1. Forvaltningen har talt med Gladsaxe Kommune og fået besked om, at de fortsat arbejder videre på den øgede aftenbetjening trods de generelt stigende udgifter til busdriften.
2. Forvaltningen har ikke modtaget nogen borgerhenvendelser med ønsker til øget betjening på strækningen ligesom, der heller ikke er nogen, der har klaget over den nuværende betjening.

Retten til at vise andre

Det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem har som udgangspunkt ret til at vise det materiale, som medlemmet har fået tilsendt til et kommunalbestyrelses- eller udvalgsmøde, til personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen. Medlemmet har herved mulighed for at forberede en sag med bistand fra sagkyndige.

Dette giver dog ikke ret til at videregive fortrolige oplysninger. Muligheden for at forberede en sag med bistand fra sagkyndige er således begrænset af reglerne om tavshedspligt. Ansvaret for, at der ikke uberettiget videregives fortrolige oplysninger, påhviler det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem. Materiale, der fremlægges til kommunalbestyrelsens møder for åbne døre, vil sjældent indeholde fortrolige oplysninger. Materiale vedrørende sager, der behandles for lukkede døre, må ikke vises til andre, hvis der herved sker videregivelse af fortrolige oplysninger.

Om tavshedspligten

Som kommunalbestyrelsesmedlem er man omfattet af reglerne om tavshedspligt. Tavshedspligt betyder, at man ikke må røbe fortrolige faktiske oplysninger fra den offentlige forvaltning over for almenheden eller uvedkommende privatpersoner. Som kommunalbestyrelsesmedlem er man underlagt reglerne om tavshedspligt både under og efter varetagelsen af hvervet. Det er strafbart for den, der virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget at videregive eller udnytte en tavshedsbelagt oplysning, som den pågældende har fået kendskab til igennem virket i offentlig tjeneste eller hverv, jf. straffelovens § 152 og § 152 c - § 152 f og straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

En oplysning anses for fortrolig – og er dermed undergivet reglerne om tavshedspligt – når den ved lov eller anden bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

Det er ikke muligt at give nogen udtømmende opregning af hvilke hensyn og interesser, der kan medføre, at en oplysning vil være undergivet tavshedspligt, men forvaltningslovens § 27 angiver en række forhold, der vil være underlagt tavshedspligten, og det er som udgangspunkt dén vurdering, som forvaltningen lægger til grund, når det vurderes, hvorvidt en sag skal være ”lukket”. De vigtigste forhold i forvaltningsloven er i en kommunal kontekst især følgende:

• Enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, f.eks. oplysninger om helbredsforhold, strafbare forhold, indtægts- og formueforhold samt arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold.
• Tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives.
• Gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, f.eks. en myndigheds interne kontrolforanstaltninger i form af revision, en myndigheds kontrolvirksomhed med hensyn til virksomheder og enkeltpersoner, interne overvejelser om en myndigheds fysiske planlægningsvirksomhed samt den politiske og økonomiske planlægning i videre forstand.
• Det offentliges økonomiske interesser, f.eks. hemmeligholdelse af det offentliges fremstillings- og forretningsmetoder, besiddelse af teknisk- og forretningsmæssig viden (know-how), det offentliges indgåelse af kontraktforhold samt deltagelse i forhandlinger m.v.

Rapporten - Bygningsanalyse

I forbindelse med budgetaftalen 2019-2022 blev det besluttet, at der skal foretages en byggeteknisk gennemgang af daginstitutionerne Lyngby-Taarbæk Kommune for at vurdere potentialet for ombygning og renovering. Rapporten er et katalog over ejendommene og de potentielle handlinger, der kan iværksættes på ejendommene. Katalogets handleplaner tager udgangspunkt i en vurdering af ejendommens stand, potentialet for ombygning til nutidige bygningsstandarder og ejendommens potentiale som ramme om et moderne dagtilbud.

Udvidelse af dagtilbud

Rapporten ”Bygningsanalyse Dagtilbud” kan ikke anvendes, som et værktøj, til at vurdere en konkret udbygning af dagtilbud. Udvidelse af dagtilbud fordrer fysisk besigtigelse med henblik på en byggeteknisk gennemgang af ejendommen, økonomisk overslag, byggetilladelse, udbud mv.

