Gå til hovedindhold
Du er her:
Grafik: Mange menneske-silhuetter og en kæmpe lyspære

Spørgsmål fra KMB

Spørgsmål fra KMB

Se hvilke spørgsmål vores kommunalbestyrelse stiller og læs svarene fra forvaltningen.

År

Spørgsmål

Emne: Organisationsdiagrammet på Kultur- og Fritidsområdet

Hvordan ser organisationsdiagrammet for kultur- og fritidsområdet ud: ledere, chefer og øvrige medarbejdere på udvalgets forskellige områder? 

Følgende ønskes oplyst: Hvorledes er udgifterne fordelt mellem aktiviteter, lønninger herunder administration på de enkelte områder under kultur- og fritidsudvalget?

Størstedelen af kultur- og fritidsområdet indgår organisatorisk i Center for Kultur, IT, Politik og Organisation. Jf. nedenstående organisationsdiagram er der i direkte reference til centerchefen en leder af Musik- og billedskolen, en afdelingschef for afdelingen Fritid, Idræt, Frivillighed og Kultur samt en Kultur- og Bibliotekschef. Biblioteksdelen af området Kultur og Bibliotek foldes ud på særskilt organisationsdiagram nedenfor.

Alt=""

Afdelingen Fritid, Idræt, Frivillighed og Kultur består af knap seks årsværk fordelt på fire fuldtidsårsværk, en stilling der er delt med 25% i denne afdeling og 75% i Center for Arealer og Ejendomme med fokus på udvikling af fritids- og idrætsfaciliteter, en deltidsstilling (ca. ½ årsværk), samt en afdelingschef for afdelingen.

Afdelingens opgaver centrerer sig primært om tilskud og samarbejder med kultur- idræts- og fritidsforeninger samt med aftenskoler og oplysningsforbund, lokaleformidling og -fordeling, samt generel understøttelse af frivillighed og strategisk udvikling af kultur- og fritidsområdet. Kun én af disse medarbejdere er lønnet under Kultur- og Fritidsudvalgets ramme (en medarbejder ansat på idrætsområdet), øvrige er lønnet på Administration under Økonomiudvalget.

På Musik- og Billedskolen er der én leder samt én souschef. Lederen af Musik- og Billedskolen har alle de i alt ca. 25 årsværk (fordelt på ca. 40 medarbejdere) i direkte reference. Medarbejderne er for langt størstedelen ansat som musiklærere, hvorfor mange også er på deltid (da de fx underviser i samme instrument i flere kommuner).

På området Kultur og Bibliotek, under Kultur- og Bibliotekschefen, er der dels en administrativ afdeling, som fungerer på tværs af hele Kultur og Biblioteksområdet (dvs. funktionerne nævnt under administrationschefen i nedenstående diagram går på tværs af både bibliotekerne, Sophienholm og Stadsarkivet), selve biblioteksområdet og endelig de selvstændige enheder Sophienholm og Stadsarkivet. Lederen af Sophienholm samt lederen af Stadsarkivet er således i direkte reference til Kultur- og Bibliotekschefen, ligesom vicebibliotekschefen (der dog pt. Er konstitueret som bibliotekschef) og administrationschefen.

På biblioteksområdet er vicebibliotekschefen er normalvis personaleansvarlig for samtlige medarbejdere i både voksen- og børneafdelingen af biblioteket samt arrangementsmedarbejderne, men for at kunne fungere som konstitueret bibliotekschef, er der pt. foretaget en justering med en konstitueret leder af voksenafdelingen, imens vicebibliotekschefen fortsat varetager rollen som leder af børneafdelingen sideløbende med konstitueringen som bibliotekschef. På biblioteksområdet er der jf. organisationsdiagrammet samlet set ca. 49 ansatte, hvoraf langt størstedelen arbejder i biblioteket med biblioteksbetjening og arrangementer på området.

Sophienholm har én leder samt en medarbejder, der arbejder med let økonomi og sidder med billetsalg. Der er desuden to deltidsansatte, hvoraf den ene arbejder med arrangementer, og er ansat af både Sophienholm og bibliotekerne. Sophienholm betaler ca. 18% af denne medarbejders løn. Den anden deltidsansatte arbejder med kommunikation. (Herudover er der medarbejdere fra Center for Arealer og Ejendomme, der har daglige arbejdsopgaver på Sophienholm i form af vedligehold og drift af bygningen.)

