Efterfølgende har KL oplyst, at tilskud til Seniorrådet har været en del af bloktilskuddet siden oprettelsen i 1995.

Svar på spørgsmål 1

Seniorrådet har brugt 95.019 kr. ud af et budget på 161.032 kr. i 2022, jf. Tabel 1. Derudover har hvert medlem af Seniorrådet i 2022 fået tildelt Ipads, som ikke er finansieret af Seniorrådets eget budget og er til låns. Kommunalbestyrelsen tager beslutning om overførsel af mindreforbruget på ca. 66.000 kr. fra 2022 til 2023 i forbindelse med behandlingen af kommunens samlede regnskab for 2022.

I 2023 er budgettet til Seniorrådet 167.400 kr., hvoraf 139.800 kr. er grundbevilling og 26.000 kr. er overførsel fra regnskab 2021.

Forvaltningen varetager sekretariatsbetjening såsom udarbejdelse og publicering af høringssvar og referat fra Seniorrådsmøder, bogføring af diæter, udlæg og kontorholdsudgifter, tilmelding til kurser, lokale- og mødebookning samt forplejning mv. Det eksakte timetal registreres ikke.

Svar på spørgsmål 2

Forvaltningen har ikke viden og/eller data om, om og hvornår et eventuelt tidligere tilskud til Seniorråd er overgået til bloktilskuddet. I bloktilskuddet til kommunen er heller ikke øremærket en andel til Seniorråd.

Budgettet til Seniorrådet håndteres isoleret fra den øvrige drift. Et eventuelt mer- eller mindreforbrug overføres sædvanligvis til det efterfølgende år. Dette skal godkendes af Kommunalbestyrelsen i forbindelse med den politiske behandling af regnskabet. Mer- og mindreforbrug fra 2018 fremgår af Tabel 2.

Tabel 1

Budget og forbrug Seniorråd 2022 og 2023 (kr.)

	2022 - budget	2022 - forbrug (ekskl. moms)	2023 - budget*
Diæter til ordinære møder	77.000	60.202	66.800
Kurser og godtgørelse	26.875	17.865	28.000
Øvrig drift	28.696	16.953	16.900
Borgermøder	28.461	0	29.700
Ikke allokeret	-	-	26.000
I alt	161.032	95.019	167.400

Note til Tabel 1

*Budgettet i 2023 består af grundbevillingen på 139.800 kr. og en overførsel fra regnskab 2021 på 26.000 kr.

Tabel 2

Seniorråd budget fra 2018-2022

År	Budget	Forbrug (ekskl. moms)	Afvigelse	Overførsel til efterfølgende år
2018	126.826	103.319	23.507	23.000
2019	151.592	117.075	34.517	34.517
2020	166.317	152.772	13.545	13.545
2021	304.133*	359.432	-55.299**	24.932***
2022	161.032	95.019	66.013	66.013

Noter til Tabel 2

• *Budgettet er særligt højt på grund af valget til seniorrådet.
• **Merforbruget vedrørende valget blev dækket af mindreforbrug andre steder på aktivitetsområdet ”Administration”.
• ***På Seniorrådet var et mindreforbrug på 49.864 kr., som ikke vedrørte valget. Mindreforbruget er overført til 2022 og 2023, ligesom det er tilfældet med de øvrige overførsler på aktivitetsområdet ”Administration”. Der er overført 24.932 kr. til 2022.

Handelsforeningen i Lyngby står for julebelysningen i Lyngby Centrum, og Lyngby-Taarbæk Kommune giver et tilskud hertil hvert år.

Forvaltningen har været i kontakt med virksomheden Juleministeriet, som har oplyst, at julebelysningen bruger ca. 9.000 W i timen og juletræet bruger ca. 1.000 W i timen.

Julebelysningen er denne jul sat til at være tændt i tidsrummet kl. 16.00 til 21.00 i perioden fra den 18. november til den 28. december.

Handelsforeningens samlede energiforbrug for julebelysning i perioden er således estimeret til at være ca. 2.000 kWh.

I en normal julebelysningssæson vil lyset være tændt i tidsrummet kl. 7.00 til 24.00 i perioden fra den 18. november til den 31. januar.

Handelsforeningens samlede energiforbrug for en normal julebelysningssæson er således estimeret til at være ca. 12.750 kWh.

I forbindelse med orientering om årets julebelysning på Økonomiudvalgets møde den 29. september 2022/sag nr. 10, har forvaltning angivet en estimeret udgift til el for årets julebelysning til 15.000,- kr. baseret på foreløbige oplysninger fra operatøren. Da elmarkedet er bevægeligt, kan det ikke udelukkes at beløbet bliver marginalt højere

Kommunen har ikke data/dokumenter, som kan belyse de stillede spørgsmål.

