på den baggrund et internt notat om sagen. Dette notat er den 28. april 2021 lagt på Prepare sammen med forvaltningens mødeforberedelse. Notatet vedlægges. Af mødeforberedelsen fremgår, at forvaltningen anbefaler, at frigivelsen fra korrektionsreserven godkendes.

Spørgsmål

Emne: Sygefravær for hele Center for Sundhed og Omsorg

Jeg ønsker at få oplyst, hvordan det samlede sygefravær for hele Center for Sundhed og Omsorg fordeler sig på de enkelte distrikter i hjemmeplejen samt aftenplejen, de enkelte plejehjem og Trænings- og Rehabiliteringscentret for de sidste par måneder.

Opgørelsen over sygefravær for Center for Sundhed og Omsorg fremgår af "Sygefravær - overblik December 2021", der indeholder:

1) Udviklingen i sygefravær for hele Center for Sundhed og Omsorg, herunder

   a. Nøgletal for og sæsonkorrigeret udvikling for de overordnede enheder i Center for Sundhed og Omsorg (side 1)

   b. Årlig udvikling for sygefraværet de seneste 5 år for de overordnede enheder i Center for Sundhed og Omsorg (side 2)

   c. Fordelingen af sygefravær de seneste 12 måneder (side 3)

2) Udviklingen i sygefravær for den kommunale hjemmepleje og dets underenheder (side 4)

3) Udviklingen i det Covid-19-relateret fravær (side 5)

Der er i forbindelse med opgørelsen af sygefravær hovedsageligt anvendt et 12 måneders perspektiv for at korrigere for sæsonudsving. Det bliver svært at få blik for udviklingen i sygefravær, hvis der kun ses på enkeltstående måneder. Derfor vil sygefraværet primært opgøres ud fra seneste 12 måneder. Det gælder også for figur 1.1, 1.3, 2.1 og 3.1, hvor hver måned medtager den respektive måneds sygefravær samt de foregående 11 måneders fravær. På den måde udlignes sæsonudsving.

Covid-19-relateret fravær indgår ikke i den almindelige opgørelse af sygefravær, og registreres som udgangspunkt på særskilte koder. Med udgangen af august 2021 ophørte muligheden for at få refusion ved Covid-19-relateret fravær. Det kan have haft betydning for, om det Covid-19-relateret fravær er registeret korrekt i den efterfølgende periode. Retten til refusion ved Covid-19-relateret fravær er genindført den 23. november 2021, og der er derfor oprettet en ny registreringspraksis. I perioden uden refusion i forbindelse med Covid-19-relateret fravær er det sandsynligt, at dele af det Covid-19-relateret fravær er registreret som almindelig sygdom. Det vil også have betydning for udviklingen i det almindelige sygefravær.

Spørgsmål

Emne: Kommunens praksis for håndtering af affald

I svaret af 6. januar 2020 fremgår det, at kommunen i stedet for at aflevere affald lokalt, kører affald til forskellige genbrugsstationer uden for kommunegrænsen, og at en anden praksis ville koste kommunen i omegnen af 150.000 kr. grundet gebyrer på genbrugsstationer.

  1. Er denne praksis i tråd med de overordnede politiske ønsker om bæredygtighed i kommunen, herunder især det politiske ønske om, at bæredygtighed skal tænkes ind i den daglige drift, jf. Budgetaftalen 2021-2024, og handleplanindsats fra bæredygtighedsstrategien om at synliggøre og vurdere projekters bæredygtighed i den politiske behandling?
  2. Er det forvaltningens vurdering, at det samlet set for kommunen (og ikke kun det konkrete center) reelt er billigere, hvis man regner de reelle, samlede udgifter for den længere kørsel med? Her tænkes på både ekstra arbejdstid til den længere kørsel og benzin og slid på bil til i gennemsnit på 3-4 kr. pr. kørt km.

I svar af 6. januar 2020 er oplyst, at det vil koste Lyngby-Taarbæk Kommune omkring 150.000 kr., at benytte kommunens egne genbrugsstationer. Efter en nærmere undersøgelse står det nu klart, at den den anslåede prisforskel er langt større. Vi har konkret genbesøgt prisen for at benytte genbrugsstationen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Den er i flg. hjemmesiden 14.400 kr./år/bil.

Prisen for den nuværende ordning, hvor vores driftsbiler fra Team Grøn Drift i Arealdrift kører til Norfors’ genbrugsstation i Nærum er 1.005 kr./år, for samtlige biler fra Team Grøn Drift. Der er varslet en prisstigning næste gang abonnementet skal fornys marts 2022. Det vil betyde at udgiften stiger til i alt 12.500 kr./år for samtlige biler.

Ved 25 biler, som er tilmeldt den nuværende ordning, vil det koste 360.000 kr./år (ekskl. moms) for Lyngby-Taarbæks Forsynings genbrugsstation. Det er næsten 350.000 kr. mere end det koster at anvende Norsfors’ genbrugsstation selv med den varslede prisstigning.

I nærværende besvarelse (og beregning) indgår kun biler tilhørende Arealdrift. De samme prisforskelle gør sig gældende for de biler andre kommunale afdelinger med grønne teams råder over.

Affald fra de øvrige driftsenheder i Arealdrift (Team Vej og Team Intern), køres til driftspladsen på Firskovvej, hvorfra det med lastbil køres til deponi/forbrænding.

Flere af bilerne i Arealdrift løser opgaver i dele af kommunen, hvor afstanden til genbrugsstationen i Nærum, er tættere på, end genbrugspladsen i Lyngby-Taarbæk. Desuden er vejen til Nærum, ofte mere direkte og på større veje, end ved kørsel til genbrugsstationen i Lyngby-Taarbæk Kommune.

I forhold til både den tekniske- og den økonomiske bæredygtighed, er der fordele i den nuværende praksis. Det skyldes, at det både er langt den billigste løsning, og at flere af bilerne ofte er tættere på genbrugspladsen i Nærum end genbrugspladsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Derfor vurderes det samlet set i forhold til bæredygtighedsdagsordenen som helhed, at den praktiserede løsning er helt i overensstemmelse hermed.

Til orientering er Arealdrift fortsat i proces med at implementere løsninger, som medfører en reduktion i behovet for overhovedet at bortkøre biologisk nedbrydeligt affald, som af hensyn til både biodiversitet og netop bæredygtighed, skal nedbrydes lokalt.

