Der forventes svar i uge 51

Vægmaleri

Ideen med at lave et vægmaleri på den lange gang i stueetagen/kælderen på Baunehøj plejecenter er opstået ud fra, at beboere og pårørende har udtrykt utilfredshed med den lange hvide gang. Den er blevet opfattet som ’dødens gang’ og ikke som et inspirerende rum at færdes i. Da gangen er en brandvej, er det ikke muligt at opsætte møbler etc.

Derfor har ledelse og medarbejdere ønsket at imødekomme beboeres og pårørendes ønske ved at gøre gangen og rummet mere inspirerende og rar at færdes i. Tanken har været at give beboere og pårørende noget smukt at kigge på, mens man bevæger sig hen til frisør, tandlæge eller caféen. Og at give beboere og pårørende anledning til at stoppe op, tale om det, man ser, og vække minder frem. Vægmalerier med afsæt i naturen er en udbredt tendens på landets plejecentre, idet billedkunst kan inspirere og skabe tryghed og ro i sindet.

Personalet på Baunehøj plejecenter har allerede oplevet positive tilbagemeldinger på det foreløbige vægmaleri fra beboere og pårørende.

Prisen for vægmaleriet er 90.800 kr. Der er samlet afsat en udviklingspulje til projekt Udviklingsplejecenter på 0,5 mio. kr. i 2021, 1 mio. kr. årligt i 2022-2023 og 0,5 mio. kr. i 2024.

Hvad vil der blive arbejdet med i 2022 og frem

1) Støjdæmpende og grøn udsmykning:

Afprøvning af støjdæmpende udsmykning på nogle udvalgte etager (både somatisk og demens). Beboerne har været med til at udvælge motiver på de støjdæmpende billeder, der skal hænges op på væggene.

Samtidig vil det blive undersøgt, hvordan mobile plantevægge kan integreres i indretningen, idet planter kan medvirke til sanselighed, stimulering og til at skabe ro.

2) Sansestimulerende puder og andre velfærdsteknologiske tiltag:

Afprøvning af en velfærdsteknologisk sansestimulerende pude, kaldet Inmu, Det er en blød interaktiv pude, der kombinerer musik, berøringselementer og bevægelse, og som derved stimulerer flere sanser samtidigt. Puden spiller stimulerende og sanselig musik, når man rækker ud efter den og sidder med den i sin favn.

I 2021 har ledelsen været igennem et undervisningsforløb med firmaet inmutouch omkring brug af puden, og i 2022 vil udvalgte medarbejdere også gennemgå undervisningen, så de kan drive projektet. Aftalen med firmaet er, at puderne er til låns, indtil plejecentret kender effekten af dem.

For at undersøge effekten vil 2-3 beboere diagnosticeret med demens få en inmu pude, og personalet vil registrere beboernes uro og brug af P.N. medicin både i en periode før, de får udleveret inmu-puden og efter.

Desuden vil der blive undersøgt muligheder for og evt. arbejdet med:

• Afprøvning af LOVOT - en social robot, hvis formål er at skabe ro hos mennesker med fysisk uro, åbne op for kommunikation og samspil mellem personale og beboere samt skabe glæde.
• Fokus på sansestimulering, som kan forebygge og skabe ro og trivsel hos borgere med en udadreagerende adfærd, herunder sansegyngestol
• Infoskærme til forskellige lokationer, som kan hjælpe med vejvisning, overblik over menu i caféen, være infotavle til dem, der kommer udefra (fokus på at styrke ’wayfinding’ på plejecentret)
• Afprøvning af lys og lyskilder for at mindske institutionspræget og afprøve muligheder for dæmpet lys i specifikke områder

3) Beboer tilfredshedsundersøgelse:

Planlægning af en beboer tilfredshedsundersøgelse er i gang. Den forventes gennemført primo 2022. Formålet med trivselsmålingen er, jf. kommissoriet, at måle på, om beboerne trivsel er høj og stigende i løbet af projektet, som varer indtil 2024. Kommunens kommunikationsafdeling bistår med arbejdet.

