Budgettildelingen til daginstitutionerne vil medføre, at driftstilskuddet til de private institutioner stiger tilsvarende den nu besluttede model for henholdsvis 2021 og 2022 og frem. Der mangler ikke budget hertil, da budgettet til private daginstitutioner er udskilt. I perioden har budgettet dermed været fremskrevet korrekt og ikke ramt af fejlene på det øvrige område. Der har været et mindre forbrug på de private daginstitutioner, og en lavere forbrugsudvikling end der har været budget til.

Beregningsgrundlaget for driftstilskuddet til de private institutioner vil blive opskrevet i 2021 svarende til budgettilførslen til de kommunale (og selvejende) daginstitutioner. Forvaltningen er i gang med at beregne ændringen i driftstilskuddet til de private daginstitutioner som følge af den netop udmeldte budgettildeling til de kommunale daginstitutioner, og de private daginstitutioner vil blive orienteret om reguleringen af driftstilskuddet hurtigst muligt. Stigningen i driftstilskuddet finansieres af mindre forbruget på området i 2021 og ligeledes fremadrettet.

Sekretariatet for Huslejenævnet oplyser, at der er indbragt sager for Huslejenævnet i årene således:

2021 (sept. med) - 60 sager

2020 - 60 sager

2019 - 63 sager

2018 - 102 sager.

Det er ikke registreret på sagerne indbragt for huslejenævnet, hvorvidt den indbringende part har fået ”medhold/afslag”. En sådan registrering af retlig resultat ville i givet fald forudsætte en manuel gennemgang og stillingtagen til hver enkelt sag - og ville i øvrigt forudsætte, at Huslejenævnet dels ville være indforstået med en kategorisering i sig selv, dels ville være indforstået med den foretagne konkrete kategorisering af de enkelte sager.

Sagerne kan i øvrigt næppe hensigtsmæssigt opdeles efter "medhold/afslag" henset til, at det juridisk set ikke er alle sager, der ender med ”enten/eller”, og idet nogle af sagerne dækker bl.a. over forhåndsgodkendelser m.m., hvor der kun er én sagspart. For god ordens skyld bemærkes, at der ikke eksisterer dokumenter, der på anden måde analyserer afgørelserne i et retligt perspektiv.

Ifølge Miljøstyrelsen kan borgere der oplever støj fra jernbaner, altså fra de kørende tog, henvende sig til Banedanmark eller trafikselskaberne, der driver lokalbanerne. I dette tilfælde er der tale om støj fra lokalbanen Nærumbanen som Movia driver.

Forvaltningen har derfor videresendt henvendelsen til besvarelse i Movia. Movia har drøftet svarene med Lokaltog.

Forvaltningen har til orientering, i forbindelse med en konkret klage, bedt Movia om at forholde sig til støjniveauet fra Nærumbanen. Redegørelsen er endnu ikke færdiggjort.

Movia har fremsendt følgende svar på spørgsmålene:

Ad 1)

Skinnerne på Nærumbanen er primært fra 1990’erne. På Ørholm Station er skinnerne lagt i 2020 og på Fuglevad Station er skinnerne lagt i 2007. Sporskifter på Jægersborg Station er lagt i 2020/21. Sporskifter på Fuglevad Station og Nærum Station er fra 1980´erne. Sporskifter på Ørholm Station er lagt i 2007.

Lokaltog overvåger løbende tilstanden af sporet (skinner, sveller, skærver m.m.) og gennemfører årligt målevognskørsel, gående og kørende eftersyn samt ultralydsmåling iht. Lokaltogs norm og regelgrundlag – og sporet vedligeholdes i henhold hertil. Lokaltogs norm og regelgrundlag er tilsvarende Banedanmarks. Baseret på sporets nuværende tilstand, vurderer Lokaltog, at den forventede levetid for sporet er mindst 40 år. Det betyder, at vi tidligst forventer en renovering af Nærumbanen i starten af 2030´erne. Sporombygning vil i denne forbindelse forventeligt også omfatte en udskiftning af skinnerne.

Ad 2)

Lokaltog forventer ikke, at der er behov for at udskifte skinnerne på Nærumbanen, når de nye tog indsættes. Det sker sandsynligvis i årene 2025/2026. Spørgsmålet vedr. evt. krav fra Miljøstyrelsen om VVM anses på den baggrund ikke at være relevant.

Ad 3)

Lokaltog vurderer, at støjen fra Nærumbanens togdrift overholder gældende krav fra myndighederne.

