Gå til hovedindhold
Du er her:

Spørgsmål

Emne: Genanvendelse af væksthuse

Kan I se en mulighed for, at vi kan integrere disse i nogle af de initiativer, der er i gang omkring haver sammen med Novozymes, bag ved Stadsarkivet, på Dyrehavegårds jorder eller andre steder?

Udover den åbenlyse tanke om at genanvendelse er mere værd for miljøet end skrotning, så er der også en særlig værdi i den kulturhistoriske værdi ved disse væksthuse.

https://www.facebook.com/soren.ejlersen/posts/pfbid0rtaU5tNiGAxo4HTEZ2gLNbK1u3qGt8Gz3RuGKPF64dkzFKUnu2S19jbR7RG9riTDl?comment_id=525702428931428&notif_id=1652634828822228&notif_t=comment_mention&ref=notif

Kan vi være med at redde dem og sikre et nyt hjem til dem her i kommunen??

Kommentar tilføjet af webmaster i Lyngby-Taarbæk Kommune

I spørgsmål indgår et link til et opslag på Facebook. Af ukendte årsager fejler linket og må derfor henvise til spørgsmålsstilleren, Michael M. Jørgensen, mjoeg@ltk.dk, hvis der er spørgsmål hertil.

Forvaltningen har taget kontakt til initiativtageren til opslaget på Facebook med henblik på en videre afklaring af et eventuelt samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune.

Forvaltningen fik oplyst, at der har været stor interesse for opslaget på Facebook, og at de derfor allerede var meget langt i processen med enkelte virksomheder i forhold til at få væksthusene afsat. Det vil sige, at hvis Lyngby-Taarbæk Kommune skulle indgå i et samarbejde, skulle vi allerede nu være klar med henholdsvis et areal, en byggetilladelse samt et beløb i størrelsesordenen 1-2 mio. kr.

På den baggrund vurderede forvaltningen, at det ikke var relevant at gå videre med henvendelsen.

Spørgsmål

Emne: Finansiering af Lundtoftegårdsvej, driftsudgifter og korrektionsreserve

I tilknytning til den årlige sag om status på letbanens økonomi, blev der på Teknik- og Miljøudvalgs møde stillet en række spørgsmål til forvaltningen:

1.Budgetspørgsmål i forbindelse med etablering af det ekstra kørespor på Lundtoftegårdsvej.

2.Passagerprognosens fundament og datagrundlag, herunder opdatering.

3.Korrektionsreserve i forhold til den samlede anlægsøkonomi.

Ekstra kørespor på Lundtoftegårdsvej

Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune besluttede den 31. august 2017 at indgå aftale om tilkøb for udvidelse af Lundtoftegårdsvej med ét ekstra kørespor og i den forbindelse lukning af Kornagervej, for at forbedre trafikudviklingen i forbindelse med etablering af letbanen.

Krydset ved Lundtoftegårdsvej/Klampenborgvej er blevet udpeget som en trængselsplet af Vejdirektoratet. En etablering af et ekstra kørespor og lukning af Kornagervej vil være med til at gøre krydset mere simpelt og dermed forbedre fremkommeligheden i området.

Tilkøbsaftalen beløber sig samlet til 13.200.000 kr. (2013-priser). Tilkøbsaftalen dækker justeret vejforløb på Lundtoftegårdsvej, etablering af signalanlæg ved den nye adgangsvej til Ferrari og Zleep Hotel samt etablering af en venstresvingsbane på Klampenborgvej for at forbedre indkørsel til Agervang når Kornagervej lukkes. Aftalen fremskrives med det statslige reguleringsindeks for anlæg. Efter prisfremskrivning beløber anlægget sig til 14.788.137 kr.

Budgettet til udvidelse af Lundtoftegårdsvej og lukningen af Kornagervej er finansieret ved omprioritering af kommunale anlægsmidler fra projektet "ombygning af kryds Rævehøjvej/Lundtoftegårdsvej, shunt Lundtofte”. Dette fremgår af Kommunalbestyrelsens beslutning den 31. august 2017.

Der er i forbindelse med Kommunes anmodning til Hovedstadens Letbane om at få tilpasset linjeføringen til at gå forbi Cirkel K tanken ikke anvendt kommunal finansiering.

Tilpasningen af linjeføringen af hensyn til Cirkel K og udvidelsen af Lundtoftegårdsvej er således beslutninger, truffet uafhængigt af hinanden.