Børnehuset Blå

Børnehuset Blå er beliggende på Cedervænget 4, som er kommunalt ejet grund. Ejendommen er fra 1995 og i ét plan. Den Grønne Legeplads er nabo til Børnehuset Blå og kan rumme én børnehavegruppe.

Den 31. marts 2022 besluttede Kommunalbestyrelsen at opgradere pavillonen med etablering af garderobe og flere toiletter, på Den Grønne Legeplads, Frederiksdalsvej 23, 2830 Virum. Dette giver mulighed for et ekstra grupperum (22 børnehavepladser) i spidsbelastede perioder. Den 25. november 2021 blev der givet en driftsbevilling til at bruge pavillonen på Den Grønne Legeplads som midlertidigt dagtilbud i perioden 1. december 2021 til og med 30. april 2022. Dette giver mulighed for en mere fleksibel brug af bygningen i perioder, hvor dagtilbudskapaciteten er udfordret.

Børnehuset Bøgely

Virumvej 33-35 er en kommunalt ejet grund på ca. 5.300 m2, der i dag anvendes til dagtilbuddet Bøgely og Spejdergruppen Skovtofte. Grunden er placeret i et tætbebygget område og grænser op til erhvervsarealer og boligområde. Bygningen, som Bøgely har til huse i er opført i 1942, og kan indgå i et fremtidigt større dagtilbud. Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. maj 2021 at igangsætte forundersøgelser med henblik på at konkretisere projektet for etablering af en daginstitution på Virumvej 33-35, for at imødekomme de akutte kapacitetsudfordringer på dagtilbudsområdet.

Kommuneplanens definitioner omkring forskellige anvendelsesmuligheder er ikke udtømmende. Hverken padle eller fitnesscenter er anvendelser, som indgår i definitionerne i Kommuneplan 2021. Der skal derfor ved hver ansøgning laves en konkret vurdering, hvor anvendelsens art, størrelse, besøgsantal, indretning, åbningstider, støj, krav til parkering mv. indgår.

Forvaltningen har i forbindelse med tilladelsen (dec. 2012) til fitnesscenter på Firskovvej 21 (23) vurderet, at det kunne rummes inden for lokalplanen, da der var tale om et fitnesscenter med meget små hold, hvor der oftest kun er 1-2 medlemmer samt én instruktør tilstede ad gangen. Lokalerne på Firskovvej 21 (23) var før anvendelsesændringen i brug som kontorlokaler. Efter forvaltningens vurdering ville en tilladelse til denne anvendelse derfor i dette konkrete tilfælde ikke føre til væsentlig mere trafik, behov for øget parkering eller øget støj. Ændringen krævede endvidere ikke væsentligt bygningsændringer, ud over øget krav til ventilation.

I kommunen etableres der padle ved Lyngby Idrætsby, som er udlagt til anvendelsen Fritidsformål. Samtidigt er der igangsat et planarbejde for at kunne etablere padle på Hollandsvej. Det er forvaltningens vurdering, at en padle ligger under anvendelsen Fritidsformål, da der er tale om lokaler/arealer, som er specielt indrettet til det bestemte idrætsformål.

Fitnesscentre kommer i mange forskellige former og størrelser, men en stor del af dem kan rummes inden for eksisterende bygningsvolumener til fx kontor eller lignende og adskiller sig derfor bygningsmæssigt fra et padleanlæg eller lignende, som skal bygges/ombygges til dette specifikke formål.

Kaningården (ledig bolig til leje)

Den 2. september 2021 tog Kommunalbestyrelsen orienteringen om forvaltningens arbejde med at skabe kapacitetsløsninger på kort og mellemlang sigt til dagtilbud, til efterretning hvori Gartnerbolig til Kaningården indgik som en mulig kapacitetsløsning på kort sigt. Ejendommen blev vurderet at kunne rumme 1,5 grupperum efter ombygning.