4) Alternative ledelses- og organisationsformer:

I 2022 vil der blive taget fat på temaet omkring anderledes organisationsformer og medarbejderkonstellationer. Det kan fx være ansættelse af socialpædagoger eller pædagogiske assistenter, alternative måder at tænke ansættelsesvilkår, arbejdstider, inddragelse af pårørende, mv.

5) Anderledes miljøer og indretning:

Muligheder for at indrette anderledes vil blive undersøgt, så rummene inviterer til mere nærvær og samvær, fx indretning af altaner med forskellige temaer, hyggelige opholdsrum eller attraktive steder for børn og voksne, legepladser, legerum.

6) Lettere adgang til trygge og stimulerende udearealer:

Her undersøges muligheden for, at sansehaven integreres i en park (hvor der nu er parkering), så der skabes en indhegnet park med orangeri, små stier og sanseoplever i form at buske, blomster og flere højbede, bålplads og små oaser i en inddelt have.

7) Færdiggørelse af vægmaleriet, jf. ovenfor.

Jf. kommissoriet er rammen for projekt Udviklingsplejecenter, at Baunehøj Plejecenter skal kunne eksperimentere og udvikle agilt og uden et ”tungt” beslutningsapparat. Beslutninger på styregruppeniveau træffes derfor af plejecenterlederen af Baunehøj og centerchefen for Center for Sundhed og Omsorg. Større beslutninger og økonomiske dispositioner dokumenteres i kommunens journaliseringssystem.

Jf. kommissoriet forelægger forvaltningen status for Social- og Sundhedsudvalget én gang årligt på igangsatte indsatser, dvs. første status forelægges sommer 2022. Der er således ikke bilagt yderligere ift. tidsplan.

Opgørelsen over sygefravær for Center for Sundhed og Omsorg fremgår af "Sygefravær - overblik December 2021", der indeholder:

1) Udviklingen i sygefravær for hele Center for Sundhed og Omsorg, herunder

   a. Nøgletal for og sæsonkorrigeret udvikling for de overordnede enheder i Center for Sundhed og Omsorg (side 1)

   b. Årlig udvikling for sygefraværet de seneste 5 år for de overordnede enheder i Center for Sundhed og Omsorg (side 2)

   c. Fordelingen af sygefravær de seneste 12 måneder (side 3)

2) Udviklingen i sygefravær for den kommunale hjemmepleje og dets underenheder (side 4)

3) Udviklingen i det Covid-19-relateret fravær (side 5)

Der er i forbindelse med opgørelsen af sygefravær hovedsageligt anvendt et 12 måneders perspektiv for at korrigere for sæsonudsving. Det bliver svært at få blik for udviklingen i sygefravær, hvis der kun ses på enkeltstående måneder. Derfor vil sygefraværet primært opgøres ud fra seneste 12 måneder. Det gælder også for figur 1.1, 1.3, 2.1 og 3.1, hvor hver måned medtager den respektive måneds sygefravær samt de foregående 11 måneders fravær. På den måde udlignes sæsonudsving.

Covid-19-relateret fravær indgår ikke i den almindelige opgørelse af sygefravær, og registreres som udgangspunkt på særskilte koder. Med udgangen af august 2021 ophørte muligheden for at få refusion ved Covid-19-relateret fravær. Det kan have haft betydning for, om det Covid-19-relateret fravær er registeret korrekt i den efterfølgende periode. Retten til refusion ved Covid-19-relateret fravær er genindført den 23. november 2021, og der er derfor oprettet en ny registreringspraksis. I perioden uden refusion i forbindelse med Covid-19-relateret fravær er det sandsynligt, at dele af det Covid-19-relateret fravær er registreret som almindelig sygdom. Det vil også have betydning for udviklingen i det almindelige sygefravær.

