Herunder opgørelse over antallet af flygtninge og familiesammenførte, som kommunen har modtaget de seneste 5 år.

Styrkede praktisk/musiske fag i skolen

I 2018 trådte en ny lovgivning om skolernes valgfag i kraft. Lovgivningens formål var at styrke praksisfagligheden i folkeskolen og herved øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

Lovgivningen fra 2018 om valgfag stiller nye krav til skolerne, der på tværs af landet har betydet, at lovgivningen ikke kunne indfries fra start, men er en bevægelse. Lovgivningen vedr. valgfag giver bl.a. udfordringer mht. tilstrækkelige faciliteter, nye kompetencer, rekruttering mm.

Lovændringen har indskrænket skolernes mulighed for selv at tilrettelægge valgfag, da det er blevet obligatorisk for elever i 7.-8. klasse at vælge et toårigt praktisk/musisk valgfag. Det skal være muligt for eleverne at gå til prøve i fagene:

• Håndværk og design. Faget skal udbydes af alle skoler. Faget var allerede obligatorisk i 4.-7. klasse.
• Billedkunst. Kan udbydes
• Madkundskab. Kan udbydes
• Musik. Kan udbydes.
• Alle skolerne udbyder, som de skal, Håndværk og design for 7.-8. klasse, og har i bredt omfang både tilbudt og oprettet de øvrige fag.

I 9. klasse kan skolerne udbyde valgfag inden for ”valgfagsrækken” vist nedenfor. Fagene kan også tilbydes som ekstra valgfag i 7. og 8. klasse:

- Almindelige indvandrersprog                - Filmkundskab                   - Musik

- Arbejdskendskab                                   - Håndværk og design        - Fransk

- Billedkunst                                              - Madkundskab                  - Spansk

- Drama                                                     - Medier                             - Tysk

Hvis skolerne ønsker at oprette valgfag udover valgfagsrækken, skal de ansøge forvaltningen om det.

I vedlagte tabel er skolernes valgfag i 9. klasse skitseret.

I forbindelse med besvarelsen af dette spørgsmål er forvaltningen blevet opmærksom på, at der ser ud til at være behov for at styrke arbejdsgangene omkring oprettelsen af ekstra valgfag og beskrivelsen af disse valgfag. Det arbejde er sat i værk og vil være klar næste gang skolerne skal tilbyde valgfag.

Ressourcer til de udvidede praktisk/musiske fag

Skolerne har lavet et stort udviklingsarbejde for leve op til kravene i at den nye lovgivning om at sammensmelte det tidligere sløjd og håndarbejde. De har haft rettet fokus på at rekruttere personale til faget og på at nå i mål med at tilbyde gode rammer for faget samt at eleverne i 7. og 8. klasse kan tage prøve i de fire valgfag. Det er et udviklingsarbejde, som alle skolerne kom godt i mål med allerede det første skoleår med den nye lov. Derfor har skolerne foreløbigt ikke haft fokus på at rekruttere til og tilbyde yderligere valgfag end de fire praktisk/musiske fag i 7. og 8. klasse.

Udvidelsen af faget Håndværk og Design krævede en opgradering af skolernes faglokaler. Kommunalbestyrelsen har afsat midler til dette, og ombygningen af lokalerne er i gang flere steder. Udvidelsen af faget har også betydet, at flere skoler må prioritere at anvende lærer- og lokaleressourcerne til de klassetrin, hvor fagene er obligatoriske. Derfor har flere skoler haft svært ved at tilbyde de praktisk/musiske fag i 9. klasse. Mange skoler tilbyder i stedet et sammensat valgfag i 9. klasse, bestående af forskellige moduler, som blandt andet er eksamens- og projektforberedende.

Valgfagenes omfang og frivillige valgfag

Skolerne skal tilbyde eleverne i 7. - 9. klasse 120 timers valgfag, hvor de 60 timer er obligatoriske. De sidste 60 timer er valgfri og vil ligge udover den almindelige skoletid. I praksis er det vanskeligt for skolerne at få logistikken til at gå op og tilbyde de frivillige valgfag i det rette omfang, da de skal placere et fag uden for undervisningstiden. Det kræver en del ekstra ressourcer for skolerne, og derfor har forvaltningen og skolerne arbejdet på at samle ressourcetrækket ved at udbyde de frivillige valgfag fælles for flere skoler.