Forvaltningen har foretaget en undersøgelse af kommunens eksponering mod Rusland i form af direkte investeringer samt indkøb af varer fra Rusland.

Fra kommunens kapitalforvaltere (Sydbank og Danske Bank) er modtaget bekræftelse på, at kommunen ikke har russiske investeringer i porteføljerne.

Hvorvidt der er øvrige virksomheder, som er indeholdt i porteføljerne, og som indirekte eksempelvis via underleverandører har aktiviteter eller har indkøb i Rusland, er forbundet med usikkerhed, idet der ikke bliver screenet for dette.

Mange virksomheder oplyses dog at være i færd med at afvikle aktiviteter og indkøb relateret til russiske interesser.

Således har Ørsted A/S (hovedaktionær er den danske stat med 50,01% af aktierne), som er i kommunens portefølje, offentligt oplyst om at selskabet er i færd med at undersøge mulighederne for at afvikle såkaldte ”lange” kontrakter med gas leveret fra Rusland.

Kommunens bankforbindelse Danske Bank afviklede sin fysiske tilstedeværelse i Rusland i 2019 og har offentligt meddelt, at den har implementeret og vil implementere alle sanktioner i det globale finansielle system, som Rusland er og bliver pålagt.

Kommunens Udbuds- og Indkøbskontor har ikke registreret aftaler med registrerede russiske leverandører.

Kommunen har dog ikke adgang til data, der viser, om der købes varer og tjenesteydelser, der kan være produceret i Rusland, eller fremskaffes via russiske underleverandører.

Hverken Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) eller regeringen har til dato (3. marts 2022) oplyst om køb hos russiske virksomheder. KL oplyser dog, at SKI har bedt alle leverandører oplyse, om de anvender russiske underleverandører eller russisk producerede eller fremskaffede produkter.

Forvaltningen vil fortsætte med at vurdere, om kommunen fremadrettet kan udelukke russiske leverandører/underleverandører, der (videre)sælger russiske produkter, fra at byde på kommunens vare- og tjenesteydelsesopgaver.

Kommunens ejendomsdrift oplyser, at der årligt bliver indkøbt for ca. 5,4 mio. kr. gas hos SEAS-NVE STRØMMEN A/S fordelt på ca. 70 ejendomme, hvor leverandørlandet ikke er kendt.

For IT-området gælder, at der kommunen bekendt ikke indkøbes produkter/ydelser af russisk oprindelse.

Svar på spørgsmål 1

Det er korrekt, at der i år 2021 er blevet fjernet affaldsspande på offentlige arealer i Lundtofte/Brede. Nedtagningen skete samtidig med, at Arealdrift foretog en generel reduktion af affaldsspande i resten af kommunen.

Svar på spørgsmål 2

Reduktionen af affaldsspande er en konsekvens af budgetaftalen for 2019-2022, hvor en besparelse på 0,37 mio. kr. årligt fra 2020 på tømning af de offentlige skraldespande, blev vedtaget ved at nedsætte antallet af skraldespande / tømningssteder. Midlerne skulle bl.a. være med til at finansiere en øget iltning af Furesøen.

Forud for beslutningen har kommunalbestyrelsen d. 10. maj 2017 vedtaget at bruge større affaldsspande. Arealdrift har ved opsætning af store skraldespande placeret dem mere strategisk, dvs. hvor der er stort affaldsomfang, som følge af brug af kommunens arealer. De affaldsspande, der er blevet nedtaget er dem, der erfaringsmæssigt har været mindst anvendt.

Der er ikke planer om at genopsætte de nedtagne affaldsspande, hvilket følger af den politiske beslutning om budgetaftalen 2019-2020.

1. Hvor mange flygtninge som er kommet før 1. marts 2019, mangler en permanent bolig?
   
   
   
   I de midlertidige indkvarteringer bor der aktuelt 14 enlige og 5 familier, som er kommet før 1. marts 2019. Tre af familierne er familiesammenført til et af familiemedlemmerne (barn eller voksen), som er kommet før den 1. marts 2019, mens familien er kommet efter den 1. marts 2019. Reglerne følger flygtningens ankomst, da det er flygtningen, som kommunen er forpligtet til at anvise en bolig.
   
   
   
   Desuden er 11 enlige fraflyttet indkvarteringerne uden at være blevet tilbudt permanent bolig. 4 af dem er blevet sat ud af indkvarteringen med foged, og de bor hos venner, kæreste eller familie. De øvrige har selv besluttet at flytte til kollegieværelse, venner eller kæreste. Disse flygtninge er fortsat omfattet af kommunens forpligtelse til at tilbyde permanent bolig.
   