Ad 4)

Lokaltog er ikke bekendt med, at der findes lovkrav vedr. eksakte grænseværdier for vibrationer hidrørende togdrift fra eksisterende jernbane.

Parkering på Skovvej

Ad 1) Det er vigtigt at pointere, at der ikke er tale om endelige projektforslag. Hvis forvaltningen bemyndiges til at iværksætte løsningsforslagene af mindre karakter, vil forvaltningen gå i gang med at skitsere på løsningerne og gå i dialog med politiet og andre berørte parter. Denne proces kan resultere i, at nogle af løsningsforslagene må justeres eller helt må frafaldes. Forvaltningen tager dine betragtninger med i det videre arbejde med projektforslagene, så de indgår sammen med input fra blandt andet politiet og andre parter.

Hvis der skal anlægges parkeringspladser langs den nordlige side af Skovvej, vil det være en forudsætning, at ensrette Skovvej på strækningen mellem Taarbækdalsvej og Taarbæk Strandvej. Ensretningen vil betyde, at trafikken fra Taarbæk Strandvej skal via Edelslundsvej til Taarbækdalsvej, Skovvej og Lindevej, og trafikanterne skal ud på Taarbæk Strandvej via Skovvej. Det er igen vigtigt at pointere at de to ejendomme, med indkørsler/garager på den berørte strækning af Skovvej, får mulighed for sende bemærkninger til løsningsforslaget på Skovvej, så bemærkningerne kan indgå i vejmyndighedens trafikale vurdering af færdselsreguleringen.

Fordi pladsen er begrænset i Taarbæk, så vil en ændring oftest være på bekostning af noget andet. Forvaltningen har fået et indtryk af, at borgerne i Taarbæk ønsker flere centrale parkeringspladser. Indtrykket understøttes i øvrigt af resultatet fra parkeringsundersøgelsen, samt forvaltningens løbende dialog med borgere og interessenter i Taarbæk.

Daginstitution på Taarbæk Strandvej

Ad 2) Indtil videre har forvaltningen drøftet spørgsmålet om parkering ved daginstitutionen med de fremmødte på dialogmødet den 19. april 2021 og efterfølgende med daginstitutionen. Når løsningsforslaget ved daginstitutionen bliver mere konkret, så vil forvaltningen vurdere, om der er berørte parter, der skal høres, inden der foretages færdselsmæssige ændringer.

Ad 3) Forvaltningen og daginstitutionen har ikke drøftet muligheden for at anvende grusvejen langs daginstitutionens nordlige skel. Det vil forudsætte vejret til vejen, hvis forældrene til institutionen skal kunne bruge den som adgangsvej. Taarbæk Strandvej 84A er vejejer og kan give vejret. Men vejen er ret smal og det har hidtil været forvaltningens vurdering at vejen er for smal til, at to biler kan passere hinanden.

Ad 4) Det er stykket frem til Taarbækdalsvej, der er indstillet til optagelse som privat fællesvej. Det er selve Taarbækdalsvej i øvrigt også, mens den sidste del af Skovvej længst mod vest fortsat vil være privat fællesvej. Kortudsnit indsat nedenfor; taget fra kortet på vores hjemmeside:

Nedenfor ses en oversigt over de væsentligste områder, hvor der har været opgjort beskæftigelse som følge af COVID-19 i første halvår i 2021. Opgørelsen baserer sig på forvaltningens vurdering af COVID-19 merudgifter ifm 2. budgetopfølgning. Skønnet for beskæftigelsen er omregnet til årsværk med udgangspunkt i gennemsnitslønninger og et estimeret lønforbrug, da det kan være svært at isolere COVID-19 udgifter fra den almindelige drift. I alt er det skønnet, at der samlet har været brugt ekstra lønudgifter for 10,4 mio. kr. svarende til 30-31 ÅV.

Ad 1)

Lokalplanforslaget giver mulighed for at Lykkens Gave kan anvendes til boliger og offentligt formål. Hospice samt ældre- og plejeboliger er at definere som offentligt formål. Lokalplanforslagets oplistning over offentlige formål er ikke udtømmende, men giver eksempel på en type offentligt formål, som vurderes at kunne indpasses i delområdet. Det vil således være en vurdering, om der kan indpasses andre offentlige formål på ejendommen, som er sammenlignelige med hospice, ældre- og plejeboliger, herunder om der vil være væsentligt anderledes trafikale påvirkninger end disse anvendelser.