På Stadsarkivet er der én leder (stadsarkivar) samt en medarbejder.

Området turisme som også hører under Kultur- og Fritidsudvalget er organisatorisk forankret i Center for Udvikling, Plan og Byggesag, og der er her én medarbejder, der løser opgaver indenfor turisme og erhverv. Medarbejderen indgår i afdelingen Plan og Erhverv. Medarbejderen er ikke lønnet under Kultur- og Fritidsudvalgets område men under Økonomiudvalgets område.

Endelig bemærkes det, at budgettet til drift af idrætsejendomme hører under Økonomiudvalget og derfor ikke fremgår her.

I tabellen nedenfor fremgår det økonomiske overblik med udgangspunkt i budget 2022, der er på i alt kr. 67.555.000. Budgettet er opdelt mellem aktiviteter og løn, men det bemærkes at langt størstedelen af lønudgifterne på særligt Musik- og Billedskolen, kr. 14.485.000, samt på Kultur og Bibliotek, kr. 25.164.000, går til personale med direkte borgerrettede, aktivitetsbaserede kerneopgaver (fx musikundervisning eller vagter på biblioteket).

Lønbudgettet på Folkeoplysningsområdet vedrører voksenundervisning. Under Institutioner og arrangementer fremgår det ligeledes, at nogle af områderne har indtægtsbudgetter, som udgør en væsentlig del af deres budgetramme.

Alt=""

NB: Da der er taget udgangspunkt i det vedtagne budget for 2022, som godkendt af KMB efteråret 2021 fremgår IF Limone samt Seniorugen ikke af oversigten. Budgettet til IF Limone udgør 505.000 kr. i 2022 og blev flyttet til KFU jf. KMB den 28. april 2022. Budgettet til Seniorugen udgør 134.000 kr. i 2022 og blev flyttet fra ældreområdet til KFU jf. bevillingsmæssige ændringer i første budgetopfølgning

Spørgsmål

Emne: Omdømmeanalyse fordeling på enheder

I foråret 2022 har Lyngby-Taarbæk Kommunefået gennemført en analyse af kommunes omdømme. I Omdømmeanalysen angiver 53 pct. af medarbejderne, at de enten af og til overvejer nyt job, jævnligt undersøger jobmuligheder eller er meget aktiv i jobsøgningen.

Hvordan fordeler dette sig på centre og på afdelinger/enheder i de enkelte centre?

Omdømmeanalysen kan nedbrydes på centerniveau samt på decentral/central (men ikke på afdelingsniveau). Nedenfor findes en tabel pr. center opdelt på decentrale og centrale medarbejdere.

Procenterne er opgivet i hele tal. Der er tomme felter der, hvor der ingen besvarelser er.

Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked

Decentralt

Centralt (50 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

46 %

Jeg overvejer af og til nyt job

30 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

14 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

6 %

Ved ikke

4 %

Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed

Decentralt

Centralt (33 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

52 %

Jeg overvejer af og til nyt job

24 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

12 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

Ved ikke

12 %

Center for Udvikling, Plan og Byggesag

Decentralt

Centralt (20 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

35 %

Jeg overvejer af og til nyt job

55 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

Ved ikke

10 %

Decentralt (247 besvarelser)

Centralt (21 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

43 %

33 %

Jeg overvejer af og til nyt job

40 %

38 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

17 %

19 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

2 %

5 %

Ved ikke

2 %

5 %

Center for Sundhed og Omsorg

Decentralt (287 besvarelser)

Centralt (45 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

43 %

49 %

Jeg overvejer af og til nyt job

29 %

27 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

17 %

22 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

4 %

2 %

Ved ikke

6 %

Center for Social Indsats

Decentralt (95 besvarelser)

Centralt (36 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

44 %

33 %

Jeg overvejer af og til nyt job

41 %

33 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

14 %

25 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

6 %

Ved ikke

1 %

3 %

Center for Kultur, IT, Politik og Organisation

Decentralt (41 besvarelser)