Forvaltningen vurderede efterfølgende ejendommen som uegnet og besluttede den 3. februar 2022 at ejendommen skal udlejes til boligformål. Baggrunden for dette er, at en ombygning og etablering af dagtilbud fordrer høje omkostninger samt en lang tidshorisont ift. myndighedsgodkendelse. Ejendommen er udlejet og fortsat kommunalt ejet.

Kaningården og gartnerboligen er udpeget som bevaringsværdige i Lokalplan 182 samt udlejet til boligformål. Af juridiske årsager kan ejendommen således ikke anvendes som dagtilbud, i det lejer kun kan siges op hvis bygningerne nedrives.

Stockholms Gaves Centrum (Københavns Kommune) på Klampenborgvej (ledige pladser til leje)

Forvaltningen har primo 2022 kontaktet Københavns Kommune om Stockholms Gave for at høre om evt. ledige pladser. På daværende tidspunkt var der dog ikke mulighed for at Lyngby-Taarbæk Kommune kunne overtage et antal pladser.

Forvaltningen vil dog kontakte Københavns Kommune igen, for at høre om der evt. skulle være ændringer.

Malmmosevej 79B (grund til salg)

Dagtilbudsudvalget behandlede 6. april 2022 pkt. 4 en sag om gældende beslutninger bl.a. om minimumsstørrelse på nye dagtilbud. Udvalget tog til efterretning, at minimumsstørrelsen er på 72 børneenheder, hvilket ca. svarer til en institution med 3 børnegrupper.

Den 11. maj 2022 drøftede Dagtilbudsudvalget funktionsprogram og arealparadigme for dagtilbudsbyggeri. På baggrund af denne politiske behandling ønskede udvalget en høringsproces hos forældrebestyrelserne i dagtilbud samt MED-udvalg.

Jf. udkast til arealparadigme for børneinstitutioner, er arealbehovet for en institution med 3 grupper minimum mellem 953 m2 og 1.406 m2 (afhængig bl.a. af parkeringsløsning og etageantal).

Minimumsarealet på 953 m2 svarer til en institution uden bilparkering på egen grund og med en bygning i 2 etager.

Forvaltningen har udarbejdet kort notat om ejendommen, planforhold mv. Dette er vedlagt.

Malmmosevej 79B er under udstykning. Der forventes et fremtidigt matrikelareal på ca. 900 m2.

Lokalplanen fastsætter, at byggeri som udgangspunkt kan opføres i 1½ etage. Der er ikke umiddelbart terrænmæssige forhold eller lignende, der taler for at tillade et byggeri i 2 etager på ejendommen.

Forvaltningen finder derfor ikke, at ejendommen er umiddelbart egnet til en ny institution med 3 børnegrupper.

Furesøkrogen 18 (grund til salg)

Dagtilbudsudvalget behandlede 6. april 2022 pkt. 4 en sag om gældende beslutninger bl.a. om minimumsstørrelse på nye dagtilbud. Udvalget tog til efterretning, at minimumsstørrelsen er på 72 børneenheder, hvilket ca. svarer til en institution med 3 børnegrupper.

Den 11. maj 2022 drøftede Dagtilbudsudvalget funktionsprogram og arealparadigme for dagtilbudsbyggeri. På baggrund af denne politiske behandling ønskede udvalget en høringsproces hos forældrebestyrelserne i dagtilbud samt MED-udvalg.

Jf. udkast til arealparadigme for børneinstitutioner, er arealbehovet for en institution med 3 grupper minimum mellem 953 m2 og 1.406 m2 (afhængig bl.a. af parkeringsløsning og etageantal).

Minimumsarealet på 953 m2 svarer til en institution uden bilparkering på egen grund og med en bygning i 2 etager.

Forvaltningen har udarbejdet kort notat om ejendommen, planforhold mv. Dette er vedlagt.

Furesøkrogen 18 er registreret med et matrikelareal på 1.030 m2 heraf 130 m2 vej, hvorfor det reelle areal er 900 m2.

Lokalplanen fastsætter, at byggeri som udgangspunkt kan opføres i 1½ etage. Der er ikke umiddelbart terrænmæssige forhold eller lignende, der taler for at tillade et byggeri i 2 etager på ejendommen.

