Gå til hovedindhold
MENU
MENU

Coronavirus/COVID-19

Få information om isolationsophold i kommunen, vaccinationer og kørsel, teststeder med mere.

Du er her:
Grafik: Mange menneske-silhuetter og en kæmpe lyspære

Spørgsmål fra KMB

Spørgsmål fra KMB

Se hvilke spørgsmål vores kommunalbestyrelse stiller og læs svarene fra forvaltningen.

År

Spørgsmål

Emne: Retningslinjer til om information sendes via e-boks

Der ønskes en redegørelse for hvilke retningslinjer og nyhedskriterier kommunen lægger til grund ved vurdering af, om information skal sendes via e- boks. Det ønskes ligeledes oplyst hvem der har kompetence til at træffe den endelige beslutning.

Der forventes svar i uge 11.

Spørgsmål

Emne: Tilgængelighed i kommunens strategier

I flere af kommunens strategier er der afsnit om tilgængelighed for personer med forskellige former for funktionsnedsættelser, herunder fx i Trafik- og Mobilitetsstrategi 2018 (side 24) og Digitaliseringsstrategi 2018-2021.

Der ønskes et samlet overblik over hvor, der er anført afsnit om tilgængelighed i kommunens strategier.

Vedlagt ses et overblik over i hvilke politikker, strategier og handleplaner, der er angivet afsnit/beskrivelser omkring ”tilgængelighed”.

Oversigten er opdelt efter fagudvalg i lighed med oversigten over politikker, strategier og handleplaner på kommunens hjemmeside. Det bemærkes at begrebet ”tilgængelighed” er bredt og derfor anvendes med lidt forskel på de forskellige fagområder.

Spørgsmål

Emne: LTK's kontakt med FGU om kommunens sårbare unge

Hvilken kontakt har Lyngby-Taarbæk Kommune med FGU om "vores" sårbare unge. Har vi mistet nogen i Corona-tiden?

Lyngby-Taarbæk Kommunes Ungeenhed har et tæt og velfungerende samarbejde med FGU Nord. Det indbefatter er der er grundige samarbejdsaftaler og arbejdsgange for, hvordan kommunens unge på FGU nøje håndholdes i kontaktforløb – særligt i denne tid, hvor eleverne er hjemsendt og overladt til daglig onlineundervisning.

Lærere og vejledere på FGU, der har den daglige kontakt med alle elever på FGU, kontakter Ungeenheden så snart, der er elever, der ikke deltager eller udviser omfattende tegn på mistrivsel. Der er særlige aftaler omkring elever i højrisiko for at falde fra FGU og her skræddersys opfølgningen i samarbejde mellem FGU og Ungeenheden. Der afholdes i denne tid løbende netværksmøder, hvor FGU, Ungeenheden, den unge og i nogle tilfælde den unges forældre, deltager, med henblik på at lave understøttende planer for den unge.

Ungeenheden har i denne tid også et særskilt fokus på unge, der har færdiggjort FGU for nylig og er opstartet på EUD under nedlukningen. Her er der omfattende kontaktforløb i den unges første tid på EUD, med henblik på at sikre en god overgang samt fastholdelse af den unge i sit nye uddannelsestilbud.

Ungeenheden er derudover generelt i tæt kontakt med unge, der ikke er i gang med uddannelse, og som før nedlukningen var i gang med aktiviteter frem mod FGU-start. Her er målet at fastholde de unge i deres uddannelsesplaner samt at modvirke mistrivsel.

Spørgsmål

Emne: Prioritering af bosteder til første Covid-19-vaccinering

Hvem har foretaget prioriteringen af hvilke bosteder, der er med i første gruppe til Covid-vaccinering?

Jeg undrer mig over, at borgere og medarbejdere på Lyngby-Taarbæk kommunes bosted Chr. X Allé ikke vaccineres nu, da jeg er bekendt med, at beboere og medarbejdere på det (sammenlignelige) bosted i Gladsaxe, Kellersvej, på nuværende tidspunkt er færdigvaccineret (2 gange hver).

KL har bedt alle kommuner om at melde oversigt over botilbud ind, hvor der bor borgere, som er/kan være i særlig risiko for at få et alvorligt forløb, såfremt de smittes med COVID-19, og som samtidig har behov for udekørende vaccineenhed. Det samme har KKR hovedstaden. Begge dele i løbet af januar 2021.

Både KL og KKR henviste i forhold til vurderingskriteriet til Sundhedsstyrelsens vejledning for hvilke borgere der er - eller kan være i særlig risiko for at få et alvorligt forløb, såfremt de smittes med COVID-19.

Lyngby-Taarbæk Kommune har i den forbindelse meldt følgende botilbud ind til både KL og KKR, samt lavet en oversigt over hvilke somatiske tillægsdiagnoser beboerne har: Bostedet Chr. X’s Alle’, Seniorhuset, Slotsvænget, Åbrinken, Caroline Amalievej og Friplejeboligerne Kirsten Marie.

Forvaltningen har den 10. februar 2021. efterspurgt afklaring i forvaltningen i Gladsaxe Kommune og modtaget svar om, at det er uklart for forvaltningen i Gladsaxe, hvorfor det specifikke bosted blev udtaget til vaccine blandt de få første botilbud. Forvaltningen i Gladsaxe oplyser, at det sandsynligvis er en lægefaglig vurdering af borgerne på det bosted udført af den enkelte beboers almen læge.

KL skriver i brev af 20. januar 2021, at det på grund af vaccinesituationen, hvor der er modtaget færre vacciner en først forventet, er uvist hvornår de udekørende team fortsætter til plejeboliger og sociale tilbud. Desuden at KL vil koordinere med KKR, hvordan de fremadrettet arbejder videre med de indmeldte tilbud. Dette vil fortsat være med udgangspunkt i nationale udmeldinger om prioritering af vacciner. De få botilbud, der indtil videre er blevet tilbudt vaccine fra Regionen, blev udvalgt ud fra hvilke kommuner, der havde det højeste smittetryk på daværende tidspunkt.

