Gå til hovedindhold
Du er her:

Spørgsmål

Emne: Status på renovering af værestedet Paradiset

Hvad er status på renoveringen af Paradiset, og hvad iværksættes for at undgå skader på grund af manglende opvarmning?

Status på renovering af Værestedet paradiset, Toftebæksvej 9

Kommunalbestyrelsen besluttede i juni 2021 at nedrive de nedslidte pavilloner, som huser Værestedet Paradiset (Toftebæksvej 9), og efterfølgende opsætte nye pavilloner samme sted. Dog skulle det afklares, om løsningen kunne finansieres inden for en afsatte økonomiske ramme på 3,6 mio.kr.

Forvaltningen anslog et supplerende budgetbehov på ca. 3,7 mio. kr. Imidlertid var både leveringstid og økonomi præget af stor usikkerhed grundet de aktuelle logistik- og markedsforhold. Derfor anbefalede forvaltningen (Kmb 1. sept. 2022) nødtørftige tiltag til snarlig udførelse inden for en ramme på kr. 1,5 mio., således at forvaltningen medio 2023 vender tilbage med en fornyet bevillingssag vedr. det samlede projekt.

Forvaltningen har efterfølgende, i efteråret 2022, iværksat alternative renoveringstiltag, bl.a. for at forbedre indeklima og forebygge/afhjælpe skimmel-forekomst, inden for ovennævnte ramme.

Renoveringen foretages i følgende tre faser

  1. Udført september 22
    • Pergola i gården er blevet renoveret med nye tagplader og konstruktionen er forstærket
    • Skridsikring af trappe
    • Afvanding af areal foran trappe
  2.  ​​​​​​​Under udførelse 4. kvartal 2022 - Generel renovering af pavilloner
    • Udskiftning af 14 vinduer
    • Montering af 2 stk for at forebygge/afhjælpe evt. skimmelforekomst
    • Gennemgang og tære-tætning af tage/ tagpap
    • Optimering/udskiftning af 11 af varmeapparater
    • Optimering af strømforsyning (ekstra sikringsgrupper) montering af 3 ekstra stikkontakter, montering af rækværk mod stien.
  3. Forventet udførelse primo 2023
    • Eksisterende køkken-pavillon forventes udskiftet og nyindrettet
    • Pt. afventes tilbud på nyindrettet køkkenpavillon

Spørgsmål

Emne: Renovering af Rustenborgvej 15 og T-12

Claus Bøgh Svenningsen har den 6. januar 2023 stillet følgende spørgsmål i forbindelse med svar om Rustenborgvej sendt 23. december:

  1. Hvor mange af de penge der er brugt på renoveringen var øremærket til Rustenborgvej 15 og hvor kom eventuelle øvrige midler fra? 
  2. Hvor mange midler er tilbage i puljen vi har taget fra? 
  3. Hvad vurderes en eventuel salgspris på Rustenborgvej 15 at være? 
  4. Hvor mange ansatte har sin faste kontorplads på rustenborgvej? 
  5. Til sammenligning hvad har det så kostet at istandsætte T12? 
  6. Hvor mange ansatte har kontorplads der? 
  1. Hvor mange af de penge der er brugt på renoveringen var øremærket til Rustenborgvej 15 og hvor kom eventuelle øvrige midler fra?



    Renoveringen er foretaget via afsatte midler til vedligehold af kommunens udlejningsejendomme. Afsatte midler er genereret af hensatte midler til vedligehold via huslejeindtægter.

     
  2. Hvor mange midler er tilbage i puljen vi har taget fra?



    Der er ikke tale om en pulje. På baggrund af tilstandsrapporter for de kommunale udlejningsejendomme, udarbejdes 10-årige vedligeholdelsesplaner, som danner grundlag for et vedligeholdelsesbudget på de enkelte ejendomme (jf. lejeloven).

     
  3. Hvad vurderes en eventuel salgspris på Rustenborgvej 15 at være?



    Ejendommen er ikke vurderet og indgår i henhold til de politisk godkendte ”Principper for kommunens ejerskab af udlejningsejendomme mv.” (ØK 20. juni 2019) under kategori 1: Ejendomme som fastholdes ud fra et strategisk perspektiv om fremtidig anvendelse - campustanken.