   
   
   Endelig er der er en enlig flygtning, som har fået anvist en ungdomsbolig. Da der er tale om et tidsbegrænset lejemål, er den pågældende fortsat omfattet af forpligtelsen til at få anvist en permanent bolig.
   
    
2. Hvor lang tid har flygtninge, der er ankommet før 1. marts 2019, og som bor i midlertidig bolig, ventet på en permanent bolig?
   
   
   
   De fleste af de flygtninge, der er ankommet før 1. marts 2019 har ventet i 3-6 år på en permanent bolig. Tre af familierne er familiesammenført til en uledsaget mindreårig flygtning, som er ankommet for mange år siden, men familierne er ankommet for hhv. 2, 4 og 5 år siden og har siden da afventet permanent bolig. En af de enlige flygtninge er desuden ankommet for lidt over syv år siden, men har boet hos sin familie ind til for et år siden, hvor han er flyttet ind i indkvarteringen.
   
   
   
   Tre af de enlige og en af familierne lever aktuelt op til kriterierne for anvisning af permanent bolig. Familien vil snarest få anvist en permanent bolig.
   
   
   
   En af de enlige vil snarest få anvist en ungdomsbolig.
   
   
   
   De to sidste enlige er i gang med integrationsgrunduddannelsen (IGU), hvilket betyder, at de ikke har råd til at betale for en permanent bolig.
   
   
   
   De resterende flygtninge i indkvarteringerne, som er ankommet før den 1. marts 2019 (11 enlige og 4 familier), lever ikke op til kriterierne for anvisning af permanent bolig.
   
    
3. Hvor mange flygtninge, der er ankommet efter den 1. marts 2019, mangler permanent bolig?
   
   
   
   I de midlertidige indkvarteringer bor der aktuelt tre enlige, som er ankommet efter den 1. marts 2019.

1. Hvor mange kollegier er underlagt hjemfaldspligt fra Lyngby-Taarbæk Kommune?
   • Der er kun et Ostenfeldt Kollegiet, der er underlagt hjemfald fra LTK
2. Hvornår falder hjemfaldspligten og hvilket beløb drejer det sig om?
   • Tilbagekøbsklausulen er i 2040. Frigørelsesvederlaget for ejendomme med tilbagekøbsklausul år 2040 er i 2021 på 47,4642 % af den ejendomsvurdering, der er kendt på indbetalingstidspunktet. Vederlaget skal således beregnes af den senest offentliggjorte vurdering. Da den senest offentliggjorte vurdering for Rævehøjvej 36 (Professor Ostenfeld Kollegiet ) er 57.000.000 kr., udgør frigørelsesvederlaget således 27.054.594 kr. dags dato og indtil den nye vurdering foreligger.
3. Har vi eksempler på kollegier, der har frikøbt sig hjemfaldspligten?
   • Nej, der er ikke eksempler på kollegier, der har frikøbt sig.
4. Kan det passe at man kan omgå hjemfaldspligten ved at gå over til almene studieboliger?
   • Det følger af lov om almene boliger § 26, stk. 2, at boligorganisationer ikke kan erhverve en ejendom eller opfører byggeri på en ejendom med tilbagekøbsklausul. Et salg til en almen boligorganisation vil således kræve, at tilbagekøbsdeklarationen forinden bliver aflyst gennem betaling til kommunerne. Det bemærkes, at Københavns Kommune oppebærer 30 % af tilbagekøbssummen.
5. I tilfælde af det er en mulighed, har vi eksempler på kollegier, der har gjort det?
   • Nej – jf. svar på spørgsmål 4.

Det bemærkes, at Københavns Kommune ved brev af 8. februar 2014 afviste at medvirke til, at give nedslag i tilbagekøbssummen (PDF ikke webtilgængelig).

1. Lyngby-Taarbæk har modtaget henvendelse fra STAR den 15. december 2020, hvori STAR har anmodet Lyngby-Taarbæk kommune om at gennemgå 21 sager, hvor der var uoverensstemmelse i data vedr. 225-timers reglen.
2. De 21 sager blev gennemgået og der blev fundet fejl i en sag. Ydelsen til denne borger blev reguleret og der blev etableret skærpet opmærksomhed på området. Henvendelsen fra STAR er besvaret pr. mail den 23. februar 2021.

Lyngby-Taarbæk kommune modtager sammen med alle landets andre kommuner en rykker fra STAR den 5. december 2021, hvori det fremgår, at kommunerne skal benytte et særskilt Excel-ark til besvarelsen. Excel-arket er ifølge STAR sendt til kommunerne den 29. november 2021, men forvaltningen kan ikke se, at det er modtaget. Ved henvendelse til STAR den 14. december 2021 modtager Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked ovennævnte Excel-ark, hvoraf det fremgår, at STAR ønsker en række oplysninger på cpr-nummer niveau.