Centralt (35 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

56 %

43 %

Jeg overvejer af og til nyt job

17 %

34 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

24 %

20 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

2 %

3 %

Ved ikke

Center for Arealer og Ejendomme

Decentralt (59 besvarelser)

Centralt (36 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

63 %

47 %

Jeg overvejer af og til nyt job

25 %

28 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

7 %

11 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

11 %

Ved ikke

2%

3 %

Center for Jura, Salg og Indkøb

Decentralt

Centralt (19 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

71 %

Jeg overvejer af og til nyt job

19 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

5 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

Ved ikke

5 %

Center for Økonomi og Personale

Decentralt

Centralt (34 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

41 %

Jeg overvejer af og til nyt job

32 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

15 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

Ved ikke

12 %

Spørgsmål

Emne: Indretning af rådhuset
  1. Kan man politisk vælge, at se bort fra Paustian i forbindelse med indretningen af rådhuset og i stedet vælge, at indkøbe billigere møbler fra eksempelvis IKEA og JYSK.
  2. Hvordan søger man aktindsigt i det konkrete projekt vedr. indretning af rådhuset. 

Svar på spørgsmål 1

Kan man politisk vælge, at se bort fra Paustian i forbindelse med indretningen af rådhuset og i stedet vælge, at indkøbe billigere møbler fra eksempelvis IKEA og JYSK?

Lyngby-Taarbæk Kommunes køb af møbler til rådhuset i forbindelse med restaureringen samt til genhusningslokationer forventes at beløbe sig til ca. 11,6 mio. kr. Købet er dermed udbudspligtigt i henhold til Udbudsloven, og forvaltningen har følgelig gennemført EU-udbud. Der er indgået rammeaftaler om køb af møbler med tre leverandører: Paustian A/S, Kito og Co. ApS og Botium A/S. Rammeaftalerne er gældende for perioden 1. april 2021 – 31. marts 2024 med option på forlængelse i op til 12 måneder.

Yderligere én virksomhed, Mogens Daarbak A/S, afgav tilbud på opgaven, men blev ikke tildelt kontrakt.

Rammeaftalerne indeholder ingen forpligtelse for kommunen til at aftage en bestemt minimal mængde hos leverandørerne. Som sådan kan kommunen i princippet undlade/ophøre med at anvende dem. Kommunens køb er dog uændret udbudspligtigt, og udbudspligten skal i så fald afløftes på ny. Dette kan ske enten ved at gennemføre nyt udbud eller ved at foretage indkøb på Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S’ forpligtende aftale 50.30 om kontormøbler, som kommunen er tilsluttet – denne aftale har én leverandør: Daarbak Design A/S (tidligere Scan Office A/S). Medmindre kommunen gennemfører nyt udbud, er det således ikke muligt at indkøbe inventar fra IKEA, JYSK eller andre leverandører, som ikke har kontrakt med kommunen eller er på den forpligtende aftale 50.30.

Kommunens udbud i 2020 blev gennemført med udgangspunkt i en kravspecifikation indeholdende dels generelle standardkrav relateret til bl.a. miljø og adgang til reservedele, samt krav til de forskellige produktkategorier, herunder efterlevelse af ISO-standarder mv. I udbuddet blev endvidere lagt vægt på, at de tilbudte produkter er robuste og holdbare, samt at de er lette at vedligeholde og rengøre. Endelig blev der lagt vægt på sikker levering, omfattende garantier og leverandørens servicering af kommunen, herunder i relation til bl.a. fejlleverancer.

Forvaltningen har allerede gennemført en del af møbelindkøbet til genhusningslokationerne. Indkøbene omfatter akustikregulering i gange og på kontorer, skriveborde, skrivebordsstole, reoler, lockers (aflåselige kontorskabe så medarbejderne kan låse personlige ejendele ned – da forvaltningen har skiftende arbejdspladser), skilte, knager, folie til glasvægge, telefonboks (for at forstyrre mindre)

Når der indkøbes til rådhuset vil udgifter omfatte akustikregulering som borde- og gulvskærme, skriveborde, skrivebordsskole, reoler, møbler til mødelokale, møbler til kantine, løse lamper til pendler og skriveborde mm.