Fire skoler har i den sammenhæng indgået et samarbejde med Virum Gymnasium om at tilbyde spansk som et frivilligt valgfag i 7.-9. klasse.

Desuden bliver der arbejdet på at tilbyde de frivillige valgfag i regi af Ungdomsskolen. Ungdomsskolen har allerede hold inden for valgfagsrækken, fx spansk og tysk, men fagene skal følge ministeriets krav om vejledning og timetal for at være deciderede ’valgfag’, og det er ikke tilfældet i dag.

Forvaltningen og Ungdomsskolen samarbejder om at tilbyde de frivillige valgfag i regi af Ungdomsskolen fra næsteskoleår, så alle kommunens elever kan tilbydes spændende valgfag i deres fritid. Ungdomsskolen tilbyder derudover allerede en række erhvervsrettede fag og hold, som eleverne kan vælge i deres fritid, for eksempel smykkedesign, tøjdesign, foto og video m.v.

Midler afsat til opgradering af faglokaler

I budget 2020-23 og 2021-24 er der afsat midler til at opgradere skolernes faglokaler, herunder håndværk- og designlokalerne:

Budget 2020-23:

- 6,1 mio. kr. til opgradering af Håndværk- og Design på Virum Skole og Fuglsanggårdsskolen

Budget 2021-24:

- 3,4 mio. kr. til etablering af et ekstra håndværk- og designlokale på Virum Skole

- 21,1 mio. kr. til pulje til forbedring af faglokaler på kommunens skoler

- 3,6 mio. kr. til etablering af et håndværk- og designlokale på Hummeltofteskolen.

 

Beskæftigelsesplanen for 2020 omfatter ministermålet: 40 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være i beskæftigelse i 2020 (fordelt på køn).

Seneste status fra august 2020 viser, at 35,8 pct. af de kvindelige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Lyngby-Taarbæk Kommune er i beskæftigelse. 53,5 pct. af de mandlige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Lyngby-Taarbæk Kommune er i beskæftigelse.

Oversigt over "Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt på køn" vedlagt.

Målingen opgør antallet af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i forhold til det samlede antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Målingen opgør således, hvor stor en andel af alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er i beskæftigelse i den valgte periode ud fra de anvendte definitioner af beskæftigelse.

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge bruges som betegnelse for de borgere, som har fået et opholdsgrundlag (førstegangsafgørelse) som flygtninge og familiesammenført til flygtning fra 2004 og fremefter og som i den valgte periode er i den erhvervsaktive alder (18-66 år), og som desuden har registreret bopæl i Danmark ultimo den valgte periode.

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er således en afgrænsning af borgere, som beror på opholdsgrundlag – og som er den afgrænsning, som benyttes i ministerens mål af beskæftigelsesgraden for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Det er værd at være opmærksom på, at restgruppen – den andel som ikke er beskæftigede - både dækker over selvforsørgere (fx ægtefælleforsørgede og borgere med selvstændigt erhverv) og borgere på offentlig forsørgelse. Målingen siger derfor ikke noget om, hvor stor en andel af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er på offentlig forsørgelse.

Spørgsmål vedr. Dagsordenpunkt 2 - Status på Beskæftigelsesplan

Det er lovbestemt for kommunerne at udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats jf. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Planen skal tage udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål, som bliver udmeldt af beskæftigelsesministeren. Det er ikke lovbestemt, at der skal fastsættes resultatniveauer for de enkelte mål.

Beskæftigelsesplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune indeholder en række mål samt følgemål. For målene gælder det, at udvalget vedtager resultatniveauer for de enkelte mål. Resultatniveauerne for mål i Beskæftigelsesplan 2020 blev blandt andet vedtaget på baggrund af skøn fra regeringens syn på dansk økonomi og de offentlige finanser (offentliggjort af KL 18. december 2019), udviklingen i 2019 i forhold til antal personer på offentlig forsørgelse i Lyngby-Taarbæk Kommune samt igangsatte indsatser i Lyngby-Taarbæk Kommune, som forventes at få flere borgere i job eller uddannelse.

Ad 1.A) Der fastsættes ikke resultatniveauer for følgemål. Følgemålene bruges til at følge udviklingen på et område, som udvalget er særlig opmærksom på.

