Kan et sådan byggeri/ændring af kviste ske andre steder?
Hvordan vurderes indbliksgener?
Tages der højde for niveauforskel til naboer når indbliksgener vurderes?
Skal nabo høres og er de blevet hørt?
Hvad er vores interne retningslinjer omkring vurdering af indbliksgener, høring af naboer, samt vurdering af hvornår udnyttelsen af tagetage bliver til en extra etage?
Der er flere afgørelser i planankenævnet - er der set på disse, i forhold til denne sag?
Se svar
Byggeriet er ansøgt. Der er givet byggetilladelse og byggeriet er meldt påbegyndt.
Der er ansøgt om tilladelse til ændring af tagetage, facade og vinduer på eksisterede hus.
Der er meddelt tilladelse til opførelse af tilbygning til eksisterende enfamiliehus til helårsbeboelse ved udnyttelse af tagetagen, som indebærer forhøjelse af trempel, øgning af saddeltagets hældning samt etablering af to kviste på hver tagflade. Efter tilbygning vil bebyggelsen være i 1½ etager og med en forøgelse af etagearealet på 85 m².
Ejendommen er ikke omfattet af skovbyggelinje. Ejendommen er omfattet af en fortidsmindebeskyttelseslinje fra et skåltegn*. Der dispenseres normalvis for fortidsmindebeskyttelseslinjer fra skåltegn, da det naturbeskyttelsesloven tilsigter at beskytte med fortidsmindebeskyttelseslinjer ikke er relevant ved skåltegn, da skåltegn ofte er flyttet fra deres oprindelsessted. Dette er også tilfældet ved det konkrete skåltegn. Der er meddelt tilladelse og denne har været offentliggjort på kommunens hjemmeside. I alt tolv ejendomme ligger indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen for det konkrete skåltegn.
*Skåltegn er runde fordybninger, 5–10 cm i diameter, hugget ind i sten og klippevægge, som regel i forbindelse med helleristninger. De fleste skåltegn stammer fra bronzealderen, men forekommer også i sten-og jernalderen.
Det ansøgte byggeri vil kunne opføres i alle områder, der giver mulighed for byggeri i en etage samt udnyttet tagetage.
Indsigtsgener i forbindelse med byggeri handler om, hvorvidt der er tale om væsentlige indsigtsgener. Det vil altid være muligt at kigge ind til naboen i villaområder. Det er også vigtigt at nævne, at den enkelte ejer har en byggeret, og når den er overholdt, kan kommunen ikke nægte at meddele byggetilladelse. Det vil sige, at der ikke kan være tale om væsentlige indbliksgener i byggelovsmæssig sammenhæng, så længe byggeretten er overholdt. Det konkrete byggeri overholder byggeretten.
Der tages udgangspunkt i det naturligt terræn. Det vil sige, at så længe bygningen overholder højden i forhold til det terræn den står på, kan kommunen ikke nægte at meddele tilladelse. I de tilfælde, hvor der er så store terrænspring, at der skal indlægges et niveauplan, vil væsentlige indbliksgener være en del af de parametre, der ses på. I den konkrete sag, er der ikke indlagt niveauplan.
Da byggeretten er overholdt, og byggeriet i øvrigt ligger inden for det sædvanlige, skal der ikke foretages høring af naboer.
Forvaltningens interne overvejelser kan ses i bilag, disse er ikke statiske, da de netop revideres på baggrund af praksis med videre. Forvaltningen plejer således aldrig at udlevere disse, da det i så fald hurtigt vil føre til skøn under regel.
De afgørelser, der kommer fra diverse klageinstanser bliver løbende indarbejdet i kommunens praksis og procedurer. Desuden har kommunen et medlem i redaktionen for håndbog for byggemyndigheder, der netop ser på de afgørelser der kommer fra diverse rekursmyndigheder og andre retsafgørelser.
