Gå til hovedindhold
Du er her:
Nyhed

Tilbagebetaling af udgifter til nødkald

Lyngby-Taarbæk Kommune har ved en fejl ikke betalt for det SIM-kort, som nogle borgere skal bruge i forbindelse med, at de har fået et nødkald bevilget. 

Kommunen har derfor pligt til at tilbagebetale, hvad der svarer til det billigste nødvendige abonnement, der er på markedet. Beløbet er 30 kr. pr. måned.

Alle borgere, der på nuværende tidspunkt har et aktivt nødkald, har fået SIM-kortet udskiftet i september måned 2023, og kommunen er i gang med at tilbagebetale til disse borgere. Kommunen har ikke kunne foretage en fuldstændig fremsøgning af alle borgere, som har haft et nødkald tre år tilbage.

Så hvis du eller en pårørende har haft et nødkald i perioden fra maj 2020 og frem til juli måned 2023, kan du kontakte Hjemmeplejens administration på tlf. 91165610 alle hverdage ml. kl. 9 og 14, senest den 3. november 2023.

For at få refusionen på 30 kr. pr. måned, skal du kunne dokumentere den faktiske periode, hvor du har haft nødkald, fx en kvittering for køb af SIM-kort. Når du taler med Hjemmeplejen, kan I tale nærmere om dokumentationen og du vil få information om, hvor dokumentationen kan afleveres eller sendes til.