Af 3. budgetopfølgning 2021 fremgår, at plejecentrene har et samlet forventet merforbrug på 5,0 mio. kr. Det fordeler sig på følgende måde:

Det har siden ultimo september 2021 været muligt at registrere besøg aflyst af leverandøren af hjemme- og sygepleje i det elektroniske omsorgssystem, jf. besvarelse af spørgsmål fra Simon Pihl Sørensen stillet den 14. oktober 2021.

Fra ultimo september 2021 kan det opgøres, hvor mange besøg, timer samt borgere, som aflysninger af leverandøren dækker over. Der kan dog være en usikkerhed forbundet med tallene, da der er tale om en ny registreringspraksis.

Der er i alt 16 besøg aflyst af leverandøren siden indførelsen af ny registreringspraksis. Det kan både være et helt besøg, der er aflyst, men det kan også være dele af et besøg, der er aflyst af leverandøren. De besøg, der er aflyst af leverandøren, fordeler sig på 10 borgere og udgør i alt 6,2 timer.

Forvaltningen forstår spørgsmålet som, at der ønskes svar på, hvordan udviklingen i enhedsprisen pr. plads fra 2014-2021 har været. Enhedsprisen er en del af den budgetmodel, som det samlede budget til plejecentrene fordeles efter.

Budgetrammen til plejecentrene fordeles efter en budgetmodel godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 3. marts 2016. Modellen omfatter de fem kommunale plejecentre samt den selvejende institution Lystoftebakken. Budgetmodellen er baseret på en kombination af en række faste budgettildelinger til de enkelte plejecentre samt et variabelt enhedsbeløb pr. plejehjemsplads.

Det faste budget omfatter ledelse og administration. Derudover tildeles der faste budgetbeløb til en række særlige poster – primært vedrørende Lystoftebakken, bl.a. et fast budget til beskyttede boliger, ejendomsudgifter og særlige udgiftsposter (arbejdsskadeforsikring, lønproduktion, revision m.m.).

Det variable budget opgøres på baggrund af en enhedspris pr. plejehjemsplads. Enhedsprisen pr. plads omfatter dels et budget til plejepersonale og dels et budget til øvrig drift. Ved tildelingen af personaleressourcer inddeles plejehjemspladspladserne i tre kategorier: somatiske pladser, demenspladser og rotationspladser. Demenspladser normeres med 2 pct. højere budget på grund af højere personaleudgifter på sådanne afsnit (medarbejderne får et særligt løntillæg). Tilsvarende normeres rotationspladser med 5 pct. højere budget grundet øgede udgifter forbundet med den løbende udskiftning af beboere. Budgettet vedrørende øvrig drift omfatter dels beboerrelaterede udgifter (sygeplejeartikler, aktiviteter m.m.) og dels en række øvrige driftsudgifter (kontorhold, personalebeklædning m.m.).

Enhedsprisen, der tildeles pr. plejehjemsplads, er den samme for alle plejecentre. Udviklingen i enhedsprisen pr. plejehjemsplads i årene 2017-2021 for en somatisk plads fremgår af tabel 1. For at kunne sammenligne enhedspriserne er alene medtaget udviklingen fra 2017 og frem, da den nuværende budgetmodel først er anvendt fra 2017. Enhedsprisen pr. plejehjemsplads for 2022-2024 beregnes årligt i forbindelse med vedtagelse af budget.

Enhedsprisen pr. plejehjemsplads ændrer sig med politisk besluttede effektiviseringer, budgettildelinger samt omorganisering af arbejdsopgaver. Den væsentlige ændring i enhedsprisen fra 2019 til 2020 skyldes omorganisering og besparelse vedrørende aftensygeplejen og en besparelse i forbindelse med indførelse af røgfri arbejdstid.

Desuden tildeles en mindre del af budgettet til plejecentrene på anden vis end budgettildelingsmodellen, f.eks. statslige tilskud som puljen til ’Bedre bemanding i ældreplejen’.