Ad 2.B) De to følgemål var oprindelig tænkt som beskæftigelsesmål: ”Erhvervsfrekvensen for jobparate indvandrerkvinder / indvandrermænd med ikke vestlig baggrund skal ligge på x pct.”

Det viste sig senere, at det ikke var teknisk muligt at hente data, som kunne belyse den korrekte erhvervsfrekvens for jobparate kvinder og -mænd med ikke-vestlig baggrund. På den baggrund blev de to mål omformuleret til to følgemål, for at fastholde fokus på udviklingen blandt målgruppen sammenlignet med jobparate kvinder og mænd med dansk oprindelse.

Spørgsmål vedr. Dagsordenpunkt 5 - Indsats for Indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund

Af sagen Indsats for indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund fra BIU d. 9. juni 2020 fremgår det, at langt størstedelen af indvandrerkvinderne med ikke-vestlig baggrund, som modtager offentlig forsørgelse i Lyngby-Taarbæk Kommune, er aktivitetsparate (ikke jobparate).

En opgørelse fra marts 2020 viser, at der er 59 indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund i Lyngby-Taarbæk, der modtager kontanthjælp. Heraf er de 55 aktivitetsparate. Det betyder, at kvinderne er karakteriseret ved ikke umiddelbart at kunne påtage sig et ordinært arbejde, fx fordi de har sammensatte og/eller komplekse problemer af social eller helbredsmæssig karakter

Besvarelsen af spørgsmål 2.A – 2.C besvares med udgangspunkt i de bestemmelser der gælder borgere der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og som ansøger om eller modtager hjælpen som aktivitetsparate.

Ad 2.A)

Aktivitetsparate er som beskrevet ovenfor karakteriseret ved at have et samspil af udfordringer, der kalder på en håndholdt, tværfaglig og helhedsorienteret indsats.

Jf. lov om aktiv socialpolitik § 4 kan en person, der modtager hjælp som aktivitetsparat, jf. § 1, kun få hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende står til rådighed ved at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder under hensyntagen til, at personen er aktivitetsparat.

Det betyder, at den aktivitetsparate skal kunne og ville overtage rimeligt arbejde

samt deltage i de aktiviteter eller samtaler, som er aftalt med jobcentret. Udnytter den aktivitetsparate ikke sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, kan borgeren sanktioneres.

Ad 2.B)

Jobcentret samarbejder / har samarbejdet med følgende private virksomheder i forbindelse med indsatsen for aktivitetsparate indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund. Listen er ikke udtømmende.

• Irma i Sorgenfri
• Johannes Fog
• Kulturelt Sprogcenter Valby
• Armandos pizzaria i Gentofte
• Netto på Jernbanevej
• Netto i Brede
• Lykke vaskeri-service

Både Johannes Fog og Irma i Sorgenfri har modtaget udvalgets pris for Årets Virksomhed, som uddeles til virksomheder, som udviser et særligt socialt engagement i beskæftigelsesindsatsen for udsatte borgere.

Derudover samarbejder jobcentret også med en række offentlige arbejdspladser, som fx TRC (Møllebo), træningscenter Fortunen og kantinerne på rådhuset og T12.

Ad 2.C)

Det er muligt at sanktionere en aktivitetsparat borger, såfremt denne ikke udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Af Ankestyrelsens principafgørelse 88-14 fremgår det imidlertid, at ved sanktion af aktivitetsparate skal kommunen altid vurdere, om der er andre rimelige grunde end de i loven udtrykkeligt nævnte, der kan føre til, at borgeren ikke skal have en sanktion.

Det overordnede formål med sanktionsreglerne er at sikre, at kontanthjælpsmodtageren står til rådighed, bl.a. for de indsatser, der skal til for at bringe borgeren i arbejde eller uddannelse. Sanktionsreglerne skal dog altid ses i lyset af, at der er forskel i rådighedspligten for de forskellige målgrupper. Der er derfor også forskel i de rimelige grunde, en borger kan have til fx at udeblive fra tilbud.

Når en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager er udeblevet fra et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, skal kommunen altid vurdere, om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive. Kommunen skal vurdere, om grunden til at udeblive er omfattet af en af de situationer, der udtrykkeligt er nævnt i loven, fx sygdom. Kommunen skal også vurdere, om der er andre forhold end de udtrykkeligt nævnte, der kan begrunde, at borgeren ikke skal have en sanktion. Det kan f.eks. være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer.

Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om sanktionen i den konkrete situation vil fremme borgerens rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal borgeren ikke have en sanktion.

Lyngby-Taarbæk Kommune følger sanktionsreglerne for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere jf. lov om aktiv socialpolitik og Ankestyrelsens principafgørelse 88-14.

Den sidste beboer flytter ud fredag den 28. februar 2020, hvorefter huset bliver tømt og der bliver gjort rent.

Den første status på beskæftigelsesplanen 2019 viste, at jobparate ledige over 50 år udgør en stor del af stigningen i det samlede antal jobparate ledige. Derudover kan vi se, at varigheden på forsørgelse for jobparate ledige over 50 år er længere end for andre jobparate ledige.

Siden sagen var på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgsmødet i august 2019 har forvaltningen arbejdet videre med følgende tiltag:

Samarbejde med a-kasserne og inspiration fra andre kommuner

Jobcentret har været i kontakt med flere a-kasser, herunder akademikernes, ftf-a, ledernes a-kasse, HK, CA og 3F for at drøfte, hvordan vi ved fælles hjælp og indsats kan få nedbragt ledigheden indenfor netop deres a-kasse.

Møderne har blandt andet omhandlet erfaringsudveksling, fælles arrangementer, koordinering af indsatser og brainstorm på nye tiltag til et styrket samarbejde. Derud over har vi benyttet lejligheden til at drøfte, hvordan vi kan skærpe fokus på job eller opkvalificering ved de fællessamtaler, som vi i forvejen holder med de ledige og a-kasserne.

Den 27.11.19 er der opstart på et nyt samarbejde med 3F Mølleåen i forhold til at styrke og intensivere fællessamtalerne med de ledige. Den ledige inviteres til samtale hver anden uge i a-kassen, hvor både jobcentret og 3F deltager. Ved at flytte samtalerne til 3F er der adgang til et andet og mere relevant virksomhedsnetværk for deres ledige medlemmer.

Endelig har jobcentret søgt inspiration i blandt andet Gentofte kommune, som afholder seniormøder for jobparate ledige seniorer.

Ny tilgang til de jobparate ledige seniorer

Med regelforenklingen på beskæftigelsesområdet er der mulighed for at afholde samtaler med de ledige under andre former. Vi vil derfor udnytte de muligheder regelforenklingen giver i forhold til opfølgning og samtaleformer. Dette kan blandt andet være i form workshops, netværksmøder, telefonisk kontakt og hyppige samtaler.

Borgerperspektiv

For at kvalificere de nye tiltag i jobcenteret er det planlagt, at afholde et dialogmøde med ledige seniorer. Mødet skal afsøge de lediges perspektiv og de udfordringer, som de oplever i deres jobsøgning.

Ældre nedslidte borgere har siden 1. januar 2014 kunne ansøge kommunen om seniorførtidspension. Der er en række generelle betingelser som indfødsret, bopæl og ret til social pension mv. som skal være opfyldt, for at borgeren kan få tilkendt seniorførtidspension. Derudover gælder det, at:

• Ansøgerens arbejdsevne skal være nedsat i et sådant omfang, at ansøgeren ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde eller ved et fleksjob.
• Ansøgeren må højst have fem år til folkepensionsalderen.
• Ansøgeren skal have arbejdet fuld tid i mindst 20-25 år.
• Ansøgeren skal have en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Ansøgerens arbejdsevne skal ikke søges udviklet, men skal kun vurderes ud fra eksisterende kompetencer.

Lyngby-Taarbæk Kommune har i perioden 2014 – 2018 givet tilsagn om at 10 borgere kunne tilkendes seniorførtidspension. Der er givet mellem 0 og 3 afslag i samme periode. Opgørelsen fra Beskæftigelsesministeriet fra marts 2019 viser, at der er meget stor variation i antallet af tilkendelser på landsplan. Som eksempel har Gentofte givet tilsagn om 3 seniorførtidspensioner mens Gladsaxe har givet tilsagn om 36 i samme periode.

Forvaltningen har, siden den nye ordning om seniorførtidspension trådte i kraft, givet råd og vejledning til de borgere, som er i målgruppen for ordningen.