Svar på spørgsmål 2

Hvordan søger man aktindsigt i det konkrete projekt vedr. indretning af rådhuset?

Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen har som led i varetagelsen af sit hverv ret til at gennemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kommunens administration efter styrelseslovens § 9. Dette kaldes sagsindsigt, og det omfatter adgang til stort set alt materiale, der foreligger i kommunen, herunder både interne dokumenter, mails mv., og det omfatter som udgangspunkt også adgang til fortrolige oplysninger, der ikke eller kun i begrænset omfang kan videregives til andre. Medlemmet er, som altid, bundet af den almindelige tavshedspligt efter forvaltningsloven med strafansvar efter straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f.

Der er især to begrænsninger i retten til sagsindsigt, der skal fremhæves.

  1. Materialet skal foreligge i endelig form. Det betyder som udgangspunkt, at kladder, skitser, foreløbige faglige vurderinger, der ikke er endeligt afklaret, ikke er omfattet.
  2. Hvis sagsindsigten medfører et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. Dette henviser til tilfælde, hvor anmodningen er meget omfattende eller meget vanskelig at opfylde og dermed vil medføre et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug for forvaltningen at fremfinde materialet. Forvaltningen vil altid hjælpe med afklare en eventuel afgrænsning af sagsindsigten i dialog med medlemmet. Et eventuelt afslag på en begæring om sagsindsigt vil kunne indbringes for kommunalbestyrelsen.

Efter praksis indgives anmodning om sagsindsigt til Borgmester- og Direktionssekretariatet.

Spørgsmål

Emne: Udlånes der medarbejdere fra biblioteksområdet

Udlånes der medarbejdere fra biblioteksområdet til andre kulturenheder i organisationen?

Der er en medarbejder fysisk placeret på Sophienholm, som er lønnet delvist af Sophienholms eget budget (ca. 18% af lønnen) og dels af det generelle budget på kultur- og biblioteksområdet. Medarbejderen varetager opgaver relateret til arrangementer på kulturområdet, herunder arrangementer på Sophienholm. Medarbejderen er således ikke udlånt fra biblioteksområdet.

På kulturområdet har der i mange år været et tæt samarbejde mellem særligt Sophienholm, Stadsarkivet og Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne. Disse tre områder arbejder tæt sammen om planlægning, afholdelse og opsamling/evaluering på mere end 200 årlige arrangementer (der samlet præsenteres som ”Lyngby Kultur”, se fx www.lyngbykultur.dk).

Ordningen med den ”delte” medarbejder har fungeret siden 2001, hvor en medarbejder, der allerede var ansat på biblioteket, søgte og fik en opslået stilling på 7 timer om ugen på Sophienholm (timerne var ledige efter en tidligere medarbejder var stoppet). Dermed opstod delingen mellem de to arbejdssteder. I 2015 blev der i samarbejde mellem de daværende ledere af Sophienholm, af arrangementsafdelingen samt kultur- og bibliotekschefen indgået en aftale om at forøge timerne på Sophienholm til 14 timer om ugen, og endelig pr. 1. december 2017 aftalte lederne at flytte medarbejderens fysiske placering til at være forankret på Sophienholm – dog fortsat sådan, at medarbejderens opgaver relaterer sig til arrangementer på det brede kulturområde.

Spørgsmål

Emne: Spørgsmål til sag på Byplanudvalget om protokollat

På udvalgsmødet i byplanudvalget i dag den 21. september fik jeg at vide, at jeg ikke kunne få lov til, at hæve sagen vedr. Fursøvej til en beslutningssag, at jeg ikke kunne få sendt sagen i kommunalbestyrelsen og at jeg i det hele taget ikke kunne få noteret mine synspunkter til sagen i protokollatet. Det vil jeg som aftalt på mødet gerne have, at forvaltningen bekræfter på mail.

På mødet under behandling af pkt. 7 om ”Furesøvej 7 – udstykning (Orientering)” på Byplanudvalget den 21. september 2022 blev der drøftet en række formelle spørgsmål i anledningen af, at sagen var en sag til orientering.