Såfremt Kommunalbestyrelsen ønsker at ejendommen udelukkende skal anvendes til boliger, hospice eller ældre- og plejeboliger skal dette præciseres i lokalplanforslaget så lokalplanbestemmelsen i stedet udformes således:

”Delområde 6 må kun anvendes til helårsboliger eller offentligt formål; hospice, ældre- og plejeboliger. Der kan inden for området også være spildevandsteknisk anlæg, jf. også § 9.7. Der skal sikres offentlig adgang i områdets parkanlæg i et sammenhængende areal på mindst 4.500 m2.”

Ad 2)

Lokalplanens pkt. 3.2 (områdets anvendelse) giver mulighed for at etablere et spildevandsteknisk anlæg (LAR) i delområde 6.

I pkt. 9.7 (ubebyggede arealer) fastsættes at der ved etablering af dette spildevandstekniske skal tages særligt hensyn til parkens grønne karakter og beliggenhed mod Mølleådalen.

Arealerne ved Lykkens Gave er omfattet af Mølleåfredningen. Fredningens primære formål er at sikre og bevare områdets væsentlige kulturhistoriske, biologiske og landskabelige værdier samt at fastholde og regulere almenhedens ret til at færdes i området. Fredningen er som hovedregel til hinder for, at områdets beplantning kan ændres, og at der kan udføres terrænændringer eller opføres bebyggelse. Eventuelle ændringer i terrænet skal således godkendes af Fredningsnævnet.

Et eventuelt LAR projekt i dette område forventes derfor at skulle have en høj grad af indpasning i områdets grønne karakter og med respekt for fredningens formål.

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et skitseprojekt, men i forbindelse med klimasikring af Sorgenfrigård nord området reserveres lokalplanen giver mulighed for at etablere fordybninger i terrænet til nedsivning og forsinkelse af skybrudsvand for at klimasikre området.

I den sydligste del af parken ligger allerede i dag et spildevandsteknisk anlæg i form af et underjordisk forsinkelsesbassin.

Nedenfor følger en oversigt over hvilke aktører, der anvender huset til hvad og hvor meget.

Lundtofte Medborgerhus Venner (frivillig folkeoplysende forening)

Foreningen er husets primære brugergruppe og benytter husets værksteder samt café til enkeltstående arrangementer såsom fællesspisning samt til faste ugentlige aktiviteter som croquistegning, malerværksted, syning, kreativ cafe, smykkefremstilling, glasværksted, IT-værksted, læsekreds.

60 timer ugentligt.

FOF (oplysningsforbund)

Benytter gymnastiksalen til faste ugentlige bevægelseshold.

11 timer ugentligt.

DOF Det grønne Område (oplysningsforbund)

Benytter gymnastiksalen til faste ugentlige bevægelseshold.

8 timer ugentligt.

Lyngby Karate Klub, Grå Bælter (frivillig folkeoplysende idrætsforening)

Benytter gymnastiksalen til faste ugentlige karatehold for både børn og voksne.

19 timer ugentligt.

Chili Chicks (frivillige folkeoplysende forening, kor)

Benytter cafeen til ugentlige korprøver

2,5 time ugentligt.

PitStop (frivillig social forening)

Benytter cafeen til madklub.

5 timer ugentligt.

Lundtofte Skole og SFO/Klub

En del af Lundtofte Skoles idrætsundervisning er genhuset i gymnastiksalen under ombygningsperioden. Derudover benytter klubben fast gymnastiksalen i eftermiddagstimerne.

Derudover er halvdelen af caféen midlertidigt indrettet som musiklokale til genhusning af skolens musikundervisning.

Musik- og Billedskolen

Benytter gymnastiksalen til rytmikundervisning som følge af ombygningen af Lundtofte Skole.

2,5 time ugentligt.

Dagtilbuddet Troldebo

Benytter gymnastiksalen til bevægelse.

2 timer ugentligt.

Huset er et af de få lokaliteter, hvor foreningslivet har mulighed for at benytte lokaler i såvel dagtimer som eftermiddags- og aftentimer. Samtidig er det en af de faciliteter, hvor der er en stærk kreativ profil som følge af de mange værksteder.

Udover ovenfor nævnte faste aktiviteter, benyttes lokalerne også til enkeltstående arrangementer som fx generalforsamlinger, borgermøder, foredrag mv.

Aktiviteterne i Lundtofte Medborgerhus er planlagt flyttet til den renoverede Lundtofte Skole, hvor der er projekteret efter disse behov.

Den mobile fartviser tæller antallet af motorkøretøjer og måler hastighed. Tællingen foregår via en radar, som ikke kan identificere det enkelte køretøj.