Forvaltningen gør opmærksom på, at der er borgere på botilbuddene i særligt øget risiko, som har modtaget tilbud om at kunne bestille tid til vaccine. Disse borgere er meldt ind af behandlingsansvarlig læge.

Spørgsmål

Emne: Besparelser vedr. ældreplejen

Socialdemokratiet  ønsker en vurdering af hvilken betydning, det kan have for ældreplejen (både hjemmepleje og plejecentre) i 2022 at udskyde ekstra besparelser vedrørende ægtepa-rboliger på plejecentrene i 2021 til 2022, at overføre eventuelle underskud fra forudgående år til 2022, at fastholde allerede vedtagne besparelser om nedlæggelse af plejeboligkapacitet mm.

Udskydelse af besparelser vedrørende ægtepar-boliger på plejecentrene

Ved at udskyde den sidste del af besparelsen på de 2,7 mio.kr. fra 2021 til 2022 har plejecentrene fået en længere tidshorisont til at implementere besparelserne. Det var i besparelsesforslaget ikke forudsat, at en Corona-epidemi ville ramme, som både kom til at påvirke 2020 samt forventningerne til 2021, hvorfor plejecentrene samlet set står til at overføre et merforbrug fra 2020 til 2021 efter refusion for Corona-udgifter.

Corona-epidemien fortsætter i 2021, hvilket gør det vanskeligere for plejecentrene at nedbringe dette merforbrug også i 2021. På plejecentrene vil merforbrug typisk skulle indhentes ved mindre indkøb eller ved at spare på vikarydelser ved sygefravær o.l. Corona-epidemien medfører en række ekstra opgaver, herunder håndtering af besøgsrestriktioner og syge med Corona, som gør det endnu vanskeligere at undvære personale (faste, timelønnede eller vikarer) i vagterne. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere den økonomiske situation for plejecentrene i 2022 og frem, herunder implementering af den yderligere besparelse vedrørende ægtepar-boligerne samt eventuelle overførte merforbrug, da det vil afhænge af udviklingen i 2021, herunder betydningen af Corona-epidemien.

Fastholdelse af vedtagne besparelser om nedlæggelse af plejeboligkapacitet

Beslutningen om midlertidigt at nedlægge plejeboligkapacitet er truffet ud fra to væsentlige forudsætninger, dels at andelen af plejekrævende ældre i en kortere årrække er faldende, dels at behovet for en plejebolig kan udskydes og/eller reduceres. Sidstnævnte betyder, at der skal kunne tilbydes substituerende indsatser i hjemmeplejen, og at medarbejderne har de rette kompetencer. Borgere med mere komplekse problematikker skal således blive mødt af den nødvendige faglighed og indsatser tilpasset deres behov i egen bolig og med hjælp fra hjemmepleje, hjemmesygepleje, terapeuter mv.

Der blev afsat budget til ekstra kompetenceudvikling af medarbejderne i hjemmeplejen i 2019, som primært på grund af behovet for forbrugsopbremsning blev sparet væk. I 2020 er arbejdet med at udvikle nye indsatser i hjemmeplejen (Fremtidens Hjemmepleje) forsinket blandt andet på grund af Corona-epidemien.

Det er således afgørende, at hjemmeplejen kan yde de nødvendige indsatser, hvis det skal lykkes at nedbringe plejeboligkapaciteten uden, at det får konsekvenser for pleje og omsorg af hjemmeboende ældre med behov for hjælp. Vi ved, at der i de kommende år vil der blive langt flere ældre med særlige komplekse problematikker fx grundet en eller flere diagnoser foruden en primær sygdom (komorbiditet). Hyppige komorbide sygdomme blandt ældre mennesker er fx lungesygdom, psykiske lidelser, gigt, diabetes og andre neurologiske sygdomme, og der er således mange kronikere blandt de ældre, som stiller krav om behandling, pleje, rehabilitering og træning i eget hjem fremover.

Nedenstående tabel viser de midler, der resterer i forbindelse med omdannelse af Den Gamle Lyngby Statsskole (fra plejeboliger til ældreboliger) og den midlertidige lukning af de 10 pladser på plejecentrene Virumgård og Baunehøj.

I 2023 er der disponeret 2,7 mio. kr. af de 9,1 mio. kr. til udskydelse af ægteparbolig-besparelsen, jf. KMB 27.01.2021. Det skal understreges, at det i sagen vedrørende midlertidig lukning af de 10 plejeboliger på Virumgård og Baunehøj (KMB 05.11.2020) er besluttet: Besparelserne bliver på udvalgets område og afsættes til fremtidig drift af nyt plejecenter sammen med besparelserne i sagen vedrørende omdannelse af Plejecenter Den Gamle Lyngby Statsskole.

Resterende pulje fra besparelser ifb. med kapacitetsomstilling på plejeboliger (PL-2021)

2022

2023

2024

2025

Besparelse Kapacitetsomstilling plejeboliger

2,6

9,1

10,2

10,7

Overførsel af eventuelle underskud i Hjemmeplejen til 2022

For Hjemmeplejens vedkommende ender regnskab 2020 med et forventet merforbrug efter refusion for de sidste Corona-udgifter, som er ved at blive endeligt opgjort i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. I 2019 kom Den Kommunale Hjemmepleje ud med et stort merforbrug, og der blev overført et underskud på knap 8 mio. kr., som skulle indhentes med 3,9 mio. kr. i 2020 og yderligere 3,9 mio. kr. i 2021.En endelig opgørelse af krav til indhentning af underskud for Den Kommunale Hjemmepleje i 2021 udestår derfor at blive opgjort præcist, herunder muligheder for at udligne hele eller dele af det overførte underskud ved finansiering af eventuelle mindreforbrug på andre dele af ældre- og sundhedsområdet.

