Svar på spørgsmål 1

Dagtilbudsloven rummer to muligheder for hjemmepasning: hhv. pasning af eget barn og privat pasningsordning.

Pasning af eget barn

Ifølge Dagtilbudsloven kan Kommunalbestyrelsen beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud. Tilskuddet kan gives for en periode på mindst otte uger og maksimalt et år. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en længere minimumsperiode og en kortere maksimumperiode. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand. Det samlede tilskud pr. husstand pr. måned kan ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge.

I Lyngby-Taarbæk Kommune har Kommunalbestyrelsen besluttet at tilbyde ordningen. Oprindeligt var tilbuddet rettet mod forældre med børn fra 24 uger og op til halvandet år. I november 2021 besluttede Kommunalbestyrelsen at udvide ordningen, så den nu tilbydes, indtil barnet er tre år. Forældrene kan dog, jf. Dagtilbudsloven, maksimalt modtage tilskuddet i et år.

Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der fastsætter tilskuddet til pasning af egne børn.

Tilskuddet må højest udgøre 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Lyngby-Taarbæk Kommune giver det højest mulige tilskud til forældre, der benytter ordningen. I 2022 udgør tilskuddet på 8.281 kr. pr. måned.

Privat pasningsordning

Dagtilbudsloven giver også mulighed for etablering og drift af private pasningsordninger, som evt. kan etableres i barnets eget hjem. Forældrene modtager tilskud fra kommunen og betaler selv den pris, den private pasningsordning opkræver. Ordningen skal godkendes af kommunen, som også fører tilsyn med ordningen. Tilskuddet til privat pasning kan fra gives barnet er seks måneder til og med seks år, eller indtil barnet begynder i skole/SFO.

Denne ordning tilbydes også i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Svar på spørgsmål 2

Forældrene informeres om mulighederne for hjemmepasning via kommunens hjemmeside. Her er også vejledning til, hvordan de søger om tilskuddet samt link til ansøgningsformular. Pladsanvisningen oplyser også forældre om ordningen, når de spørger til pasningsmulighede

Kommunalbestyrelsen besluttede i december 2021, at lokale foreninger, herunder de interkulturelle foreninger, mod betaling har mulighed for at benytte stueetagen på Lundtoftevej 212 til ikke-folkeoplysende aktiviteter.

Det indebærer, at lokalet på ad hoc basis udlejes til religiøse formål, hvis det er ledigt og ikke benyttes til andre foreningsaktiviteter.

Forvaltningen er ikke bekendt med andre kommunale eller ikke-kommunale ejendomme (fx lokaler i virksomheder, boligselskaber, private boliger mv.), der måtte benyttes til religiøse formål.

Svar på spørgsmål 1

Det er korrekt, at der i år 2021 er blevet fjernet affaldsspande på offentlige arealer i Lundtofte/Brede. Nedtagningen skete samtidig med, at Arealdrift foretog en generel reduktion af affaldsspande i resten af kommunen.

Svar på spørgsmål 2

Reduktionen af affaldsspande er en konsekvens af budgetaftalen for 2019-2022, hvor en besparelse på 0,37 mio. kr. årligt fra 2020 på tømning af de offentlige skraldespande, blev vedtaget ved at nedsætte antallet af skraldespande / tømningssteder. Midlerne skulle bl.a. være med til at finansiere en øget iltning af Furesøen.

Forud for beslutningen har kommunalbestyrelsen d. 10. maj 2017 vedtaget at bruge større affaldsspande. Arealdrift har ved opsætning af store skraldespande placeret dem mere strategisk, dvs. hvor der er stort affaldsomfang, som følge af brug af kommunens arealer. De affaldsspande, der er blevet nedtaget er dem, der erfaringsmæssigt har været mindst anvendt.

Der er ikke planer om at genopsætte de nedtagne affaldsspande, hvilket følger af den politiske beslutning om budgetaftalen 2019-2020.

1. Tager det også ca. 5 år at gennemføre et dagtilbudsprojekt(bygge en daginstitution)i andre kommuner? Hvis hurtigere, hvad gør de så anderledes?
   • Lyngby-Taarbæk Kommune
     
     
     
     Lyngby-Taarbæk Kommunes anlægsstyringsregler danner baggrund for styring af anlægsprojekter og er opdelt i nedenstående 9 faser:
     
     
     
     Fase 0–Behovsafklaring og forkalkuler
     
     Fase 1–Ideoplæg, Funktionsprogram og budgetramme
     
     Fase 2–Byggeprogram og planlægningsbudget.
     
     Fase 3–Forslag og styrende budget(Dispositionsforslag og projektforslag)
     
     Fase 4–Projektering
     
     Fase 5–Entreprise
     
     Fase 6–Ibrugtagning og regnskab
     
     Fase 7–Eventuel Tvist og eventuelt regnskab
     
     Fase 8–1 års gennemgang
     
     Fase 9–5 års eftersyn
     
     
     
     For projekter over 20 mio.kr. er der som udgangspunkt planlagt fem politiske behandlinger fra fase 0-4.
     
     
     
     I Lyngby-Taarbæk Kommune tager de indledende faser (fase 0-2)sammenlagt ca.1.5 år, men kan variere afhængigt af kompleksiteten af byggeriet, behovet for lokalplan mv.
     
     
     
     Til fase 0-2 benyttes ofte en Bygherrerådgiver til at formulere et ideoplæg og byggeprogram. Fase 0 omhandler også tilbudsindhentning af bygherrerådgivningsydelsen. Ofte udarbejdes indledende skitser som del af ideoplægget til brug for illustration af, hvordan byggeriet kan se ud,-herunder til brug for det kommende lokalplanarbejde. I fase 2 indhentes tilbud på totalrådgivning, hvor en totalrådgiver skal bidrage i faserne 3-6.
     