     
  4. Hvor mange ansatte har sin faste kontorplads på Rustenborgvej?



    18 arbejdspladser, herunder mindre værksted i underetagen for driftsfolkene.

     
  5. Til sammenligning hvad har det så kostet at istandsætte T12?



    T12 er ikke totalt istandsat, men ombygget i et omfang, så det har været muligt at genhuse så mange af rådhusets medarbejdere som muligt frem til, at rådhuset er færdigrenoveret.



    Der er brugt i alt 6.148.000 kr. på ombygningen og 224.000 kr. på kantinen.



    Det er primært etagerne 3.-6. sal, som er blevet ombygget. Her er fjernet en del vægge med det formål at skabe plads til flere arbejdspladser.



    På etagerne stuen-2. sal er der udført mindre arbejder.



    Kantinen er blevet udvidet med et ekstra lokale, indretningen er ændret, og der er indkøbt nyt udstyr. Dette med henblik på at skabe de nødvendige rammer for at servicere de ekstra medarbejdere, der er flyttet ind i huset.



    Følgende er udført:
    • 3.-6. sal: Nedrivning af 9-15 vægge på hver af etagerne. Etablering af 5 glasvægge pr. etage, ved møde- og fleksrum. Opførelse af nye køkkener på hver etage. Etablering af ny strøm til de ekstra arbejdspladser.
    • 1.- 2. sal: Opførelse af nye køkkener på begge etager.
    • Stueplan: Nedrivning af 2 vægge i området bag ved Borgerservice for at skabe rum til 18 arbejdspladser. Etablering af ny strøm til de ekstra arbejdspladser. Etablering af nyt callcenter i Borgerservice. Opførelse af to køkkener i hhv. Borgerservice og ved det nye store kontor.
    • Kantine: Inddragelse af ekstra lokale, nyindretning af området samt indkøb af nyt udstyr.

       
  6. Hvor mange ansatte har kontorplads der?
    • 3.–6. sal: Inden ombygningen var der ca. 185 arbejdspladser på etagerne 3. – 6. sal svarende til det antal medarbejdere, der arbejdede på etagerne (der blev ikke arbejdet med ratio). Efter ombygningen er der nu ca. 280 arbejdspladser på etagerne 3.– 6. sal. De deles mellem ca. 325 medarbejdere.
    • 1.-2. sal: På disse etager findes der ca. 130 arbejdspladser.
    • Stueplan: Området bagved Borgerservice fungerede tidligere som callcenter og mødelokale. Efter ombygningen er der skabt 18 ekstra arbejdspladser, som i dag deles mellem 23 medarbejdere. Der blev samtidig etableret et nyt kontor til callcenteret i nærheden af de øvrige medarbejdere fra Borgerservice i stueplan. I alt findes der ca. 30 arbejdspladser i stueplan.

Spørgsmål

Emne: Kapitalpleje og evt. ændring af porteføljen

Hvad var vores portefølje værd 31/12-2021 sammenlignet med 31/12-2022. Hvor mange penge har vi tabt i perioden?

Kursværdien af kommunens kapitalportefølje var den 31. december 2021 681,4 mio. kr. Ved udgangen af 2022 er kursværdien reduceret til 599,6 mio. kr., altså 81,8 mio. kr. mindre. Der er imidlertid i samme periode blevet udbetalt 11,6 mio. kr. til kommunen i rente og udbytte, hvorfor det reelle, men urealiserede, værditab i året 2022 kan opgøres til 70,2 mio. kr.

På baggrund af mange år med en god fortjeneste på porteføljen har det dog samlet set stadig været fordelagtigt for kommunen at have sin likviditet placeret som kapitalportefølje.

Værditabet i 2022 skal desuden ses i lys af store udsving i markedet. Således er porteføljens kursværdi pr. 16/1-2023 øget med 9,3 mio. kr. alene siden nytår.