Spørgsmål

Emne: Processen med salg af Lyngby Stadion

Nedenstående spørgsmål ser vi gerne besvaret som led i arbejdet med salg/ikke salg. Spørgsmålene må i vores optik gerne offentliggøres – ligesom svarene – men hvis det vurderes at der er fortrolighed er det også ok

  1. I forbindelse med et evt. kommende salg af Lyngby Stadion med tilhørende byggeret til boliger og erhverv, bedes det oplyst hvilke muligheder der efterfølgende vil være for at sikre at projektet lever op til kommunale strategier for fx bæredygtighed og arkitektur: Herunder også om en kommende lokalplan er bundet af betingelser i køb/salg.
  2. I forbindelse med et evt. kommende salg af Lyngby Stadion med tilhørende byggeret til boliger og erhverv bedes det oplyst, hvad der ligger i muligheden for tilbagekøb. Herunder hvordan prisfastsættelse ved tilbagekøb sker, hvordan det vil forholde sig med evt. gæld etableret i stadion og hvordan forholdet til boligerne vil være i forbindelse med et sådant tilbagekøb.
  3. I forbindelse med et evt. kommende salg af Lyngby Stadion med tilhørende byggeret til boliger og erhverv er det til købstilbuddet oplyst at der påregnes videresalg af byggeret. Det kan forekomme som en omgåelse af at stadion og byggeret sælges samlet. I den forbindelse bedes det oplyst, hvilke muligheder LTK har for at sikre åbenhed om videresalget ift. til bud, pris mm.
  4. I forbindelse med et evt. kommende salg af Lyngby Stadion med tilhørende byggeret til boliger og erhverv, var det oprindeligt tanken at salget skulle finansiere kommunens initiale omkostninger ved udarbejdelse af udbudsmateriale samt planer for veje og andre anlæg på stadionområdet som følge af byggeriet. Hvordan er disse initiale omkostninger opgjort og hvordan tænkes de dækket ind.
  5. I forbindelse med et evt. kommende salg af Lyngby Stadion med tilhørende byggeret til boliger og erhverv, fremgår det at køber skal opføre og udleje et lejemål for kommende motorikhus mm. I den forbindelse bedes det oplyst hvad en konkret businesscase for tilsvarende leje i andet ledigt erhvervslejemål kunne tænkes at være. Om muligt bedes også vurderet hvad omkostninger ville være ved indpasning i fx kommende ombygning på Hummeltofteskolen kunne tænkes at være.

Ad 1)

I en kommende lokalplanproces vil det, inden for planlovens rammer, være muligt at sætte krav som yderligere støtter op om kommunale strategier. Der er ikke i købsaftalen aftalemæssigt stillet krav i forhold til bæredygtighed og arkitektur.

I udbuddet indgik et plangrundlag (bilag 3 til udbudsbrevet), der beskriver de forventede rammer for den nye lokalplan for ejendommen. Det fremgår imidlertid eksplicit af udbudsbrevet, at den nye lokalplan for ejendommen skal udarbejdes og vedtages i overensstemmelse med planloven. Det fremgår videre, at kommunen ikke i nogen henseende, i særdeleshed som planmyndighed, er bundet eller forpligtet af udbudsmaterialet, tilbudsgivers skitseprojekt eller den betingede købsaftale til at foreslå eller vedtage den nye lokalplan for ejendommen med noget bestemt indhold eller virkning.

Udbudsmaterialet indeholder dermed ingen garantier over for en køber om, at en kommende lokalplan ikke vil kunne indeholde yderligere bestemmelser om f.eks. krav til byggeriet end hvad var beskrevet i det plangrundlag, som indgik i udbuddet.

Købsaftalen er fra en købers side betinget af, at der fremsættes et lokalplansforslag med et for køber tilfredsstillende indhold, og at der vedtages en endelig lokalplan i overensstemmelse hermed i forhold antal m2, anvendelse, højder, parkering og friarealer. Opfyldes betingelsen ikke, kan en køber vælge at træde tilbage fra købsaftalen. Købsaftalen er også fra kommunens side betinget af vedtagelse af endelig lokalplan.

Ad 2)

I forbindelse med et eventuelt salg vil der blive tinglyst to deklarationer, der indeholder vilkår om tilbagekøbsret for kommunen; deklaration om byggepligt og deklaration om anvendelse af opvisningsstadion til fodbold på højt niveau.

I henhold til deklarationen om byggepligt er en køber forpligtet til at gennemføre ombygning af opvisningsstadion og opførelsen af ny bebyggelse, herunder 1.500 m2 til sundheds-/motorikhus og min. 40 seniorboliger svarende til min. 4.000 m2, og opnå endelig ibrugtagningstilladelse hertil inden for nærmere aftalte frister (byggepligten). Tilbagekøbsretten aktualiseres, hvis fristerne for henholdsvis ombygning af opvisningsstadion og opførelse af ny bebyggelse ikke overholdes. Kommunen er i henhold til deklarationen berettiget til at vælge, om kommunen vil tilbagekøb hele ejendommen, eller om kommunen alene vil tilbagekøbe enten opvisningsstadion eller en ny bebyggelse (boliger/erhverv). Et eventuelt tilbagekøb vil ske til markedspris efter mæglervurdering, dog kan tilbagekøbssummen ikke overstige den oprindelige købesum for henholdsvis Lyngby Stadion og byggeretten. Tilbagekøbssummen omfatter dermed ikke en eventuel værditilvækst, som en køber måtte have tilført. Kommunen er i henhold til deklarationen berettiget til at modregne beløb til indfrielse af tinglyst gæld i tilbagekøbssummen og kræve tinglyst gæld aflyst.

I henhold til deklarationen om fodbold på højt niveau er den til enhver tid værende ejer til enhver tid forpligtet til at anvende opvisningsstadion til fodbold på højt niveau. Tilbagekøbsretten aktualiseres ved ejers misligholdelse af sine forpligtelser i henhold til deklarationen efter kommunens udnyttelse af anvisningsret. Kommunen er ved ejers misligholdelse desuden berettiget til at kræve en bod på kr. 10.000.000. Tilbagekøbsretten efter denne deklaration omfatter alene Lyngby Stadion-delen og ikke boliger/erhverv. Afgrænsningen af hvilke dele af et kommende projekt, der henregnes under Lyngby Stadion-delen og som dermed omfattes af tilbagekøbsretten, vil indgå i afklaring af de matrikulære forhold. Købsaftalen er fra kommunens side betinget af afklaring af de matrikulære forhold. Et eventuelt tilbagekøb vil ske til markedspris efter mæglervurdering. Tilbagekøbssummen kan overstige den oprindelige købesum. Kommunen er i henhold til deklarationen berettiget til at modregne beløb til indfrielse af tinglyst gæld i tilbagekøbssummen og kræve tinglyst gæld aflyst.