     
     
     Projekterings- og udførelsesfasen (fase 3-6) tager normalt 3.5 år i Lyngby-Taarbæk Kommune men er afhængig af, hvor komplekst projektet er og om der skal gennemføres EU udbud af hovedentrepriseopgaven. I Fase 4 indgår også byggesagsbehandlingstiden på ca. 4 måneder, ligesom færdiggørelse og høring af lokalplan ligger i denne periode, hvis byggeriet kræver ny lokalplan.
     
     
     
     Lyngby-Taarbæk Kommune anvender kun i begrænset omfang totalentrepriser, da disse begrænser kommunens indflydelse på indretning af byggeriet. Totalentrepriser egner sigbedst til bygværker, hvor indretningen har mindre betydning.
     
      
   • Andre kommuner
     
     
     
     Forvaltningen har haft samtaler med sammenlignelige kommuner og generelt set kan disse kommuner gennemføre projekterne fra behovsafklaring i fase 0 til ibrugtagning i fase 6 på i alt3.5-4.5 år.
     
     
     
     Den største forskel mellem kommunerne ligger i fase 0-2, da disse etaper er afhængige af projekternes kompleksitet og den enkelte kommunes styringspraksis, herunder antallet af politiske behandlinger. Generelt kan de adspurgte kommuner gennemføre fase 0-2 på 0,5 år - 1 år.
     
     
     
     Faserne 3-6 kan for de adspurgte kommuner ligge fra 3-3,5 år.
     
     
     
     Der er forskel på hvor mange politiske behandlinger andre kommuner har, men typisk ligger der en politisk behandling i den indledende fase, hvor der frigives beløb til rådgivning, når der ligger et dispositionsforslag og evt. ved projektforslag. Hvis der løbende opstår behov for tillægsbevillinger, skal dette naturligvis også besluttes politisk.
     
     
     
     Der er stor forskel på, hvor meget eksterne bygherrerådgiverebenyttes i de øvrige kommuner. For de projekter der gennemføres som totalentrepriser, anvendes bygherrerådgivning.
     
       
2. Hvad skal der til for at gøre det hurtigere end 5 år? Hvad vil det have af ekstra omkostninger? Hvor meget hurtigere kan man i så fald gøre det?
   
   
   
   Det vurderes, at Lyngby-Taarbæk Kommune kan optimere den samlede planlægnings-og udførelses tid ved eksempelvis at forkorte faserne 0-2 og reducere antallet af politiske behandlinger. Optimeringspotentialet begrundes nedenfor:
   
    
   • Forvaltningen er ved at lægge sidste hånd på standardfunktionsprogrammer og arealparadigmer for daginstitutioner, som de kendes fra skoleområdet. Når disse standarder er godkendt politisk (forventeligt maj 2022), kan de anvendes som grundlag for udarbejdelse af de mere detaljerede byggeprogrammer og dispositionsforslag (fase 2-3), som gennemføres med assistance fra en totalrådgiver. Der vil derved ikke være behov bygherrerådgivning i fase 0-2, da dennes arbejde dels erstattes af standardfunktionsbeskrivelserne, dels gennemføres af totalrådgiver i fase 2og 3. Derved kan udbudsfasen vedr. bygherrerådgivning udgå og faserne 0-2 kan reduceres. I forhold til den nuværende planlægning, betyder det, at idéoplæg ikke vil indeholdeskitser af det fremtidige byggeri, da der først skitseres på byggeriet, når brugerfasen i fase 2 og 3 gennemføres. (Derved optimeres brugerprocessen også). Det vurderes, at ovenstående betyder en reduktion af planlægningstiden på 6-10 måneder. Det vil ikke have nogen økonomisk betydning af foretage denne optimering.
   • Der kan være tilfælde, hvor det fortsat er hensigtsmæssigt at udarbejde indledende skitser for at afklare om en daginstitution kan etableres uden ændring af lokalplan.
   • Jf. Lyngby-Taarbæk Kommunes Anlægsstyringsregler skal der for byggeri med anlægssum over 20 mio. kr. gennemføres 5 politiske behandlinger i etape 0-4. Hvis antallet af politiske behandlinger reduceres til at være som for byggeri under 2 mio. kr. kan der spares 4-6 måneder. For byggeri under 2 mio. kr.er der jf. anlægsstyringsreglerne 2 politiske behandlinger (bevilling til etape 0-1 og bevilling af etape 2-9)
   • Lyngby-Taarbæk Kommune har nyligt indgået rammeaftaler for byggeteknisk rådgivning i efteråret/vinteren 2021. Anvendelse af disse rammeaftaler betyder, at udbud af totalrådgivning kan reduceres med ca. 3 måneder, som er den tid et EU-udbud som oftest tager.
     
     
     
     Samlet set vurderes det, at projekttiden for dagtilbud kan reduceres til ca. 4 år ved ovenstående tiltag. Afklaring af lokalitet er forudsat afklaret.
     
     
     
     Forvaltningen er ved at udarbejde forslag til mere detaljerede tidsplaner for etablering af daginstitutioner på Virumvej og Parcelvej med ovenstående udgangspunkt. En revideret proces vil blive fremlagt juni 2022, idet forvaltningen dog allerede er i gang medgennemførelse af de første faser. Rapportering af status fremlægges ved april-møderne 2022.
     
      
3. Hvorfor startede man ikke på projektet på parcelvej 151 (det vedvarende byggerived Virum skole), da det blev besluttet i maj 2021, men først i Q4 2022 (i følgepunkt 4 bilag 2.)? Kan man ikke køre de besluttede dagtilbudsbyggerier parallelt i stedet for forskudt tidslinje?
   
    
   • Kommunalbestyrelsen besluttede 27. maj 2021 at igangsættefase 0 og fase 1 af projektet vedr. etablering af nyt dagtilbud på Parcelvej 151Virum Skole. Dagtilbudsbyggeriets faser blev planlagt med hensyntagen til anlægsloft, kommunens likviditet og medarbejderressourcer. Det undersøges nu om to daginstitutionsbyggerier med fordel kan gennemføres mere parallelt og der derved kan opnås planlægningsmæssige synergier samt optimeret anvendelse af medarbejderressourcer/rådgivningsressourcer.
     