Driftsudgifter – passagergrundlag og bustilpasning

Der blev i budget 2022 foreløbigt budgetteret med 8,2 mio. kr. til Letbanens driftsbudget fra 2025. Estimatet er noget usikkert, bl.a. da det afhænger af passagergrundlag og fordeling mellem kommuner. Det foreløbige bud er baseret på Letbanens tidligere vurdering fra 2018. Forvaltningen vurderer, at Lyngby-Taarbæk kommunens andel af udgiften vil være omkring 12,0 mio. kr. Det forventes, at de resterende midler hovedsageligt vil kunne findes ved at nedlægge buslinjer, der overlapper med Letbanen.

Letbanens vurdering fra 2018 stammer fra notatet: ”Bestyrelsens indstilling til ejerne om godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelse af letbanen på Ring 3” fra 11. januar 2018. Notatet er det senest bud fra Hovedstadens Letbane på de forventede driftsudgifter, som forvaltningen har kendskab til, og tillige fremgår af bilag til Kommunalbestyrelsens beslutning 26. januar 2018 om Letbanen - Ejerkredsbeslutning 2018. Driftøkonomien (190 mio. kr. i 2017-priser) er opgjort med baggrund i passagerprognosen udarbejdet i 2013.

Både Lyngby-Taarbæk Kommune og Gladsaxe Kommune har på møder med Hovedstadens Letbane efterlyst en opdateret passagerprognose med henblik på at etablere et sikrere overblik over driftsøkonomien. På den baggrund har Hovedstadens Letbane nedsat en arbejdsgruppe med ejerkredsen. Det endelige resultat af denne prognose forventes fremlagt for ejerkredsen i 2023. I den sammenhæng udarbejdes et opdateret estimat over de fremtidige driftsomkostninger.

Korrektionsreserve

På interessentskabsmøde i Hovedstadens Letbane den 28. april 2021 anmodede letbaneselskabet om frigivelse af 417 mio. kr. af den afsatte korrektionsreserve.

Forvaltningen udarbejdede på den baggrund et internt notat om sagen. Dette notat er den 28. april 2021 lagt på Prepare sammen med forvaltningens mødeforberedelse. Notatet vedlægges. Af mødeforberedelsen fremgår, at forvaltningen anbefaler, at frigivelsen fra korrektionsreserven godkendes.

Spørgsmål

Emne: Udformningsplan fra Forsyningen vedr. udformning af Kanalstien og Kanalparken

Hvornår har forvaltningen modtaget en udformningsplan fra Forsyningen vedr. udformning af Kanalstien og Kanalparken?

Forvaltningen modtog i forbindelse med forberedelsen af Byplanudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsens behandling af KALC i marts og april 2021 planer for og visualiseringer af, hvordan forsyningens nye projekt kunne påvirke Kanalstien og Kanalparken. Det bemærkes, at der ifm. det politiske behandling heraf ikke skete en egentlig godkendelse, men at projektet blev anbefalet til bestyrelsen som udgangspunkt for et egentlig projektforslag, samtidig med, at det besluttedes at udarbejde styrende byrumsprincipper for blandt andet Kanalstien og Kanalparken.

Forsyningens oprindelige projekt indeholdt som bekendt en fritlæggelse af Fæstningskanalen, og der er udarbejdet en gældende lokalplan og VVM-tilladelse, der muliggør det oprindelige projekt. I efteråret 2020 indledte Lyngby-Taarbæk Forsyning en ændring af projektet. Projektændringerne var motiveret af Forsyningens vurdering af, at det vil give en mere fremtidssikret og økonomisk bedre løsning. I det ændrede projekt indgik mulighed for aktiv rensning af regnvandet fra veje og ejendomme, hvorved der kunne være behov for en mindre kanal. Forsyningen foreslog at ændre overfladeprojektet fra Helsingørmotorvejen til Lyngby Hovedgade samt langs Helsingørmotorvejen. Der blev givet en politisk bestilling om en redegørelse for det nye projekt og projektændringerne, som kunne forelægges Kommunalbestyrelsen.

Den 11. november 2020 orienterede Forsyningen Teknik- og Miljøudvalget om status på KALC og redegjorde for, hvorfor der var behov for at gå i en ny retning. Præsentationen for Teknik- og Miljøudvalget havde forinden været drøftet i Styregruppen for Samarbejdet mellem Forsyningen og Kommunen. Desuden blev Økonomiudvalget med invitation af Kommunalbestyrelsen den 10. december 2020 orienteret om den nye retning for KALC. Kommunalbestyrelsen besluttede derefter den 8. april 2021 som nævnt at anbefale Forsyningens bestyrelse Forsyningens forslag til ny retning for KALC samt at udvikle styrende byrumsprincipper for byrummene langs Fæstningskanalen.