Den Kommunale Hjemmepleje har ligesom plejecentrene været udfordret af Corona epidemien i såvel 2020 og fortsat ind i 2021, og mulighederne for at nedbringe yderligere underskud vil derfor være vanskeligere end sædvanligt. Som for plejecentrene skal Den Kommunale Hjemmepleje nedbringe udgifter til vikarer, løn, kompetenceudvikling o.l. for at indhente eet underskud. Varekøb er meget begrænset i hjemmeplejen.

Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere den økonomiske situation for Den Kommunale Hjemmepleje i 2022 og frem, herunder eventuelle overførte merforbrug, da det vil afhænge af udviklingen i 2021, herunder betydningen af Corona-epidemien.

Spørgsmål

Emne: Byggeri ved Hvidegårdsparken

Der ønskes status på byggesagen vedrørende byggeri ved Hvidegårdsparken 99.

Kommunen har den 30. marts 2020 meddelt byggetilladelse på Hvidegårdsparken 99 til opførelse af nyt enfamiliehus, som overholder skovbyggelinjen og byggeretten jf. BR18 herunder i forhold til højder og afstande. Den gældende lokalplan 238 for Hvidegårdsparken er overholdt med hensyn til etageantal, bebyggelsesprocent med videre.

Der er dog meddelt dispensation fra § 9.8 til, at der grundet terrænspring foretages terrænregulering på mere end +/-0,30 m i et begrænset område udfor bebyggelsen i god afstand fra naboskel/fællesarealer. Se skraveret område på vedlagte situationsplan.

Der er den 14. oktober 2020 meddelt godkendelse af rettet projekt til mindre ændringer af det godkendte herunder blandt andet sløjfning af en lysskakt samt at huset er flyttet 25 mm.

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan 238 skete der en reduktion af fortidsmindebeskyttelseslinjerne i forhold til gravhøjene. Reduktionen kan ses på kortet på side 8 i lokalplan 238 for Hvidegårdsparken.

Spørgsmål

Emne: Kommunens brug af genbrugsstationer

Supplerende politikerspørgsmål til forvaltningens svar den 06-01-2021 om "Kommunens praksis for håndtering af erhvervsaffald"

Jeg har rejst problematikken for 5 år siden vedr.: kommunens brug af genbrugsstationer.

Jeg har følgende spørgsmål.

1. Hvad koster det i arbejdstimer?

2. Har vi ikke en aftale med vestforbrændingen om, at vi ikke kører affald over grænserne?

3. Hvilke mængder går vores genbrugsstation glip af?

Der forventes svar i uge 7.

Spørgsmål

Emne: Strategi for Tidlig Forebyggende Indsats

Forvaltningen bedes oplyse, hvor mange borgere der vurderes at være omfattet af Strategi for Tidlig Forebyggende Indsats, samt hvor mange borgere der modtager hjælp indenfor områderne i strategien. 

Strategi for Tidlig Forbyggende Indsats omfatter alle kommunens børn og unge. Der er ca. 11.000 børn under 18 år i Lyngby-Taarbæk Kommune (LTK i tal 2018).

Selvom Lyngby-Taarbæk Kommune har relativt set har en lav social belastningsgrad, sammenlignet med andre kommuner, sigter strategien mod at forebygge alle typer og former for belastninger for børn og unge.

I dagtilbud og skole arbejdes med forebyggelse direkte i forhold til de ca. 9.000 børn, gennem forældresamarbejdet og gennem løbende kapacitetsopbygning af fagpersonernes viden og praksis på området.

Forebyggende indsatser kan både være rettet mod det enkelte barn eller en børnegruppe, men i lige så høj grad mod styrkelse af mulighederne i læringsmiljøet for at imødekomme børnenes behov. Der er i væsentlige dele af den forebyggende indsats i dagtilbud og skoler ikke formelle visitationsprocesser og således heller ikke opgørelser over præcis hvor mange børn, der berøres af eller er genstand for en given indsats.

Meget af indsatsen er rettet imod læringsmiljøerne i dagtilbud og skoler, idet læringsmiljøet er den kontekst børnene lærer og udvikler sig gennem. Gennem styrkelse af fagpersonernes kompetencer og det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud, skole, PPR og CSI er det muligt at iværksætte forebyggende indsatser i læringsmiljøet og eventuelt omkring børn og forældre så tidligt som muligt.

For at understøtte fagpersonernes opmærksomhed og viden i forhold til opsporing af børn i begyndende mistrivsel eller behov for fokuseret indsats med henblik på at understøtte deres udvikling, anvender skoler og dagtilbud Børnelinealen, som understøtter deres faglige vurdering af børnenes trivsel. Ligeledes anvendes SAL (Systemisk analyse af læringsmiljøet) med henblik på at videreudvikle læringsmiljøet og den anvendte pædagogik. Der er således SAL-tovholdere i samtlige dagtilbud og skoler, idet der løbende over årene har været udbudt kurser i SAL.

Dagtilbud
På dagtilbudsområdet er fokus på styrkelse af læringsmiljøer generelt samt styrkelse af den pædagogiske praksis og videreudvikling af læringsmiljøer, som kan imødekomme de behov, der er i børnegruppen.

I arbejdet med at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet er der udviklet en kvalitetsguide, som definerer den høje kvalitet, som ønskes i kommunens dagtilbud. Ca. 2.700 børn i kommunen går i kommunale og selvejende dagtilbud.

Kommunens Specialpædagogiske Korps samarbejder med dagtilbuddene om udvikling af den almen pædagogiske praksis og iværksætter specialpædagogiske indsatser, som forebygger yderligere problemudvikling hos udsatte børn. Indsatserne iværksættes både som korterevarende forløb og længerevarende forløb på 6 måneder eller længere. Antallet af forløb varierer meget år for år, men vil typisk omfatte 20-30 børn om året.