Er det korrekt forstået, at lokalplanen 204 for Lyngbygårdsvej 4, der hvor Trinbrættet ligger, allerede tillader opførsel af en ny institution?
Se svar
Daginstitutionen Trinbrættet er beliggende på Lyngbygårdsvej 2-4, se oversigtskortet herunder.
Daginstitutionen består af to bygninger.
Bygningen beliggende på Lyngbygårdsvej 2 er placeret på vejareal, som ikke er omfattet af en lokalplan.
Lyngbygårdsvej 4, matr.nr. 12pr, er omfattet af Lokalplan 204 for en børneinstitution på Lyngbygårdsvej i Lyngby bydel. Det er lokalplanens formål at fastlægge områdets anvendelse til offentligt formål, så som institutioner til børn og unge. Yderligere foreskriver lokalplanen, at det samlede etageareal ikke må overstige 1500 m2, og byggeriet skal opføres indenfor byggefeltet vist i lokalplanen – svarende til der hvor den nuværende bygning er placeret.
Forvaltningen bedes redegøre for ændringerne i parkeringsforholdene ved Virumhallen?
Se svar
I november 2021 holdt forvaltningen møde med Virum-Sorgenfri Handels- og Borgerforening om parkering i Virum. I den forbindelse fortalte borgerforeningen, at de ønskede tidsrestriktioner på pladserne foran hallen for at muliggøre udskiftning. Borgerforeningen bad om 3 timers tidsrestriktion på hverdage, så Virumhallens gæster lettere for adgang til parkeringspladserne og så tidsrestriktionen passer til længden på ophold i hallen.
Borgerforeningen påpegede, at der er mange uudnyttede parkeringspladser uden tidsrestriktioner i parkeringskonstruktionen på Skovridergårdsvej, og derfor behøver der ikke være langtidsparkering foran hallen.
For at imødekomme borgerforeningens forslag, gik forvaltningen i dialog med politiet om skiltningen og fik godkendt tidsrestriktionen på 3 timer.
Det har imidlertid vist sig, at der mangler et skilt, og at skiltene skal kunne ses fra begge kørselsretninger. Derfor vil de manglende skilte blive håndteret i nærmeste fremtid.
Illustrationen viser den planlagte skiltningen foran hallen, og at tidsrestriktionen skal gælde for ca. 16 parkeringspladser ud for Geels Plads nr. 38:
Spørgsmål
Gitte Kjær-Westermann
(B)
Byplanudvalget (BY)
Emne: Status på Tryghedspuljen og Letbanen
Status på udmøntning af infrastrukturplanens Tryghedspulje (til stationer)
Ydes der tilskud til letbanestop?
Har forvaltningen tænkt infrastrukturplanens puljer ind i letbaneplanlægningen mm og hvordan?
Se svar
Status på udmøntning af infrastrukturplanens Tryghedspulje (til stationer). Forvaltningen har spurgt DSB, som administrerer puljen, hvad status for udmøntningen er. DSB oplyser, at som følge af de igangværende regeringsforhandlinger kan Transportministeriet ikke oplyse hvornår beslutningsoplægget for igangsættelse af projekter i 2023 fra puljen til mere trygge, attraktive og grønne stationer kommer på dagsordenen i Folketingets Transportudvalg. Først når et sådant møde har været afholdt, ved kan forvaltningen give en status for hvilke projekter der vil blive udmøntet støtte til. Der forventes en ny idéhøringsfase i løbet af første halvår 2023 forud for beslutningsoplægget for projekter i 2024.
Ydes der tilskud til letbanestop? Letbanestationer er ikke omfattet af puljen. DSB oplyser i den forbindelse, at puljens formål er at gøre stationer på statens jernbanenet mere trygge, attraktive og grønne.