Spørgsmål

Emne: Informationssikkerhedspolitikken
  1. Har kommunen overvejet eller planer om at gennemføre “penetration-tests”?
  2. Er der nogen regler for, hvilket sikkerhedsniveau vi skal være på som kommune og hvilket niveau er vi på pt?
  3. I forbindelse med adgang til Kommunens IT-systemer skal vi kun logge på 1 gang, hos andre offentlige myndigheder skal man logge på via 2 systemer - og ofte også via en kode som kommer på en sms, hvad er baggrunden for at vi kun skal logge ind 1 gang?
  1. Kommunen får gennemført to årlige penetrationstest, og det fortsættes i 2023.
  2. Der findes ikke ét officielt nationalt sikkerhedsniveau, hvor kommunerne skal være, men der er en række anbefalinger fra fx Center for Cybersikkerhed (CFCS), KL, Sundhedsdatastyrelsen m.fl., som kommunen så vidt muligt efterlever. IT revisionen har ligeledes den årlige vurdering af IT sikkerheden ift de dele, der vedrører den finansielle revision. Forvaltningen bruger bl.a. de fire årlige servicevinduer til at lukke sårbarheder på netværk og servere, ligesom vores firewall dagligt forhindrer flere tusinde forsøg på indtrængen i vores infrastruktur.
  3. Kommunens Sikkerhedsråd (der har det overordnede ansvar for informationssikkerhedsområdet) har allerede godkendt, at der i Lyngby-Taarbæk Kommune skal implementeres 2-faktor autentifikation (log in via 2 systemer) på udvalgte IT løsninger. Dette testes i øjeblikket, samtidig med at der indføres nye og skærpede krav til vores adgangskoder fra starten af januar 2023. Målsætningen er i løbet af 2023 at sætte 2 faktor login på de fleste af vores løsninger (som en del af arbejdet med implementering af NSIS forordningen fra EU).

Spørgsmål

Emne: Ressourceforløb, revalidering som aktiv indsats mm.
  1. Jeg stillede i december 2020 et polweb spørgsmål angående varigheden af ressourceforløb og anvendelsen af revalidering som aktiv indsats med henblik på beskæftigelse og selvforsørgelse. Kommunalbestyrelsen har besluttet at øge anvendelsen af revalidering. Hvordan ser billedet ud i dag? Er det korrekt, at vi er den kommune, der har flest langvarige ressourceforløb (over 3 år) i Hovedstadsområdet, som efterlader mennesker uafklarede i lang tid? Hvis ja, hvad er årsagen til dette, og hvad kan vi gøre for, at flere kommer under revalidering og antallet af langvarige ressourceforløb reduceres?
  2. I lyset af manglen på arbejdskraft, hvor gode er vi så til at ansætte fleksjobbere og kan vi blive bedre til det?
  3. Kommunen har samarbejdsaftale med KLAP (Kreativ Langsigtet Arbejds-Planlægning), som primært er målrettet borgere, der er tilkendt førtidspension. Hvor mange borgere har fået job i kraft af dette samarbejde?
  4. I omstillingsprojektet ligger, at vi arbejder med mellemformer til unge, og vi arbejder med at få dem, der er i botilbud, hjem. Hvor meget fokus er der den anden vej, altså på at de, der allerede er i egen bolig, får fleksibel bostøtte, så de ikke bliver så dårlige, at det er nødvendigt for dem at få et botilbud?
  5. Den 4. marts 2021 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skal udarbejdes en tilgængelighedsstrategi. Hvordan går det med den? Og tænker vi tilgængelighed bredt, fx også for hørehæmmede?

Svar på spørgsmål 1

Jobcentret arbejder med en systematisk udbredelse af kendskabet til revalidering på tværs af forskellige ledighedsmålgrupper i Jobcentret. Antallet af revalidender er imidlertid ikke øget, men ligger stabilt lavt. Dette skyldes, dels at kriterierne for bevilling af revalidering er meget stramme, dels at ledigheden de seneste år har været rekordlav. Den store mangel på arbejdskraft i samfundet har bevirket at mange ledige, som kunne være i målgruppen for revalidering, i stedet har valgt at tage sig et ufaglært arbejde. Jobcentret forventer, at hvis ledigheden stiger vil efterspørgslen på revalidering også stige.

Borgere i ressourceforløb er ikke berettiget til revalidering, da det kræves, at borger vil kunne påtage sig et ordinært arbejde efter revalidering, hvilket borgere i ressourceforløb ofte ikke kan.

Borgere i ressourceforløb vil oftest blive bevilget fleksjob eller førtidspension.