      
4. Vil pavillonbyggeriet påvirke projektet for det vedvarende byggerier eks. i form af atskulle bruge samme knappe ressourcer? og i så fald vil det øge den forventede projekttid på de ca. 5 år for parcelvej 151?
   
   ​​​​​​​
   • Grundet det akutte behov for daginstitutionspladser har medarbejderressourcer været prioriteret til at sikre kapacitet på kort sigt. Der er allokeret ressourcer til pavillonbyggeriet og den nye daginstitution, herunder ved hjælp af ekstern bistand.
     
       
5. Er det muligt at finde en anden placering til de midlertidige pavilloner i nærheden evt. ved at leje jord el lign, så de ikke tager plads frakommunens største skoles sparsomme udearealer?
   
    
   • Placeringen vurderes hensigtsmæssigt, da pavillonerne skal fungere som tidlig opstart af institutionen, der får permanent placering på det tilstødende areal. Så vidt muligt søges det at de udearealer, der etableres ved pavillonbyggeriet også kan bruges til den permanente institution. Lokaliteten anbefales også, da den kommende pavillonbygning placeres samme sted som den nuværende klubpavillon på Skolebakken 21oginstallationerdermed kan genbruges, hvilket smidiggør etableringen. I marts bliver fremlagt dagsordenspunkter til politisk behandling omkring øvrige lokaliteter til pavillonbyggerier ud over den pågældende.
     
      
6. Vil udearealet til daginstitutionspavillonerne også være midlertidigt, eller vil det være en permanent legeplads, som skal bruges af den permanente daginstitution på parcelvej 151?
   
    
   • Det indgår i planlægningen af de to daginstitutionsprojekter at udearealerne placeres og udføres hensigtsmæssigt i forhold til genbrug af en væsentlig del af udeareal og legepladsinventar.
     
      
7. Indgår udgifterne til udearealet i finansieringsbehovet på de 24,8 mio. kr. til den midlertidige daginstitutionspavillon eller kommer de udover? Og i så fald hvor meget ekstra forventes at skulle bruges hertil?
   
    
   • De forventede udgifter til udearealer er indregnet i finasieringsbehovet

Isolationsfaciliteter

I samarbejde med de omkringliggende kommuner råder LTK pt. over 3 isolationspladser hos en privat udbyder. Pr. 28. februar 2022 har Sundhedsministeriet oplyst til KL, at bekendtgørelsen om kommunale isolationsfaciliteter ophæves den 31. marts 2022. Det betyder, at kommunernes forpligtelse til at stille isolationsfaciliteter til rådighed bortfalder fra denne dato. Forvaltningen har igangsat opsigelse af kontrakt gennem LTK’s afdeling for indkøb pr. 1. marts 2022. I samme moment drøftes muligheden for at nedskalere antallet af isolationspladser fra tre til én. Efter nedskaleringen af indsatsen til én plads er den månedlige udgift opgjort til 22.500 kr.

Siden 1. januar 2022 har LTK visiteret i alt 36 borgere til isolationsophold. I uge 8 visiterede LTK to borgere på visitationsophold. Visitationsteamet har løbende vejledt borgere i hygiejne og adfærd, da det ikke har været muligt at sende alle borgere, der har henvendt sig, på isolationsophold.

Kommunal Podeenhed

I forbindelse med at udfasning af assisteret podning fra 21. februar 2022 på skoleområdet, nedskalerede podeenheden allerede fra uge 6 antallet af timeansatte podere. Aktuelt udfører enhedens seks timeansatte podere screeningspodninger af medarbejdere i social- og ældresektoren og i sundhedsplejen jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som omfatter 1 ugentlig PCR pr. medarbejder, suppleret med anvendelse af PCR-test af borgere og medarbejdere, der er identificeret positive via selvtest.

Podeenheden tester ligeledes ved smitteudbrud på kommunens social- og ældrecentre og i hjemmeplejen på første testdag - den såkaldte dag 0. Dette har været særligt vigtigt, mens Region Hovedstaden ikke havde nok kapacitet og det har hjulpet med at få stoppet og inddæmmet de mange smitteudbrud på kommunens plejehjem meget hurtigt. Region Hovedstaden udfører efterfølgende testrul på dag 4, 7, 14, 21, 28, så længe, der er udbrud på en institution.

Lønudgiften til de timeansatte podere samt udgifter til transport udgør aktuelt 67.000 kr. pr. måned.

Derudover er der frem til 31. marts 2022 knyttet to covid-19 koordinatorer til den kommunale podeenhed. Udgiften hertil udgør 80.000 kr. månedligt.

Podeenheden retter henvendelse til Region Hovedstadens udekørende testteam med henblik på, at regionen overtager arbejdsopgaven fra LTK’s podeenhed.

Smittemonitorering

Indberetninger for socialområdet og ældrepleje 2 gange ugentligt til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser telefonisk 1. marts 2022, at testrul og monitorering af smitte pågår i alle landets kommuner, indtil STPS oplyser om andet. Udgiften hertil afholdes inden for den afsatte ramme til håndtering af covid-19 relaterede opgaver i Center for Sundhed og Omsorg, jf. Kommunalbestyrelsen 16. december 2021 (punkt 8).

Selvtestkit

Der udleveres selvtestkit til kommunale og private enheder på bl.a. social-, sundheds- og ældreområdet samt på skoleområdet. Selvtestkit er udleveret til kommunens centrale depot, der efterfølgende har fordelt disse til de respektive enheder, herunder også de private aktører. De udleverede selvtest forventes at dække forbruget i foråret 2022. Der er således ikke aktuelt udgifter hertil.

Svar på spørgsmål 1

De interkulturelle foreninger, der er godkendt som folkeoplysende foreninger (jf. Folkeoplysningsloven), og som tidligere benyttede ejendommen på S. Willumsensvej, får i stedet stillet lokaler til rådighed i foreningsejendommen Lundtoftevej 212 til deres folkeoplysende aktiviteter.