Spørgsmål

Emne: Kommunens praksis for håndtering af affald

I svaret af 6. januar 2020 fremgår det, at kommunen i stedet for at aflevere affald lokalt, kører affald til forskellige genbrugsstationer uden for kommunegrænsen, og at en anden praksis ville koste kommunen i omegnen af 150.000 kr. grundet gebyrer på genbrugsstationer.

  1. Er denne praksis i tråd med de overordnede politiske ønsker om bæredygtighed i kommunen, herunder især det politiske ønske om, at bæredygtighed skal tænkes ind i den daglige drift, jf. Budgetaftalen 2021-2024, og handleplanindsats fra bæredygtighedsstrategien om at synliggøre og vurdere projekters bæredygtighed i den politiske behandling?
  2. Er det forvaltningens vurdering, at det samlet set for kommunen (og ikke kun det konkrete center) reelt er billigere, hvis man regner de reelle, samlede udgifter for den længere kørsel med? Her tænkes på både ekstra arbejdstid til den længere kørsel og benzin og slid på bil til i gennemsnit på 3-4 kr. pr. kørt km.

I svar af 6. januar 2020 er oplyst, at det vil koste Lyngby-Taarbæk Kommune omkring 150.000 kr., at benytte kommunens egne genbrugsstationer. Efter en nærmere undersøgelse står det nu klart, at den den anslåede prisforskel er langt større. Vi har konkret genbesøgt prisen for at benytte genbrugsstationen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Den er i flg. hjemmesiden 14.400 kr./år/bil.

Prisen for den nuværende ordning, hvor vores driftsbiler fra Team Grøn Drift i Arealdrift kører til Norfors’ genbrugsstation i Nærum er 1.005 kr./år, for samtlige biler fra Team Grøn Drift. Der er varslet en prisstigning næste gang abonnementet skal fornys marts 2022. Det vil betyde at udgiften stiger til i alt 12.500 kr./år for samtlige biler.

Ved 25 biler, som er tilmeldt den nuværende ordning, vil det koste 360.000 kr./år (ekskl. moms) for Lyngby-Taarbæks Forsynings genbrugsstation. Det er næsten 350.000 kr. mere end det koster at anvende Norsfors’ genbrugsstation selv med den varslede prisstigning.

I nærværende besvarelse (og beregning) indgår kun biler tilhørende Arealdrift. De samme prisforskelle gør sig gældende for de biler andre kommunale afdelinger med grønne teams råder over.

Affald fra de øvrige driftsenheder i Arealdrift (Team Vej og Team Intern), køres til driftspladsen på Firskovvej, hvorfra det med lastbil køres til deponi/forbrænding.

Flere af bilerne i Arealdrift løser opgaver i dele af kommunen, hvor afstanden til genbrugsstationen i Nærum, er tættere på, end genbrugspladsen i Lyngby-Taarbæk. Desuden er vejen til Nærum, ofte mere direkte og på større veje, end ved kørsel til genbrugsstationen i Lyngby-Taarbæk Kommune.

I forhold til både den tekniske- og den økonomiske bæredygtighed, er der fordele i den nuværende praksis. Det skyldes, at det både er langt den billigste løsning, og at flere af bilerne ofte er tættere på genbrugspladsen i Nærum end genbrugspladsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Derfor vurderes det samlet set i forhold til bæredygtighedsdagsordenen som helhed, at den praktiserede løsning er helt i overensstemmelse hermed.

Til orientering er Arealdrift fortsat i proces med at implementere løsninger, som medfører en reduktion i behovet for overhovedet at bortkøre biologisk nedbrydeligt affald, som af hensyn til både biodiversitet og netop bæredygtighed, skal nedbrydes lokalt.

Spørgsmål

Emne: Trafikafvikling Hummeltoftevej/Grønnevej

Bliver der arbejdet på at forbedre trafikafviklingen i krydset Hummeltoftevej og Grønnevej, som i morgenmyldertrafikken ikke opleves at fungere optimalt?

Forvaltningen kan oplyse, at der arbejdes på at få anlægget til at køre bedre i morgenmyldretiden. Der er indgået en aftale med RAW Mobility om at gennemgå signalanlæggene på Hummeltoftevej både ved ramperne til Lyngby Omfartsvej og ved Grønnevej i forhold til signaloptimering og for at begrænse køerne.