I dette svar gives et generelt overblik over de formelle rammer, og de angivne bestemmelser henviser til den kommunale styrelseslov.

Generelt gælder det, at en orienteringssag netop er af informativ karakter og kan som udgangspunkt ikke gøres til genstand for forhandling eller beslutning. En orienteringssag indstilles og protokolleres med ”taget til efterretning.”

Det skal videre fremgå klart af dagsordenen, om der er tale om en sag, der forelægges til efterretning eller til eventuel beslutning, jf. princippet i styrelseslovens § 8. Årsagen hertil er blandt andet, at de enkelte medlemmer vil blive stillet ulige ved uden varsel at blive inddraget i drøftelsen af en sag, der ikke er lagt frem sådan.

En eventuel henvisning af en orienteringssag til udvalgsbehandling eller fremsættelse af beslutningsforslag i forbindelse med behandlingen af en orienteringssag kræver efter tilsynspraksis, at der er enighed blandt udvalgs- eller kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Dette understøttes videre af principperne i lovbemærkningerne til kommunestyrelseslovens § 8, hvoraf følgende fremgår direkte: ”I sager, der forelægges til efterretning, kan der ikke træffes beslutning, med mindre alle mødedeltagere er enige herom.”

Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem på baggrund af en orienteringssag ønsker en sag optaget på dagsorden til beslutning i kommunalbestyrelsen, må medlemmet benytte sig af sin initiativret, jf. styrelseslovens § 11, der i LTK kaldes ”anmodningssager”.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer har desuden en ’standsningsret’ efter styrelseslovens § 23, hvorefter ethvert medlem af et udvalg har ret til at standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget. I loven fremgår det således, at en standsningsret alene gælder egentlige udvalgsbeslutninger. Tilkendegivelser, der ikke har karakter af beslutninger, men er af informativ karakter, er ikke omfattet af bestemmelsen. I LTK er der herudover praksis for, at fagudvalg i et vist omfang og i enighed kan ”oversende” sager til Kommunalbestyrelsen, hvis sagens karakter og den politiske drøftelse giver anledning hertil.

Beslutningsprotokollens formål er at have dokumentation for indholdet af kommunalbestyrelsens beslutninger, ligesom den skal angive, hvilke kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansvarlige for vedtagelsen af en beslutning, jf. styrelseslovens § 13. Det juridiske udgangspunkt for at få ført sin afvigende mening til protokols (”protokolbemærkning”) er således et kommunalbestyrelsesmedlems mulighed for at frigøre sig for et eventuelt ansvar for ulovlige beslutninger. Et kommunalbestyrelsesmedlem kan således frigøre sig for et ansvar ved at stemme imod et forslag (hvor man pr. definition er i mindretal), der vil indebære, at der træffes en ulovlig beslutning, og ved at få sin afvigende mening tilført beslutningsprotokollen kan medlemmet understøtte det bevismæssige grundlag herfor. Adgangen til at indføre protokolbemærkninger er således en logisk slutning af, at en sag er en sag til beslutning, jf. også ovenstående.

Adgangen til at afgive en protokolbemærkning gælder således uanset, at protokolbemærkninger i praksis ofte sprogligt udtrykke medlemmets politiske ståsted og (politiske) årsag til at stemme imod en given beslutning fremfor lovens egentlige formål om at understøtte den bevismæssige grundlag for at frigøre sig for et eventuelt personligt ansvar for en ulovlig beslutning. I LTK er der praksis for, at såfremt man stemmer imod en given beslutning (uanset at man teknisk set ikke er i ”mindretal”), alligevel kan få sin mening ført til protokols.

Spørgsmål

Emne: Alternativer for midlertidig placering af Klub Baune

Vil forvaltningen undersøge andre alternativer for midlertidig placering af Klub Baune, for eksempel om muligheden for placering ovenpå eller i stedet for billedkunstpavillonen, alternativt boldbanen?

Svar på spørgsmål

Byplanudvalget godkendte den 9. februar 2022 lokalplangrundlaget for etape 1 med den nye placering på Grønningen (skolens boldbaner). Godkendelsen var betinget af, at forvaltningen skulle afdække andre løsningsmuligheder for en ny placering af genhusningsbygning på en anden lokation end Grønningen eller alternativt et forslag, hvor Grønningen i højere grad bevares.