Ad 1)

Borgerne tilbydes valget mellem den kommunale og den private leverandør, når Visitationen er i dialog med borgerne pr. telefon og/eller ved hjemmebesøg.

I øvrigt kan borgere med tre dages varsel skifte leverandør – dette fremgår af kommunens hjemmeside https://www.ltk.dk/borger/stoette-og-pleje/pleje/frit-valg-af-leverandoer-til-hjemmepleje

Ad 2)

Borgerne får mulighed for at vælge mellem privat og offentlig leverandør ved opstart af hjælp fra hjemmeplejen, i situationer hvor borger er indlagt og skal hjem i egen bolig, og hvis borger har opholdt sig på en midlertidig døgnplads på Trænings- og Rehabiliteringscentret og skal hjem i egen bolig. Når borger revisiteres, dvs. at visitationen vurderer, om borger får den rette og fornødne hjælp i sin konkrete situation, får borger også oplysning om muligheden for at vælge leverandør.

Ad 3)

Muligheden for frit valg af leverandør fremgår af kommunens hjemmeside. Det fremgår, at borgeren kan kontakte afdelingen Visitation og Hjælpemidler for at høre mere om muligheden for frit valg, ligesom kontaktoplysninger fremgår af siden. Med hensyn til forbedring af formidlingen om frit valg af leverandør vil forvaltningen undersøge, om kontaktoplysningerne kan få en mere fremtrædende plads i stedet for at ligge nederst på siden. Det vil også blive undersøgt, om det kan fremgå tydeligere af hjemmesiden, at man kan skifte leverandør, hvis man er utilfreds med den valgte leverandør, og at man har mulighed for at tilkøbe sig mere hjælp hos den private leverandør, hvis man er berettiget til hjælp i forvejen.

Ad 4)

Se svar under spørgsmål 2 og 3.

Visitation og Hjælpemidler vil desuden følge op på, hvordan informationen om frit valg kan forbedres i de afgørelsesbreve, som sendes til borgerne i forbindelse med behandling af ansøgning om hjemmepleje. Information om frit valg vil desuden indgå i den kommende pjece, som skal udleveres til borgere, når de starter med at få hjælp fra hjemmeplejen.

Ved opstart af hjælp fra hjemmepleje, fx ved udskrivning fra hospital, står borger og pårørende ofte i en situation med mange beslutninger og forandringer for hverdagen. Visitationen skal sikre, at alle rammer omkring den nye hverdag med hjælp fra hjemmeplejen er på plads. Forvaltningen har kendskab til, at orienteringen om frit valg af leverandør i nogle tilfælde kunne have været tydeligere og følger op på dette.

Ad 5)

For borger:

Der er ingen økonomisk forskel for borger mellem at få hjælp fra den private leverandør og den kommunale leverandør – dette gælder for den hjælp, borgeren er visiteret til.

For kommunen:

Priserne for den private leverandør er afgjort via et udbud, hvor timeprisen skal finansiere både faste udgifter og prisen for de udførte ydelser. Den kommunale leverandør har en budgetmodel, der er sammensat af et fast budget til ledelse, planlægning mv. og en timepris for de udførte ydelser.

Det er vanskeligt at sammenligne priserne på den kommunale hjemmepleje og private leverandører. Med de forskellige afregningsmodeller afspejler timepriserne således forskellige ting. Den kommunale hjemmepleje står fx for uddannelse af elever og lignende, mens den private leverandør ikke på nuværende tidspunkt har uddannelsesansvar. Sammensætningen af opgaver er også på andre områder forskellig. Det er således komplekst at sammenligne den private og den kommunale leverandør, og timepriserne er som udgangspunkt ikke sammenlignelige.

Hvis man ser på timepriserne fra den private leverandør og de takster, som Lyngby-Taarbæk Kommune opkræver andre kommuner med ved mellemkommunal afregning for hjemmeplejetimer, har den kommunale leverandør en højere timepris end de private leverandører. Den private leverandørs timepriser oplyses ikke her, idet udbudspriserne ikke er offentlige.