Forvaltningen finder derfor ikke, at ejendommen er umiddelbart egnet til en ny institution med 3 børnegrupper.

Derudover ønskes en undersøgelse af muligheden for etablering af en ”udflytterbørnehave ”, hvor forældre kan aflevere børn i Virum, som herfra kan blive kørt med bus til institution.

Fra andre kommuner kendes mindst 2 forskellige koncepter for udflytterinstitutioner.

I det ene tilfælde består udflytterinstitutionen af en busordning, hvor forældre og børn møder op på et opsamlingssted, eksempelvis en parkeringsplads, og børnene afleveres i bussen. Samme sker om eftermiddagen, hvor børnene hentes fra bussen. I mellemtiden køres børnene ud til udflytterinstitutionen, hvor de tilbringer dagen.

I det andet tilfælde består udflytterinstitutionen af en ordning hvor børnene afleveres i en institution i Lyngby-Taarbæk Kommune, og derfra køres i bus til udflytterinstitutionen. Børnene kan afleveres lige før busafgang, men de kan også være i opsamlingsinstitutionen i en til to timer før busafgang. Det samme sker om eftermiddagen, hvor forældrene evt. kan vælge mellem to bustidspunkter, og kan samle børnene op i opsamlingsinstitutionen når det passer. Dette er således en mere fleksibel ordning ifht. forældrenes bringe/hente muligheder.

Lyngby-Taarbæk Kommune har ikke pt. udflytterinstitutioner og vort kendskab til muligheder, ressourceforbrug mv. er således ikke så stort. Før forvaltningen undersøger mulighederne nærmere, bør der derfor være en drøftelse i udvalget om, om man ønsker at forvaltningen skal beskrive en proces for afklaring af mulighederne, herunder ressourceforbrug mv.

Funktionsprogram og arealparadigme for dagtilbud

Den 11. maj 2022 drøftede Dagtilbudsudvalget funktionsprogrammet og arealparadigme for dagtilbudsbyggeri.

På baggrund af denne politiske behandling ønskede udvalget en høringsproces hos forældrebestyrelserne i dagtilbud samt MED-udvalg. Efterfølgende har forvaltningen indarbejdet et revideret afsnit om udearealer. Funktionsprogram inkl. nyt afsnit om udearealer har været udsendt til alle dagtilbudsbestyrelser og MED-udvalg på dagtilbudsområdet.

Derudover har der været afholdt et informationsmøde om indholdet i funktionsprogrammet den 9. juni 2022. Høringen havde frist 19. juni 2022, og der er modtaget syv høringssvar. Sigtet var, at funktionsprogrammet skulle politisk godkendes til udvalgsmødet i august. Indarbejdelsen af drøftelsespunkter, høringssvarene og forvaltningens besvarelse heraf, længere tid end forventet, hvorfor godkendelse af funktionsprogrammet og arealparadigme kan forventes senest i 4. kvartal 2022.

Forsinkelsen vil ikke påvirke de igangværende projekters udbudsprocesser om rådgivning.

Der er flere bestemmelser i boligreguleringsloven som skal medvirke til, at boliger i kommunen bliver brugt som helårsboliger, men de sikrer ikke 100 % bopælspligt.

Boliger må ikke nedrives uden kommunens samtykke, jf. boligreguleringslovens § 46. Nedrivningstilladelse til Nordre Molevej 4 blev givet, fordi ejendommen var i meget dårlig stand. Så kommunen har som udgangspunkt kontrol over, at reglerne om bopælspligt ikke omgås ved nedrivning af eksisterende helårsboliger med henblik på at bygge nye boliger.

I den nye lov om boligforhold er de gældende regler i boligreguleringslovens videreført. Af lovbemærkningerne (www.ft.dk) fremgår følgende om forståelsen af begrebet nyetablerede boliger: ”Med nyetablerede boliger menes både boliger etableret i nyopført bebyggelse og boliger etableret ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse”. Vi har ikke kunnet finde oplysninger om, at der skelnes mellem nyopført bebyggelse beliggende på en grund, hvor der tidligere har ligget boliger, og arealer der har været benyttet til andet formål. Hvis vi skal undersøge det nærmere, vil næste skridt være at spørge ministeriet.

