Der sættes ikke fast tid af til dokumentation pr. borger.

Når borgere tildeles hjælp, sker det med afsæt i kommunens indsatskatalog. Kataloget angiver en vejledende tid i forhold til udførelse af opgaven inklusiv dokumentation. Den vejledende tid varierer afhængigt af opgavens omfang og kompleksitet, fx afsættes 60 minutter til en sygeplejefaglig udredning inkl. dokumentation.

Derudover er der afsat ekstra tid til journaloverblik, opfølgning på dokumentation og opgaver m.v. Tid og dokumentationsopgaver er tilpasset de enkelte faggrupper:

• Social- og sundhedshjælpere (og ufaglærte) i dag- og aftenvagt har i alt 10 minutter dagligt til koordinerings- og dokumentationsopgaver. Oprindeligt havde de 5 minutter, men i forbindelse med kvalitetshandleplanen er der finansieret yderligere 5 minutter til dokumentation. Der dokumenteres alene afvigelser for de enkelte borgere på daglig basis, og det er således ikke alle borgerbesøg, hvor der dagligt er behov for dokumentation. Dokumentation af afvigelser kan ske i forbindelse med besøget. Sker det ikke fuldt ud, så kan medarbejderne samle op på dokumentation af disse afvigelser mellem eller ved afslutning af borgerbesøg. Det er til dette, at tiden er tiltænkt. Medarbejderne kan bede om ekstra tid til oprettelse af nye indsatsmål og døgnrytmeplaner ved behov. Derudover er der som et særligt tiltag i det kommende halve år sat 15 min. pr. md af til opfølgning på indsatsmål og døgnrytmeplaner.
• Social- og sundhedsassistenter har 30 minutter hver morgen til sammen med sygeplejersker at skabe overblik over nye borgere, følge op på registrerede afvigelser hos borgerne, opdatere medicinkort m.v. Desuden kan social- og sundhedsassistenter bede om tid til oprettelse af indsatsmål og handlingsanvisninger, herunder døgnrytmeplaner, og dokumentation i komplekse borgerforløb.
• Sygeplejersker har 30 minutter morgen og 30 minutter om eftermiddagen til få et fagligt overblik over borgerne. Tiden anvendes om morgenen sammen med social- og sundhedsassistenter. Sygeplejersker kan også bede om at få visiteret ekstra tid til dokumentation.

EOJ ambassadører og EOJ frontløbere har en særlig rolle i forhold til at understøtte og sikre, at der dokumenteres korrekt (EOJ står for Elektroniske Omsorgs Journal). Der er udpeget en EOJ ambassadør for hvert område i hjemmeplejen - 5 i dagvagt, 2 i aftenvagt og 1 i Vagtcentralen. Hvert område i dagvagt består af 2 teams, mens der er er 5 teams i aftenvagten. Der er tilknyttet 2 EOJ frontløbere til hvert team.

• EOJ ambassadører får gennemsnitligt 5 timer om ugen til at undervise, fastholde og udvikle dokumentationspraksis (herunder audits) og implementere og formidle nye arbejdsgange og funktioner i den elektroniske omsorgsjournal. Desuden indgår de i et centralt netværk for EOJ ambassadører, hvor de klædes på i forhold til nye tiltag og tester nye funktioner.
• Der er afsat gennemsnitligt 5 timer om ugen til EOJ frontløbere pr. område. Tiden skal fordeles mellem EOJ frontløberne i et område. I praksis er der 4 frontløbere knyttet til et område i dagvagt – 2 til hvert team – således at hvert team får 2½ times understøttelse ugentligt. I aftenvagten er der to områder med fem teams. Hvert team har ligeledes to frontløbere tilknyttet, som har 1 time pr. uge til understøttelse af dokumentationen. Der har ikke tidligere været afsat tid til frontløbere i aftenvagten – tiden er finansieret af ekstra midler afsat i forbindelse med vedtagelse af kvalitetshandleplanen. Frontløberne tjekker teamets borgerliste og følger op på, at dokumentationen er påbegyndt og korrekt udført på nye borgere. Derudover laver frontløberne audit på to borgere pr. område pr. måned i et auditteam bestående af frontløber, EOJ ambassadør og øvrige relevante medarbejdere. Endelig bistår frontløberne deres kolleger i teamet i forhold til dokumentation og deltager i EOJ møder, hvor det identificeres hvilke indsatsområder, der skal arbejdes med i den kommende tid i forhold til dokumentationen.