Som en forebyggende indsats iværksættes sprogvurderinger når børnene er 3 år. Med afsæt i sprogvurderingerne styrkes de pædagogiske indsatser, som styrker børnenes sprog og forståelse, både generelt i læringsmiljøet og fokuseret i forhold til de børn, som har behov for konkret at blive understøtte i deres sprogudvikling.

Det varierer fra år til år, hvor mange børn, der sprogtestes. Den seneste opgørelse fra september 2019-oktober 2020 viser, at 237 børn er sprogvurderet, heraf 103 børn med udgangspunkt i tale-vanskeligheder. Af disse er 31 børn visiteret til hhv. en fokuseret indsats og en særlig indsats, hvilket sker i samarbejde med sprogenheden i PPR.

Dagtilbudsområdet har fremadrettet fokus på at udvikle en praksis for systematiske trivselsvurderinger af børnenes trivsel. Formålet er at skabe en praksis med faglighed til at vurdere børnenes trivsel og fagpersonernes handlekompetencer i forhold til at iværksætte relevante indsatser i læringsmiljøet og eventuelt i samarbejde med de understøttende funktioner. Indsatsen er under udvikling, og der er således ikke på dette tidspunkt tal for, hvor mange børn, der vil blive vurderet til en særlig indsats.

Skoler
Skolerne har fokus på både elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. På alle skoler bidrager både de faglige vejledere og vejledere for Læring, kontakt og trivsel (LKT) til styrkelse af fagpersonernes kompetencer, læringsmiljøerne generelt og forebyggende indsatser i forhold til elever, børnegrupper og klassetrivsel.

LKT-vejlederne er efteruddannet til at vejlede i forhold til special-pædagogik, inkluderende pædagogik, forældresamarbejde og processer, der understøtter fællesskaber i klassen. Organiseringen med LKT-vejledernes opgaver er på den enkelte skole planlagt til både at indeholde forebyggende indsatser i klasserne, styrkelse af fagpersonernes praksis og forældresamarbejde.

Indsatser kan være kurser for lærere og pædagoger på skolen, forældremøder i forhold til opbygning af klassekultur og samarbejdskultur, sparring til klasseteams, sparring til udvikling af læringsmiljøet og fokuserede indsatser omkring elever og grupper samt deltagelse i de konkret pædagogiske indsatser i klassen. Skolerne har ikke visitation til denne ordning, men i samarbejdet på den enkelte skole, drøfter man løbende behov. Der er således ikke data for antallet af indsatser eller børn, der har været berørt af en indsats.

Som forebyggende indsats iværksættes systematisk sprog- og læsetest fem gange gennem elevernes skolegang. Der gennemføres test i 0. kl., 1.kl., 3. kl., 5. kl., 7. kl. Med afsæt i sprog og læsetestene styrkes de faglige indsatser, som styrker elevernes læsekompetencer i undervisningen, og der iværksættes fokuserede indsatser på skolen til de elever, som har behov for konkret at blive understøtte i deres sprog- og læseudvikling. Herudover kan eleven indstilles til en forløb i Læsecentret. Sidste skoleår var der 21 elever, der fik tilbudt forløb i kommunens læsecenter. Kapaciteten er øget, og det dobbelte antal børn får tilbuddet i dette skoleår. Læsecentret understøtter også ordblindeklubber på de fleste af skolerne.

Skolerne har en praksis, hvor der afholdes klassemøder med fokus på elevernes sociale trivsel. Skolerne udvikler løbende indsatser, som har et forebyggende perspektiv. Det er eksempelvis udvikling af en praksis med co-teaching, to fagpersoner underviser klassen sammen samt udvikling af mellemformer, som er et særlig tilrettelagt læringsmiljø for få elever med særlige behov, men med mulighed for at deltage i skolens almene indsatser.

Den specialiserede sociale og individrettede indsats
Det fremgår af strategien, at følgende begivenheder opleves som særligt belastende for et barn eller en ung:

  • Forældres skilsmisse
  • Forældres sygdom
  • Dødsfald i familien
  • Mobning
  • Børn og unges egne udfordringer såsom angst, misbrug mv.

Forvaltningen har flere rådgivnings-og støttetilbud til rådighed for børn og unge udover den støtte og rådgivning som varetages af forvaltningens myndighedsdel. Alle tilbud omfatter støtte og rådgivning i forhold til de beskrevne begivenheder ovenfor.

Nedenstående data stammer fra Familiecenteret og Åben Rådgivning (hvor man kan henvende sig anonymt) og fra de etablerede skilsmissegrupper på skolerne.

Der har været følgende forløb i Familiecenteret og Åben Rådgivning i 2020:

  • 201 visiterede § 11 forløb (råd og vejledning) til Familiecenteret
  • 112 forløb i Åben Rådgivning
  • Derudover har der været rådgivning i Modtagelsen (forvaltningens myndighedsafdeling). Disse bliver ikke registreret, da man som borger har ret til anonym rådgivning og vejledning.
  • Der er etableret 3 skilsmissegrupper på 3 skoler. Disse er bemandet med en sundhedsplejerske og en AKT-lærer. Der er ca. to forløb på hver skole, hvor der ca. er 6 børn på hvert hold.

Desuden kan STIME-projektet nævnes (”Styrket tværsektoriel Indsats for børn og unges mentale sundhed”), som tilbyder kurser for fagpersoner og forældre i forhold til angstproblematikker, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser og ADHD- problematikker. Formålet er, at fagpersoner på skolerne får viden og kompetencer til at opspore og understøtte elever i begyndende mistrivsel, så de forsat kan trives i skolen samt til at give forældre viden om, hvordan de bedst muligt understøtter deres barn. Det primære formål med projektet er at tilbyde børn og unge tidlig og effektiv behandling i nærmiljøet, der fremmer trivslen og forebygger mere alvorlig psykisk sygdom. Indtil videre har 95 børn og unge gennemført forløb i regi af STIME-projektet.