Det er forvaltningens vurdering, at Lyngby-Taarbæk Kommune ikke skiller sig ud for så vidt angår antallet af langvarige ressourceforløb. Jobcentret arbejder løbende på at afkorte de langvarige ressourceforløb og sikrer, at der kontinuerligt er igangværende indsatser, som sikrer progression i forløbene. I 4K samarbejdet fordeler tallene sig således:

Alt=""

Svar på spørgsmål 2

Lyngby-Taarbæk kommune har i øjeblikket 20 ansat i fleksjob og 4 i skånejob med løntilskud. En redegørelse for tiltag til at øge antallet af fleksjobbere ligger udover rammen for et politikerspørgsmål.

Svar på spørgsmål 3

Forvaltningen har en samarbejdsaftale med KLAPjob tilbage fra 2014. Status på KLAPjob er, at de siden deres opstart i 2009 har etableret ca. 4.400 skånejobs og 195 fleksjob på det ordinære arbejdsmarked. Ud af disse er 25 skånejobs etableret i Lyngby-Taarbæk kommune.

Svar på spørgsmål 4

I omstillingerne af det specialiserede socialområde er der stort fokus på at sikre fleksibel og tilstrækkelig støtte til borgere med stort støttebehov, som ønsker at bo i selvstændig bolig. Der kan være tale om borgere, som aktuelt bor på botilbud, men som ønsker at flytte tilbage til egen lejlighed, eller der kan være tale om borgere, som ønsker at blive boende i egen lejlighed. Der tages udgangspunkt i borgerens eget ønske til boform og i støttebehovet.

Af de otte borgere fra ungeområdet der er visiteret til den omfattende og fleksible hjælp i egen bolig, har tre af dem boet på et midlertidigt botilbud, som de ikke oplevede opfyldte deres behov, hvorefter de har fået tilbudt bolig og har fået tilknyttet den fleksible støtte. Fem af de unge boede i forvejen i egen bolig og modtog anden form for støtte, inden de fik tilbudt den fleksible støtte.

Af de seks borgere fra voksenområdet der er visiteret til den omfattende og fleksible hjælp, er én flyttet hjem fra et midlertidigt botilbud, mens fem er blevet boende i egen bolig, men har haft brug for mere omfattende støtte.

Svar på spørgsmål 5

Kommunalbestyrelsen har den 4. marts 2021 besluttet, at forvaltningen skal udarbejde forslag til samlet tilgængelighedsstrategi, som skal behandles i relevante fagudvalg forud for endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Strategien skal derefter danne grundlag for en høring, efterfølgende handleplan samt forslag til finansiering.

Af sagsfremstillingen fremgår at strategien skal samle tilgængelighedsspørgsmål fra alle relevante områder (blandt andet men ikke nødvendigvis begrænset til: trafikområdet, bygningsområdet og digitaliseringsområdet). Som led i strategien bør inddragelse af borger og organisationer i arbejdet, overvejes.

Strategien og handleplanen er tværgående og skal tænke tilgængelighed bredt. Tilgængelighedsstrategi og handleplan skal tage højde for alle mennesker med handicaps herunder borgere med fysisk funktionsnedsættelse som hørehæmmede.

Det forventes, at der forslag til Tilgængelighedsstrategi forlægges forår 2023 i de relevante fagudvalg.

Spørgsmål

Emne: Energiforbrug julebelysning i Lyngby

Hvad er det estimerede energiforbrug til julebelysningen i Lyngby ud fra den planlagte oppyntning i 2022 herunder ved normal samt reduceret tændetid?

Handelsforeningen i Lyngby står for julebelysningen i Lyngby Centrum, og Lyngby-Taarbæk Kommune giver et tilskud hertil hvert år.

Forvaltningen har været i kontakt med virksomheden Juleministeriet, som har oplyst, at julebelysningen bruger ca. 9.000 W i timen og juletræet bruger ca. 1.000 W i timen.

Julebelysningen er denne jul sat til at være tændt i tidsrummet kl. 16.00 til 21.00 i perioden fra den 18. november til den 28. december.

Handelsforeningens samlede energiforbrug for julebelysning i perioden er således estimeret til at være ca. 2.000 kWh.

I en normal julebelysningssæson vil lyset være tændt i tidsrummet kl. 7.00 til 24.00 i perioden fra den 18. november til den 31. januar.

Handelsforeningens samlede energiforbrug for en normal julebelysningssæson er således estimeret til at være ca. 12.750 kWh.