Dokumentationstiden for den enkelte borger afpasses således primært behovet i den enkelte borgers sag.

Som også nævnt i besvarelsen af et andet spørgsmål vedrørende hjemmeplejen, så er den helt primære udfordring aktuelt at skabe tid til arbejdet med mange ubesatte stillinger.

Det fremgår også af sag om opfølgning på hjemmeplejens kvalitetshandleplan (Social- og Sundhedsudvalget den 21. september 2021), at forvaltningen vil genvurdere behovet for tid afsat til social- og sundhedshjælperne til dokumentationsopgaver - d.v.s. om de ekstra 5 minutter dagligt til dokumentation - finansieret ved godkendelse af kvalitetshandleplanen - er tilstrækkelige.

I vurderingen vil indgå, om de 5 minutter er passende i forhold til at sikre balance mellem tid til borgerne, dokumentationstid og øvrig arbejdstid. Når hjemmeplejens planlægning af kørelister og arbejdsplanlægningen er blevet nærmere vurderet forelægger forvaltningen et bud på ovenstående, herunder om ressourcerne er tilstrækkelige til at sikre kvaliteten.

Afløsere ansættes så vidt muligt som faste afløsere, fordi de har en anden og tættere tilknytning til arbejdspladsen og borgerne end de eksterne vikarer.

For de faste afløsere er der forskellige tilbud/indsatser. For nye afløsere er der et fast introduktionsprogram, hvor en mentor tilknyttet den nyansatte introducerer blandt andet generelt til hjemmeplejen, om den sundhedsprofessionelles rolle, om instrukser og alkohol- og rygepolitikker mv. samt den daglige praksis i borgernes hjem, herunder fx udførelse af personlig pleje, god hud- og mundpleje, kateterpleje, lejring, forebyggelse af tryk mv. Derudover introducerer en planlægger den nyansatte om en række tjenesteforhold som fx kørelister, e-nøgler mv. Derudover tilbydes kurser i blandt andet sygepleje, forflytningsteknik og demens for afløsere.

I den nuværende situation med mange ubesatte stillinger og behov for mange afløsere og vikarer er udfordringen, at det er utrolig svært at tilvejebringe tilstrækkelig tid til at gennemføre introduktionsprogrammet fuldt ud for de nyansatte afløsere.

For de eksterne vikarer kan ikke sikres den samme oplæring.

I forhold til at give afløsere og vikarer viden om de enkelte borgere skal de som andre medarbejdere orientere sig om borgere i omsorgssystemet Nexus. Der er ikke afsat særskilt tid til dette. Dog er det en del af kontrakten med de eksterne vikarer, at de har denne opgave.

Der er afsat fast 10 minutter om morgenen, hvor afløser/vikar får udleveret nøgle og telefon og en udprintet køreliste. I aftenvagten anvendes udelukkende lister via telefonen.

Dilemmaet er hvor meget tid, der kan bruges på afløsere og vikarer, fordi kørelisterne er nødt til at være så optimerede som muligt givet den økonomiske ramme i et aktivitetsafregnet system.

Det optimale ville være, hvis der kunne frigives mere tid til en faglig overlevering om morgenen. Det er ikke muligt inden for den nuværende ramme, og det vil forudsætte yderligere overvejelser at vurdere det konkrete behov og de afledte økonomiske konsekvenser, herunder eventuelt at finde inspiration hos andre kommuner, som alle oplever de samme problematikker.

Forvaltningen kan bekræfte, at den pågældende hundeklub, der tidligere havde fået adgang til at benytte arealer til hundetræning ved Kongevejen i Virum, efter nærmere umiddelbar aftale fik midlertidig adgang til at benytte én af kommunens folde ved Bjælkeagergård til hundetræning.

Der nærmere tale om, at klubben – som nævnt indtil der besluttes anden anvendelse af arealet – har fået adgang til én hestefold, der arealmæssigt svarer til det areal, klubben kunne benytte til hundetræning i Virum.