Har forvaltningen tænkt infrastrukturplanens puljer ind i letbaneplanlægningen mm og hvordan? Forvaltningen har ikke indtænkt infrastrukturplanens puljer i projekter omkring letbanestationerne og deres forpladser, da projekterne hverken er omfattet af Pulje til mere trygge, attraktive og grønne stationer eller Pulje til øget tilgængeligheds formål. Forvaltningen har derimod indtænkt trafikstyrelsens Pulje til cykelparkering ved stationer fra 2020 hvor der, i samarbejde med DTU er indsendt ansøgning og opnået tilsagn om støtte.
Spørgsmål
Claus Bøgh Svenningsen
(D)
Byplanudvalget (BY)
Emne: Furesøsagen
Jeg kan forstå på naboerne til Furesøsagen, at forvaltningen mangler at forholde sig til nedenstående 10 punkter, som jeg derfor ønsker belyst før sagen igen behandles i byplanudvalget.
Ansøgningen overholder ikke lokalplanens 5 meters afstandskrav til vejskel og naboskel
Ansøgningen overholder ikke lokalplanens regulering af minimum grundstørrelse
Ansøgningens vendeplads kan næppe praktisk gennemføres
At alene Furesøvej 9 og 17a er blevet naboorienteret er kritisabelt
Ansøgningens oplysninger forekommer ufyldestgørende og mangelfulde
Nærværende og tidligere indsigelser, er fremsat og støttet af et betydeligt antal naboer i området, det gøres gældende at langt flere af naboerne er parter, eller er berettiget til at blive hørt.
Kommunen har selv tidligere flere gange konkluderet, at udstykning kræver ren grund, dette har forvaltningen aldrig kommenteret på, hvilket forvaltningen bør.
Ansøger har flere gange henvist til et notat udarbejdet af en professor, senest er dette påberåbt over for Planudvalgtes formand. Forvaltningen er blevet opfordret til at udbede sig dette notat og klagerne har ligeledes opfordret ansøger til at udlevere notatet, hvilket er blevet ignoreret af ansøger, forvaltningen bør bede om dette notat.
Den/de samme medarbejdere i forvaltningen fortsætter (uanset tidligere sagsbehandlingsfejl) med at behandle udstykningsansøgningen, uanset disse medarbejdere tidligere har lavet indstilling til planudvalget i strid med forvaltningens egen advokat. De pågældende medarbejdere må formodes ikke længere, at være objektive i forbindelse med sagens behandling, forvaltningen bør forholde sig hertil.
Hvordan kan forvaltningen med afsæt i overstående uklarheder vide sig sikre på, at den seneste ansøgning overholder lokalplanen?
Se svar
Det bemærkes indledningsvis, at spørgsmålene er stillet. før orienteringssagen om Furesøvej, der er på dagsordenen på Byplanudvalgets møde 21. september blev offentliggjort. Da flere spørgsmål direkte og indirekte er besvaret i sagsfremstillingen, er der i flere tilfælde henvist hertil.
Nedenfor listes de ti spørgsmål enkeltvis og svaret er indsat som underpunkt til det enkelte svar:
Ansøgningen overholder ikke lokalplanens 5 meters afstandskrav til vejskel og naboskel?
Svar: Det eksisterende hus vil blive delvist nedrevet, således at der sikres en mindste afstand på 5 meter til skel. Der henvises til sagsfremstillingen.
Ansøgningen overholder ikke lokalplanens regulering af minimum grundstørrelse?
Svar: Det er ikke korrekt. Der henvises til sagsfremstillingen.
Ansøgningens vendeplads kan næppe praktisk gennemføres?
Svar: Det er ikke et forhold forvaltningen regulerer, da der er tale om privat grund.
At alene Furesøvej 9 og 17a er blevet naboorienteret er kritisabelt?
Svar: Der er ikke foretaget naboorientering efter planloven. Der er alene orienteret de to direkte naboer pga. sagens historik. Der henvises til sagsfremstillingen.
Ansøgningens oplysninger forekommer ufyldestgørende og mangelfulde?
Svar: Forvaltningen vurderer, at sagen er fuldt oplyst.