Ad 1)

Sygefravær samt personaleomsætning kan sammenlignes på tværs af kommuner via data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Det er dog ikke muligt at isolere den organisatoriske enhed, der svarer til Lyngby-Taarbæk Kommunes enhed for Hjemmesygepleje i andre kommuner. Det er muligt at sammenligne sygefravær og personaleomsætning på tværs af kommuner ved at afgrænse på overenskomstområde. Der kan afgrænses på overenskomstansatte sygeplejersker, men der vil også indgå sygeplejersker ansat andre steder både internt og eksternt i Center for Sundhed og Omsorg, f.eks. sygeplejersker på plejecentrene eller sygeplejersker med administrative opgaver. Det samme vil gøre sig gældende for sammenligningskommunerne.

De i spørgsmålet oplyst tal for sygefravær og personaleomsætning er for hele den kommunale hjemmepleje og ikke blot Hjemmesygeplejen. Det ændrer dog ikke på, at det ikke er muligt at afgrænse på en organisatorisk enhed i andre kommuner.

Ad 2)

Der findes ingen database til at trække vakante stillinger på tværs af kommunerne. En sammenligning af disse tal vil også være problematisk pga. forskellige i kommunernes størrelse og organisering.

Det er ikke muligt at opgøre antallet af aflyste besøg af Hjemmesygeplejen i den ønskede periode. Det er fra ultimo september 2021 blevet muligt i det elektroniske omsorgssystem at vælge en besøgsstatus, der alene kategoriserer besøg, som er blevet aflyst af leverandøren. Der er indtil nu ikke nogen besøg udført af Hjemmesygeplejen, som har status som værende aflyst af leverandøren. 

Supplerende svar

Opfølgende på spørgsmål om hvor mange aflyste besøg, der er i hjemmesygeplejen, kan forvaltningen supplerende oplyse om situationen for aflyste besøg for den samlede hjemmepleje (den kommunale leverandør af hjemme- og sygepleje), jf. nedenfor.

Årsager og procedurer for aflysning af bevilget hjælp til modtagere af hjemmehjælp

Aflysning af bevilget hjælp/besøg i hjemmeplejen sker af forskellige årsager. Nogle besøg aflyses af borgerne selv, fordi de fx får besøg af pårørende, skal på ferie o.l. Andre besøg aflyses, fordi borgerne bliver indlagt på sygehus eller har ophold på en midlertidig plads. Der er også besøg, som kan blive aflyst af hjemmeplejen selv. Sidstnævnte sker kun, når det ikke er muligt at skaffe medarbejdere, herunder vikarer, til at løse alle de opgaver, der er. 

De besøg, hjemmeplejen selv aflyser, er som udgangspunkt udelukkende ydelser kategoriseret som praktisk hjælp, f.eks. rengøring. Der er dog også enkeltstående tilfælde, hvor ydelser kategoriseret som personlig pleje aflyses. Hjemmeplejen søger i tilfælde af aflysninger at kompensere ved at levere ydelsen på et andet tidspunkt, herunder særligt når der er tale om personlig pleje som f.eks. et bad.

Den kommunale leverandør af hjemmepleje og sygepleje bestræber sig altid på ikke selv at aflyse borgerbesøg. Mere end 1 ½ år med Corona pandemien samt denne sommer har været særligt udfordrende, hvor det i et helt andet omfang end tidligere har været nødvendigt at aflyse besøg på grund af vakante stillinger, ferieafvikling og mangel på vikarer og afløsere ved fravær på grund af sygdom mv.

Kommunalbestyrelsen blev i forbindelse med håndteringen af Corna epidemien oplyst om hjemmeplejens procedure for prioritering/aflysning af bevilget hjælp ved personalemangel.