I forbindelse hermed blev folden - for kommunes regning - indhegnet til formålet, ligesom der – ligeledes for kommunens regning - blev opsat container til opbevaring af klubbens rekvisitter. Hundeklubben fik i kølvandet heraf også mulighed for på den tillæggende fold, som ligger op mod Lundtofteparken. at kunne anbringe nogle enkelte bænke og borde – således uden for indhegningen - , hvor der nu også er opsat mindre toiletvogn (igen ved kommunens foranstaltning).

Forvaltningen er af den opfattelse, at der i forlængelse af disse umiddelbare foranstaltninger i lyset af udviklingen af arealerne ved Kongevejen herefter må ske en benyttelse af arealerne til fritidsformål efter dels mere ordnede forhold, dels med et blik for hensynet til en bredere brugerflade.

Uagtet, at benyttelse af arealerne under alle omstændigheder kun kan ske indtil anden anvendelse er besluttet, bør således også andre klubber m.v. inden for fritidsområdet sikres mulighed for at kunne få adgang til benyttelse af arealerne til fritidsformål, og at alt i øvrigt sker efter struktureret aftale med forvaltningen.

Forvaltningen udelukker herved ikke, at den konkret omtalte hundeklub kan få adgang til benyttelse af et større areal til selve hundetræningen end anvist; imidlertid må det efter forvaltningens opfattelse være således, at en benyttelse til fritidsformål som nævnt og som helhed sker efter reservation i samspil med andre brugere, der måtte ønske at benytte arealet.

Forvaltningen påtænker derfor at forelægge en sag til politisk behandling, hvor det foreslås at beslutte i overensstemmelse med de af forvaltningen anførte principper, som i praksis betyder, at reservation af arealernes benyttelse skal ske via fritidsportalen med hensyn til et – også for hundeklubben gældende - aftalt antal dage/tider på dagen, hvor der foretages aktivitet på de af forvaltningen i øvrigt nærmere fastsatte vilkår.

Der vil i forbindelse med aftale med de enkelte klubber m.v. ud fra den påtænkte anvendelse af areal efter forvaltningens opfattelse skulle indgå stillingtagen til, hvorledes klubberne finansierer kommunens udgifter til standere med hundeposer/affald samt græsslåning m.v., som der ikke er afsat særskilt kommunalt budget til.

Hjemmeplejens kvalitetshandleplan omfatter forskellige indsatser i forhold til at opnå en fælles faglig forståelse for dokumentationspraksis, herunder i forhold til arbejdet med døgnrytmeplaner. Indsatserne er:

A) Social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere (både dag- og aftenvagt) samles på tværs af enhederne til undervisning, herunder i indsatsmål, døgnrytmeplan, generelle oplysninger, observationsnotater samt at orientere sig i ”øjet” og oprettelse af helbredstilstande. Som opfølgning på undervisning sættes tid af til 1½ times opsamling 4-6 uger efter undervisning, jf. punkt 2 i kvalitetshandleplanen.

Afledte udgifter forbundet med undervisningen er i kvalitetshandleplanen forudsat finansieret inden for budgetrammen.

B) Afdelingsledere i hjemmeplejen og lokalt audit team (EOJ frontløbere og EOJ ambassadør) gennemfører 2 gange månedligt audit i alle enheder, hvor den enkelte medarbejder får en direkte læringsbaseret tilbagemelding. Derudover følges op med læring og videndeling i enheden, jf. indsats beskrevet i kvalitetshandleplanen, punkt 2. EOJ er en forkortelse for Elektronisk Omsorgs Journal.

Afledte udgifter til honorering af 10 særligt uddannede EOJ frontløbere i aftenvagten på varigt knap 93.000 kr. årligt er finansieret i sag om kvalitetshandleplan vedtaget i Kommunalbestyrelsen i marts 2021.

C) Der er iværksæt sidemandsoplæring og i aftenvagten en dokumentationscafe, ligesom der har været fokus på særlige "nålestiksindsatser". "Nålestiksindsatserne" handler især om at bistå de medarbejdere, der har/har haft brug for ekstra understøttelse i dokumentationsarbejdet.

