Gå til hovedindhold
Du er her:
Jobannonce

Kollega til et barselsvikariat i Borgerservice i Lyngby-Taarbæk kommune

Får du energi af og trives du bl.a. med at sagsbehandle henvendelser indenfor folkeregisterområdet, så er du måske vores nye kollega

Kollega til et barselsvikariat i Borgerservice i Lyngby-Taarbæk kommune

Vi søger en kollega der både får energi af og trives med at sagsbehandle henvendelser indenfor folkeregisterområdet, men som også kan indgå i løsningen af alle de andre opgaver, vi har i Borgerservice, herunder med særlig vægt på indsigtssager.
Som medarbejder hos os er det afgørende, at du er god til at kommunikere med kommunens borgere, og er motiveret af at yde service af høj kvalitet. Du skal være forandringsparat, fleksibel og en god kollega, da vi hver eneste dag er afhængige af hinandens hjælp og sparring.

Generelt om Borgerservice
Borgerservice er kommunens fysiske indgang. Størstedelen af de opgaver, vi løser for borgerne, er udstedelse af pas, kørekort og NemID/MitID. Samtidig løser vi opgaver inden for flytning (herunder indrejser) sygesikring, lægevalg, social boliganvisning samt vielser. Om året betjener vi ca. 30.000 borgere.

Om stillingen
Opgaverne er mangeartede og vil fordele sig følgende:

Sagsbehandling på Folkeregisterområdet, hvor opgaverne er:
● Besvarelse af såvel skriftlige som telefoniske henvendelser fra borgere og øvrige
kolleger
● Sagsbehandling af opgaver i Forvaltningsretlige afgørelser, herunder børnesager
● CPR-indberetninger, ind- og udrejsesager, E-flyt m.v.

Telefonbetjening i back samt back up til vores omstilling
● Du kommer til at indgå på lige fod med de øvrige kolleger i den daglige telefonekspedition af vores borgere. Du lærer at svare på de mest klassiske spørgsmål, også de, som rækker udover folkeregisterområdet. Der vil samtidig være behov for, at du på sigt læres op i omstillingens område, så du ved ferieafvikling, kan bistå med at omstille kommunens hovednummer.

Frontekspedition
● Halvdelen af dine opgaver vil være ekspedition af borger i fronten indenfor øvrige
henvendelser som pas/kørekort/MitID m.v.

Proaktiv og professionel
Først og fremmest er den rette kandidat initiativrig og kan arbejde selvstændigt men også indgå i hele teamet. Opgaverne i stillingen kræver desuden følgende kompetencer;
● Relevant uddannelse som fx kontorassistent eller Administrationsbachelor
● Gerne kendskab til relevant lovgivning (forvaltningsret, offentlighedsloven, Lov om Det
Centrale Personregister)
● En udpræget systemforståelse da du arbejder digitalt
● Er god til mundtlig og skriftlig kommunikation på både dansk og engelsk

Om os
I Center for Borgerservice, Arbejdsmarked og Kultur er vi ca. 150 ansatte, og i Borgerservice er vi 14 medarbejdere. Vi er fysisk placeret i Administrationsbygningen, der ligger i Lyngby Storcenter. I juni 2024 flytter vi til det nyrenoverede Rådhus på Lyngby Torv, som ligger lige op ad Lyngby Station.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat snarest muligt. Stillingen er tidsbegrænset foreløbig frem til 1. august 2025.
Løn- og ansættelsesforhold fastlægges i henhold til gældende overenskomst. Vi vil anmode om en straffeattest i forbindelse med en endelig ansættelse.

Ansøgningsfrist
Din ansøgning vedlagt bilag skal være Lyngby-Taarbæk Kommune i hænde senest den 22. maj 2024, kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 22.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Borgerservicechef Tina Koch Ritter på tlf.nr. 45 97 35 06 eller Souschef Lone Oudrup på tlf. nr. 45 97 31 18.

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
Snarest muligt