Herudover kan der oplyses om følgende:

  • Der er løbende ca. 800 aktive sager i forvaltningens Børne- og Familieafdeling, som også omfatter § 11 forløbene
  • Der åbnes i gennemsnit hver 3. mdr. ca. 170 sager, omfattende § 11 forløbene
  • Der lukkes i gennemsnit hver 3. mdr. 120 sager

Spørgsmål

Emne: Håndtering af byggeaffald i Taarbæk

Richard Sandbæk (C) har stillet spørgsmål til sag om håndtering af byggeaffald i Taarbæk fra ejendom beliggende Nordlysvej 8. Kommunen har i den forbindelse givet tilladelse til placering af 2 containere på parkeringspladsen på Edelslundsvej.

Forvaltningen har været i dialog med bygherren om behovet for opstilling af containere og tidsperspektivet. Der er i den forbindelse sket en oprydning på arealerne med containerne, så det fylder mindre. Forvaltningen har ført tilsyn med arbejdet for at sikre, at bygherre lever op til kraven i tilladelsen. Se vedhæftede tilsynsrapporter.

Forvaltningen har den 14. oktober 2020 givet en midlertidig tilladelse til opstilling af to containere på vejareal. Se nærmere om tilladelsen, baggrund og betingelser i Bilag 1 - Notat om tilladelse til container på Edelslundsvej i forbindelse med byggeri på Nordlyvej 8

For at myndigheden kan kræve en gyldig tilladelse tilbagekaldt, skal der foreligge saglige hensyn til grund for dette. Det vil sige, at det efter tilladelsens meddelelse fx viser sig, at afgørelsen hviler på urigtige hensyn eller, fordi omstændighederne har ændret sig væsentligt. Det er forvaltningens vurdering, at de vilkår, der er stillet i tilladelsen bliver overholdt, hvorfor tilladelsen kan ikke trækkes tilbage. Se nærmere i Bilag 2 – Tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt.

Forvaltningen vurderer, at der ikke er umiddelbare muligheder for at opstille containere til byggeaffald på kommunale arealer i Taarbæk, herunder havnen eller kommunale arealer. Se Bilag 3 - Notat om mulighed for opstilling af container på kommunale arealer.

Forvaltningen forelægger herudover en generel sag for Teknik- og Miljøudvalget til marts 2021 med nærmere udredning af, hvorvidt det er muligt at minimere disponeringen af parkeringspladser til containere, herunder mandskabsfaciliteter, i forbindelse med renoverings- og byggearbejder i områder med særlige parkeringsudfordringer. I den forbindelse vil bl.a. afledte konsekvenser blive perspektiveret for hele kommunen, ligesom afledte konsekvenser for tilladelser og vilkårsstillelse. Endelig vil der indgå en afdækning af mulige kommunikative tiltag i den forbindelse.

Spørgsmål

Emne: Budget på daginstitutionerne 2021

På nb-kommune.dk i artiklen: ”Over halvdelen af kommunerne sparer på daginstitutionerne i 2021” fremgår det, at blandt andet Lyngby-Taarbæk Kommune har et lavere budget til daginstitutionerne i 2021.

Hvad skyldes denne nedgang?

1)  NB-Kommune kommer frem til at Lyngby-Taarbæk Kommune har reduceret budgettet på dagtilbudsområdet fra 2020 til 2021 med 12,7 mio. kr.

Forvaltningen har ikke kunnet genfinde disse tal hos Danmarks Statistik og/eller i Lyngby-Taarbæk Kommunes økonomisystem. Forvaltningen har været i dialog med NB-Kommune, der oplyser, at der har været en fejl i angivelsen af, hvilke funktioner der indgår i deres træk. Funktionen ’05.25.10- Fælles formål’ indgår ikke, selvom det fremgik, hvilket de nu har rettet i artiklen.

Lyngby-Taarbæk Kommunes budget på ’Fælles formål’ vedrører primært et budget til oprettelse af nye daginstitutionspladser på 5,9 mio. kr., dvs. direkte børnerelaterede udgifter - og der har været en budgetstigning på 4,5 mio. kr. fra 2020 til 2021 på denne post, som ikke er medtaget i NB’s opgørelse.

Forvaltningen har udtrukket de samme data i Danmarks Statistik, som NB-Økonomi. I dette udtræk fremkommer en reduktionen i kommunens budget på dagtilbudsområdet på 7,7 mio. kr., som stemmer overens med udtræk fra Lyngby-Taarbæk Kommunes økonomisystem. I dette træk er der ud over en budgetreduktion på 3,9 mio. kr. på dagtilbudsområdet medregnet en budgetreduktion på 3,7 mio. kr. vedr. budget til husleje- og bygningsvedligehold placeret under Center for Areal og Ejendomme (CAE).

Af budgetreduktionen på 7,7 mio. kr. kan 3,7 mio. kr. således henføres til en reduktion i bygningsudgifterne dels som følge af at puljen til større bygningsvedligehold er reduceret med 2,0 mio. kr. fra 2020 til 2021, og dels som følge af ophør af en række midlertidige bevillinger - puljen til bygningsanalysen på dagtilbudsområdet (1,1 mio. kr.) samt nedlukning af Børnehuset Kastaniehuset (0,7 mio. kr.) og en række mindre modsatrettede bevægelser (-0,1 mio. kr.).

Jf. budget 2021-24 falder det vedtagne budget til aktivitetsområdet ’Dagtilbud’ med 3,9 mio. kr. fra 2020 til 2021 (eksklusive midler vedr. minimumsnormeringer).