Nærværende og tidligere indsigelser, er fremsat og støttet af et betydeligt antal naboer i området, det gøres gældende at langt flere af naboerne er parter, eller er berettiget til at blive hørt?
Svar: Se punkt 4.
Kommunen har selv tidligere flere gange konkluderet, at udstykning kræver ren grund, dette har forvaltningen aldrig kommenteret på, hvilket forvaltningen bør?
Svar: Grunden er stor nok til at blive udstykket i tre dele. Det følger heraf, at grunden ville kunne udstykkes uden dispensation, hvis den var ubebygget. Kommunen har ikke sagt det modsatte, da det vil komme an på en konkret ansøgning. I dette tilfælde er modtaget en ansøgning, hvor ansøger vil nedrive en del af den eksisterende bygningsmasse, hvilket muliggør en dispensation. Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingen.
Ansøger har flere gange henvist til et notat udarbejdet af en professor, senest er dette påberåbt over for Planudvalgtes formand. Forvaltningen er blevet opfordret til at udbede sig dette notat og klagerne har ligeledes opfordret ansøger til at udlevere notatet, hvilket er blevet ignoreret af ansøger, forvaltningen bør bede om dette notat?
Svar: Forvaltningen vurderer som nævnt, at sagen er fuldt oplyst. Kommunen har ikke modtaget det pågældende notat.
Den/de samme medarbejdere i forvaltningen fortsætter (uanset tidligere sagsbehandlingsfejl) med at behandle udstykningsansøgningen, uanset disse medarbejdere tidligere har lavet indstilling til planudvalget i strid med forvaltningens egen advokat. De pågældende medarbejdere må formodes ikke længere, at være objektive i forbindelse med sagens behandling, forvaltningen bør forholde sig hertil?
Svar: Denne påstand er ikke korrekt. I forbindelse med Byplanudvalgets behandling af en tidligere ansøgning 1. december 2021 blev indhentet en advokatudtalelse fra Horten, der på et enkelt område anlagde en anden tolkning af lokalplanen end forvaltningen tidligere havde gjort. Forvaltningen lavede på den baggrund en supplerende sagsfremstilling. Det bemærkes, at Horten ikke var uenig med forvaltningen i, at den dengang ansøgte udstykning krævede dispensation fra lokalplanen, og at det var muligt for Byplanudvalget at vælge at dispensere til den dengang ansøgte udstykning. Det bemærkes desuden, at Horten på linje med forvaltningen vurderer, at grunden principielt kan udstykkes uden dispensation fra lokalplanen. Se i øvrigt sagsfremstillingen på Byplanudvalget 1. december 2021.
Hvordan kan forvaltningen med afsæt i overstående uklarheder vide sig sikre på, at den seneste ansøgning overholder lokalplanen?
Svar: Forvaltningen er uenig i, at der er uklarheder i sagen.
Spørgsmål
Claus Bøgh Svenningsen
(D)
Byplanudvalget (BY)
Emne: Spørgsmål til sag på Byplanudvalget om protokollat
På udvalgsmødet i byplanudvalget i dag den 21. september fik jeg at vide, at jeg ikke kunne få lov til, at hæve sagen vedr. Fursøvej til en beslutningssag, at jeg ikke kunne få sendt sagen i kommunalbestyrelsen og at jeg i det hele taget ikke kunne få noteret mine synspunkter til sagen i protokollatet. Det vil jeg som aftalt på mødet gerne have, at forvaltningen bekræfter på mail.
Se svar
På mødet under behandling af pkt. 7 om ”Furesøvej 7 – udstykning (Orientering)” på Byplanudvalget den 21. september 2022 blev der drøftet en række formelle spørgsmål i anledningen af, at sagen var en sag til orientering.
I dette svar gives et generelt overblik over de formelle rammer, og de angivne bestemmelser henviser til den kommunale styrelseslov.
Generelt gælder det, at en orienteringssag netop er af informativ karakter og kan som udgangspunkt ikke gøres til genstand for forhandling eller beslutning. En orienteringssag indstilles og protokolleres med ”taget til efterretning.”