Kommunalbestyrelsen besluttede i december 2021, at lokale foreninger, herunder de interkulturelle foreninger, mod betaling har mulighed for at benytte stueetagen på Lundtoftevej 212 til ikke-folkeoplysende aktiviteter.

Svar på spørgsmål 2

Forvaltningen er ikke bekendt med, at der i Lyngby-Taarbæk Kommune skulle være ejendomme, der har status af moske.

Forvaltningen har foretaget en undersøgelse af kommunens eksponering mod Rusland i form af direkte investeringer samt indkøb af varer fra Rusland.

Fra kommunens kapitalforvaltere (Sydbank og Danske Bank) er modtaget bekræftelse på, at kommunen ikke har russiske investeringer i porteføljerne.

Hvorvidt der er øvrige virksomheder, som er indeholdt i porteføljerne, og som indirekte eksempelvis via underleverandører har aktiviteter eller har indkøb i Rusland, er forbundet med usikkerhed, idet der ikke bliver screenet for dette.

Mange virksomheder oplyses dog at være i færd med at afvikle aktiviteter og indkøb relateret til russiske interesser.

Således har Ørsted A/S (hovedaktionær er den danske stat med 50,01% af aktierne), som er i kommunens portefølje, offentligt oplyst om at selskabet er i færd med at undersøge mulighederne for at afvikle såkaldte ”lange” kontrakter med gas leveret fra Rusland.

Kommunens bankforbindelse Danske Bank afviklede sin fysiske tilstedeværelse i Rusland i 2019 og har offentligt meddelt, at den har implementeret og vil implementere alle sanktioner i det globale finansielle system, som Rusland er og bliver pålagt.

Kommunens Udbuds- og Indkøbskontor har ikke registreret aftaler med registrerede russiske leverandører.

Kommunen har dog ikke adgang til data, der viser, om der købes varer og tjenesteydelser, der kan være produceret i Rusland, eller fremskaffes via russiske underleverandører.

Hverken Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) eller regeringen har til dato (3. marts 2022) oplyst om køb hos russiske virksomheder. KL oplyser dog, at SKI har bedt alle leverandører oplyse, om de anvender russiske underleverandører eller russisk producerede eller fremskaffede produkter.

Forvaltningen vil fortsætte med at vurdere, om kommunen fremadrettet kan udelukke russiske leverandører/underleverandører, der (videre)sælger russiske produkter, fra at byde på kommunens vare- og tjenesteydelsesopgaver.

Kommunens ejendomsdrift oplyser, at der årligt bliver indkøbt for ca. 5,4 mio. kr. gas hos SEAS-NVE STRØMMEN A/S fordelt på ca. 70 ejendomme, hvor leverandørlandet ikke er kendt.

For IT-området gælder, at der kommunen bekendt ikke indkøbes produkter/ydelser af russisk oprindelse.

1. Hvor mange flygtninge som er kommet før 1. marts 2019, mangler en permanent bolig?
   
   
   
   I de midlertidige indkvarteringer bor der aktuelt 14 enlige og 5 familier, som er kommet før 1. marts 2019. Tre af familierne er familiesammenført til et af familiemedlemmerne (barn eller voksen), som er kommet før den 1. marts 2019, mens familien er kommet efter den 1. marts 2019. Reglerne følger flygtningens ankomst, da det er flygtningen, som kommunen er forpligtet til at anvise en bolig.
   
   
   
   Desuden er 11 enlige fraflyttet indkvarteringerne uden at være blevet tilbudt permanent bolig. 4 af dem er blevet sat ud af indkvarteringen med foged, og de bor hos venner, kæreste eller familie. De øvrige har selv besluttet at flytte til kollegieværelse, venner eller kæreste. Disse flygtninge er fortsat omfattet af kommunens forpligtelse til at tilbyde permanent bolig.
   
   
   
   Endelig er der er en enlig flygtning, som har fået anvist en ungdomsbolig. Da der er tale om et tidsbegrænset lejemål, er den pågældende fortsat omfattet af forpligtelsen til at få anvist en permanent bolig.
   
    
2. Hvor lang tid har flygtninge, der er ankommet før 1. marts 2019, og som bor i midlertidig bolig, ventet på en permanent bolig?
   
   
   
   De fleste af de flygtninge, der er ankommet før 1. marts 2019 har ventet i 3-6 år på en permanent bolig. Tre af familierne er familiesammenført til en uledsaget mindreårig flygtning, som er ankommet for mange år siden, men familierne er ankommet for hhv. 2, 4 og 5 år siden og har siden da afventet permanent bolig. En af de enlige flygtninge er desuden ankommet for lidt over syv år siden, men har boet hos sin familie ind til for et år siden, hvor han er flyttet ind i indkvarteringen.
   
   
   
   Tre af de enlige og en af familierne lever aktuelt op til kriterierne for anvisning af permanent bolig. Familien vil snarest få anvist en permanent bolig.
   
   
   
   En af de enlige vil snarest få anvist en ungdomsbolig.
   
   
   
   De to sidste enlige er i gang med integrationsgrunduddannelsen (IGU), hvilket betyder, at de ikke har råd til at betale for en permanent bolig.
   
   
   
   De resterende flygtninge i indkvarteringerne, som er ankommet før den 1. marts 2019 (11 enlige og 4 familier), lever ikke op til kriterierne for anvisning af permanent bolig.
   
    
3. Hvor mange flygtninge, der er ankommet efter den 1. marts 2019, mangler permanent bolig?
   
   
   
   I de midlertidige indkvarteringer bor der aktuelt tre enlige, som er ankommet efter den 1. marts 2019.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af udbuddet af Lyngby Stadion har der været afholdt en række møder med nærmeste naboer og interessenter, herunder Sorgenfrigaards Grundejerforening. Møderne til forberedelse af udbuddet blev primært afholdt i 2019 og har både været i regi af forvaltningen og med borgmesteren.