Forvaltningen oplever imidlertid, at flere borgere henvender sig med spørgsmål omkring seniorførtidspensionsordningen og der er i det hele taget en fornyet opmærksomhed omkring ordningen i forlængelse af den store mediedækning, der har været i den seneste periode.

Den øget opmærksomhed samt beskæftigelsesministeriets opgørelse har fået forvaltningen til at reflektere over egen praksis. Forvaltningen har således igangsat en række initiativer, der skal være med til at understøtte at de borgere, der er i målgruppen for ordningen, også får den rette råd og vejledning og dermed kan ansøge på et oplyst grundlag.

Initiativerne er som følger:

• Skabe større synlighed omkring ordningen ved eksempelvis at tilbyde relevant information på kommunens hjemmeside.
• Opsøgende råd og vejledning for målgruppen, der er på arbejdsmarkedet, via fastholdelseskonsulenten.
• Alle medarbejdere i jobcentret klædes på via informationsmateriale og faglig sparring.
• Regelmæssig ledelsesopfølgning på personalemøder mv.
• Opfølgning på antal tilkendelser af seniorførtidspensioner.

I Lyngby-Taarbæk Kommune er der nedsat en kontrolgruppe på to medarbejdere, der arbejder målrettet på at bekæmpe socialt bedrageri. Kontrolgruppen er en del af 4K samarbejdet og samarbejder på tværs af alle fagcentre.

I økonomiaftalen 2016 indgik regeringen og KL en aftale om at dokumentere udviklingen i kommunernes kontrolindsats gennem halvårlige effektmålinger. Effektmålingerne for Lyngby-Taarbæk Kommune i 2018 har vist, at arbejdet i Kontrolgruppen samlet set har medført besparelser på i alt kr. 11.240.028.　

Heraf er de årlige besparelser (altså der, hvor kommunen har stoppet en ydelse fremadrettet) på kr. 2.004.606. Tilbage er et samlet tilbagebetalingskrav inden for alle områder på kr. 9.235.422.

I første kvartal 2019 har Kontrolgruppen igangsat projektet: "Erklæringer for økonomisk friplads til enlige forsørgere". I Lyngby-Taarbæk Kommune er der p.t. 650 borgere som modtager denne ydelse og det er kommunens vurdering, at nogle af de 650 borgere ikke længere er berettigede hertil. Det har et tilsvarende projekt i Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommune for 3-4 år siden vist. Der er ikke udarbejdet en decideret business case i forhold til en konkret besparelse.

Udover Kontrolgruppen har ydelsesafdelingen konstant fokus på at sikre, at borgerne modtager de ydelser, som de er berettiget til. Her er ydelsesafdelingen afhængig af et samarbejde med bl.a. jobcentret og Center for Social Indsats i forhold til at modtage løbende information om borgerens status.

Center for Arbejdsmarked har desuden implementeret to softwarerobotter i 2018, som beregner og udbetaler helbredstillæg og lægeregninger. Softwarerobotløsningerne er med til at minimere fejludbetalinger og derudover frigiver robotten ressourcer til at løfte andre borgerrettede serviceopgaver.

Center for Arbejdsmarked har gennem de sidste 3-4 år kun kendskab til enkelte forløb, hvor borgere har fået stillet diagnosen demens. I de tilfælde har jobcenteret haft et tæt samspil med de berørte borgeres netværk, praktiserede læge og evt. speciallæge samt regionens sundhedskoordinator.

 

Regionens sundhedskoordinator inddrages i alle sager, hvor borgers arbejdsevne er nedsat og i risiko for helt at bortfalde. Kommunen vægter de lægefaglige vurderinger højt i sager om demens og iværksætter ikke beskæftigelsesrettede forløb, medmindre det lægefagligt er vurderet nødvendigt og forsvarligt. Når det er relevant samarbejder jobcenteret med kommunens demenskoordinator i Center for Sundhed og Omsorg.

 

Almindeligvis vil borgere med diagnosen demens blive indstillet til førtidspension, hvis de opfylder de øvrige betingelser herfor. Hvis de helbredsmæssige oplysninger peger på, at det er åbenbart formålsløst at udvikle på arbejdsevnen kan borgers sag, i følge pensionslovgivningen, behandles hurtigere uden yderligere beskæftigelsesafklaring og uden om kommunens rehabilteringsteam.

 

Læs svaret her