Køretøjerne bliver indplaceret i hastighedsgrupper. Data kan anvendes til at se, hvad gennemsnitshastigheden har været i perioden og hvor mange, der kører i de forskellige hastighedsgrupper. Typisk ser man på 85 pct. fraktilen, som udtrykker den hastighed, hvor 85 pct. kører under en given hastighed.

Det er beboerne selv, der kan stille forslag på de årlige møder i kommunens boligafdelinger; afdelingsbestyrelsen har også mulighed for at fremføre forslag til afstemning på møderne. Såfremt boligafdelingen ikke har valgt egen afdelingsbestyrelse – hvilket er tilfældet i Taarbæk - varetager Ejendomskontoret den rolle. Der blev afholdt afdelingsmøde i boligafdelingen i den 6. september 2021. Forslag til behandling på afdelingsmøder skal fremstilles senest 14 dage forud for et sådan møde.

Det er efter forholdene en relativ bekostelig affære at udskifte døradgangssystem på eksisterende bygninger. Udgiften hertil skal i givet fald afholdes af beboerne og skal indarbejdes og prioriteres i forhold til øvrige planlagte vedligehold i afdelingens 20-årige vedligeholdelsesbudget.

 -

Der er udarbejdet en oversigt over afsatte bevillinger på drift og anlæg i de indgåede budgetaftaler (2019, 2020 og 2021) herunder fremlagte nødvendige drifts- og anlægsbehov samt større initiativer herudover fra 2019 og frem.

I oversigten er medtaget større tillægsbevillinger i perioden 2019-2024 på driftsområdet. Samt tillægsbevillinger på anlægsområdet i perioden 2019-2030, jævnfør det godkendte 10-årige anlægsprogram i budgetaftale 2021.

Medtaget i oversigten er ikke statslige puljer til opnormeringer på området (dagtilbudsområdet samt løft af folkeskolen), samt budgetomstillinger. Endvidere indgår initiativer af mindre beløbsmæssig størrelse, tekniske ændringer m.v. ikke.

Svar på supplerende spørgsmål den 6. oktober 2021:

Nedenfor fremgår det samlede beløb afsat i perioden til dagtilbud og skoler – opdelt på henholdsvis drift og anlæg. Opmærksomheden henledes også her på at der er tale om de større tillægsbevillinger (jf. det vedlagte bilag), og at budgetomstillinger og besparelser ikke indgår.

Formålet med den digitale opslagstavle er at give deltagerne en enkel mulighed for at give skriftlige bemærkninger til ideoplæggene under og umiddelbart efter borgermødet. Der vil være link til padletten på kommunens hjemmeside, som er åben for alle. 

Ad 1)

LTK’s seneste støjkort er fra 2017.

Ad 2)

Lyngby-Taarbæk Kommune følger Miljøstyrelsens retningslinjer omkring trafikstøj. Såfremt resultaterne af den seneste forskning medfører behov for ændringer af nuværende lovgivning og grænseværdier vil Miljøstyrelsen skulle sikre en fælles landsdækkende ændring heraf.

Ad 3)

Lyngby-Taarbæk Kommune har udarbejdet ”Støjhandlingsplan 2018-2023”. I denne støjhandlingsplan er støjbelastede indsatsområder udpeget og prioriteret ud fra hvor der opnås meste støjdæmpning pr. investeret krone.

Ved nybyggeri gennemgås støjforholdene i området altid ud fra Miljøstyrelsens vejledninger og retningslinjer.

Vejdirektoratet er ansvarlig for støjafskærmning langs statsvejene – bl.a. Helsingørmotorvejen. Vejdirektoratet har ligeledes udarbejdet en støjhandlingsplan. I forbindelse med Regeringens nye infrastrukturplan 2035 ”Danmark Fremad” er beskrevet, at der skal arbejdes for at sikre at færre mennesker plages af støj fra trafikken. Parterne har derfor besluttet at afsætte en pulje på 3 mia. kr. i perioden 2022-2035 til bekæmpelse af trafikstøj. Blandt de listede støjskærmsprojekter står nævnt 40 mio. kr. til projekt ved Helsingørmotorvejen i Lyngby. Nærmere oplysninger om projektet (herunder præcis lokalitet) kendes på nuværende tidspunkt ikke.

Ad 4)

Som skrevet under punkt 2 vil Lyngby-Taarbæk fortsat følge Miljøstyrelsens retningslinjer omkring trafikstøj.