I den konkrete sag om Nordre Molevej 4 er der også en udfordring ift. boligreguleringslovens § 50, der handler om boliger, som inden for de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse. Her fremgår af lovbemærkningerne: ”Endelig er der i reglerne om benyttelse af boliger indeholdt et forbud mod at anvende en beboelseslejlighed, som anvendes til helårsbeboelse, til andet end beboelse, det vil sige til erhvervsformål og midlertidig beboelse, herunder sommerbeboelse eller beboelse fx et par dage om ugen. Er der forløbet 5 år, siden en bolig sidst er anvendt til helårsbolig, kan kommunalbestyrelsen dog ikke hindre, at den fremtidig anvendes til sommerbolig el. lign.”

Der har senest været folkeregistrering på Nordre Molevej 4 i 2007, så selv om bopælspligten for den gamle bygning var gældende for den nye bolig, kan vi ikke hindre, at den anvendes til sommerbolig pga. bestemmelsen i § 50.

Forvaltningen vil således gå videre, og principielt spørge ministeriet med henblik på fremtidig praksis i fremtidige sager.

I forhold til Nordre Molevej 4, har Jura i foråret haft en henvendelse fra ejendomsmægleren, og i den anledning vejledt om reglerne. Bl.a. er der svaret følgende:

” Det fremgår af BBR, at den nye bolig er opført i 2021. Ejendommen er omfattet af lokalplan 290, hvoraf det fremgår, at området skal anvendes til helårsbebyggelse. Lokalplanen er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2020 og derfor ikke omfatter af ændringen af boligreguleringslovens § 48, stk. 1, 1. pkt. som trådte i kraft den 1. januar 2021.

Hvis den nyopførte bolig ikke helt eller delvist har været benyttet til helårsbeboelse, er jeg derfor enig i din vurdering af, at der ikke på nuværende tidspunkt er bopælspligt på ejendommen.”

Krav til baner

U17 og U19 er, som spillere og hold, tilknyttet og finansieret af Lyngby Boldklub A/S.

For at opnå elitelicens til U17 og U19 og Divisionen, så skal de have adgang til en kunstgræsbane (kampbane), som opfylder målene 105 x 68 m. Kampbanen skal være forsynet med et lysanlæg med lysstyrke på minimum 250 lux.

• Kunstgræsbane 1 i Lyngby Idrætsby opfylder målene og kravet til lysanlæg
• Kunstgræsbanen i Sorgenfri opfylder målene, men banen opfylder ikke kravet til lysanlæg med 250 lux
• Kunstgræsbanen i Lundtofte opfylder målene, men banen opfylder ikke kravet til lysanlæg med 250 lux

I forhold til DBU’s generelle krav og anbefalinger til kunstgræsbaner til breddeidrætten, så opfylder kunstgræsbane 1 i Lyngby Idrætsby, kunstgræsbanen i Sorgenfri og kunstgræsbanen i Lundtofte målene og kravene til belysning.

Hvis kunstgræstæppet på kunstgræsbane 1 i Lyngby Idrætsby ikke længere kan repareres for at opfylde DBU’s krav til selve tæppet, så kan klubberne med elitelicens ikke afvikle deres kampe i kommunen, ligesom breddeidrætten i så fald skal kunne træne på de øvrige kunstgræsbaner i kommunen.

Klubbernes anvendelse af kunstgræsbane 1 og 3

• Tabel over klubbernes ugentlige anvendelse af kunstgræsbane 1 i Lyngby Idrætsby i vintersæson 2021-22 (PDF er ikke webtilgængelig)
• Tabel over klubbernes ugentlige anvendelse af kunstgræsbane 3 i Lyngby Idrætsby i vintersæson 2021-22 (PDF er ikke webtilgængelig)

Tilgængelighed

Skriv venligst til webmaster@ltk.dk, hvis du ønsker at modtage PDF-filerne med tabellerne i en webtilgængelig udgave. Du skal påregne ca. 5 hverdage førend vi kan fremsende de tilgængelige filer til dig.