Budgetreduktionen på 3,9 mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets område kan primært henføres til følgende ændringer:

  • Budgetreduktion 2,1 mio. kr. grundet demografitilpasning.
  • Budgetreduktion 1,5 mio. kr. fra og med 2021 i og med at specialpædagogkorpset (dagtilbudsområdet) teknisk er overført til hhv. læringshuset og talehørelærerne (skoleområdet)
  • Budgetreduktion 0,4 mio. kr. Nedsættelse af administrationstilskud til selvejende- og private institutioner (Udmøntning af budgetomstillingspulje budget 2020-23)
  • Budgetreduktion 0,2 mio. kr. Reduktion i børnehuset Vandpyttens åbningstid (Udmøntning af budgetomstillingspulje budget 2020-23)
  • Budgetreduktion 0,6 mio. kr. Opsigelse af driftsoverenskomst med den selvejende institution Stjernedalen.
  • Budgetreduktion 0,6 mio. kr. Nedlæggelse af Børnehuset Kastaniehuset.
  • Budgettilførsel på 1,0 mio. kr. Budgetaftale 2021, pulje til fastholdelse og rekrutteringsindsats (afsat pulje 0,75 mio. kr. samt øget forældrebetalingsindtægt 0,25 mio. kr.)
  • Budgettilførsel på 0,4 mio. kr. Budgetaftale 2021, pulje til styrket dagtilbud og skoleovergang (Program: omstillingsinitiativer på specialundervisningsområdet)

Det bemærkes, at de statslige midler til bedre normering ikke indgår i tallene. Udgiftsbudgettet stiger med 4,3 mio. kr. fra 2020 til 2021 alene på grund af midlerne vedr. minimums-normeringer.

2)   NB-Kommune kommer frem til at udviklingen af antallet af 0-5-årige børn i Lyngby-Taarbæk Kommune viser en stigning i antallet af 0-5-årige børn på 1,9 pct.

Udviklingen i det samlede antal af 0-5-årige børn i kommunen uden yderligere aldersopdeling kan ikke oversættes direkte til efterspørgslen efter pladser. Eksempelvis er langt de fleste 0-årige slet ikke i startet i dagtilbud. Efterspørgslen efter pladser i en kommune er desuden påvirket af de mellemkommunale pladser dvs. udenbys børn, der passes Lyngby-Taarbæk Kommune samt, hvor mange børn fra Lyngby-Taarbæk Kommune, der passes udenbys. Det er således nødvendigt også at kigge på andelen af kommunens børn, der søger en daginstitutionsplads i Lyngby-Taarbæk Kommune.

I Lyngby-Taarbæk Kommune udarbejdes en årlig kapacitets- demografitilpasning på baggrund af det faktiske antal passede børn året før. I forhold til at regulere antallet af pladser anvendes den forventede befolkningsudvikling (Lyngby-Taarbæk Kommunes befolkningsprognose) og belægningsgraden i kommunens daginstitutioner fordelt på 1-års aldersgrupper. Budgettildelingen er forskellig alt afhængig af om det er vuggestuebørn eller børnehavebørn.

I 2021 forventes Lyngby-Taarbæk Kommune at skulle passe 12 færre børneenheder (Vuggestuebørn og børnehavebørn svarer hhv. til 2 og 1 børneenhed) set i forhold forventningen vedr. 2020, hvilket er et fald på 0,5 pct.

Spørgsmål

Emne: Trongårdens Svømmehal

Hvad er status på renovering af svømmehallen? Følges tidsplanen, og hvornår er den i følge planen færdig?

Rambøll er tilknyttet som totalrådgiver på projektet, der blev udbudt i sommeren/efteråret 2020. JDN Entreprise A/S vandt entreprisen og startede renoveringen op ultimo 2020.

Nedbrydning i bassin og omklædning er afsluttet. Nedbrydning af loft og armaturer pågår. Vægge i omklædning klargøres til opsætning af klinker. Aktuelt stade fremgår endvidere af vedhæftede billeder.

Kommende arbejder er efter planen, støbning af nye kanter samt bassinbund. Arbejdet overholder den reviderede tidsplan, og forventes afsluttet primo august 2021.

Spørgsmål

Emne: Renovering af krydset ved Lyngbygårdsvej

Krydset ved Lyngbygårdsvej mellem Statoil og SuperBrugsen/Netto har længe manglet hvide striber, der mangler skilte og der har aldrig været blinkende advarselslygter ved fodgængerovergangen.

Hvornår bliver krydset renoveret?

I forbindelse med letbaneprojektet bliver krydset ved Lyngbygårdsvej og Lundtoftegårdsvej udvidet og tilpasset det nye vejforløb på Lundtoftegårdsvej.

Det forventes, at Hovedstadens Letbane medio 2021 vil påbegynde vejudvidelsen ved Lundtoftegårdsvej.

Fodgængerovergangen umiddelbart vest for krydset ved Lyngbygårdsvej og Lundtoftegårdsvej er ikke en del af letbaneprojektet. Der er ved kommunes arealdrift planlagt en genopstribning af fodgængerovergangen. Dette bliver udført når vejret tillader det og asfalten er tør nok til at der kan etableres kørebaneafmærkning.

Der er på strækningen ved fodgængerovergangen siden 2016 sket to uheld. Ingen af uheldene er sket i relation til fodgængerovergangen. Begge uheld er klassificeret som ekstrauheld, hvor der er sket ringe materiel skade.

På baggrund af ovenstående vurderes fodgængerovergangen som værende trafiksikker.

Fodgængerovergangen er endvidere ikke udpeget som et af kommunes skolevejsprojekter. Der er derfor ikke planer om at ændre på fodgængeroverganges nuværende udformning ved opsætning af yderligere skiltning eller opsætning af torontoanlæg (blink).