Det gælder både i forhold til opdatering af døgnrytmeplaner, handlingsanvisninger og indsatsmål mv. som led i en samlet forbedring af dokumentations/EOJ indsatsen. Udgifter til ”nålestiksindsatserne” kan medfinansieres af midler afsat af Kommunalbestyrelsen som opfølgning på indhentelse af efterslæb grundet Covid19.

Ud over A)-C), der målrettet dokumentation, er der også i kvalitetshandleplanen sat midler af i 2021 (engangs) til, at afdelingslederne sammen med medarbejderne kan gennemføre refleksionsmøder om kontinuitet i borgerforløb, faglige spørgsmål mv.(en gang om måneden i dagvagt og hver anden måned i aftenvagt). Refleksionsmøderne har været meget positivt taget imod af medarbejderne.

For at understøtte medarbejdernes faglige forståelse for dokumentationsarbejdet er det nødvendigt løbende at gennemføre kompetenceudvikling, herunder ved nyansættelser og opfriskning af viden for allerede ansatte. Dette sker i form af efteruddannelsesaktiviteter finansieret af den såkaldte FOA pulje og/eller AMU kurser. Derudover sker der en løbende sidemandsoplæring.

En vedvarende og meget aktuel udfordring er at skabe tid til aktiviteterne grundet mange ubesatte stillinger i hjemmeplejen.

Det er endnu for tidligt at vurdere, om de besluttede indsatser og ressourcer er tilstrækkelige, herunder om nogle af de indsatser, hvor finansieringen bortfalder fra 2022, med fordel kunne fortsætte og understøtte medarbejdernes faglige forståelse for dokumentation mv.

Hjemmeplejens Kvalitetshandleplan, punkt 2, omhandler indsatser, der skal højne kvaliteten i den plejefaglige dokumentation, herunder bl.a. at

A. Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter undervises i døgnrytmeplaner mv.

B. Fast 5 minutters dokumentationstid dagligt til social- og sundhedshjælpere

C. Udpegning af frontløbere i den Elektroniske Omsorgsjournal (EOJ) i aftenvagten, der hver får en 1/2 time pr. uge til plejefaglig journalføring.



Udpegning af EOJ frontløbere i aftenvagten er i tillæg til de EOJ frontløbere, der allerede er i dagvagten i de enkelte hjemmeplejeteams til plejefaglig journalføring. Tiden er fordelt således, at frontløberne i hvert team i dagvagt har 2½ time pr. uge til at understøtte dokumentationen, mens hvert team i aftenvagten har 1 time pr. uge. I dagvagt løses opgaven af en frontløber pr. team, mens opgaven deles mellem to frontløbere pr. team i aftenvagten.

Der er forudsat følgende omkring ressourcer til indsatsen:

Ad A) Udgifter afholdes inden for budgetrammen

Ad B) KMB har bevilget ekstra 1.025.000 kr. årligt.

Ad C) KMB har bevilget 92.800 kr. årligt til EOJ frontløbere i aftenvagten. EOJ frontløbere i dagvagten er finansieret tidligere og afholdes inden for budgetrammen.

Det er forvaltningens vurdering, at de afsatte ressourcer i forhold til at nå målet for kvalitetssikring af døgnrytmeplaner umiddelbart og nu og her er tilstrækkelige med A)-C).

Den helt primære udfordring er aktuelt at skabe tid til arbejdet med mange ubesatte stillinger. Som det også fremgår af sag om opfølgning på hjemmeplejens kvalitetshandleplan (SSU 21. september 2021), vil forvaltningen genvurdere behovet for tid afsat til social- og sundhedshjælperne til dokumentationsopgaver - d.v.s. om de 5 minutter dagligt til dokumentation sammen med de i forvejen afsatte 5 minutter dagligt til koordinerings- og dokumentationsopgaver er tilstrækkelige.

I vurderingen vil indgå, om den afsatte tid er passende i forhold til at sikre balance mellem tid til borgerne, dokumentationstid og øvrig arbejdstid. Når hjemmeplejens planlægning af kørelister og arbejdsplanlægningen er blevet nærmere vurderet forelægger forvaltningen et bud på ovenstående.

Siden 1. januar 2019 har social- og sundhedshjælperne og ufaglærte i hjemmeplejen mødt direkte hos første borger på hverdage. Social- og sundhedshjælperne kan/skal orientere sig i køreliste og borgerjournalen på telefon, ligesom e-nøgler kan opdateres ved frokosttid. Alle sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter møder uændret op i enheden ved arbejdstids start og foretager opsamling af viden og dokumentation.