Forvaltningen afventer resultatet af gennemgangen samt at få anbefalinger til, hvor der skal foretages ændringer i signalanlæggene.

Spørgsmål

Emne: Atlasgrunden - Regioner og grundvandsbeskyttelsen

I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets dialogmøde den 13. oktober 2021 med Lyngby-Taarbæk Forsynings bestyrelse spurgte Sigurd Agersnap, om Lyngby-Taarbæk Forsyning ved, om Regionen har en status for vurdering af, om Atlasgrunden (Lundtoftevej 160) er en trussel for deres vandindvinding.

Region Hovedstaden er i gang med omfattende undersøgelser af forureningens udbredelse. Grundvandet moniteres for forurening i et større område og i flere dybder. Region Hovedstaden vurderer, at forureningsfanen fra Atlasgrunden (Lundtoftevej 160) ikke udgør en risiko for drikkevandsindvindingen. Både Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk Forsyning holder løbende øje med forureningsfanens udbredelse for at sikre, at der ikke sker en forandring, så drikkevandsforsyningen er truet.

Spørgsmål

Emne: Massiv støj og larm fra omfartsvejen

Efter flere henvendelser fra bekymrede naboer til omfartsvejen stiller jeg følgende spørgsmål.

  1. Hvordan sikrer Lyngby-Taarbæk Kommune borgerne mod massiv larm fra omfartsvejen?
  2. Ifølge naboerne har projektlederen oplyst der ville komme støjdæmpende
  3. asfalt i 2020. Bliver der anlagt støjdæmpende asfalt og hvornår?
  4. Hvor meget vil støjen blive dæmpet hvis hastigheden blev sat ned på strækningen til eksempelvis 50 km?
  5. Er der foretaget støjmåling?

Ad 1)

Det kan oplyses, at trafikstøjen kortlægges/beregnes hvert 5. år for alle veje i kommunen med mere en 500 biler i døgnet. Denne kortlægning er senest sket i 2017/2018 og på baggrund af kortlægningen er udarbejdet ”Støjhandlingsplan 2018-2023”.

I ”Støjhandlingsplan 2018 – 2023” er relevante indsatsområder udpeget, hvor der er mere end én bolig med støjniveau højere end 68 dB. Lyngby-Taarbæk Kommune har – ligesom mange andre kommuner – valgt at prioritere indsatsen ved de stærkt støjbelastede boliger over 68 dB. Når støjgenerne i disse områder er reduceret, kan arbejdet for områder støjbelastet over 58 dB dernæst prioriteres.

I 2022 skal udarbejdes en ny støjkortlægning, som skal danne grundlag for en ny støjhandlingsplan i 2023/2024.

Støjhandlingsplanen er kommunens værktøj til prioritering af støjbekæmpende indsatser i kommunen.

Ad 2)

Der vil i løbet af foråret 2022 blive udlagt ny belægning på Lyngby Omfartsvej. Forvaltningen har valgt produktet Klimavenligasfalt (KVS), da den har støjreducerende og klimamæssige fordele. Blandt andet har KVS en støjreducerende effekt i forhold til andre asfalttyper, som man bruger på motorveje, og trafikanter udleder mindre CO2, når de kører på denne belægning.

Belægningsarbejdet forventes at vare ca. 1 måned og udføres som natarbejde på hverdage af hensyn til den daglige trafikafvikling på Lyngby Omfartsvej. Udlægningen skulle være sket i 2021 – men grundet asfalttekniske forhold vedrørende temperaturer er det rykket til foråret 2022, for at opnå bedst mulig udlægning og derved de bedste forhold der gør at belægning vil have en støjreduktion.

Ad 3)

En hastighedsnedsættelse vil generelt have en positiv indvirkning på støjniveauet.

Det kan oplyses, at en hastighedsnedsættelse fra 90 til 70 km/t vil medføre en støjreduktion på 2,7 dB og en støjreduktion fra 90 til 50 km/t vil medføre en støjreduktion på 5,6 dB.

En nedsættelse til 50 km/t på Lyngby Omfartsvej er dog næppe realistisk, idet Lyngby Omfartsvej er en overordnet trafikvej der er anlagt som motorvej med midterrabat, til- og frakørselsramper mm.

Det kan oplyses, at kommune tidligere har søgt at få nedsat hastigheden på Lyngby Omfartsvej fra 90 til 70 km/t. Desværre kunne Nordsjællands Politi ikke imødekomme dette ønske.