Forvaltningen bemærker, at der i udbudsperioden er stillet spørgsmål til tilbagekøbsretten og håndteringen af pantehæftelser/gæld. 

Ad 3)

I forbindelse med et eventuelt salg vil der som led i byggepligten blive tinglyst forbud mod videresalg uden kommunens forudgående skriftlige godkendelse, indtil byggepligten er opfyldt. Kommunen kan betinge/knytte vilkår til en eventuel godkendelse. Derudover tinglyses deklaration om samlet ejerskab vedrørende Lyngby Stadion. Denne deklaration vil gælde uden tidsbegrænsning. Kommunen kræver som udgangspunkt ikke, at eksempelvis boliger skal have samme ejer som Lyngby Stadion-delen, når byggepligten er opfyldt. Det er således hensigten, at deklarationen om samlet ejerskab alene skal omfatte Lyngby Stadion-delen. Afgrænsningen af hvilke dele af et kommende projekt, der henregnes under stadion-delen og som dermed omfattes af deklarationen om samlet ejerskab, vil indgå i afklaring af de matrikulære forhold. Købsaftalen er fra kommunens side betinget af afklaring af de matrikulære forhold. En køber kan dermed ikke videresælge ejendommen eller dele heraf uden samtykke fra kommunen, inden byggepligten er opfyldt. Når byggepligten er opfyldt, kan en køber/fremtidig ejer – med respekt af deklarationen om samlet ejerskab til Lyngby Stadion-delen – videresælge ejendommen eller dele heraf uden samtykke fra kommunen. Kommunen har ikke særskilt krav på at modtage oplysninger om eksempelvis pris m.v.

Forvaltningen bemærker, at der i udbudsperioden er stillet spørgsmål til videresalg og deklarationen om samlet ejerskab. Forvaltningen vedlægger til orientering svar på de stillede spørgsmål (spørgsmål 8 og 12 – det bemærkes at der i svaret på spørgsmål 12 rettelig skulle have været henvist til spørgsmål 8).

Ad 4)

Kommunens initiale udgifter

Kommunens initiale udgifter består af ekstern rådgivning i forbindelse med udbud og til gennemførelse af salg, interne udgifter til gennemførelse af salg, anlægsarbejder til oplag under vest-tribunen, udgifter til indretning af Sundheds-/og motorikhuset.

Forvaltningen vil i sag til Økonomiudvalget i januar fremlægge en opgørelse af initiale udgifter.

Finansieringen af de initiale udgifter kan ske på 2 måder

  1. Salgsindtægt stadion og byggeretter
  2. Skatteprovenu (efter fradrag af øgede driftsudgifter)
  • Ad 1) Salgsindtægt: Provenuet ved salg byggeretter er baseret på det konkrete projekt og markedsværdi for byggeretter. Værdien af stadion er belagt med stor usikkerhed, idet der ikke er et ”erfaringsgrundlag” for værdiansættelse af et stadion. Forvaltningen vil i sag til Økonomiudvalget i januar fremlægge hvordan eventuelle bud forholder sig til oprindeligt opstillede økonomiske forudsætninger.
  • Ad 2) Skatteprovenu: Skatteprovenu skal efter fradrag fra øgede driftsudgifter skal bidrage til at finansiere de initiale udgifter. De initiale udgifter skal afholdes før kommunen modtager skatteprovenu. Forvaltningen vil i sag til Økonomiudvalget i januar fremlægge en opgørelse af initiale udgifter og beskrive hvorledes disse dækkes ind.

Ad 5)

Markedsleje på erhvervslejemål er bestemt af lejemålets stand og placering. En moderne bygning centralt placeret i Lyngby vil koste ca. 1.600 kr. pr kvm., alternativt vil en slidt bygning i udkanten af kommunen koste ca. 900 kr. kr. kvm. (priser vurderet af ekstern rådgiver). Dernæst skal lejemålet opfylde specifikke arealmæssige og funktionsmæssige krav som kommunen har til et sundheds-/motorikhus. Disse krav kan betyde at en ombygning af lejemålet kan blive nødvendigt. En business case kræver således at der foretages en konkret vurdering af et specifikt lejemål.

B. indpasning i ombygning i Hummeltofteskolen.

Forvaltningen har vurdere at nyopførelse af et Sundheds-/motorikhus vil koste ca. 73 mio. kr., hertil skal der lægges udgifter til grundanskaffelse, hvis dette bliver nødvendigt. Estimatet er belagt med usikkerhed.

Umiddelbart er udgiften til etablerer et Sundheds-/motorikhus på Hummeltofteskolen den samme som at etablering et andet sted. Hertil skal det bemærkes at placeringen på Hummeltofteskolen vil kræve en nærmere beskrevet projektidé med afledte redegørelser og vurderinger i forhold til den nuværende ombygningsplan på Hummeltofteskolen.

Spørgsmål

Emne: Hjemfaldspligt ift. kollegier i kommunen
  1. Hvor mange kollegier er underlagt hjemfaldspligt fra Lyngby-Taarbæk Kommune?
  2. Hvornår falder hjemfaldspligten og hvilket beløb drejer det sig om?
  3. Har vi eksempler på kollegier, der har frikøbt sig hjemfaldspligten?
  4. Kan det passe at man kan omgå hjemfaldspligten ved at gå over til almene studieboliger?
  5. I tilfælde af det er en mulighed, har vi eksempler på kollegier, der har gjort det?

Spørgsmålene skal ses i lyset af diskussionen vedr. renovering af Ostenfeldt kollegiet.

Der forventes svar i uge 51.

Spørgsmål

Emne: Antallet af støttepædagog timer

Der ønskes en oversigt over antallet af støttepædagog timer anvendt i de enkelte institutioner gennem de sidste 4 år.

Oversigten bedes indeholde følgende:

  • Institutionsnavn
  • Antal timer tildelt i henholdsvis 2018, 2019, 2020, 2021
  • Årlig omkostning per institution

Der forventes svar i uge 51.

Spørgsmål

Emne: Antal ansatte på ældreområdet

Hvor mange er der ansat samlet set på ældreområdet - forvaltning, konsulenter, koordinatorer, ledere, medarbejdere, undervisere, ergoterapeuter, jurister etc.? Hvor stor en andel procentuelt af den samlede mængde af ansatte har direkte fysisk kontakt ift. pleje og omsorg med de ældre? Herunder hvordan den samlede økonomi fordeler sig ud fra det forespurgte?