I forbindelse med orientering om årets julebelysning på Økonomiudvalgets møde den 29. september 2022/sag nr. 10, har forvaltning angivet en estimeret udgift til el for årets julebelysning til 15.000,- kr. baseret på foreløbige oplysninger fra operatøren. Da elmarkedet er bevægeligt, kan det ikke udelukkes at beløbet bliver marginalt højere

Spørgsmål

Emne: Øget risikobillede sætter Letbanens økonomi under pres - tillægsspørgsmål

Gælder det svar stadig i relation til den store budgetoverskridelse og forventede ekstraregning, som vi ikke har sagt ja til politisk. Er vi helt sikre på, at den enkelte kommune på baggrund af den nye situation ikke kan trække sig projektet?

En given budgetoverskridelsesstørrelse er ikke i sig selv afgørende for kommunens mulighed for udtræden af letbaneprojektet.

Spørgsmål

Emne: Øget risikobillede sætter Letbanens økonomi under pres

Er der mulighed for at Lyngby-Taarbæk Kommune kan trække sig fra letbaneprojektet?

Lyngby-Taarbæk Kommunes mulighed for udtræden af letbaneprojektet er undersøgt tidligere.

Den 23. november 2020 forespurgte Inge Sandager (V) forvaltningen om mulighederne for at Lyngby-Taarbæk Kommune kunne enten trække sig helt fra letbanesamarbejdet, eller alternativt sikre at letbanen stoppede ved Lyngby Station.

Forvaltningen orienterede på daværende tidspunkt om, at Hovedstadens Letbane er besluttet ved lov i folketinget den 26. februar 2014. Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune godkendte den 25. januar 2018 endeligt at tiltræde letbaneprojektet og dermed hæfte økonomisk for projektet efter endt udbud af entreprisen.

Borgmester Sofia Osmani (C) har i Borgmesterforum, under Hovedstadens Letbane, den 24. marts 2022, forespurgt om mulighederne for at standse letbaneprojektet, eventuelt ved kommunegrænsen til Lyngby.

Der var på borgmesterforum enighed om at fortsætte projektet i sin helhed og at et stop af projektet ikke er muligt i forhold til anlægsloven, kontrakter og projektets samlede økonomi.

Da en udtræden af selskabet kræver alle øvrige ejeres accept, må det på den baggrund konkluderes, at Lyngby-Taarbæk Kommune ikke har mulighed for at udtræde af letbaneprojektet.

Spørgsmål

Emne: Indkøb af mobilt teleslyngeanlæg

Hvad koster det for kommunen at indkøbe et mobilt teleslyngeanlæg via fx SKI aftale/igennem anden godkendt leverandør?

Kommunen har aftale med to leverandører, der kan levere mobile teleslyngeanlæg.

Det drejer sig om henholdsvis SKI-aftalen 50.70 vedrørende AV-udstyr med firmaet AV Center samt samhandelsaftale med firmaet Phonic Ear, hvor kommunen opnår en fast rabatsats på sortimentet.

Alt efter hvordan, og i hvilke omgivelser et produkt tænkes benyttet - fx i forhold til rumstørrelse - vil anskaffelsesprisen for et mobilt teleslyngeanlæg være fra størrelsesordenen ca. 15.000 kr.

Såfremt der alene er tale om udstyr af mindre stationær karakter (dvs. flytbar) vil det have et strømforbrug på omkring 1kw/time.

Såfremt der er tale om anlæg af mere stationær karakter med sender og et antal trådløse modtagere - skal der også påregnes opladning/batteriforbrug pr. enhed, som for en mobiltelefon.

Samlet set estimeres, at der i forhold til driftsudgifter, kan budgetteres med en årlig udgift på 20% af anskaffelsesprisen.

For så vidt angår montering, vil et mobilt teleslyngeanlæg blive leveret som et færdigt produkt. I forbindelse med havers anvendelse af et teleslyngeanlæg, vil der være behov for arbejdskraft til at montere anlæggets funktionalitet.

Spørgsmål

Emne: Sygefravær og opsigelser i SFO

Hvad er omfanget af hhv. sygefravær og opsigelser i kommunens SFO’er i det forgangne år?

Tilmelding til Økonomiudvalget (ØK)