Det skal videre fremgå klart af dagsordenen, om der er tale om en sag, der forelægges til efterretning eller til eventuel beslutning, jf. princippet i styrelseslovens § 8. Årsagen hertil er blandt andet, at de enkelte medlemmer vil blive stillet ulige ved uden varsel at blive inddraget i drøftelsen af en sag, der ikke er lagt frem sådan.
En eventuel henvisning af en orienteringssag til udvalgsbehandling eller fremsættelse af beslutningsforslag i forbindelse med behandlingen af en orienteringssag kræver efter tilsynspraksis, at der er enighed blandt udvalgs- eller kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Dette understøttes videre af principperne i lovbemærkningerne til kommunestyrelseslovens § 8, hvoraf følgende fremgår direkte: ”I sager, der forelægges til efterretning, kan der ikke træffes beslutning, med mindre alle mødedeltagere er enige herom.”
Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem på baggrund af en orienteringssag ønsker en sag optaget på dagsorden til beslutning i kommunalbestyrelsen, må medlemmet benytte sig af sin initiativret, jf. styrelseslovens § 11, der i LTK kaldes ”anmodningssager”.
Kommunalbestyrelsesmedlemmer har desuden en ’standsningsret’ efter styrelseslovens § 23, hvorefter ethvert medlem af et udvalg har ret til at standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget. I loven fremgår det således, at en standsningsret alene gælder egentlige udvalgsbeslutninger. Tilkendegivelser, der ikke har karakter af beslutninger, men er af informativ karakter, er ikke omfattet af bestemmelsen. I LTK er der herudover praksis for, at fagudvalg i et vist omfang og i enighed kan ”oversende” sager til Kommunalbestyrelsen, hvis sagens karakter og den politiske drøftelse giver anledning hertil.
Beslutningsprotokollens formål er at have dokumentation for indholdet af kommunalbestyrelsens beslutninger, ligesom den skal angive, hvilke kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansvarlige for vedtagelsen af en beslutning, jf. styrelseslovens § 13. Det juridiske udgangspunkt for at få ført sin afvigende mening til protokols (”protokolbemærkning”) er således et kommunalbestyrelsesmedlems mulighed for at frigøre sig for et eventuelt ansvar for ulovlige beslutninger. Et kommunalbestyrelsesmedlem kan således frigøre sig for et ansvar ved at stemme imod et forslag (hvor man pr. definition er i mindretal), der vil indebære, at der træffes en ulovlig beslutning, og ved at få sin afvigende mening tilført beslutningsprotokollen kan medlemmet understøtte det bevismæssige grundlag herfor. Adgangen til at indføre protokolbemærkninger er således en logisk slutning af, at en sag er en sag til beslutning, jf. også ovenstående.
Adgangen til at afgive en protokolbemærkning gælder således uanset, at protokolbemærkninger i praksis ofte sprogligt udtrykke medlemmets politiske ståsted og (politiske) årsag til at stemme imod en given beslutning fremfor lovens egentlige formål om at understøtte den bevismæssige grundlag for at frigøre sig for et eventuelt personligt ansvar for en ulovlig beslutning. I LTK er der praksis for, at såfremt man stemmer imod en given beslutning (uanset at man teknisk set ikke er i ”mindretal”), alligevel kan få sin mening ført til protokols.
Spørgsmål
John Tefke
(C)
Byplanudvalget (BY)
Emne: Skilte fra ejendomsmæglere, der blokerer for vejskilte
Hvad agter kommunen at gøre ved skilte fra ejendomsmæglere, der er opsat udenfor grunden, der er til salg, og som i visse tilfælde blokerer for vejskilte mv.?