Følgende møder har været afholdt i 2019

• 18. marts FIL, Sorgenfrigård GF, Hyldehaverne GF. Orienterende møde med Borgmester.
• 26. april Informationsmøde (kommunaldirektør/direktør).
• 2. maj "Mellemmøder" (med forvaltningen) mellem Informationsmødet og Opfølgende Informationsmøde.
• 7. maj "Mellemmøder" (med forvaltningen) mellem Informationsmødet og Opfølgende Informationsmøde (inviteret, men efter ønske ikke afholdt).
• 16. maj "Mellemmøder" (med forvaltningen) mellem Informationsmødet og Opfølgende Informationsmøde.
• 13. maj borgmester samt 2 fra forvaltning deltager til møde indkaldt af Sorgenfrigårds Grundejerforening.
• 20. maj Opfølgende Informationsmøde (kommunaldirektør).
• 29. maj "formøde" med kommunalbestyrelsen.
• 4. juli møde m. Borgmester.
• 2. september møde m. Borgmester.

I udbuddet indgik et plangrundlag (vedlagt), der beskriver de forventede rammer for den nye lokalplan for ejendommen.

Fremtidig inddragelse af borgere og interessenter

27. januar 2022 har der i forlængelse af kommunalbestyrelsens accept af købstilbuddet om Lyngby Stadion været afholdt et orienteringsmøde for de nærmeste naboer (samme kreds som de inviterede i 2019), med deltagelse af borgmester, kommunaldirektør og forvaltning samt repræsentanter fra Boldklubben og køber.

Forvaltningen forelægger en sag til behandling i martsrunden, der beskriver inddragelse af såvel de nærmeste grundejerforeninger som andre interesserede borgere og parter i processen.

Forvaltningen har bedt Lyngby-Taarbæk Forsyning (LTF) besvare spørgsmålene.

1. Ad 1. LTF oplyser, at der findes låg med lås, svarende til de dobbeltlåg, der er på 4-kammerbeholderen. Når LTF har valgt beholdere med almindeligt standardlåg i stedet for dobbeltlåg med lås skyldes det, at der er en større risiko for, at pappet kan sætte sig fast i dobbeltlåget. Dobbeltlåget er desuden dyrere i indkøb, og er ikke så hårdført/robust som standardlåget.
2. Ad 2. Renovatøren oplyser, at det er meget sjældent, at låget er blæst op og pappet er vådt i forbindelse med tømning. LTF har ikke haft henvendelser om problematikken. Forespurgt om, hvad der kan gøres for at mindske problemet oplyser LTF, at der eventuelt kan laves en kampagne for, at beholderne til dagligt står i læ for vind og vejr.

Kort om historik for anvendelse af forenings- og mødelokaler i Idrætsbyen

Lyngby Idrætsby blev bygget med foreningslokaler og mødelokaler på 1. sal. Oprindeligt var der projekteret med personalekøkken og administration på 1. sal, men det blev ændret, så personalekøkken og administration skulle sidde i stueetagen og foreningerne på 1. sal.

Efter indvielse af Lyngby Idrætsby i 2016 havde foreningerne adgang til forenings- og mødelokaler på 1. sal. Lokalerne blev meget lidt udnyttet og stod ofte tomme det meste af tiden.

På grund af den manglende anvendelse blev lokalerne i en periode brugt til genhusning af borgertilbud på det sociale voksenområde i slutningen af 2017 og efterfølgende til genhusning af Lindegårdsskolen i forbindelse med byggeprojektet på skolen i første halvdel af 2018.

Medio 2018 flyttede administrationen og teknisk personale i Idrætsbyen fra et større lokale i stueplan op på 1. sal og ind i de tre bagerst lokaler. Samtidig blev administrationen fra Virumhallerne og Engelsborghallen samlet i de samme tre lokaler. Der blev således frigivet et større lokale i stueplan i Idrætsbyen og et lokale i Virumhallerne ved denne flytning. Ved flytningen blev der samlet skabt plads til 16-17 arbejdspladser i de tre lokaler på 1. sal.

Der blev indgået en aftale med foreningerne i Idrætsbyen om, at der i stedet for de tre lokaler på 1. sal skulle indrettes et foreningslokale i idrætsbyens tidligere administrationslokale. Planen var, at der skulle indledes en proces med foreningerne om indretning af det fælles foreningslokale. Lokalet stod tomt frem til marts 2019, hvor Musikskolens administration blev genhuset i lokalet pga. skimmelsvamp på Ny Lyngbygård. Personalet i Idrætsbyen anvendte fortsat den gamle personalestue og køkken i stueetagen.

I midten af 2019 blev det politisk besluttet, at IT-afdelingen skulle genhuses i Idrætsbyen på grund af renoveringen af rådhuset. IT-afdelingen flyttede ind i stueetagen i lokalet reserveret til foreningslokale samt i personalestue, lille møderum, lager og køkken.

For at få plads til IT-afdelingen blev personalestuen for personalet i Idrætsbyen flyttet op på 1. sal, og personalestuen på 1. sal blev indrettet således, at det kunne bruges som mødelokale om aftenen for foreningerne.

Fremadrettet anvendelse af 1. sal og proces med nye fælles foreningslokaler

Planen er fortsat, at 1. salen skal anvendes til administration for Idrætsbyen samt for 6 medarbejdere fra Ejendomsdrift (som flytter ind i foråret). Det samlede antal arbejdspladser på 1. sal er dog uændret, idet andre 6 medarbejdere er rykket ud til andre lokationer. Der er således ikke tale om en udvidelse af hverken kvadratmeter eller antal arbejdspladser på 1. sal.  

Der er ikke taget politisk stilling til placering af IT-afdelingen, når rådhuset er færdigrenoveret. Ikke alle i administrationen kan huses på det renoverede rådhus.

Eftersom IT-afdelingen aktuelt er i de lokaler, som var planlagt til foreningerne, er ledelsen i Idrætsbyen ved at undersøge, om der kan skabes plads andre steder i Idrætsbyen.