Der forventes svar i uge 51

Spørgsmål

Emne: Plejecenter Baunehøj - Udvikling og tidsramme mv.

Hvilken inddragelse har der været af pårørende og beboerne i forbindelse med det nye vægmaleri på Baunehøj plejecenter, herunder faglig begrundelse for beslutningen samt pris. Derudover ønskes den samlede plan for udviklingen af plejehjemmet og tidsramme for implementering bilagt som bilag. 

Vægmaleri

Ideen med at lave et vægmaleri på den lange gang i stueetagen/kælderen på Baunehøj plejecenter er opstået ud fra, at beboere og pårørende har udtrykt utilfredshed med den lange hvide gang. Den er blevet opfattet som ’dødens gang’ og ikke som et inspirerende rum at færdes i. Da gangen er en brandvej, er det ikke muligt at opsætte møbler etc.

Derfor har ledelse og medarbejdere ønsket at imødekomme beboeres og pårørendes ønske ved at gøre gangen og rummet mere inspirerende og rar at færdes i. Tanken har været at give beboere og pårørende noget smukt at kigge på, mens man bevæger sig hen til frisør, tandlæge eller caféen. Og at give beboere og pårørende anledning til at stoppe op, tale om det, man ser, og vække minder frem. Vægmalerier med afsæt i naturen er en udbredt tendens på landets plejecentre, idet billedkunst kan inspirere og skabe tryghed og ro i sindet.

Personalet på Baunehøj plejecenter har allerede oplevet positive tilbagemeldinger på det foreløbige vægmaleri fra beboere og pårørende.

Prisen for vægmaleriet er 90.800 kr. Der er samlet afsat en udviklingspulje til projekt Udviklingsplejecenter på 0,5 mio. kr. i 2021, 1 mio. kr. årligt i 2022-2023 og 0,5 mio. kr. i 2024.

Hvad vil der blive arbejdet med i 2022 og frem

1) Støjdæmpende og grøn udsmykning:

Afprøvning af støjdæmpende udsmykning på nogle udvalgte etager (både somatisk og demens). Beboerne har været med til at udvælge motiver på de støjdæmpende billeder, der skal hænges op på væggene.

Samtidig vil det blive undersøgt, hvordan mobile plantevægge kan integreres i indretningen, idet planter kan medvirke til sanselighed, stimulering og til at skabe ro.

2) Sansestimulerende puder og andre velfærdsteknologiske tiltag:

Afprøvning af en velfærdsteknologisk sansestimulerende pude, kaldet Inmu, Det er en blød interaktiv pude, der kombinerer musik, berøringselementer og bevægelse, og som derved stimulerer flere sanser samtidigt. Puden spiller stimulerende og sanselig musik, når man rækker ud efter den og sidder med den i sin favn.

I 2021 har ledelsen været igennem et undervisningsforløb med firmaet inmutouch omkring brug af puden, og i 2022 vil udvalgte medarbejdere også gennemgå undervisningen, så de kan drive projektet. Aftalen med firmaet er, at puderne er til låns, indtil plejecentret kender effekten af dem.

For at undersøge effekten vil 2-3 beboere diagnosticeret med demens få en inmu pude, og personalet vil registrere beboernes uro og brug af P.N. medicin både i en periode før, de får udleveret inmu-puden og efter.

Desuden vil der blive undersøgt muligheder for og evt. arbejdet med:

  • Afprøvning af LOVOT - en social robot, hvis formål er at skabe ro hos mennesker med fysisk uro, åbne op for kommunikation og samspil mellem personale og beboere samt skabe glæde.
  • Fokus på sansestimulering, som kan forebygge og skabe ro og trivsel hos borgere med en udadreagerende adfærd, herunder sansegyngestol
  • Infoskærme til forskellige lokationer, som kan hjælpe med vejvisning, overblik over menu i caféen, være infotavle til dem, der kommer udefra (fokus på at styrke ’wayfinding’ på plejecentret)
  • Afprøvning af lys og lyskilder for at mindske institutionspræget og afprøve muligheder for dæmpet lys i specifikke områder

3) Beboer tilfredshedsundersøgelse:

Planlægning af en beboer tilfredshedsundersøgelse er i gang. Den forventes gennemført primo 2022. Formålet med trivselsmålingen er, jf. kommissoriet, at måle på, om beboerne trivsel er høj og stigende i løbet af projektet, som varer indtil 2024. Kommunens kommunikationsafdeling bistår med arbejdet.

4) Alternative ledelses- og organisationsformer:

I 2022 vil der blive taget fat på temaet omkring anderledes organisationsformer og medarbejderkonstellationer. Det kan fx være ansættelse af socialpædagoger eller pædagogiske assistenter, alternative måder at tænke ansættelsesvilkår, arbejdstider, inddragelse af pårørende, mv.

5) Anderledes miljøer og indretning:

Muligheder for at indrette anderledes vil blive undersøgt, så rummene inviterer til mere nærvær og samvær, fx indretning af altaner med forskellige temaer, hyggelige opholdsrum eller attraktive steder for børn og voksne, legepladser, legerum.

6) Lettere adgang til trygge og stimulerende udearealer:

Her undersøges muligheden for, at sansehaven integreres i en park (hvor der nu er parkering), så der skabes en indhegnet park med orangeri, små stier og sanseoplever i form at buske, blomster og flere højbede, bålplads og små oaser i en inddelt have.

7) Færdiggørelse af vægmaleriet, jf. ovenfor.

Jf. kommissoriet er rammen for projekt Udviklingsplejecenter, at Baunehøj Plejecenter skal kunne eksperimentere og udvikle agilt og uden et ”tungt” beslutningsapparat. Beslutninger på styregruppeniveau træffes derfor af plejecenterlederen af Baunehøj og centerchefen for Center for Sundhed og Omsorg. Større beslutninger og økonomiske dispositioner dokumenteres i kommunens journaliseringssystem.

Jf. kommissoriet forelægger forvaltningen status for Social- og Sundhedsudvalget én gang årligt på igangsatte indsatser, dvs. første status forelægges sommer 2022. Der er således ikke bilagt yderligere ift. tidsplan.