Forvaltningen har set på fire ejendomme, der er taget i brug inden for de seneste år:

1. Lundtoftevej 162: 493 studie- og ungdomsboliger, heraf 465 udlejet, svarende til 94%.
2. Nordvej 259: 312 studie- og ungdomsboliger, heraf 301 udlejet, svarende til 96%.
3. Lyngby Hovedgade 63: 160 studie- og ungdomsboliger, heraf 148 udlejet, svarende til 93%.
4. Skovbrynet 2: 639 studie- og ungdomsboliger samt 147 andre boliger. 656 boliger er udlejet/beboet, svarende til 83%. Der kan ikke trækkes tal alene for, hvor står en del af studie- og ungdomsboligerne, der er udlejet.

Tabellerne neden for viser endvidere alderssammensætningen for de enkelte adresser. Vær opmærksom på, at Skovbrynet 2 også indeholder andre boligtyper, blandt andet seniorboliger.

Se dette kort der viser, hvor i kommunen, adresserne befinder sig - PDF er ikke webtilgængelig.

Klimavenlig asfalt (KVS) er et nyt produkt inden for belægningstyper. Asfalten er udviklet således, at den reducerer vejens rullemodstand. CO2-udledningen mindskes igennem trafikanternes mindre forbrug af brændstof.

Ud over førnævnte egenskaber vedrørende rullemodstand har KVS også støjdæmpende egenskaber samt en bedre levetid end støjreduceret asfalt (SRS). Den forventede levetid for KVS er mere end 16 år, hvor SRS har en levetid på ca. 10 år.

Med levetid mener man, at det er den tid førend, at der skal udlægges ny belægning, såsom det arbejde der udføres nu. I driftsperioden vil der altid forekomme reparationer frem til ny belægning udlægges.

De kommende uger vil forvaltningen og dens asfaltentreprenør udskifte belægningen på Lyngby Omfartsvej.

Forvaltningen kan oplyse, at udgiften er ca. 185.000 kr. inkl. moms.

Forvaltningen ser pt. på et fælles udbud af tømning af rendestensbrønde med en række kommuner i Nordsjælland. Forvaltningen hører gerne, om Forsyningen kan se fordele i at indgå i et sådant fælles udbud.

Hidtil har der ikke været samarbejde mellem kommune og Forsyningen om udbud. Det kan i den sammenhæng oplyses, at der gælder et andet udbudsdirektiv for Forsyningens kerneforretning – og dermed andre og mere fleksible udbudsregler - end for kommunen.

Forvaltningen kan for så vidt angår ”Den Gamle Have” oplyse, at området (Nybrovej 457 – 461) indeholder 2 mindre udlejningsboliger, forpagtningen ”Den Gamle Have” samt drivhuset, hvor sidstnævnte hører direkte under kommunens Arealdrift. Der er opsat én gasmåler for området, som dækker gasforbrug på de to lejeboliger samt drivhuset (forpagtningen af ”Den Gamle Have” har ikke varmekilde).

For så vidt angår drivhuset, er der oprindelig ikke opsat – og er nu meget vanskelig at opsætte - særskilt måler.

Det samlede gasforbrug betales af kommunen, dog således at de to lejere betaler et månedligt vederlag på 500 kr. for varme (kontraktbestemt).

Udgiften til gas er for hele året 2021 opgjort til at have være ca. 184.000 kr. (ekskl. moms). I 2022 er der foreløbig betalt 99.600 kr. (ekskl. moms) dækkende 1. kvartal 2022 inklusive slutafregning 2021. Et estimat for hele 2022 – baseret på de aktuelle priser sammenholdt med tidligere års forbrug – tilsiger en samlet udgift på anslået 288.000 kr. (ekskl. moms).

For så vidt angår væksthuset på Sophienholm kan forvaltningen oplyse, at der heller ikke dér er foretaget en adskillelse mellem forbruget af gas til opvarmning af hovedbygning (udstilling + cafeteria), staldbygning, portnerbolig, tjenestebolig samt orangeri. Der henvises til tidligere spørgsmål/svar vedr. dette emne.