Se svar
Forvaltningen har den 25. august 2022 sendt et brev med følgende tekst til de lokale ejendomsmæglere:
Kære Ejendomsmæglere
Lyngby-Taarbæk Kommune oplever i stigende grad, at der opsættes til-salg-skilte op langs vejene i kommunen. Vi oplever i den anledning et stigende antal henvendelser fra borgere, der føler sig generede af skiltene, der ofte placeres langt væk fra den ejendom, der skal sælges, ved vejkryds, i rabatarealer eller i rundkørsler.
Helt grundlæggende kræver det i forhold til vejlovgivningen kommunens tilladelse inden der anbringes genstande, som ikke har et trafikalt formål, på vejarealer. Hvis skiltet placeres på privat areal, kræver det naturligvis ejerens tilladelse.
Kommunen vil fremover føre en mere restriktiv praksis i forhold til ejendomsmæglerskilte, der er placeret på vejarealer, som ikke ligger i umiddelbar tilknytning til ejendommen, der skal sælges.
Kommunen har desuden en restriktiv skiltepolitik, der skal medvirke til forskønnelse af kommunen. Her ses til-salg-skilte ikke at bidrage positivt.
Dette betyder, at såfremt der ikke efterfølgende kan gives tilladelse til det opsatte skilt, vil kommunen i sidste ende fjerne skiltet for den pågældende ejendomsmæglers regning.
Jeg håber derfor, at I fremover vil begrænse opsætning af til-salg-skilte, sådan at skiltene kun står ved indgangen til den relevante bolig/erhvervslejemål, og så skiltene ikke står længere end højst nødvendigt. Jeg håber ligeledes på jeres forståelse og ser frem til et fortsat godt samarbejde.
Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte afdelingsleder John Halkær på johnk@ltk.dk eller 30 50 71 51, eller bygningsinspektør Søren Suhr-Virranniemi på byggesag@ltk.dk eller 45 97 38 87.
Kommuneplanens definitioner omkring forskellige anvendelsesmuligheder er ikke udtømmende. Hverken padle eller fitnesscenter er anvendelser, som indgår i definitionerne i Kommuneplan 2021. Der skal derfor ved hver ansøgning laves en konkret vurdering, hvor anvendelsens art, størrelse, besøgsantal, indretning, åbningstider, støj, krav til parkering mv. indgår.
Forvaltningen har i forbindelse med tilladelsen (dec. 2012) til fitnesscenter på Firskovvej 21 (23) vurderet, at det kunne rummes inden for lokalplanen, da der var tale om et fitnesscenter med meget små hold, hvor der oftest kun er 1-2 medlemmer samt én instruktør tilstede ad gangen. Lokalerne på Firskovvej 21 (23) var før anvendelsesændringen i brug som kontorlokaler. Efter forvaltningens vurdering ville en tilladelse til denne anvendelse derfor i dette konkrete tilfælde ikke føre til væsentlig mere trafik, behov for øget parkering eller øget støj. Ændringen krævede endvidere ikke væsentligt bygningsændringer, ud over øget krav til ventilation.
I kommunen etableres der padle ved Lyngby Idrætsby, som er udlagt til anvendelsen Fritidsformål. Samtidigt er der igangsat et planarbejde for at kunne etablere padle på Hollandsvej. Det er forvaltningens vurdering, at en padle ligger under anvendelsen Fritidsformål, da der er tale om lokaler/arealer, som er specielt indrettet til det bestemte idrætsformål.
Fitnesscentre kommer i mange forskellige former og størrelser, men en stor del af dem kan rummes inden for eksisterende bygningsvolumener til fx kontor eller lignende og adskiller sig derfor bygningsmæssigt fra et padleanlæg eller lignende, som skal bygges/ombygges til dette specifikke formål.
Der er flere bestemmelser i boligreguleringsloven som skal medvirke til, at boliger i kommunen bliver brugt som helårsboliger, men de sikrer ikke 100 % bopælspligt.