Spørgsmål

Emne: Yderligere tiltag på dagtilbudsområdet i fbm kapacitetsudfordringerne
  1. Vi har for ganske kort tid tid siden (25. november) vedtaget en række tiltag for at øge kapaciteten på dagtilbudsområde. Ugen efter kan dele af planen ikke realiseres.
  2. Er I sikre på, at resten af planen kan realiseres, når det er svært at rekruttere personale?
  3. Hvordan kan I være sikre på, at det er muligt at rekruttere pædagogisk personale til Virum Skole?
  4. Hvorfor er det kun nødvendigt med tidlig skolestart på Virum skole for at løse kapacitetsudfordringerne?
  5. Fordi en række andre kommuner har tidlig skolestart, er det ikke nødvendigvis det samme som, at det er godt for børnene at komme tidligt i skole. Hvorfor er SFO-start sat til 1. maj i Lyngby-Taarbæk Kommune?

Ad 1)

Forvaltningens administrative deadline for sagen vedr. øget kapacitet i dagtilbud, der blev endeligt besluttet i Kommunalbestyrelsen 25. november, var 14. oktober 2021. Det var på daværende tidspunkt forvaltningens bedste bud på en løsning, da der ikke var en opmærksomhed på muligheden for fysisk kapacitet på Virum Skole.

Forvaltningen gik i november, efter Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 8. november og med forbehold for Kommunalbestyrelsens beslutning i sagen den 25. november, i dialog med en række dagtilbud om opnormeringer – midlertidige og varige. Flere ledere gav udtryk for bekymring over rekrutteringssituationen, som længe har givet de fleste dagtilbud udfordringer. I sidste uge var tilbagemeldingerne fra de dagtilbud, der skal rekruttere til midlertidige kapacitetsløsninger, at de ikke anser det for muligt. Med den store mangel på arbejdskraft opleves det udfordrende, men muligt at rekruttere til varige stillinger, men helt umuligt at rekruttere især uddannet personale til midlertidige stillinger. På denne baggrund har forvaltningen påbegyndt overvejelser om andre løsningsmuligheder.

Ad 2)

Forvaltningen kan ikke garantere, at resten af planen kan realiseres. Det er forvaltningen bedste forslag til en løsning i en svær situation, hvor der mangler fysisk kapacitet. Forvaltningen er derfor også meget opmærksom på at forelægge det politisk, så snart der opstår udfordringer med de besluttede løsninger. Derudover får udvalget få en status ved alle udvalgsmøder frem til 1. maj.

Forvaltningen og de dagtilbudsledere, som forvaltningen er i konkrete drøftelser med om de varige kapacitetsudvidelser anser det for realistisk at gennemføre rekrutteringer til de varige tiltag (fx de fleste af opnormeringerne, de ombyggede naturbusser, m.v.), men anser de midlertidige kapacitetsløsninger, herunder de fire midlertidige ”skovbusser”, som værende stærkt udfordrede og ikke umiddelbart mulige at gennemføre.

Ad 3)

Skolerne er vant til at løse udfordringen med at rekruttere mere personale, samt frigøre eksisterende personale, når man modtager 1. maj-børnene. SFO-personale frigøres bl.a. til 1. maj-børn ved at nogle pædagogers deltagelse i undervisningen reduceres. Virum Skoles ledelse peger endvidere på, at skolens organisation er langt større end dagtilbuddenes. Alene skolens SFO- og klubpersonale har samme omfang som kommunens største dagtilbud. Fra forvaltningens løbende dialog med skolerne synes det for nuværende lettere for skolerne at rekruttere pædagogisk personale end for dagtilbuddene.

Ad 4)

Forvaltningen peger på Virum Skole, fordi der er en unik bygningskapacitet lige nu i form af de gamle klubpavilloner. For de øvrige skoler vil en sådan beslutning betyde større forstyrrelser af skolens drift, idet der ikke på samme vis er overskydende lokaler. Samtidig gør omfanget af skolestartende børn (96) på Virum Skole en stor forskel og reducerer således antallet af børn i kommunens dagtilbud med ca. 80 børn. Det skal dog bemærkes, at beregningerne er med forbehold for en øget tilgang af børn, som opskrives med pasningsgaranti.

Ad 5)

Der indførtes tidlig SFO-start i 2011. Der fremgår følgende af sagsfremstillingen: ”På Børne- og Ungdomsudvalgsmødet d. 13. oktober 2010 gav Børne- og Fritidsforvaltningen udvalget en orientering om pladsudviklingen på dagtilbudsområdet og kortlagde udfordringerne med at få dækket kommunens pasningsbehov inden for den nuværende kapacitet. I den forbindelse bad udvalget Børne- og Fritidsforvaltningen at udarbejde en model for tidlig SFO-start på alle skoler.” Om motivationen for beslutningen fremgår endvidere: ”Samtidig viser erfaringer fra andre kommuner, at den tidligere skolestart kan give børnene en god og tryg skolestart og bidrage positivt til klassedannelsen.” De nærmere begrundelser for valget af datoen 1. maj fremgår ikke af sagen. Forvaltningen bemærker, at denne dato anvendes i mange kommuner. Det kan således være med inspiration ude fra.

Spørgsmål

Emne: Udformningsplan fra Forsyningen vedr. udformning af Kanalstien og Kanalparken

Hvornår har forvaltningen modtaget en udformningsplan fra Forsyningen vedr. udformning af Kanalstien og Kanalparken?

Forvaltningen modtog i forbindelse med forberedelsen af Byplanudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsens behandling af KALC i marts og april 2021 planer for og visualiseringer af, hvordan forsyningens nye projekt kunne påvirke Kanalstien og Kanalparken. Det bemærkes, at der ifm. det politiske behandling heraf ikke skete en egentlig godkendelse, men at projektet blev anbefalet til bestyrelsen som udgangspunkt for et egentlig projektforslag, samtidig med, at det besluttedes at udarbejde styrende byrumsprincipper for blandt andet Kanalstien og Kanalparken.

Forsyningens oprindelige projekt indeholdt som bekendt en fritlæggelse af Fæstningskanalen, og der er udarbejdet en gældende lokalplan og VVM-tilladelse, der muliggør det oprindelige projekt. I efteråret 2020 indledte Lyngby-Taarbæk Forsyning en ændring af projektet. Projektændringerne var motiveret af Forsyningens vurdering af, at det vil give en mere fremtidssikret og økonomisk bedre løsning. I det ændrede projekt indgik mulighed for aktiv rensning af regnvandet fra veje og ejendomme, hvorved der kunne være behov for en mindre kanal. Forsyningen foreslog at ændre overfladeprojektet fra Helsingørmotorvejen til Lyngby Hovedgade samt langs Helsingørmotorvejen. Der blev givet en politisk bestilling om en redegørelse for det nye projekt og projektændringerne, som kunne forelægges Kommunalbestyrelsen.