I forhold til lejer af cafeteriet gælder, at denne afregner et fast beløb på 5.000 kr. månedligt til varme og vand. Udgiften til gas udgjorde i 2021

283.000 kr. (ekskl. moms). I 2022 er der foreløbig betalt godt 106.000 kr.

(ekskl. moms) dækkende 1. kvartal 2022 inkl. slutafregning 2021. Baseret på de aktuelle priser sammenholdt med tidligere års forbrug estimeres for 2022 en samlet udgift på anslået 407.000 kr. (ekskl. moms).

Forvaltningen er i gang med særskilt at undersøge mulighederne for genforhandling af erhvervskontrakten vedr. lejer af cafeteriet.

Kommunen stiller på nuværende tidspunkt dele af klubhuset, herunder omklædning og kontorlokaler, til rådighed for den folkeoplysende forening Lyngby Boldklub af 1921 (amatørklubben). Derudover stilles lokaler vederlagsfrit til rådighed for den folkeoplysende forening FOF, som flere gange ugentligt anvender et kælderlokale med motionsmaskiner og måtter til et ”Fit for Fight” hold.

Lyngby Stadion & Venner har som del af købstilbuddet underskrevet lejekontrakt om kommunens leje af lokaler i det eksisterende klubhus og tilbud en leje for klubhuset. Den tilbudte leje er fastsat på baggrund af, at Lyngby Stadion & Venner foretager en gennemgribende renovering af klubhuset for cirka DKK 9.000.000. Der skal indgås et tillæg til lejekontrakten vedrørende renoveringen og fastsættelsen af lejen indtil, at renoveringen er gennemført. Lejekontrakten kan af kommunen bringes til ophør med 3 måneders varsel.

Af lejekontrakten fremgår det at:

• Lejemålet skal anvendes til idræts- og foreningsaktiviteter, herunder til omklædningsrum, kontor, administration og cafe i tilknytning til idræts- og foreningsaktivitet, og må ikke uden Udlejers forudgående skriftlige godkendelse anvendes til andet formål.
• Udlejer er bekendt med og acceptere, at Lejer er berettiget til helt eller delvist at stille Lejemålet til tredjemands rådighed og anvendelse, herunder til frivillige organisationer og institutioner, uden Udlejers godkendelse.

Kommunen forventer at stille lejemålet til rådighed for amatørdelen af Lyngby Boldklub. Kommunen forventer ikke at stille klubhuset til rådighed for andre folkeoplysende foreninger mv.

FOF er i december 2021 informeret om at deres fremtidige muligheder for at anvende klubhuset formentlig vil bero på en aftale med den nye ejer.

Svar på 1. Hvordan foregår det løbende samarbejde mellem privatskolerne og Lyngby-Taarbæk Kommune, og hvordan understøttes den løbende dialog?

Dialogen mellem forvaltning og privatskolerne foregår typisk på baggrund af konkrete henvendelser fx ift. understøttende funktioner. Privatskolerne betjenes af PPR, ligesom privatskolerne har mulighed for at få sparring af fx kommunens læsekonsulent. Denne mulighed for samarbejde om konkrete elever sker efter behov. Der er erfaring med, at dette samarbejde fungerer tilfredsstillende.

Derudover informerer forvaltningen privatskolerne om nye tiltag og ændringer på forvaltningsniveau, som har betydning for privatskolernes virke. Fx blev der afholdt et infomøde (virtuelt pga. Covid-19) med privatskolerne om den nye organisering af de understøttende funktioner i den distriktsbaserede samarbejdsmodel.

Forvaltningen tilbyder også privatskolerne at deltage i det lokale pædagogiske kursusudbud. Privatskolerne har ikke benyttet sig af tilbuddet. Privatskolerne benytter mod betaling kommunens idrætsfaciliteter til fx idrætsundervisning.

Tidligere har privatskolerne haft deres eget SSP-netværk, men nu er privatskolerne en del af det samlede kommunale SSP-netværk sammen med de andre skolers SSP-repræsentanter. Det er frivilligt at deltage i SSP netværkets møder.