Med placeringen af bygning Z på Engelsborgvej og Chr. X’s Allé vil Grønningen i højere grad blive bevaret end forslaget, hvor bygning Z er placeret på Grønningen.

1. Placering ovenpå eller i stedet for billedkunstpavillon

Den eksisterende billedkunstpavillon har et fodaftryk på ca. 120 m² nettoareal. Pavillonen er ikke forberedt til en ekstra etage, da fundamenter ikke er dimensioneret hertil.

Ved genhusning af klubfunktionerne i den eksisterende villa skal der tilvejebringes ca. 230 m² nettoareal. Herudover skal tilvejebringes yderligere ca. 140 m² i stedet for den nuværende klubpavillon ved siden af badmintonhallen. Dvs. et samlet areal på ca. 370 m². Det er forslået at den eksisterende billedkunstpavillon overgår midlertidigt til klubformål, da denne står tom når billedkunst flytter til permanente lokaler. For at opnå et samlet etageareal på 370 m² mangler der derfor ca. 250m² udover den nuværende billedkunst-pavillon

Konklusion

Det vurderes ikke sandsynligt at bygge 1-2 etager ovenpå den nuværende billedkunstpavillon, da fundamenterne ikke er dimensioneret til ekstra etager. På grund af brand- og adgangsmæssige forhold samt lokalplansmæssige hensyn til naboerne vurderes det ligeledes ikke sandsynligt at bygge ovenpå billedkunstpavillonen.
Da klubben skal genhuses før billedkunst flytter til nye permanente lokaler, er ikke muligt at nedrive den eksisterende billedkunstpavillon med henblik på at opføre en større genhusningsløsning på samme lokation, der kan rumme det samlede antal kvadratmeter.

2. Allerede gennemtænkte løsningsmuligheder

Ifm. placering af bygning Z (skolens genhusningsbygning) på hjørnet af Engelsborgvej og Chr. X’s Allé har forvaltningen undersøgt forskellige placeringer af midlertidig genhusning af Klub Baune. De forskellige løsningsmuligheder er;

  • Forslag A. Placering ved billedkunstpavillonen (forvaltningens indstilling beskrevet i bilag B): Denne løsning er i tråd med skolens og klubbens ønsker, og friholder den lille boldbane, som anvendes i både skole- og klubsammenhænge.
  • Forslag B. Placering på lille boldbane (alternativt forslag beskrevet i bilag C): Den lille boldbane anvendes af både skole og klub. Med denne løsning vil klubben ikke fremstå samlet, når billedkunst-pavillonen midlertidigt overgår til klubformål. Klubben har lagt stor vægt på en samlet løsning, da alternativet kan medføre konsekvenser i form af frafald og udmeldinger.

3. proces og konsekvenser

Tid

Hvis forslag B vælges vil det kræve endnu en brugerproces, hvor både skole og klub inddrages. Dette kræver ligeledes at planafdelingen inddrages ift. trafikale- og lokalplansmæssige forhold.

Hvis hverken A eller B vælges betyder det at forvaltningen skal udarbejde alternative scenarier for placering af klubgenhusning, som efterfølgende skal forelægges politisk. Alternativt skal hele etape 1 genbesøges.

Dette får en tidsmæssig konsekvens for den endelige ibrugtagning – og dermed for den fremtidige kapacitet. I sidste ende kan det betyde at der skal bygges yderligere genhusning, da den samlede plan udskydes. Konsekvensen kan ligeledes være genhusning på anden lokation end på skolens matrikel.
Tidsplanen forudsætter at der træffes en politisk beslutning om placering af bygning Z den 6. oktober 2022. Hvis denne beslutning udskydes vil bygning Z ikke kunne stå klar til ibrugtagning ultimo 2025, og der vil mangle kapacitet

Økonomi

Hvis forslag B vælges vil det kræve det et design af pavillonen, hvor eventuelle indbliksgener mod de beskyttede boliger minimeres. Dette ligger udenfor en standard pavillonløsning, og vil derfor ligge ud over den afsatte økonomi.