Internationale anbefalinger: EU stiller krav om, at medlemsstaterne skal kortlægge støj i miljøet og udarbejde støjhandlingsplaner, men der er ikke på EU-niveau fastsat grænseværdier for støj fra trafik og anden støj i miljøet. Der er i stedet en række krav til den tilladelige støj fra nogle af støjkilderne, f.eks. i forbindelse med typegodkendelse af biler, lastvogne og motorcykler.

Der er i Danmark ingen lovgivning med faste grænseværdier for støj fra trafik, herunder støj fra vejtrafik. Men det er en del af Miljøbeskyttelseslovens formålsparagraf, at man skal forebygge støjulemper. Miljøstyrelsen har derfor fastsat nogle vejledende grænseværdier, der tilstræbes overholdt, når kommuner eller staten bygger nye veje eller udvider eksisterende veje.



Der er ikke noget krav om, at de vejledende grænseværdierne skal overholdes – heller ikke langs eksisterende veje. Ved planlægning af nyt byggeri i områder med trafikstøj er det dog som udgangspunkt et krav, at de vejledende grænseværdier skal være overholdt.

Lyngby-Taarbæk Kommune vil naturligvis følge udviklingen på både europæisk niveau og internt i Danmark.

Ad 5)

Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen konkrete planer om støjdæmpende tiltag langs de kommunale veje, som for eksempel støjskærme eller støjvolde.

Lyngby-Taarbæk Kommune vurderer dog altid forud for et asfaltarbejde, om en støjdæmpende belægning vil have en effekt. Generelt vil en støjdæmpende belægning, på veje, hvor hastighedsbegrænsningen er 50 km/time eller derunder, ikke have en stor effekt.

Det at der lægges ny belægning vil i sig selv give en god støjreduktion. Motorstøjen er højre end dækstøjen ved hastigheder på 50 km/time eller derunder, men måske vil det i fremtiden være anderledes, når der kommer flere elbiler på vejen. På større veje, som omfartsvejen eller kongevejen i forlængelse af omfartsvejen, vil kommunen typisk lægge støjdæmpende belægning.

I foråret 2022 skal Lyngby Omfartsvej have ny belægning, i den forbindelse udlægges der støjreducerende asfalt.

Hjemmeplejens kvalitetshandleplan omfatter en indsats i forhold til understøtte medarbejdernes kendskab til og anvendelse af instrukser for udlevering af dispenseret medicin. På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 21. september 2021 er givet en status for indsatsen, som er:

Alle medarbejdere er undervist i et softwareprogram, hvor de nemt kan tilgå sygeplejefaglige instrukser om bl.a. dispenseret medicin. De er også undervist i, hvordan de slår op i pleje-og behandlingsinstrukser på kommunens intranet.

Der sker løbende oplæring i optælling og dokumentation af dispenseret medicin ved udlevering til borger. Forvaltningen er ved at undersøge, om der kan indføres en egistrering i det elektroniske omsorgssystem af, om medicin er udleveret.

Det er forudsat i kvalitetshandleplanen, at indsatsen kan afholdes indenfor hjemmeplejens budgetramme. Det er forvaltningens vurdering, at nødvendig kompetenceudvikling også fremadrettet bør kunne afholdes indenfor ældreområdets budgetramme, og at den primære udfordring ved at gennemføre kompetenceudvikling er i situationer med stillingsledighed, hvor det kan være svært at prioritere tid til uddannelsesaktiviteter.

Hjemmesygeplejen har ansvaret for, at der foreligger den nødvendige dokumentation i forhold til en sygeplejeopgave, der overdrages/delegeres til social- og sundhedsassistenter.

I svar på politikerspørgsmål om ”Afsat tid til dokumentation for hjælp pr. borger” er beskrevet hvilken tid, som sygeplejersker har til dokumentation. Forvaltningen og hjemmeplejens vurdering er, at den afsatte tid er tilstrækkelig. Udfordringer med at få dokumenteret vurderes ikke at være relateret til den tid, som er sat af til opgaverne, men kan opstå ved stillingsledighed og det pres i forhold til opgaveløsningen, der følger heraf, samt hvis medarbejderne ikke er fuldt ud klædt på til opgaven. Der arbejdes løbende med kompetenceudvikling for at adressere sidstnævnte.

Social- og sundhedsassistenter har 30 minutter hver morgen til sammen med sygeplejersker at skabe overblik over nye borgere, følge op på registrerede afvigelser hos borgerne, opdatere medicinkort m.v. Der kan også inden for de 30 minutter ske overdragelse af sygeplejeopgave fra sygeplejersker til social- og sundhedsassistenter, herunder drøftelse af håndtering af den konkrete opgave.