Ordningen med at køre ud hjemmefra betød en besparelse på 0,65 mio. kr. årligt.

Ulemper

Hjemmeplejen – såvel ledelse som medarbejdere - oplever det som en ulempe, at en medarbejdergruppe, herunder med den korteste uddannelse og ufaglærte, ikke ved arbejdsdagens begyndelse kan få kollegial og faglig sparring omkring de borgere, som er triageret ”gule” eller ”røde”, dvs. hvor der som en del af tidlig opsporing er observeret en forringet helbredstilstand og/eller nedsat funktionsevne hos de pågældende borgere (ikke akut tilstand), som kalder på en særlig indsats. Social- og sundhedshjælperne og ufaglærte kan således miste værdifuld viden om borgerne, der kan have betydning for kvaliteten af opgaveløsningen.

Social- og sundhedshjælperne og ufaglærte oplever heller ikke på samme måde som de øvrige medarbejdere at være en del af et team med et fælles fagligt ansvar for borgerne. For disse medarbejdere kan der derfor opstå en følelse af, at fordi de er ufaglærte eller ”kun” social- og sundhedshjælpere, så er de ikke værdige sparringspartnere – og det er ikke en rar følelse.

Medarbejderne giver også udtryk for, at der ved misforståelser omkring en fridag eller afspadsering, så kan man opleve, at planlæggerne først bliver vidende om det, når borgerne begynder at ringe ind for at høre, hvor deres hjælp bliver af. Den slags oplevede man ikke tidligere.

Derudover ser hjemmeplejens ledelse det som en ulempe, at sygeplejersker og assistenter ikke får fokus på, at de i nogle situationer med fordel kunne køre ud sammen med en social- og sundhedshjælper og/eller en ufaglært til en borger.

Der kan også være en forsinkelse på løsningen af opgaver, fordi viden om en borger først kommer til social- og sundhedsassistentens eller sygeplejerskens kendskab, når social- og sundhedshjælperen og/eller en ufaglært får tid til at melde det ind.

Endelig ser hjemmeplejens ledelse det også som en ulempe, at muligheden for at opsnappe et eventuelt kompetenceudviklingsbehov via den dialog/den relationelle koordinering, der foregår mellem medarbejderne, forringes.

Fordele

En fordel er, at social- og sundhedshjælperne og ufaglærte kan nå ud til nogle borgere tidligere end ellers, dvs. nogle af de borgere, som gerne vil meget tidligt op, har mulighed for dette.

Nogle medarbejderne oplever det også som en fordel, at der gives mulighed for stor selvstændighed og udvises stor tillid til dem, fordi organisationen giver frihed under ansvar ved at kunne starte ud hjemmefra.

Medarbejdere med mindreårige børn kan også opleve, at de bedre kan nå at følge i institution og nå hjem og hente telefon og nøgle inden, at de skal møde ind på job. Der har altid været nogle stykker, der har haft brug for det. Hovedparten møder dog 7.30.

Endelig er det en fordel, at der spares køretid og derved kan opnås en økonomisk besparelse.

Almene boliger/boligforeninger kan søge om kommunens tilladelse til at trække lade-kabler over/under fortov for at muliggøre opladning på vejareal fra en el-ladestander på privat grund.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde i februar 2020 redegør forvaltningen for lovgrundlaget ifm. ansøgninger om opsætning af private el-ladestandere på eller ved vejareal. Siden den politiske behandling i 2020 har forvaltningen udstedt tilladelser til at trække kablet fra en privat el-ladestander på privat grund til vejareal. Det har imidlertid vist sig, at de udformninger, som forvaltningen hidtil har givet tilladelse til, har givet tilgængeligheds- og trafiksikkerhedsproblemer. Derfor har forvaltningen været i gang med at undersøge hvordan andre kommuner og politiet forholder sig til opladning på vejareal fra en el-ladestander på privat grund. Der er fordele og ulemper ved de forskellige løsninger, som forvaltningen har fundet. På Teknik- og Miljøudvalgets møde i november 2021 vil forvaltningen forelægge nogle principper for at håndtere ansøgningerne om at trække lade-kabler fra privat grund til kørebanen.