Hvis hverken A eller B vælges vil kommunens rådgiver skulle udarbejde endnu et scenarie og dermed gentænke hele etape 1. Dette betyder en øget økonomi til ekstra rådgiverhonorar, og det vurderes at den samlede økonomi hele etape 1 blive dyrere.

Dette får en økonomisk konsekvens for budgettet, som ikke kan holdes inden for rammen og der skal findes ekstra finansiering evt. med konsekvens for det øvrige anlægsbudget.

Spørgsmål

Emne: Furesøsagen

Jeg kan forstå på naboerne til Furesøsagen, at forvaltningen mangler at forholde sig til nedenstående 10 punkter, som jeg derfor ønsker belyst før sagen igen behandles i byplanudvalget.

  1. Ansøgningen overholder ikke lokalplanens 5 meters afstandskrav til vejskel og naboskel
  2. Ansøgningen overholder ikke lokalplanens regulering af minimum grundstørrelse
  3. Ansøgningens vendeplads kan næppe praktisk gennemføres
  4. At alene Furesøvej 9 og 17a er blevet naboorienteret er kritisabelt
  5. Ansøgningens oplysninger forekommer ufyldestgørende og mangelfulde
  6. Nærværende og tidligere indsigelser, er fremsat og støttet af et betydeligt antal naboer i området, det gøres gældende at langt flere af naboerne er parter, eller er berettiget til at blive hørt.
  7. Kommunen har selv tidligere flere gange konkluderet, at udstykning kræver ren grund, dette har forvaltningen aldrig kommenteret på, hvilket forvaltningen bør.
  8. Ansøger har flere gange henvist til et notat udarbejdet af en professor, senest er dette påberåbt over for Planudvalgtes formand. Forvaltningen er blevet opfordret til at udbede sig dette notat og klagerne har ligeledes opfordret ansøger til at udlevere notatet, hvilket er blevet ignoreret af ansøger, forvaltningen bør bede om dette notat.
  9. Den/de samme medarbejdere i forvaltningen fortsætter (uanset tidligere sagsbehandlingsfejl) med at behandle udstykningsansøgningen, uanset disse medarbejdere tidligere har lavet indstilling til planudvalget i strid med forvaltningens egen advokat. De pågældende medarbejdere må formodes ikke længere, at være objektive i forbindelse med sagens behandling, forvaltningen bør forholde sig hertil.
  10. Hvordan kan forvaltningen med afsæt i overstående uklarheder vide sig sikre på, at den seneste ansøgning overholder lokalplanen?

Det bemærkes indledningsvis, at spørgsmålene er stillet. før orienteringssagen om Furesøvej, der er på dagsordenen på Byplanudvalgets møde 21. september blev offentliggjort. Da flere spørgsmål direkte og indirekte er besvaret i sagsfremstillingen, er der i flere tilfælde henvist hertil.

Nedenfor listes de ti spørgsmål enkeltvis og svaret er indsat som underpunkt til det enkelte svar:

