Pædagogiske medarbejdere til Bostedet Chr. X´s Allé
Kom og vær med et trygt sted, hvor selvstændighed, udvikling og trivsel er nøgleord, når det gælder beboerne på vores bosted.
Kom og vær med et trygt sted, hvor selvstændighed, udvikling og trivsel er nøgleord, når det gælder beboerne på vores bosted.
Er du uddannet socialpædagog eller anden relevant faglighed og har du lyst til at være med til at skabe en tryg og social hverdag for vores voksne beboere, hvor trivsel, udvikling og selvstændighed er i fokus?
Vi søger 2 nærværende og autentiske personer, som vil være med til at skabe gode rammer for en gruppe beboere på Bostedet Chr. X´s Allé og Magnetens Boenheder.
Bostedet Chr. X´s Allé og Magnetens Boenheder består af 12 huse/afdelinger, hvor vi i tre af afdelingerne mangler et par kolleger. Vores beboergruppe består af mennesker med udviklingsforstyrrelser, kognitive funktionsnedsættelser og diagnoser indenfor autismespektret. Til at varetage det personlige og praktiske omkring vore beboere, mangler vi dig som vil være en del af et team, der alle bidrager med hver sit faglige aspekt til at skabe de bedste rammer for vores beboere og deres hverdag. Her spiller du en aktiv rolle i at tilrettelægge de pædagogiske tiltag der skal til for at strukturere hverdagen for beboerne og gøre dem mest mulige selvstændige i eget liv.
Vi arbejder med at vedligeholde og udvikle beboernes færdigheder, blandt andet ud fra deres sanseprofiler, TEACCH-principper og Low Arousal. Vi er bevidste om, at vi som fagprofessionelle er gæster i beboernes hverdag, og at beboerne er medspillere i eget liv, og derfor er medbestemmelse en vigtig del af vores pædagogiske arbejde.
Vi søger nærværende og autentiske pædagoger til et team bestående af 8 socialpædagoger. I teamet samarbejder vi om at skabe en forudsigelig og tryg hverdag, med ungdomslivet i centrum, for vores 6 dejlige beboere i aldersgruppen 27-45 år. Beboerne har alle nedsat kognitivt funktionsniveau og moderat støttebehov. Vi støtter bl.a. vores beboere i hverdagens daglige liv men også at tage ture med partybus, vennefester og en årlig ferie. Vi arbejder med at udvikle beboernes færdigheder og trivsel, hvilket bl.a. gøres med afsæt i beboernes sanseprofiler, TEEACH og low arousal. Du bliver ansat i et rullende skema, hvor du både har dagvagter, aftenvagter, mellemvagter og rådighedsvagter. Vi vægter en høj grad af medarbejderinddragelse fx under teammøder og i nedsatte faglige udvalg, vi har fokus på at medarbejderne får relevant kompetenceudvikling, som understøtter deres evner til at løse kerneopgaven.
Vores 6 beboere har det til fælles, at de har et let til moderat støttebehov. Beboerne, fire mænd og to kvinder mellem 49 -53 år, kan gennemføre de fleste af dagligdagens aktiviteter med verbal og pædagogisk støtte - enkelte beboere har behov for lettere støtte til personlig pleje. Vi holder ferie med vores beboere hvert år. Vi er optaget af med- og selvbestemmelse i eget liv, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for trivsel, udvikling og vedligeholdelse af kompetencer. Vores pårørende er meget engagerede og deltager aktivt i vores beboeres liv. Du vil blive en del af et stabilt, fagligt engageret og stærkt samarbejdende team, med 6 fastansatte pædagoger. Dine timer vil være placeret i 24 timers rådighedsvagter, aftenvagter og vagter hver 2. weekend. Vi vægter en høj grad af medarbejderinddragelse fx under teammøder og i nedsatte faglige udvalg, vi har fokus på at medarbejderne får relevant kompetenceudvikling, som understøtter deres evner til at løse kerneopgaven.
Vågen nattevagt søges til afdeling med 6 borgere med et lavt funktionsniveau. Gerne uddannet social og sundhedsassistent.
Arbejdstiden er hver anden uge, fra mandag til søndag fra kl. 22.00 – 07. Om natten føres der tilsyn med borgerne, - tre kvinder og tre mænd i alderen 30-47 år. Du støtter dem i at falde i søvn igen efter måske at være vågnet. Der kan blive brug for din hjælp til personlig hygiejne, eller anden situation hvor der er brug for en nattevagt. Det vil være praktiske opgaver som udføres på nattevagten. Vi vægter en høj grad af medarbejderinddragelse og har fokus på at medarbejderne får relevant kompetenceudvikling, som understøtter deres evner til at løse kerneopgaven.
I din ansøgning vil vi gerne se eksempler på
Bostedet Chr. X´s Allé og Magnetens Boenheder er et botilbud for beboere med autisme og øvrige funktionsnedsættelser, der har forskellige grader af støttebehov.
Læs mere om vores bosted på vores hjemmeside (http://www.bostederne.ltk.dk)
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med SL, FOA og KL,.
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest mandag den 7. maj 2024 kl. 12.00.
Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på de rette ansøgere.
Arbejdspladsen ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune, i 10 minutters gåafstand fra S-tog.
Hvis du har spørgsmål til stillingenerne er du velkommen til at kontakte nedenstående
For stilling 1: afdelingsleder Elena Rygaard Engelbrecht telefon 29 13 39 77
For stilling 2 og 3: afdelingsleder Else Randrup telefon 21 15 22 97
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.