Nye fælles foreningslokaler bør placeres forholdsvis centralt og indrettes således, at foreningerne reelt bruger faciliteterne. Der er på nuværende tidspunkt ledig mødelokalekapacitet i Idrætsbyen og ledig kapacitet i lokaler egnet til fest og sociale arrangementer (restauranten, loungen, klubhuset og cafeområdet), så der vil særligt blive set på muligheder for lokaler til socialt samvær for de yngre idrætsudøvere.

For at få mere indsigt i de forskellige foreningers ønsker og behov for et foreningslokale eller et fælles samlingssted i Idrætsbyen har ledelsen igangsat en undersøgelse heraf, herunder ønsker til at mødes på tværs af sportsgrene.

I første omgang er udsendt et spørgeskema til alle foreninger tilknyttet Lyngby Idrætsby, og efterfølgende planlægges at gennemføre en række gruppeinterview med udvalgte foreninger.

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viser et meget blandet billede af behovet og ønsker til foreningslokale eller et fælles samlingssted.

Forvaltningen vil orientere Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget, når processen med foreningerne og mulige løsninger er afklaret.

Nuværende lokaler i Lyngby Idrætsby til rådighed for foreningerne

Der i dag følgende faciliteter til rådighed for foreningerne i Lyngby Idrætsby:

• Mødelokale 1
• Mødelokale 2
• Restauranten (forhuset)
• Loungen
• Mødelokale 4 (1. sal)

Derudover er der cafeområdet samt indretning af gangareal og repos (1. sal), som kan benyttes til kortere og længere ophold (socialt, korte møde, arbejde) af foreningernes brugere, forældre og øvrige brugere af idrætsbyen.

Oprindeligt var mødelokale 3 (personalestuen) stillet til rådighed for foreninger om aftenen, men pga. af Corona valgte ledelsen at stille mødelokale 4 til rådighed i stedet for (samme størrelse). Efter afslutning af Corona planlægges det, at der byttes om på de to mødelokaler igen, så foreningerne får adgang til mødelokale 3 i stedet for 4.

De fælles faciliteter kan bookes i foreningsportalen. Faciliteterne bruges dels af forvaltningen og enkelte foreninger om dagen (8:00 – 16:00), mens foreningerne er primære brugere af faciliteterne om aftenen (16:00 – 22:00) og i weekenden.

Forvaltningen har trukket en belægningsrapport for de enkelte faciliteter/lokaler for perioden oktober til december 2021.

For mødelokale 1 og 2 var belægningsprocenten på ca. 40-50 pct. på hverdage og 20 pct. i weekenden. På enkelte ugedage tirsdag og torsdag var belægningen om dagen noget højere ca. 75 pct., mens belægningen om aftenen var den samme som de øvrige ugedage.

For restauranten lå belægningen mellem 50 til 90 pct. på hverdage, mens restauranten var fuldt booket til forpagteren i weekenden. Bookningen om dagen var noget højere end bookning om aftenen.

For Loungen lå belægningen på 20 til 50 pct. på hverdage, mens loungen primært var booket til forpagteren og Lyngby Boldklub A/S i weekenden.

Mødelokale 4 blev benyttet af administrationen om dagen, mens det kunne bookes af foreningerne om aftenen. Belægningen af mødelokale 4 var på 3– 25 pct. på hverdage om aftenen og under 5 pct. i weekenden.

Se PDF-fil (ikke webtilgængelig) med grundplaner over Lyngby Idrætsby med angivelse af, hvor hhv. foreninger, kommunens administrationen samt it holder til.

1. Det fremgår ikke af opsigelsesbrevene at det grønne areal specifikt om omfattet, men pasningen af det grønne areal, indgår i aftalen om vedligeholdelsen af de private fællesveje. Opsigelsen af ordningen for både vejene og det grønne areal opsiges ved opsigelsesbrevene.
   • Kopi af disse breve er vedlagt.
     
      ​​​​​​
2. Da det er grundejerforeningen, der ejer arealet, er det grundejerforeningen, der har ansvaret for, at de træer og buske, der står på arealet bliver vedligeholdt. Kommunen kan ikke pålægge grundejerforeningerne at holde græsset lavt eller klippe beplantningen i øvrigt, med mindre græsset er til gene for færdslen på den tilgrænsende cykelsti.
   
   
   
   Med baggrund i kommunalfuldmagtens bestemmelser, må kommunen ikke udføre driftsopgaver, herunder tømning af affaldskurve på privat matrikel. Hvis der er skraldespande på privat matrikel, vil kommunen fjerne disse. De skraldespande, som står på den kommunale sti, vil fortsat blive tømt af kommunen. De opsatte bænke vil ikke længere blive vedligeholdt af kommunen af samme årsag. Grundejerforeningen kan vælge om kommunen skal fjerne disse, eller om grundejerforeningen vil påtage sig at vedligeholde og bortskaffe bænkene, når de er udtjent.
   
    
3. I forbindelse med at kommunen i 1959 overtog vedligeholdelsespligten for Oldenvej og Agernvej, anmodede grundejerne om, at kommunen også stod for vedligeholdelsen af det grønne areal. Overdragelsen af græsslåningen med mere på ”Det grønne areal” er sket som en følge af opsigelsen af vedligeholdelsesordningen som f.eks. Grundejerforeningen Stenvænget havde indgået med Lyngby-Taarbæk Kommunen om vedligeholdelse af de private
   
   fællesveje.
   
   
   
   Renholdelsen af det grønne areal fremgår af aftalen. Vedligeholdelsen af ”det grønne areal” langs ”Den grønne sti” er således tidligere blevet
   
   varetaget af Lyngby-Taarbæk Kommune som en del af vedligeholdelsesaftalerne med de private fællesveje.
   
    
4. Svaret er opdelt i to punkter:
   • Det retlige grundlag
     • De tidligere regler om vedligeholdelsesordninger
       
       Efter Lyngby-Taarbæk Kommunes tidligere vejvedtægt fra 1933, kunne kommunen overtage grundejernes vedligeholdelsesforpligtelse mod opkrævning af betaling fra de vedligeholdelsesforpligtigede grundejere, jf. vejvedtægtens § 13.
       