Den 11. november 2020 orienterede Forsyningen Teknik- og Miljøudvalget om status på KALC og redegjorde for, hvorfor der var behov for at gå i en ny retning. Præsentationen for Teknik- og Miljøudvalget havde forinden været drøftet i Styregruppen for Samarbejdet mellem Forsyningen og Kommunen. Desuden blev Økonomiudvalget med invitation af Kommunalbestyrelsen den 10. december 2020 orienteret om den nye retning for KALC. Kommunalbestyrelsen besluttede derefter den 8. april 2021 som nævnt at anbefale Forsyningens bestyrelse Forsyningens forslag til ny retning for KALC samt at udvikle styrende byrumsprincipper for byrummene langs Fæstningskanalen.

Spørgsmål

Emne: Forventet merforbrug på plejecentre

Hvordan fordeler det samlede merforbrug på plejehjemmene sig i forhold til det enkelte plejehjem?

Af 3. budgetopfølgning 2021 fremgår, at plejecentrene har et samlet forventet merforbrug på 5,0 mio. kr. Det fordeler sig på følgende måde:

Plejecentre

5.000

Plejecenter Virumgård

1.900

Plejecenter Solgården

900

Plejecenter Bredebo

1.000

Plejecenter Baunehøj

1.200

Plejecenter Gamle Lyngby Statsskole

800

Lystoftebakken

-800

Spørgsmål

Emne: Skaterbanen på Grønningen ved Virumgårds Jorden

Der ønskes status på etablering af skaterbanen på Grønningen ved Virumgårds jorder.

Forvaltningen og Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole påbegyndte brugerinvolvering af unge skatere samt skaterinstruktør medio november 2021 med henblik på placering af ramper, sidemøbler samt evt. opstregninger på skaterbanen. Anlæg af skaterbanen starter primo december med støbning af fundament. På grund af covid-19 har der været forlænget leveringstid på ramperne, hvorfor de først kan stilles op i marts 2022. Efterfølgende bliver der udlagt nyt slidlag. Hvis der er overskydende midler på projektet vil der være mulighed for at lave opstregninger til træningsmuligheder på belægningen. Dels med henblik på at give mere identitet til banen samt give flere muligheder for at øve teknik for rulleskøjter og skate.

Ansøgning om belysning af banen har afventet en afgørelse fra Planklagenævnet, der har meddelt at Lyngby-Taarbæk Kommune har hjemmel til at give dispensation til opsætning. Forvaltningen igangsætter arbejdet med belysning.

Spørgsmål

Emne: Budget og normeringer

Børne- og Undervisningsministeriet har den 11. november 2021 offentliggjort korrigerede normeringstal på dagtilbudsområdet. Med dette korrigerede udgangspunkt - hvordan lander Lyngby-Taarbæk Kommune så med normeringer i 2022 med det justerede budget for dagtilbuddene, der blev godkendt den 7. oktober 2021.

Børne- og Undervisningsministeriet har i en pressemeddelelse den 11. november 2021 oplyst, at der politisk er indgået en aftale, hvor man fremadrettet korrigerer Danmarks Statistiks hidtidigt offentliggjorte tal for normeringer i dagtilbud. Ministeriet har på den baggrund omregnet Danmarks Statistiks opgørelse af normeringer for 2020 (seneste regnskabsår).

Den korrigerede opgørelse ændrer normeringstallet med følgende:

  1. Der benyttes en lederandel på 85 procent frem for 100 procent.
  2. Børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt tre år, skal sikres en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden, efter de er fyldt tre år. Det betyder, at de får en vægt på 2 i den periode.
  3. De statslige puljemidler til sociale normeringer skal trækkes ud af normeringsopgørelsen. De kan dog først fraregnes i 2024, når data herom for 2023 foreligger og ændrer p.t. ikke opgørelsen.

Ministeriet har udarbejdet en oversigt over betydningen for de enkelte kommuner i 2020 (seneste regnskabsår).

For Lyngby-Taarbæk Kommune fremgår at de korrigerede tal er:

  • Vuggestue - 3,1 børn pr. pædagogisk personale (ingen ændring til hidtidig opgørelse)
  • Børnehave - 6,2 børn pr. pædagogisk personale (6,0 i hidtidig opgørelse).

Den korrigerede opgørelse ændrer tallet for en lang række kommuner - især på Børnehaveområdet.

Forvaltningen har ikke umiddelbart adgang til den mere præcise metode for den justerede beregning - og Danmark Statistiks opgørelse indeholder i sig selv en lang række faktorer.

Hvis der tages udgangspunkt i de korrigerede normeringstal på henholdsvis 3,1 (Vuggestue) og 6,2 (Børnehave) i 2020 (regnskabstal) kan der imidlertid opstilles følgende skønnede beregning for normeringen i 2022 (budgettal) med forøgelsen af budgettet til dagtilbudsområdet.

Med udgangspunkt i budgettet for 2022, kan der beregnes en skønnet normering på

  • Vuggestue - 2,8-2,9 børn pr. pædagogisk personale
  • Børnehave - 5,7-5,8 børn pr. pædagogisk personale

Opgørelsen baserer sig på følgende forudsætninger:

  • En pct-vis forøgelse i normeringen ift. 2020 svarende til den forøgede budgettildeling med budget 2022 (incl. pulje til statslige minimumsnormeringer)
  • At det oprindelige budget anvendes som i 2020, og at det forøgede budget til dagtilbuddene i 2022 anvendes fuldt ud til personale - idet udnyttelsesgraden af den forøgede bevilling i beregningseksemplet dog er sat til at variere mellem 80-100 pct. (se nedenfor).
  • En fordeling på 60-40 pct. mellem pædagoger og pædagogisk personale i øvrigt ved det forøgede budget i 2022.
  • Der er ikke taget højde for evt. overførsel af mindre forbrug fra 2021 til 2022 - og der er ikke taget højde for evt. yderligere mindre forbrug i 2022.

Normering 2020

Normering 2020

Udnyttelsesgrad 100 pct.

Udnyttelsesgrad 90 pct.

Udnyttelsesgrad 80 pct.

3,1

2,8

2,9

2,9

6,2

5,7

5,7

5,8

Spørgsmål

Emne: Oprensning af forurening ved daginsituttion Bøgely og Spejderhytten, Virumvej 33

Kommunalbestyrelsen modtog den 8. november 2021 information om, at forvaltningen samme dag havde truffet beslutning om midlertidigt at lukke en legeplads ved en af kommunens daginstitutioner med virkning fra dagen efter. Dette skete efter at forvaltningen med de tekniske forundersøgelser til det planlagte byggeprojekt af ny daginstitutionsbygning havde fundet mere jordforurening på grunden.