I henhold til Færdselsloven er det ikke muligt at reservere en parkeringsplads på vejareal, og derfor kan private el-ladestandere ikke placeres på vejareal. Derimod kan offentligt tilgængelige el-ladestandere placeres på vejareal. Kommunen er i gang med at give ladestanderudbydere mulighed for at placere el-ladestandere på offentligt tilgængelige parkeringspladser spredt over hele kommunen. Desuden har kommunen kendskab til flere virksomheder, der stiller el-ladestandere til rådighed for offentligheden, og at der er flere el-ladestandere på vej ved fx tankstationer.

En boligforening kan søge om tilladelse til at placere en offentligt tilgængelig el-ladestander på vejareal, hvor alle el-bilejere kan benytte den mod betaling.

Når en vej er opkaldt efter en historisk eller kendt person, er det muligt at placere en plade på vejnavnskiltet med information om personen.

I Lyngby-Taarbæk Kommune ses flere vejnavnskilte, hvorpå der sidder en lille plade med information om personen, der har givet navn til vejen. Når vejnavnsskiltet udskiftes i forbindelse med kommunens drift og vedligeholdelse, så udskifter kommunen også pladen med informationen. Dette ses eksempelvis på Biskop Monrads Vej.

Det vil være Kultur- og Fritidsudvalget, der tager stilling til, om et vejnavnskilt bør forsynes med en informationsplade.

Kommunen betaler for opsætning og indkøb af vejnavnskilte og pladerne med informationer på offentlige veje. På private fællesveje er det vejejerne, der skal sørge for opsætning og betaling.

Pr. 7. september 2021 er der samlet set 62 vakante stillinger i henholdsvis hjemmeplejen og på plejecentrene.

Hjemmeplejen: 40, heraf 19 i aftenhjemmeplejen og inkl. 1 afdelingslederstilling

Baunehøj: 4

Virumgaard: 5, inkl. 1 kontorlederstilling

Bredebo: 2, inkl. 1 afdelingslederstilling

Solgården: 11

De vakante stillinger er hovedsagelig SSH og SSA-stillinger.

Forvaltningen kan oplyse, at antallet af ansøgninger om diabeteshjælpemidler, herunder ansøgninger om automatiske glukosemålere, ikke registreres i en form, så det er muligt at trække data herom ud af kommunens digitale omsorgssystem.

For så vidt angår serviceniveauet for glukosemålere i Ballerup Kommune har forvaltningen fortsat ikke kunnet få kontakt til relevante i Ballerup Kommune. Når forvaltningen har fået svar fra Ballerup, vil svaret blive opdateret.

Kommunen har i dag 9 elbiler og 1 hybrid, svarende til 9% af kommunens personbiler.

Forvaltningen har lavet en meddelelse om belysningen i Bondebyen på Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 18. august 2021.

"

1. Modernisering af belysningsanlæg – Borgerhenvendelse

Forvaltningen arbejder på en kommende sag om modernisering af belysningsanlægget i Bondebyen. Det er et forældet anlæg på mere end 40 år, der i dag står med blandede armaturer, lyskilder og master.

Bondebyen har rettet henvendelse til borgmesteren med ønsket om dialog om modernisering af belysningsanlægget i Bondebyen.

Forvaltningen har nu undersøgt de juridiske forhold i vedligeholdelseskontrakten med SEAS-NVE i samarbejde med Juridisk kontor. I henhold til aftalen har SEAS-NVE forpligtelsen til at gennemføre almindeligt vedligehold, men ikke til at foretage en udskiftning eller modernisering til et ensartet anlæg. Plan for modernisering af belysningsanlægget i Bondebyen påtænkes indarbejdet i den senere plan for evt. tilbagekøb af belysningsanlægget, og der vil derfor ikke komme en udvalgssag for Bondebyen i den kommende tid.

"

Derudover har Bondebylauget også kontaktet os, og vi har måttet give dem samme svar som i meddelelsen. Da der er en efterfølgende forhandling med SEAS-NVE kan forvaltningen endnu ikke oplyse en forventet tidsplan.