Frem til 2017 blev der derudover afholdt ét årligt møde mellem kommunens folkeskoler og privatskoler i forbindelse med et ordinært skoleledermøde. Disse møder afholdes ikke længere.

Svar på 2. Hvorfor er privatskolerne i den forbindelse ikke en del af de faste dialogmøder på skoleområdet?

Kommunerne er, jf. Folkeskolelovens § 46a, forpligtet på at afholde dialogmøder mellem skoleudvalget og skolebestyrelser. Retningslinjerne for, hvem der inviteres til dialogmøderne, er indskrevet i Lyngby-Taarbæk Kommunes styrelsesvedtægt for de kommunale skoler. Styrelsesvedtægten er godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2020. De emner, der typisk drøftes på skoledialogmøderne, er ofte mest af relevans for kommunale skoler. Det kan fx være drøftelser omkring kommunale strategier, politikker mv., som kun de kommunale skoler er forpligtede på.

Der er derudover etableret dialogmøder mellem skoleledere på kommunale skoler og skoleudvalget. Dette er iværksat og lokalpolitisk besluttet senest i januar 2022. Dato for møderne fastlægges hvert år. I 2022 blev dette besluttet på skoleudvalgsmødet d. 12. januar.

Lyngby-Taarbæk Kommunes SSP- konsulenter inviterer sig selv til bilaterale dialogmøder mellem skoler og kommunens SSP-konsulenter én gang om året. Privatskolerne har ikke benyttet sig af tilbuddet. SSP genoptager tilbuddet til alle skoler inklusive privatskolerne fra skoleåret 22/23. Det er frivilligt, om privatskolerne vil tage imod tilbuddet.

Svar på 3. Får privatskolerne også tilbudt oplæg om alkohol- og misbrug, som eksempelvis teaterforestillingen act on it?

Lyngby-Taarbæk Kommunes Sundhedsstrategi blev politisk godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet d. 28. maj 2020. Forestillingerne omkring Act on it er besluttet som en del af handleplanen for Sundhedsstrategien 2020-2022. Der er afsat økonomi til oplæg Act on it - Alkohol på otte almenskoler.

SSP har i forbindelse med SSP netværksmøderne tilbudt at formidle kontakten mellem foredragsholder og privatskolerne, så privatskolerne kan arrangere foredragene på egen hånd, så længe nuværende handleplan gælder.

Undervisningen af folkeskolernes ældste klasser om fx konsekvenserne ved hash bliver i skoleåret 2022/2023 varetaget af SSP-konsulenterne. Dette er ligeledes en del af handleplan 2020-2022 for Sundhedsstrategien, men er blevet forsinket pga. Covid-19. Privatskolerne bruger Lyngby-Taarbæk Kommunes SSP-konsulenter til faglig sparring ind i fx problematikker med hash. Der er ikke i handleplanen for Sundhedsstrategien afsat ressourcer til undervisning omkring dette på privatskolerne.

Svar på 4. På samme måde som politiet kommer ud på skolerne og holder oplæg om alkohol, er der lignende oplæg målrettet privatskolerne?

Hvis en skole ønsker besøg af Politiet, skal de henvende sig til den lokale områdebetjent, der vurderer henvendelsen. Politiet deltager ikke i drøftelser om alkohol på skolerne. Det er ofte lokale medarbejdere (lærere og pædagoger), som også indgår i SSP netværket, der deltager på skolernes møder om alkohol. SSP-konsulenterne understøtter og sparrer med privatskolernes SSP-medarbejdere i SSP-netværket.

Forvaltningen har taget kontakt til initiativtageren til opslaget på Facebook med henblik på en videre afklaring af et eventuelt samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune.

Forvaltningen fik oplyst, at der har været stor interesse for opslaget på Facebook, og at de derfor allerede var meget langt i processen med enkelte virksomheder i forhold til at få væksthusene afsat. Det vil sige, at hvis Lyngby-Taarbæk Kommune skulle indgå i et samarbejde, skulle vi allerede nu være klar med henholdsvis et areal, en byggetilladelse samt et beløb i størrelsesordenen 1-2 mio. kr.

På den baggrund vurderede forvaltningen, at det ikke var relevant at gå videre med henvendelsen.