Politikerspørgsmål vedr. fund af terrænnær forurening ved daginstitution Bøgely og spejderhytten, Virumvej 33:

  1. Hvilke forurening er der tale om?
  2. Hvorfor er forureningen ikke opdaget, da man lavede ejendommen til daginstitution, og hvilke undersøgelser blev her foretaget?
  3. Ved undersøgelser på Bøgely er der fundet forurening i terrræn. Ejendomme syd for (spejderhytten) er undersøgt samtidig med Bøgely. Er der fundet forurening på spejderhyttens areal?

Ad 1)

På Bøgely er der påvist indhold af tjærestoffet benz(a)pyren på et delareal ved lågen (F31) mellem børnehaven og spejderhytten. Der er påvist indhold på 3,3 mg/kg tørstof. Grænsen for forurening, kaldet afskæringskriteriet, er på 3,0 mg/kg tørstof. Afskæringskriteriet betegner den grænse, hvor kontakten til jorden skal afskæres. I den konkrete sag medfører det, at jorden fjernes og erstattes med ren jord. Kontakten til jorden kan, hvis det er praktisk muligt, også afskæres på andre måder f.eks. af fast belægning eller lign. Forureningen er påvist i en jordprøve, der repræsenterer de øverste 25 cm jord målt fra terræn.

Såvel Bøgely som spejderhytte syd undersøges for terrænnær forurening (forklassificeres). Forvaltningen afventer resultater af jordprøverne sidst i denne uge. Påvises der terrænnær forurening på andre steder, vil denne jord sandsynligvis også blive fjernet. Alternativ afskæres muligheden for kontakt med jorden.

På ejendomme med følsom anvendelse (f.eks. børneinstitutioner), skal det sikres, at jorden inden for den øverste halve meter er uforurenet på ubefæstede arealer, når der udføres bygge- og anlægsarbejde jf. jordforureningslovens §72b stk. 2. Miljømyndigheden har ikke hjemmel til at kræve undersøgelser af jorden, hvis der ikke udføres bygge- eller anlægsarbejde. Altså vil en daginstitution i almindelig drift ikke undersøges for jordforurening.

Forløbet for Bøgely følger den almindelige praksis på området. Jorden undersøges geoteknisk og miljøteknisk i forbindelse med planlagte bygge- eller jordhåndteringsaktiviteter. Ved disse undersøgelser er der opdaget en hidtil ukendt forurening, og miljømyndigheden er blevet orienteret. Grundejer planlægger af fjerne forureningen, og miljømyndigheden følger processen og orienterer Region Hovedstaden, når arbejdet udført eller hvis forureningen mod forventning ikke kan fjernes. Region Hovedstaden kortlægger forurening, der efterlades på ejendommen.

Benz(a)pyren er ikke et mobilt stof, det forventes dermed ikke at sprede sig væsentligt i jorden. Stoffet er et tjærestof, der kan findes i forbindelse med asfaltforekomster, tung olie og som diffus forurening i områder, hvor der er brændeovne. Stoffet er så almindeligt forekommende, at det indgår de mest almindelige analyser for jordprøver.

En tilsvarende forurening vil kunne findes i villahaver, parker og andre institutioner. Fundet er ikke udtryk for at Bøgely er særligt udsat.



Ad 2)

Der er ikke i vores arkiver registreret oplysninger om et fravalg af at undersøge ejendommen. En sandsynlig forklaring kunne være, at institutionen er etableret i 1978 dvs. før jordforureningsloven trådte i kraft, og før det var almindeligt anvendt at undersøge jorden som vi gør i dag. Tegninger af legepladsen viser bl.a. en låge mellem børnehaven og spejderhytte på omtrent samme sted som lågen findes i dag. Feltet med forurenet jord ligger lige inden for lågen på børnehavens grund. Selvom der siden 1978 er foretaget ændringer af legepladsen, har der ikke været jordarbejde lige inden for lågen, og arealet er sandsynligvis ikke blevet undersøgt af den årsag. Det er almindelig procedure, at jord kun undersøges, hvis der er årsager til det f.eks. større gravearbejder, spild eller lign.

Visse oversigtstegninger af legepladsen fra 1985 viser, at der har ligget sveller i området, hvor benz(a)pyren-forureningen er fundet. Benz(a)pyren kan stammer fra disse sveller, hvis de har været behandlet med tjæreholdige produkter.

Som nævnt overfor er der flere kilder til forurening med benz(a)pyren (asfaltstumper, deposition fra brænderøg o.l) Det kan derfor ikke afgøres, hvornår forureningen er opstået. Den behøver ikke være tilbage fra etableringen af børnehaven, og selv hvis der var udført en undersøgelse af jorden på etableringstidspunktet, kan forureningen være opstået siden da.

Legepladsen er forsynet med nye legeredskaber i 2015. Tegninger viser, at der ikke har været graveaktiviteter i området, hvor der er påvist benz(a)pyren-forurening.



Ad 3)

Forvaltningen modtager løbende information fra ekstern rådgiver, således at der kan tages aktion med det samme. Den endelige rapport fra forklassificeringen forventes i uge 46. To dage efter information sendt til kommunalbestyrelsen, altså den 10. november 2021, har forvaltningen således modtaget information om spejdergrunden:

I forbindelse med undersøgelserne udført på spejdergrunden er der påvist forurening over afskæringskriteriet i to området. Det drejer sig om det nordvestlige hjørne af grunden (felt 34) og et område sydvest for spejderhytten (felt 44).

Ved forklassificeringen er der udtaget jordprøver i to dybder hhv. 0-0,25 m under terræn og 0,25-0,5 m under terræn. Jordprøverne er taget over hele den tilgængelige del af de to grunde. Der er ikke udtaget prøver under flisebelægninger og i den tæt bevoksede jordvold i det sydvestlige hjørne af spejdergrunden.

I det nordvestlige hjørne er der påvist indhold af bly over afskæringskriteriet i forbindelse med den første geotekniske og miljøtekniske undersøgelse på ejendommen. Området med blyforurening blev afspærret for at forhindre kontakt med jorden. Der er påvist indhold af bly på 410 mg/kg tørstof i en prøve udtaget i intervallet 0-0,5 m under terræn. Afskæringskriteriet er på 400 mg/kg tørstof.

Bly i jorden kan stamme fra metalforurening, gamle batterier eller lign. Bly er et at de tungmetaller, der altid analyseres for i forbindelse med bortskaffelse af jord.

