Gå til hovedindhold
Du er her:
Nyhed

Forslag til lokalplan 307 og kommuneplantillæg 3 for Lyngby Stadion er i høring

Kommunalbestyrelsen har sendt sit forslag til en lokalplan for Lyngby Stadion og kommuneplantillæg i høring fra den 11. april 2024 til den 6. juni 2024

Visualisering af Lyngby Stadion set fra luften
Lyngby Stadion. Visualisering: C.F. Møller Architects

Lokalplanforslaget omfatter et område i Lundtofte og forslagets formål er:

  • At give mulighed for ombygning af Lyngby Stadion for at sikre rammerne for særligt fodboldkampe på et stadion med tilskuere.
  • At give mulighed for etablering af boliger, herunder ungdomsboliger til studerende og seniorboliger samt forskelligt erhverv som kan understøtte oplevelsen af en levende Lyngby Idrætsby.
  • At varetage hensyn til klimatilpasning, f.eks. i form af tilslutning til forsinkelsesbassin samt mulighed for etablering af grønne tage.
  • At sikre sammenhæng i de arkitektoniske greb, således at Lyngby Stadion, inklusive boliger og erhverv, overordnet fremstår som en samlet arkitektonisk enhed. 

Kom til borgermøde

I anledning af høringen inviterer kommunen til et borgermøde, hvor beboere og grundejere i nærområdet kan høre mere og stille uddybende spørgsmål til forslaget. Det foregår i Lyngbyhallen i Forhuset, "Restauranten" tirsdag den 14. maj, kl. 19 – 21, og du er velkommen.

Høringen

Den offentlige høring løber fra den 11. april 2024 til den 6. juni 2024.

Læs mere om høringen og find alle dokumenter.