Boliger må ikke nedrives uden kommunens samtykke, jf. boligreguleringslovens § 46. Nedrivningstilladelse til Nordre Molevej 4 blev givet, fordi ejendommen var i meget dårlig stand. Så kommunen har som udgangspunkt kontrol over, at reglerne om bopælspligt ikke omgås ved nedrivning af eksisterende helårsboliger med henblik på at bygge nye boliger.
I den nye lov om boligforhold er de gældende regler i boligreguleringslovens videreført. Af lovbemærkningerne (www.ft.dk) fremgår følgende om forståelsen af begrebet nyetablerede boliger: ”Med nyetablerede boliger menes både boliger etableret i nyopført bebyggelse og boliger etableret ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse”. Vi har ikke kunnet finde oplysninger om, at der skelnes mellem nyopført bebyggelse beliggende på en grund, hvor der tidligere har ligget boliger, og arealer der har været benyttet til andet formål. Hvis vi skal undersøge det nærmere, vil næste skridt være at spørge ministeriet.
I den konkrete sag om Nordre Molevej 4 er der også en udfordring ift. boligreguleringslovens § 50, der handler om boliger, som inden for de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse. Her fremgår af lovbemærkningerne: ”Endelig er der i reglerne om benyttelse af boliger indeholdt et forbud mod at anvende en beboelseslejlighed, som anvendes til helårsbeboelse, til andet end beboelse, det vil sige til erhvervsformål og midlertidig beboelse, herunder sommerbeboelse eller beboelse fx et par dage om ugen. Er der forløbet 5 år, siden en bolig sidst er anvendt til helårsbolig, kan kommunalbestyrelsen dog ikke hindre, at den fremtidig anvendes til sommerbolig el. lign.”
Der har senest været folkeregistrering på Nordre Molevej 4 i 2007, så selv om bopælspligten for den gamle bygning var gældende for den nye bolig, kan vi ikke hindre, at den anvendes til sommerbolig pga. bestemmelsen i § 50.
Forvaltningen vil således gå videre, og principielt spørge ministeriet med henblik på fremtidig praksis i fremtidige sager.
I forhold til Nordre Molevej 4, har Jura i foråret haft en henvendelse fra ejendomsmægleren, og i den anledning vejledt om reglerne. Bl.a. er der svaret følgende:
” Det fremgår af BBR, at den nye bolig er opført i 2021. Ejendommen er omfattet af lokalplan 290, hvoraf det fremgår, at området skal anvendes til helårsbebyggelse. Lokalplanen er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2020 og derfor ikke omfatter af ændringen af boligreguleringslovens § 48, stk. 1, 1. pkt. som trådte i kraft den 1. januar 2021.
Hvis den nyopførte bolig ikke helt eller delvist har været benyttet til helårsbeboelse, er jeg derfor enig i din vurdering af, at der ikke på nuværende tidspunkt er bopælspligt på ejendommen.”
Spørgsmål
Bodil Kornbek
(A)
Byplanudvalget (BY)
Emne: Ungdoms- og studieboliger status udlejning
Hvor stor en andel af nyere opførte ungdomsboliger og studieboliger er udlejet. Om muligt ønskes alderssammensætning også oplyst.
Se svar
Forvaltningen har set på fire ejendomme, der er taget i brug inden for de seneste år:
Lundtoftevej 162: 493 studie- og ungdomsboliger, heraf 465 udlejet, svarende til 94%.
Nordvej 259: 312 studie- og ungdomsboliger, heraf 301 udlejet, svarende til 96%.
Lyngby Hovedgade 63: 160 studie- og ungdomsboliger, heraf 148 udlejet, svarende til 93%.
Skovbrynet 2: 639 studie- og ungdomsboliger samt 147 andre boliger. 656 boliger er udlejet/beboet, svarende til 83%. Der kan ikke trækkes tal alene for, hvor står en del af studie- og ungdomsboligerne, der er udlejet.
Tabellerne neden for viser endvidere alderssammensætningen for de enkelte adresser. Vær opmærksom på, at Skovbrynet 2 også indeholder andre boligtyper, blandt andet seniorboliger.