Endeligt kan der henvises til meddelelsessag nr. 2 på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. oktober 2021 om ”Nedklassificering af Lyngby Omfartsvej til motortrafikvej”. 

Ad 4)

Der er ikke foretaget støjmålinger langs Lyngby Omfartsvej. Støjudbredelsen vurderes altid på baggrund af støjberegninger.

Støj kan variere meget afhængig af trafikmængde, trafiksammensætning, årstid og vejrforhold (vind, temperatur, luftfugtighed mv.), derfor er støjmålinger forbundet med store forskelle og usikkerheder. Dette er årsagen til, at kommunen ikke foretager støjmålinger – kommunens støjvurderinger sker altid på baggrund af støjberegninger. Støjberegninger udregner støjbelastningen ud fra en række faktorer om terræn, trafikmængder, vejr mv. – hvilket giver nogle oplysninger, der vil være sammenlignelige fra år til år og fra sted til sted. På den måde kan støjpåvirkningen i forskellige områder sammenlignes og støjdæmpende projekter i kommunen kan prioriteres efter, hvor der er størst behov for tiltag.

Spørgsmål

Emne: Ugetømning af mad/restaffald i juni, juli og august

Silas Mudoh stillede på Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 13. oktober 2021 følgende spørgsmål:

Er det muligt for Lyngby-Taarbæk Forsyning at tilbyde ugetømning af 2-kammerspanden som en frivillig ordning?

Lyngby-Taarbæk Forsyning har oplyst, at renovatøren kan tilbyde ugetømning af mad/restaffald i juni, juli og august som en frivillig ordning for 294 kr. pr. husstand (240 liters beholder) og 318 kr. pr. husstand (370 liters beholder) i 2022. Ydelsen er ikke medtaget som option i renovatørens tilbud, og prisen fastlægges derfor efter forhandling mellem forsyningen og renovatøren. Prisen er fastsat ud fra en forudsætning om, at maksimalt 30 % af husstandene tilmelder sig ordningen.

Det kan være svært for en renovatør at vurdere omkostningerne ved en frivillig ordning, hvor antallet af tilmeldinger er ukendt. Ved få tilmeldinger kan de ekstra tømninger klares ved, at der køres lidt længere tid hver dag på de eksisterende ruter. Men kommer der mange tilmeldinger bliver dette svært. Samtidig skal der et vist antal tilmeldinger til, før det bliver rentabelt at indsætte ekstra biler og mandskab, idet de ekstra tømninger skal foretages på forskellige ugedage og ikke kan samles sammen og foretages fx én dag ugentligt.

Forvaltningen har forhørt sig hos et par kommuner, der har erfaring med frivillig ugetømning om sommeren. I Helsingør Kommune indførte de sortering af madaffald i foråret 2021. Lidt over 100 ud af i alt ca. 15.000 husstande (< 1%) tilmeldte sig ugetømning i juni, juli og august, til en pris på 250 kr. I Hillerød Kommune har de sorteret madaffald siden 2014, og her valgte de efter den første sommer at indføre en frivillig ordning med ugetømning i de 3 sommermåneder. De har dog oplevet en meget begrænset interesse for ordningen. Ud af ca. 13.000 husstande har under 50 (< 1%) tilmeldt sig. Prisen er 360 kr. (120 kr. pr. måned). Ingen af de 2 kommuner tilbyder ugetømning i resten af årets måneder, ligesom det er muligt i Lyngby-Taarbæk.

Erfaringerne fra disse to kommuner er således, at meget få husstande tilmelder sig ordningen. I Lyngby-Taarbæk er der i dag mulighed for at tilmelde sig ugetømning på årsbasis, hvilket knap 300 husstande (2,8%) har gjort. På baggrund af ovenstående er vurderingen, at prisen er realistisk, men i tilfælde af mange tilmeldinger kan det blive nødvendigt at sætte prisen op i 2023.

Spørgsmål

Emne: Legepladsprojektet på Virum Skole og Den grønne Legeplads

Hvornår forventes anlægsarbejdet af legepladsprojektet på hhv. Virum Skole og Den Grønne Legeplads at gå i gang?