I området sydøst for spejderhytten, felt 44, er der påvist olieforurening i terræn. Det påviste indhold er på 540 mg/kg tørstof. Afskæringskriteriet er på 300 mg/kg tørstof.

Indholdet af oliestoffer i de terrænnære prøver indikerer, at jorden også kan være forurenet dybere end 0,5 m u.t. Jorden er ikke undersøgt i større dybde, og omfanget af forureningsudbredelse kendes derfor ikke på nuværende tidspunkt. Forurening er ikke påvist i de felter, der ligger omkring felt 44, hvilket indikerer, at forureningen ikke har større udbredelse i den terrænnære jord. Den dybereliggende forurening kan oprenses ved senere arbejde på ejendommen f.eks. i forbindelse med opførelse af ny daginstitution. Miljømyndigeden orienterer Region Hovedstaden om forurening, og afgravning, når arbejdet er udført. Der udtages jordprøver efter afgravning for af dokumentere indholdet i jorden efter afgravning. Efterlades en forurening, kan regionen kortlægge arealet, hvis det ikke oprenses.

Den påviste olie kan stamme fra spild i forbindelse med fyldning af olietanken på ejendommen, eller spild fra påfyldning/brug div. maskiner anvendt på ejendommen.

Spejdergrunden er følsom anvendelse ligesom daginstitutionen. For at sikre brugere ikke kommer i kontakt med den forurenede jord i de to områder, vil jorden blive afgravet til 0,5 m under terræn og hullerne opfyldes med rene grusmaterialer eller lignende.

Overståede bygger på rådata tilsendt af sagens miljørådgiver, TRE. Kommunen har endnu ikke modtaget rapporten inkl. rådgivers vurderinger og anbefalinger. Det er prioriteret at informere på nuværende grundlag, da den påviste forurening kræver information af spejderne.

Der kan løbende komme nye anbefalinger, som data fra ejendommen bliver behandlet og risikovurderet. Databehandling vil dog ikke ændre på, at der skal udføres afskærende tiltag. Indeholder den endelige rapport væsentligt ændrede konklusioner og anbefalinger vil forvaltningen orientere igen.

Spejderklubben som benytter arealet er orienteret om fundet af forurening, og om at de foretages oprensning.

Spørgsmål

Emne: Massiv støj og larm fra omfartsvejen

Efter flere henvendelser fra bekymrede naboer til omfartsvejen stiller jeg følgende spørgsmål.

  1. Hvordan sikrer Lyngby-Taarbæk Kommune borgerne mod massiv larm fra omfartsvejen?
  2. Ifølge naboerne har projektlederen oplyst der ville komme støjdæmpende
  3. asfalt i 2020. Bliver der anlagt støjdæmpende asfalt og hvornår?
  4. Hvor meget vil støjen blive dæmpet hvis hastigheden blev sat ned på strækningen til eksempelvis 50 km?
  5. Er der foretaget støjmåling?

Ad 1)

Det kan oplyses, at trafikstøjen kortlægges/beregnes hvert 5. år for alle veje i kommunen med mere en 500 biler i døgnet. Denne kortlægning er senest sket i 2017/2018 og på baggrund af kortlægningen er udarbejdet ”Støjhandlingsplan 2018-2023”.

I ”Støjhandlingsplan 2018 – 2023” er relevante indsatsområder udpeget, hvor der er mere end én bolig med støjniveau højere end 68 dB. Lyngby-Taarbæk Kommune har – ligesom mange andre kommuner – valgt at prioritere indsatsen ved de stærkt støjbelastede boliger over 68 dB. Når støjgenerne i disse områder er reduceret, kan arbejdet for områder støjbelastet over 58 dB dernæst prioriteres.

I 2022 skal udarbejdes en ny støjkortlægning, som skal danne grundlag for en ny støjhandlingsplan i 2023/2024.

Støjhandlingsplanen er kommunens værktøj til prioritering af støjbekæmpende indsatser i kommunen.

Ad 2)

Der vil i løbet af foråret 2022 blive udlagt ny belægning på Lyngby Omfartsvej. Forvaltningen har valgt produktet Klimavenligasfalt (KVS), da den har støjreducerende og klimamæssige fordele. Blandt andet har KVS en støjreducerende effekt i forhold til andre asfalttyper, som man bruger på motorveje, og trafikanter udleder mindre CO2, når de kører på denne belægning.

Belægningsarbejdet forventes at vare ca. 1 måned og udføres som natarbejde på hverdage af hensyn til den daglige trafikafvikling på Lyngby Omfartsvej. Udlægningen skulle være sket i 2021 – men grundet asfalttekniske forhold vedrørende temperaturer er det rykket til foråret 2022, for at opnå bedst mulig udlægning og derved de bedste forhold der gør at belægning vil have en støjreduktion.

Ad 3)

En hastighedsnedsættelse vil generelt have en positiv indvirkning på støjniveauet.

Det kan oplyses, at en hastighedsnedsættelse fra 90 til 70 km/t vil medføre en støjreduktion på 2,7 dB og en støjreduktion fra 90 til 50 km/t vil medføre en støjreduktion på 5,6 dB.

En nedsættelse til 50 km/t på Lyngby Omfartsvej er dog næppe realistisk, idet Lyngby Omfartsvej er en overordnet trafikvej der er anlagt som motorvej med midterrabat, til- og frakørselsramper mm.

Det kan oplyses, at kommune tidligere har søgt at få nedsat hastigheden på Lyngby Omfartsvej fra 90 til 70 km/t. Desværre kunne Nordsjællands Politi ikke imødekomme dette ønske.

Endeligt kan der henvises til meddelelsessag nr. 2 på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. oktober 2021 om ”Nedklassificering af Lyngby Omfartsvej til motortrafikvej”. 

Ad 4)

Der er ikke foretaget støjmålinger langs Lyngby Omfartsvej. Støjudbredelsen vurderes altid på baggrund af støjberegninger.

Støj kan variere meget afhængig af trafikmængde, trafiksammensætning, årstid og vejrforhold (vind, temperatur, luftfugtighed mv.), derfor er støjmålinger forbundet med store forskelle og usikkerheder. Dette er årsagen til, at kommunen ikke foretager støjmålinger – kommunens støjvurderinger sker altid på baggrund af støjberegninger. Støjberegninger udregner støjbelastningen ud fra en række faktorer om terræn, trafikmængder, vejr mv. – hvilket giver nogle oplysninger, der vil være sammenlignelige fra år til år og fra sted til sted. På den måde kan støjpåvirkningen i forskellige områder sammenlignes og støjdæmpende projekter i kommunen kan prioriteres efter, hvor der er størst behov for tiltag.