Præcisering af tidligere svar 

22-01-2021

På baggrund af Ib Carlsens henvendelse af 19. januar 2021 foretager vi hermed en præcisering af tidligere politikerspørgsmål/svar

Kommunen får information om trafikuheld via systemet ”vejman.dk”. Uheld bliver indrapporteret af Politiet, hvorefter kommunen sikrer, at oplysningerne er korrekte, og at de er sket det sted, som bliver beskrevet i uheldsrapporten inden, at vi som myndighed stedfæster uheldene.

Der kan selvfølgelig ske fejl i registreringen af det præcise ulykkessted, og det bemærkes, at der udover det på ”vejman.dk” registrerede også er et mørketal. ”Vejman.dk” indeholder alene politiregistrerede uheld, og der sker mange mindre uheld, der derfor desværre ikke bliver indrapporteret til kommunen. Det er endnu ikke muligt for kommunen at få informationer fra fx skadestuer om skader ved trafikuheld, hvorfra der ikke er optaget politirapport.

Overordnet registreres uheld i tre kategorier i ”Vejman.dk”: 1. ”Ekstrauheld”, der er småuheld uden større materielskade (op til kr. 5.000) og uden personskade. 2. ”Materielskadeuheld”, hvor der sker skade på materiel af en værdi fra kr. 5.000 og op. 3. ”Personskadeuheld”, hvor der sker skade på personer.

Udtræk fra ”Vejman.dk” sker ved en geografisk afgrænsning, som herefter viser skadetype samt uheldsrapporterne i området.

Der er foretaget et fornyet udtræk over et større areal end alene tæt omkring fodgængerfeltet som oprindeligt adspurgt. I det nye udtræk fokuseres på hele strækningen – altså inkl. krydset ved Lundtoftegårdsvej og ned til Sorgenfrigårdsvej. Se vedhæftede kortbilag. Fodgængerfeltet er markeret med en blå cirkel, og uheldsregistreringerne med røde ”trekanter”.

På hele strækningen er der de sidste 5 år (siden 1.1. 2016 til 21. januar 2021.) registreret 9 uheld, heraf 2 personskadeuheld og 2 materielskadeuheld og 5 ekstrauheld – 2 af uheldene er sket i krydset ved Lundtoftegårdsvej (heraf det ene personskadeuheld). Vi har gennemgået alle uheldsrapporterne for hele strækningen, og der er ingen af dem, der har relation til selve overgangen.

Spørgsmål

Emne: Kørselsforbuddet til Eremitageslottet

Er det muligt, at daginstitutioner og plejehjemsbeboere kan blive undtaget for kørselsforbuddet til Eremitageslottet?

Forvaltningen (Vibeke Barkentin) har spurgt Naturstyrelsen, som har svaret:

”Kære Vibeke,

Når vi (Naturstyrelsen) har lavet begrænsningen i kørslen til Eremitageslottet skyldes det tildels at ordningen, som oprindelig var tiltænkt handicappede i meget høj grad er overtaget af andre, som ikke behøver at køre motorkøretøj for at komme ind i Dyrehaven. Det er især busser med udflytterbørnehaver, turistbusser, golfspillere og veteranbilklubber og sportsvognsklubber samt reklamefotografer med dyre biler. Og konsekvensen har været, at der på dage med mange køretøjer har været proppet på p-pladsen ved slottet, så bilerne har været kørt ud af vejene fra Eremitageslottet samt ud på Eremitagesletterne for at parkere og holde picnic. Det har betydet at der ikke har været plads til at parkere for de handicappede som har villet besøge Dyrehaven.

Trafikken er steget voldsomt de senere år, og mange dage har der været mellem 50 og 100 biler og busser i Dyrehaven samtidig. Ud over pladsmanglen har den voldsomme trafik også sat sit præg på oplevelsen ved at være i Dyrehaven om onsdagen. Vi ønsker at oplevelsen skal være fredelig og netop en rolig naturoplevelse, hvor motorkørslen ikke er det dominerende.

Vores mål med begrænsningen er, at handicappede, gamle og dårlige borgere, der ikke kan gå og cykle ind i Dyrehaven skal have en fortrinsret til at kunne besøge Dyrehaven med motorkøretøj, når de netop er begrænsede i at færdes på anden måde.

I vores bestræbelse på at lave en administrerbar og logisk begrænsning drøftede vi om kriteriet for at få lov at køre ind i Dyrehaven skulle være det blå handicapskilt, som vi jo ikke administrerer, og her troede vi fejlagtigt at skiltet også fandtes i handicapbusser i bred forstand. Det har vi så lært er forkert, idet det blå handicapskilt jo er personligt. Derfor har vi justeret på vores beskrivelse så vi også gerne ser handicapbusser komme ind under ordningen. Vi har formuleret det sådan, at biler med det blå handicapskilt, handicapbusser med cvr nummer, påskriften ”handicapbus” samt busser fra plejehjem og institutioner som bærer institutionens navn også gerne må køre til Eremitageslottet om onsdagen. Det skal bare klart fremgå, at det er handicapkørsel.

Yderligere har vi aftalt, at Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme må udskrive en køretilladelse når de sælger biletter til rundvisningen på Eremitageslottet om onsdagen i sommerhalvåret, når køberne godtgør at de ikke kan komme til slottet på anden måde end med motorkøretøj.

Der er 13 porte i Dyrehaven, og fra Springforbi og Trepileportene er der cirka 1 kilometer at gå for at komme til Eremitageslottet, og vi opfordrer alle raske borgere til at besøge Dyrehaven til fods eller cykel. Vi er godt klar over, at vi ikke kan lave det perfekte snit, men vi mener vi har truffet en nødvendig beslutning som er bakket op af vores brugerråd, og som gerne fremover skal give en bedre oplevelse af at besøge Dyrehaven for den udvalgte gruppe borgere ordningen er tiltænkt.