Virum Skole

Virum Skole har 3 legepladsprojekter, hvor status er

  • Galaxehaven
    • Anlægsprojektet har været i udbud, og en kontrakt er indgået. Projektet er opstartet og forventes afleveret ultimo november 2021.
  • Akvariehaven
    • Anlægsprojektet er færdigt og er netop overdraget til drift.
  • Indre skolegård
    • Anlægsarbejdet på Virum Skole har været midlertidigt sat i bero, da der opstod uklarhed om aftaleforholdene mellem rådgiver og forvaltningen. Planlægningsarbejdet er i gang igen, og entreprisearbejdet forventes at blive sat i gang senest i foråret 2022

Den grønne legeplads

Anlægsarbejdet på Den grønne legeplads er udskudt ca. 1 år i forhold til den oprindelige tidsplan. Forvaltningen har udarbejdet en meddelelse til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. oktober 2021 samt Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 14. oktober 2021. I meddelelsen bliver der givet følgende status:

Den Grønne Legeplads

Forvaltningen har modtaget tilbud på renovering af Den Grønne Legeplads. Disse er dog over budgettet, og forvaltningen har derfor annulleret udbuddet med henblik på en dialog med de bydende samt et efterfølgende genudbud. Legepladsen skulle orindeligt have været færdigrenoveret sommer/efterår 2021. Forvaltningen forventer at kunne genudbyde i starten af 2022, og have en færdig renoveret legeplads i løbet af 2022. Renoveringen vil blive søgt koordineret med andre indsatser på dagtilbudsområdet.

Spørgsmål

Emne: Støjforhold fra Nærumbanen
  1. Skinnernes alder og beskaffenhed på Nærumbanen?
  2. Plan for eventuel udskiftning af skinner i forbindelse med udskiftning af tog og svar på om, der er taget højde for evt. forsinkelse i projekt som følge af krav om vvm fra miljøstyrelsen i lighed med Østbanen.
  3. Overholdes den tilladte støjgrænse på 58 db i dag fra Nærumbanen både fra skinner og tog? Og hvis ikke hvad er planerne for at sikre overholdelse af miljølovgivningen omkring støjgrænser?
  4. Hvad er lov grænsen for vibrationer fra Nærumbanen mod omgivelserne, herunder i naboers huse?

Ifølge Miljøstyrelsen kan borgere der oplever støj fra jernbaner, altså fra de kørende tog, henvende sig til Banedanmark eller trafikselskaberne, der driver lokalbanerne. I dette tilfælde er der tale om støj fra lokalbanen Nærumbanen som Movia driver.

Forvaltningen har derfor videresendt henvendelsen til besvarelse i Movia. Movia har drøftet svarene med Lokaltog.

Forvaltningen har til orientering, i forbindelse med en konkret klage, bedt Movia om at forholde sig til støjniveauet fra Nærumbanen. Redegørelsen er endnu ikke færdiggjort.

Movia har fremsendt følgende svar på spørgsmålene:

Ad 1)

Skinnerne på Nærumbanen er primært fra 1990’erne. På Ørholm Station er skinnerne lagt i 2020 og på Fuglevad Station er skinnerne lagt i 2007. Sporskifter på Jægersborg Station er lagt i 2020/21. Sporskifter på Fuglevad Station og Nærum Station er fra 1980´erne. Sporskifter på Ørholm Station er lagt i 2007.

Lokaltog overvåger løbende tilstanden af sporet (skinner, sveller, skærver m.m.) og gennemfører årligt målevognskørsel, gående og kørende eftersyn samt ultralydsmåling iht. Lokaltogs norm og regelgrundlag – og sporet vedligeholdes i henhold hertil. Lokaltogs norm og regelgrundlag er tilsvarende Banedanmarks. Baseret på sporets nuværende tilstand, vurderer Lokaltog, at den forventede levetid for sporet er mindst 40 år. Det betyder, at vi tidligst forventer en renovering af Nærumbanen i starten af 2030´erne. Sporombygning vil i denne forbindelse forventeligt også omfatte en udskiftning af skinnerne.

Ad 2)

Lokaltog forventer ikke, at der er behov for at udskifte skinnerne på Nærumbanen, når de nye tog indsættes. Det sker sandsynligvis i årene 2025/2026. Spørgsmålet vedr. evt. krav fra Miljøstyrelsen om VVM anses på den baggrund ikke at være relevant.

Ad 3)

Lokaltog vurderer, at støjen fra Nærumbanens togdrift overholder gældende krav fra myndighederne.

Ad 4)

Lokaltog er ikke bekendt med, at der findes lovkrav vedr. eksakte grænseværdier for vibrationer hidrørende togdrift fra eksisterende jernbane.

Tilmelding til Teknik- og Miljøudvalget (2018-21)