Vi har allerede udarbejdet en borgerinddragelsesproces, hvori Bondebylauget også indgår. Bondebylauget vil derfor blive inddraget, når forvaltningen er klar til at gå videre med projektet.

Forvaltningen kan bekræfte, at der stilles krav til hvilket system, der dokumenteres i. Der er i driftsoverenskomsten med OK-Fonden om Plejecenter Lystoftebakken således stillet krav om, at der dokumenteres i kommunens elektroniske omsorgssystem. Det samme gør sig gældende i samarbejdsmaterialet med fx leverandører af hjemmepleje, indkøbsordning, madservice og vasketøjsordning. Alle leverandører er således forpligtet til at dokumentere i samme elektroniske omsorgssystem som kommunen.

Assistens Kirkegårdens omdannelse til lokalhistorisk park behandledes senest af Økonomiudvalget den 25. februar 2021 via sagen ”Afgrænsning af Assistens Kirkegaard til fremtidigt parkområde”.

Økonomiudvalget besluttede en afgrænsning af projektets område således: Selve Assistenskirkegårdens areal, Sophus Berghs Blomsterhave, Toftebæksvej 9 (Værestedet ”Paradiset”), Toftebæksvej 11 (der tidligere blev benyttet til dagpleje, og nu benyttes af Musikskolen som led i dennes genhusning) samt et cykelskur, som benyttes af personalet på Toftebæksvej 12.

Bygningen Toftebæksvej 11 har bevaringsværdi, og er historisk set det tidligere "Landvaskeri Frydendal". Området v. Toftebæksvej 11 anvendes endvidere til bilparkering, herunder af kommunens personale på Toftebæksvej 12 m.fl. adresser.

Vedr. Assistens kirkegårds-projektets lokalhistoriske perspektiv: I forbindelse med anlæggelse af parken indgår gravminder som et element i den fremtidige kulturhistoriske formidling, idet forvaltningen agter i et omfang at bevare de registrerede gravminder på Assistens kirkegård på en måde, hvor de kan indgå som en del af den lokalhistoriske fortælling.

I sagen fremgår bl.a. beskrivelse af, at ”For så vidt angår de kulturhistoriske værdier, der er knyttet til kirkegården, vedlægges Stadsarkivet notat af 02. FEB 2021, der detaljeret peger på, hvilke værdier der agtes/bør videreføres, og som forvaltningen agter at lægge til grund i det videre arbejde…. I 1991 blev kirkegården gennemgået af Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv med henblik på en registrering af bevaringsværdige gravminder, som følge af lov herom fra 1986. Der blev registreret 29 gravminder med udførlig opmåling, afskrift og fotografering. Flere af de eksisterende gravsteder samt lapidariet på Assistens Kirkegård indeholder bevaringsværdige gravminder, som bør bevares og formidles.”

Assistens Kirkegården som aspekt i relation til parallelopdraget: Assistens Kirkegården indgår perspektivmæssigt som et delelement i program for udviklingen af Kongens Lyngby Centrum og i parallelopdraget vedr. programmet herom med heraf følgende mulighed for beskrivelse af parkområdets rolle i det overordnede byrumshierarki samt mulighed for beskrivelse af ”forbindelsespunkter” i relation til den omkringliggende bystruktur. Se evt. bilagsmateriale i parallelopdragssagen behandlet af kommunalbestyrelsen den 24. juni 2021.

Projektet vedr. Assistens Kirkegårdens omdannelse til lokalhistorisk park fortsætter i relation til afklaring blandt andet plan-, frednings-, juridiske og ejermæssige forhold, som vil indgå i den konkrete projektering, inklusive budget (anlæg + drift) og tidsplan som baggrund for den endelige politiske beslutning i 2022 eller senere som grundlag for realiseringen af den ønskede lokalhistoriske park.

Blandt de aktuelle, vanskelige afklaringsspørgsmål, indgår navnlig som forudsætningsskabende parameter afklaring af ejerforholdene vedr. kirkegårdsarealet i kontakt til Kirkeministeriet.

I perioden (1990-2021) er antallet af almene boliger steget med 13 pct., mens antallet af boliger i alt i LTK er steget med 15,5 pct.

De almene boliger udgjorde i 1990 20,5 pct. af samtlige boliger i LTK. I 2021 er andelen næsten uændret - faldet til 20,1 pct.