Status den 6. januar 2022 er, at alle landets kommuner er overgået til Kommunernes Ydelsessystem og derfor ikke længere har adgang til de oplysninger i KMD Aktiv, som STAR ønsker noteret i Excel-arket. STAR er i dialog med KOMBIT og Netcompany om en løsning, så kommunerne kan trække oplysningerne i Kommunernes ydelsessystem. STAR oplyser endvidere, at Lyngby-Taarbæk Kommune i første omgang har løst opgaven.

Ekstra kørespor på Lundtoftegårdsvej

Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune besluttede den 31. august 2017 at indgå aftale om tilkøb for udvidelse af Lundtoftegårdsvej med ét ekstra kørespor og i den forbindelse lukning af Kornagervej, for at forbedre trafikudviklingen i forbindelse med etablering af letbanen.

Krydset ved Lundtoftegårdsvej/Klampenborgvej er blevet udpeget som en trængselsplet af Vejdirektoratet. En etablering af et ekstra kørespor og lukning af Kornagervej vil være med til at gøre krydset mere simpelt og dermed forbedre fremkommeligheden i området.

Tilkøbsaftalen beløber sig samlet til 13.200.000 kr. (2013-priser). Tilkøbsaftalen dækker justeret vejforløb på Lundtoftegårdsvej, etablering af signalanlæg ved den nye adgangsvej til Ferrari og Zleep Hotel samt etablering af en venstresvingsbane på Klampenborgvej for at forbedre indkørsel til Agervang når Kornagervej lukkes. Aftalen fremskrives med det statslige reguleringsindeks for anlæg. Efter prisfremskrivning beløber anlægget sig til 14.788.137 kr.

Budgettet til udvidelse af Lundtoftegårdsvej og lukningen af Kornagervej er finansieret ved omprioritering af kommunale anlægsmidler fra projektet "ombygning af kryds Rævehøjvej/Lundtoftegårdsvej, shunt Lundtofte”. Dette fremgår af Kommunalbestyrelsens beslutning den 31. august 2017.

Der er i forbindelse med Kommunes anmodning til Hovedstadens Letbane om at få tilpasset linjeføringen til at gå forbi Cirkel K tanken ikke anvendt kommunal finansiering.

Tilpasningen af linjeføringen af hensyn til Cirkel K og udvidelsen af Lundtoftegårdsvej er således beslutninger, truffet uafhængigt af hinanden.

Driftsudgifter – passagergrundlag og bustilpasning

Der blev i budget 2022 foreløbigt budgetteret med 8,2 mio. kr. til Letbanens driftsbudget fra 2025. Estimatet er noget usikkert, bl.a. da det afhænger af passagergrundlag og fordeling mellem kommuner. Det foreløbige bud er baseret på Letbanens tidligere vurdering fra 2018. Forvaltningen vurderer, at Lyngby-Taarbæk kommunens andel af udgiften vil være omkring 12,0 mio. kr. Det forventes, at de resterende midler hovedsageligt vil kunne findes ved at nedlægge buslinjer, der overlapper med Letbanen.

Letbanens vurdering fra 2018 stammer fra notatet: ”Bestyrelsens indstilling til ejerne om godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelse af letbanen på Ring 3” fra 11. januar 2018. Notatet er det senest bud fra Hovedstadens Letbane på de forventede driftsudgifter, som forvaltningen har kendskab til, og tillige fremgår af bilag til Kommunalbestyrelsens beslutning 26. januar 2018 om Letbanen - Ejerkredsbeslutning 2018. Driftøkonomien (190 mio. kr. i 2017-priser) er opgjort med baggrund i passagerprognosen udarbejdet i 2013.

Både Lyngby-Taarbæk Kommune og Gladsaxe Kommune har på møder med Hovedstadens Letbane efterlyst en opdateret passagerprognose med henblik på at etablere et sikrere overblik over driftsøkonomien. På den baggrund har Hovedstadens Letbane nedsat en arbejdsgruppe med ejerkredsen. Det endelige resultat af denne prognose forventes fremlagt for ejerkredsen i 2023. I den sammenhæng udarbejdes et opdateret estimat over de fremtidige driftsomkostninger.

Korrektionsreserve

På interessentskabsmøde i Hovedstadens Letbane den 28. april 2021 anmodede letbaneselskabet om frigivelse af 417 mio. kr. af den afsatte korrektionsreserve.

Forvaltningen udarbejdede på den baggrund et internt notat om sagen. Dette notat er den 28. april 2021 lagt på Prepare sammen med forvaltningens mødeforberedelse. Notatet vedlægges. Af mødeforberedelsen fremgår, at forvaltningen anbefaler, at frigivelsen fra korrektionsreserven godkendes.