Statistik om aflyste besøg

For hvert besøg, som den kommunale leverandør af hjemme- og sygepleje planlægger, registreres en besøgsstatus i det elektroniske omsorgssystem. Der findes forskellige valgmuligheder for besøgsstatus, f.eks. valgmuligheder, der dækker over et besøg, som flyttes af enten borger eller leverandør, eller at borgers indsats er sat på pause, herunder hvis borger er indlagt eller på ferie mv. Der er i alt 9 overordnede valgmuligheder for besøgsstatus.

På grund af sommerens aflysninger oprettede forvaltningen ultimo september 2021 en ny besøgsstatus, der benyttes til besøg aflyst af leverandøren af hjemme- og sygepleje. Fra ultimo september 2021 har det derfor været muligt at vælge besøgsstatus ”Aflyst af leverandør” og dermed muligt at tælle antallet af aflyste besøg af leverandøren.

Før oprettelsen af den nye besøgsstatus har praksis været, at af leverandøren aflyste besøg blev registreret med besøgsstatus ”Aflyst af borger”, dvs. at denne kategori frem til ultimo september 2021 både omfatter besøg aflyst af borger og besøg aflyst af leverandør.

Andelen af besøg med status ”Aflyst af borger” var 6 pct. i juli 2021, hvor besøg aflyst af leverandøren også indgår. Til sammenligning var andelen af borgeraflyste besøg 4 pct. i juli 2020, dvs. en forskel på 2 pct. point ift. denne sommers tal. Det kan alt andet lige give en indikation af niveauet for denne sommers aflysninger foretaget af leverandøren. Det kan dog ikke udelukkes, at andelen af aflysninger foretaget af borger bare har været højere i juli 2021 end i juli 2020.

Siden den nye besøgsstatus er oprettet ultimo september 2021 har 16 besøg af den kommunale hjemme- og sygepleje været markeret som værende aflyst af leverandøren. Da der er tale om en ny registreringspraksis, vil tallet for aflyste besøg af leverandøren dog være behæftet med usikkerhed.

Den kommunale leverandør af hjemme- og sygepleje planlagde 72.702 besøg i juli 2021, hvilket i gennemsnit svarer til 2.345 besøg om dagen, jf. tabel 1.

Med afsæt i ledelsesinformationsrapporten for 2. kvartal vedr. Center for Sundhed og Omsorg er der spurgt til, om der kan gøres noget ved, at flere borgere med en genoptræningsplan venter mere end syv kalenderdage på genoptræning efter udskrivelse fra hospital. I det følgende er der taget udgangspunkt i ventetiden for seneste afsluttede måned.

Der er 89 borgere, der har modtaget træning inden for syv kalenderdage, ud af 108 borgere, der i september 2021 er udskrevet for hospital med en genoptræningsplan. Det svarer til, at 82 pct. har modtaget rettidigt tilbud om opstart af træning jf. Sundhedsloven §140. Langt størstedelen af de resterende 13 pct., som ikke har modtaget rettidig genoptræning, har modtaget tilbud om genoptræning inden for otte kalenderdage. De er i overensstemmelse med loven blevet orienteret om muligheden for frit valg på genoptræning, men ingen har i september 2021 benyttet sig af det. For borgere, der har modtaget modtagelsesbesøg eller har været på midlertidigt ophold på TRC, overholdes reglen om at tilbyde træning inden for syv dage altid. Derfor er ovenstående tal kun for borgere, der er udskrevet med genoptræningsplan fra hospitaler, men hverken har fået modtagelsesbesøg eller haft ophold på Trænings- og Rehabiliteringscenterets midlertidige pladser efter hospitalsudskrivelse.

Trænings- og Rehabiliteringscenteret arbejder på at optimere og indskærpe arbejdsgangen med henblik på at sikre, at alle borgere får tilbudt genoptræning inden for syv kalenderdage. Desuden er forvaltningen ved at udvikle generiske datatræk, som kan understøtte forbedringsarbejdet. Det vil medføre en større indsigt i, hvilke borgere som ikke får tilbudt rettidig træning og årsagerne hertil.