       
       
       Den dagældende vejvedtægts § 13 var to-ledet og indebar, at kommunen kunne indgå en "overenskomst med grundejerne" om at overtage vedligeholdelsen af en privat fællesvej mod vederlag fra grundejere, hvis grundejerne var enige om det. Såfremt grundejerne ikke var enige, kunne kommunen bestemme, at ordningen skulle gælde for samtlige grundejere, hvis de grundejere, som anmodede om en sådan overenskomst, repræsenterende mindst to tredjedele af den samlede ejendomsskyld.
       
       
       
       I privatvejsloven af 1973 fremgik det af lovens § 61, stk. 3, at kommunerne efter overenskomst med ejerne af de ejendomme, der grænsede op til en privat fællesvej, helt eller delvis kunne påtage sig den fremtidige vedligeholdelse af en vej for grundejernes regning, eventuelt mod et fast årligt vederlag. Bestemmelsen forudsatte, at der var enighed mellem grundejerne om overtagelsen.
       
       
       
       Såfremt der ikke kunne opnås enighed, var det i samme lovs § 61, stk. 4, fastsat, at hvis vedligeholdelsespligtige grundejere, der repræsenterede mindst to tredjedele af ejendommenes samlede ejendomsværdi, fremsatte begæring om etablering af en ordning som nævnt i den dagældende PVL § 61, stk. 3, kunne kommunalbestyrelsen bestemme, at der skulle gælde en sådan ordning for samtlige grundejere.
       
       
       
       Det var ikke i lovens § 61, stk. 4 fastsat, at det kunne ske mod et fast årligt vederlag. Udgiftsfordelingen skulle ifølge lovens § 62, stk. 1, foretages efter vejbidragslovens §§ 11-13. Efter vejbidragslovens § 11, stk. 1, skulle fordelingen ske på grundlag af følgende kriterier: 1) ejendommens facadelængde mod vejen, 2) størrelsen af ejendommenes arealer og 3) måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes benyttet, eller ejendomsværdien.
       
       
       
       Der er i vejbidragslovens § 11, stk. 2, fastsat nærmere regler om vægtningen af principperne, særlige bestemmelser for hjørnegrunde og særlige regler for ejendomme med anden vejadgang end den vej, som vejbidraget angik. Det var efter vejbidragslovens § 12 muligt at fravige bidragsfordelingen ved aftale mellem kommunen og de vedligeholdelsesforpligtigede grundejere.
       
       
       
       Der er ikke i nogle af de ovenfor nævnte bestemmelser indsat regler om, at det ikke er muligt for Lyngby-Taarbæk Kommune at bringe vedligeholdelsesordningerne til ophør.
       
        
     • De forvaltningsretlige principper for tilbagekaldelse
       
       Det gælder et almindeligt princip om, at en forvaltningsmyndighed har adgang til, under visse omstændigheder, at tilbagekalde sine afgørelser. Hvis tilbagekaldelsen kun har virkning for fremtiden, er der generelt videre adgang til at tilbagekalde en forvaltningsakt om et løbende retsforhold. Begrundelsen for tilbagekaldelsen skal være saglig, og adressaten skal gives et passende varsel for tilbagekaldelsen af forvaltningsakten.
       
       
       
       Vejdirektoratet har i en udtalelse af 25. oktober 2012, der angik Lyngby-Taarbæk Kommunes vedligeholdelsesordninger, udtalt følgende om muligheden for at tilbagekalde vedligeholdelsesordningerne: "Hvis den enkelte afgørelse (overenskomst) ikke indeholder en tilbagekaldelsesklausul, må spørgsmålet om hvornår kommunen kan og skal tilbagekalde sin afgørelse, besvares ud fra forvaltningsretlige principper, først og fremmest reglerne om tilbagekaldelse af forvaltningsakter."
       
       
       
       I den forbindelse har Vejdirektoratet fremhævet følgende momenter, der skal indgå ved vurderingen af om tilbagekaldelse er mulig i den konkrete situation:
       • Kommunens konkrete tilbagekaldelsesårsag
       • Tilbagekaldelsens virkning for parten og partens forhold i øvrigt
       • Den oprindelige afgørelses karakter
         
          
   • Lyngby-Taarbæk Kommunes vurdering
     
     Vedligeholdelsesordningerne er etableret ved, at der er indgået en aftale med grundejerne, hvis der har været enighed mellem samtlige af de vedligeholdelsesforpligtede grundejere. Hvis der ikke har været enighed blandt grundejerne, har Lyngby-Taarbæk Kommune i stedet truffet en beslutning såfremt mindst to tredjedele af de vedligeholdelsesforpligtigede grundejere har anmodet om det.
     
     
     
     Det er Lyngby-Taarbæk Kommunes vurdering, at det som udgangspunkt alene er i den situation, hvor kommunen har truffet en beslutning, at der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. I mange tilfælde er det imidlertid svært helt at få klarhed over, om der er tale om en aftale eller en beslutning.
     
     
     
     Lyngby-Taarbæk Kommune har overvejet, om de to ovenfor nævnte situationer bør behandles forskelligt. Kommunen har imidlertid valgt - for at sikre alle grundejere den bedst mulige retsstilling - at håndtere vedligeholdelsesordningernes ophør ens overfor samtlige grundejere.
     
     
     
     Lyngby-Taarbæk Kommune har herefter foretaget en nærmere vurdering af, hvorvidt betingelserne for tilbagekaldelse af vedligeholdelsesordningerne er opfyldt. Lyngby-Taarbæk Kommune har konstateret, at det ikke er muligt at genskabe sammenhængen mellem den enkelte vedligeholdelsesordnings indhold og den aktuelle opkrævning. Selv hvis det var muligt overordnet at skabe den fornødne sammenhæng, er det Lyngby-Taarbæk Kommunes opfattelse, at dette vil indebære et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug og det vurderes at være betydeligt mindre ressourcekrævende at tilbyde grundejerne en ny ordning, der har hjemmel i den nugældende privatvejslov.
     
