Gå til hovedindhold
Du er her:

Optagelse på valglisten af Eu-borgere med fast bopæl i Danmark

Søndag den 9. juni 2024 er der valg til Europa-Parlamentet.

Som EU-borger kan man stemme til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, hvis man er optaget på valglisten. Det skal man søge om, første gang man vil stemme til Europa-Parlamentsvalg.

Hvis du er EU-borger med fast bopæl i Danmark, og du ønsker at stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, skal du ansøge om det.

Hvis du tidligere har ansøgt om at stemme til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, behøver du ikke gøre noget, hvis du gerne vil stemme i Danmark. Hvis du flytter til udlandet, Færøerne eller Grønland eller beder om at blive slettet af valglisten, skal du dog ansøge igen.

Hvis du tidligere har ansøgt om at stemme til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, men du hellere vil stemme til valget i dit hjemland, skal du bede din kommune om at blive slettet fra valglisten i Danmark.

Du kan finde ansøgningsskema, og læse mere om valget herunder tidsfrister på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.