Så det korte svar til dig er, at busser fra handicap- og voksen-plejecentre er tænkt ind som omfattet af kørselsordningen. Børne-daginstitutioner er ikke omfattet, men har indgået i vores drøftelser.

Med venlig hilsen

Torben Christiansen
Skovfoged og skytte | Hovedstaden
+45 72 54 31 60 | +45 23 73 02 20 | tch@nst.dk

Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen | Dyrehaven 6, 2930 Klampenborg | Tlf. +45 72 54 30 00 | nst@nst.dk | www.naturstyrelsen.dk"

Spørgsmål

Emne: Udskiftning af personale i Lyngby-Taarbæk Kommune

Hvor stor personale udskiftning har der været i de forskellige afdelinger igennem de sidste 4 år i Lyngby-Taarbæk Kommune?

Forvaltningen har på baggrund af udtræk fra KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) udarbejdet vedlagte, der viser personaleomsætningen fra januar til januar i årene 2017-2018, 2018-2019, 2019-2020 og for oktober 2019-oktober 2020, som er de nyeste data fra KRL (bilag).

Der er taget udgangspunkt i 3. organisationsniveau, svarende til afdelingsniveauet i Administrationen og til institutionsniveauet decentralt. Dog er der taget udgangspunkt i 4. organisationsniveau for skoler og dagtilbud, idet disse på 3. organisationsniveau fremstår som to samlede enheder (altså henholdsvis Skoler og Dagtilbud).

I udtrækket indgår månedslønnede overenskomstansatte og tjenestemænd. Elever, ansatte i fleksjob og ansatte på særlige vilkår indgår ikke, ligesom de ganske få personer, der ikke tilhører et center, heller ikke vises. Oplysninger vises ikke for enheder med under 5 ansatte.

Opmærksomheden henledes på, at der har været en del organisatoriske ændringer i perioden, hvilket betyder at der i oversigterne er nogle enheder, der ikke optræder under et center i alle årene. Det skal understreges, at personaleskift som følge af organisationsændringer og øvrige interne rokeringer mellem forskellige afdelinger/enheder indgår i tallene for enhederne og fylder mere, når der ses på afdelings-/institutionsniveau. For god ordens skyld gøres opmærksom på, at enkelte udskiftninger i små enheder procentvis vil udgøre en stor andel.

Spørgsmål

Emne: Prioritering af borgerne til Covid-19 vaccination

Med udgangspunkt i hvilken type data og fra hvilke myndigheder sker prioriteringen af borgerne til Covid-19 vaccination?

Som øverste sundhedsfaglige myndighed på Sundhedsområdet er det Sundhedsstyrelsen, der prioriterer målgrupperne for Covid-19 vaccinationen i Danmark.

Det overordnede mål er, at alle personer i Danmark, får tilbud om vaccination mod COVID-19. I udrulningen af de allerførste leverancer af vaccine er der en begrænset mængde, og det er derfor nødvendigt med en styret prioritering og visitation af målgrupper.

Det overordnede sigte er, at vaccinationer udrulles effektivt og hensigtsmæssigt, så målgrupper vaccineres, hvor det giver mest gavn og mindst spild.

National prioritering ud fra tre principper
Sundhedsstyrelsen udmelder løbende prioritering og fordeling af vacciner og dermed, i hvilken rækkefølge de enkelte målgrupper skal tilbydes vaccinen i forbindelse med udrulningen af vaccinationsindsatsen. Prioriteringen sker ud fra disse tre principper:

a) Regionale befolkningstal
Vaccinerne fordeles mellem regionerne baseret på befolkningstallene i de fem regioner.

b) Risiko
Vaccinerne fordeles ud fra en vurdering af risiko for alvorlige forløb med COVID-19 for de enkelte målgrupper. Her indgår følgende:

  • Minimering af død og alvorlig sygdom som følge af COVID-19
  • Epidemikontrol og minimering af smittespredning
  • Sikring af samfundskritiske nøglefunktioner

c) Forhold vedrørende distribution og logistik
I vurderingen tages også højde for hvor store mængder vaccine der er til rådighed, vaccinekarakteristika, regionale vaccinationssteders kapacitet og tilgængelighed samt logistiske forhold med væsentlig betydning for forsynings- og distributionskæden.

Prioriteret rækkefølge
Det er Sundhedsstyrelsens faglige vurdering, at målgrupperne for vaccinationsprogrammet overordnet bør prioriteres i følgende rækkefølge:

  1. Personer som bor i plejebolig mv.
  2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.
  3. Personer med alder ≥ 85 år.
  4. Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.
  5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.
  7. Personer på 80-84 år.
  8. Personer på 75-79 år.
  9. Personer på 65-74 år.
  10. Personer på under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  11. Personale, der varetager øvrige samfundskritiske funktioner.
  12. Øvrige befolkning, fx segmenteret efter alder.

Data der ligger til grund for udrulning af vaccine
Der arbejdes med et nationalt overblik over målgrupper og vacciner med henblik på prioritering af personer i målgrupper og disponering af vacciner mv. Det forudsætter monitorering på baggrund af data.

Der følges op på blandt andet:

  • Fremdrift (overblik over den aktuelt prioriterede målgruppe og fremdriften i forhold til eksekvering af vaccinationsopgaven)
  • Aktivitet (overblik over den aktuelt tilgængelige kapacitet og aktivitet på vaccinationslokationer)
  • Lagerbeholdning (overblik over den aktuelt tilgængelige vaccinationsbeholdning og –rækkeevne per lagersted og vaccinationstype)

Sundhedsdatastyrelsen, Statens Serum Institut og regioner vil løbende leverer data til dette. Kommunerne leverer ligeledes data vedr. størrelsen af udvalgte målgrupper.

Hele befolkningen forventes at være vaccineret med udgangen af juni 2021. Vaccinationskalender https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Vaccinationskalender