     
     
     Hertil kommer, at retsgrundlaget – herunder særligt reglerne om udgiftsfordeling – har ændret sig betydeligt gennem årene. Den nuværende lov om private fællesveje indeholder således regler om fordelingsprincipper, der er væsentligt forskellige fra tidligere regler, og de principper der fremgår af en del af vedligeholdelsesordningerne. Dette taler ligeledes imod at opretholde de nuværende vedligeholdelsesordninger.
     
     
     
     Lyngby-Taarbæk Kommune har herefter vurderet, om det ville være muligt at opretholde enkelte af vedligeholdelsesordningerne, hvis det i forhold til de pågældende ordninger er muligt at skabe sammenhæng mellem de nuværende ejerforhold og den enkelte vedligeholdelsesordning.
     
     
     
     Lyngby-Taarbæk Kommune har vurderet, at dette ikke vil være tilfældet. Det skyldes hovedsageligt, at det ikke er muligt at genskabe sammenhængen pga. den uoverensstemmelse der løbende er sket, hvor vedligeholdelsesordningen på nuværende tidspunkt har karakter af en abonnements- eller forsikringslignende ordning. Hertil kommer, at disse ordninger bygger på fordelingsprincipper, der ikke længere er lovlige at anvende efter den gældende privatvejslov, ligesom det i forhold til kommunens fremadrettede administration af de private fællesveje vil skabe en ulighed og vilkårlighed i opkrævningen for vedligeholdelsen.
     
     
     
     Lyngby-Taarbæk Kommune vil i forbindelse med tilbagekaldelsen af vedligeholdelsesordningerne sikre, at samtlige veje tilbageleveres i god og forsvarlig stand, hvilket vil sikre, at virkningen af tilbagekaldelsen er forholdsvist begrænset. Alle grundejerne får med varslet tilstrækkelig tid til at finde en ny løsning efter at have fået en vej, der er i god og forsvarlig stand i overensstemmelse med privatvejslovens § 44.
     
      
5. Da ankestyrelsen har fundet vinterordningen ulovlig og analogt hermed er vedligeholdelsesordningen også vurderet til at være ulovlig. Kommunen er derfor forpligtet til at lovliggøre forholdene. Dette har resulteret i opsigelse af vedligeholdelsesordningen. Der er ikke tale om en skjult skat. Under vedligeholdelsesordningen tog kommunen sig betalt for vedligeholdelsen af det grønne areal. Der var altså en sammenhæng mellem betalingen fra grundejernes side og den ydelse som kommunen leverede.

Nedenfor følger en oversigt over hvilke aktører, der anvender huset til hvad og hvor meget

• Lundtofte Medborgerhus Venner(frivillig folkeoplysende forening)
  • Foreningen er husets primære brugergruppe og benytter husets værksteder samt café til enkeltstående arrangementer såsom fællesspisning samt til faste ugentlige aktiviteter som croquistegning, malerværksted, syning, kreativ café, smykkefremstilling, glasværksted, IT-værksted, læsekreds.
  • 60 timer ugentligt.
• FOF(oplysningsforbund)
  • Benyttergymnastiksalen til faste ugentlige bevægelseshold.
  • 11 timer ugentligt.
• DOF Det grønne Område(oplysningsforbund)
  • Benytter gymnastiksalen til faste ugentlige bevægelseshold.
  • 8 timerugentligt.
• Lyngby Karate Klub, Grå Bælter(frivillig folkeoplysende idrætsforening)
  • Benytter gymnastiksalen til faste ugentlige karatehold for både børn og voksne.
  • 19 timerugentligt.
• Chili Chicks (frivillige folkeoplysende forening, kor)
  • Benytter cafeen til ugentlige korprøver
  • 2,5 time ugentligt.
• PitStop (frivillig social forening)
  • Benytter caféen til madklub.
  • 5 timer ugentligt.
• Lundtofte Skole og SFO/Klub
  • En del af Lundtofte Skoles idrætsundervisning er genhuset i gymnastiksalen under ombygningsperioden. Derudover benytter klubben fast gymnastiksalen i eftermiddagstimerne. Derudover er halvdelen af caféen midlertidigt indrettet som musiklokale til genhusning af skolens musikundervisning.
• Musik-og Billedskolen
  • Benytter gymnastiksalen til rytmikundervisning som følge af ombygningen af Lundtofte Skole.
  • 2,5 time ugentligt.
• Dagtilbuddet Troldebo
  • Benytter gymnastiksalen til bevægelse.
  • 2 timer ugentligt.

Huset er et af de få lokaliteter, hvor foreningslivet har mulighed for at benytte lokaler i såvel dagtimer som eftermiddags- og aftentimer. Samtidig er det en af de faciliteter, hvor der er en stærk kreativ profil som følge af de mange værksteder.

Udover ovenfor nævnte faste aktiviteter, benyttes lokalerne også til enkeltstående arrangementer som fx generalforsamlinger, borgermøder, foredrag mv.

Aktiviteterne i Lundtofte Medborgerhus er planlagt flyttet til den renoverede Lundtofte Skole, hvor der er projekteret efter disse behov.

Det er korrekt, at Lyngby Karate Klub, Grå Bælter blev genhuset i salen i Lundtofte Medborgerhus i den periode Lundtoftehallen var under renovering. Foreningen ønskede efterfølgende at blive i Lundtofte Medborgerhus.

Ingen andre foreninger har været genhuset i Lundtofte Medborgerhus pga. den midlertidige lukning af Lundtoftehallen.

Den nye Lundtofte Skole er projekteret efter at kunne rumme de værksteder og aktiviteter, som er placeret i Lundtofte Medborgerhus. Inden flytning af aktiviteter til Lundtofte Skole vil forvaltningen gå i dialog med de enkelte foreninger med henblik på at afklare, hvilke konkrete faciliteter, der kan benyttes og i hvilke tidsrum.