  1. Ansøgningen overholder ikke lokalplanens 5 meters afstandskrav til vejskel og naboskel?
    • Svar: Det eksisterende hus vil blive delvist nedrevet, således at der sikres en mindste afstand på 5 meter til skel. Der henvises til sagsfremstillingen.
  2. Ansøgningen overholder ikke lokalplanens regulering af minimum grundstørrelse?
    • Svar: Det er ikke korrekt. Der henvises til sagsfremstillingen.
  3. Ansøgningens vendeplads kan næppe praktisk gennemføres?
    • Svar: Det er ikke et forhold forvaltningen regulerer, da der er tale om privat grund.
  4. At alene Furesøvej 9 og 17a er blevet naboorienteret er kritisabelt?
    • Svar: Der er ikke foretaget naboorientering efter planloven. Der er alene orienteret de to direkte naboer pga. sagens historik. Der henvises til sagsfremstillingen.
  5. Ansøgningens oplysninger forekommer ufyldestgørende og mangelfulde?
    • Svar: Forvaltningen vurderer, at sagen er fuldt oplyst.
  6. Nærværende og tidligere indsigelser, er fremsat og støttet af et betydeligt antal naboer i området, det gøres gældende at langt flere af naboerne er parter, eller er berettiget til at blive hørt?
    • Svar: Se punkt 4.
  7. Kommunen har selv tidligere flere gange konkluderet, at udstykning kræver ren grund, dette har forvaltningen aldrig kommenteret på, hvilket forvaltningen bør?
    • Svar: Grunden er stor nok til at blive udstykket i tre dele. Det følger heraf, at grunden ville kunne udstykkes uden dispensation, hvis den var ubebygget. Kommunen har ikke sagt det modsatte, da det vil komme an på en konkret ansøgning. I dette tilfælde er modtaget en ansøgning, hvor ansøger vil nedrive en del af den eksisterende bygningsmasse, hvilket muliggør en dispensation. Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingen.
  8. Ansøger har flere gange henvist til et notat udarbejdet af en professor, senest er dette påberåbt over for Planudvalgtes formand. Forvaltningen er blevet opfordret til at udbede sig dette notat og klagerne har ligeledes opfordret ansøger til at udlevere notatet, hvilket er blevet ignoreret af ansøger, forvaltningen bør bede om dette notat?
    • Svar: Forvaltningen vurderer som nævnt, at sagen er fuldt oplyst. Kommunen har ikke modtaget det pågældende notat.
  9. Den/de samme medarbejdere i forvaltningen fortsætter (uanset tidligere sagsbehandlingsfejl) med at behandle udstykningsansøgningen, uanset disse medarbejdere tidligere har lavet indstilling til planudvalget i strid med forvaltningens egen advokat. De pågældende medarbejdere må formodes ikke længere, at være objektive i forbindelse med sagens behandling, forvaltningen bør forholde sig hertil?
    • Svar: Denne påstand er ikke korrekt. I forbindelse med Byplanudvalgets behandling af en tidligere ansøgning 1. december 2021 blev indhentet en advokatudtalelse fra Horten, der på et enkelt område anlagde en anden tolkning af lokalplanen end forvaltningen tidligere havde gjort. Forvaltningen lavede på den baggrund en supplerende sagsfremstilling. Det bemærkes, at Horten ikke var uenig med forvaltningen i, at den dengang ansøgte udstykning krævede dispensation fra lokalplanen, og at det var muligt for Byplanudvalget at vælge at dispensere til den dengang ansøgte udstykning. Det bemærkes desuden, at Horten på linje med forvaltningen vurderer, at grunden principielt kan udstykkes uden dispensation fra lokalplanen. Se i øvrigt sagsfremstillingen på Byplanudvalget 1. december 2021.
  10. Hvordan kan forvaltningen med afsæt i overstående uklarheder vide sig sikre på, at den seneste ansøgning overholder lokalplanen?
    • Svar: Forvaltningen er uenig i, at der er uklarheder i sagen.

Spørgsmål

Emne: Forhold ved Lyngby Svømmehal
  1. Hvornår kan man forvente, at kommunen moderniserer skabene, så de kan bruges alle sammen?
  2. Har kommunen ikke en pligt til at spare på energien, f.eks. ved at slukke nogle af lysrækkerne i svømmehallen i dagtimerne?

Svar på spørgsmål 1

For så vidt angår skabene i omklædningsrummene har svømmehallen i august måned sikret, at alle skabe kan lukkes og aflåses. Der resterer pt. reparation af tre stk., hvilket udføres snarest.

Svar på spørgsmål 2

Med hensyn til belysningen i svømmehallen er det af sikkerhedsmæssige årsager nødvendigt og et krav til badesikkerheden, at der er fuld belysning i svømmehallen og bassinet, så der ikke opstår skygge/mørke pletter i vandet. Det sikrer, at livredderne har fuldt overblik over brugerne i bassinerne. Til orientering er belysningen i svømmehallen udskiftet til energioptimerede LED lamper, så udgiften til belysning holdes så lavt som muligt, samtidig med at badesikkerheden i svømmehallen opretholdes. Belysningen blev skiftet tilbage i 2018.

Hen over sommeren har svømmehallens ledelse for at optimere brugen af personaleressourcer valgt at lukke to af de fire omklædningsafdelinger, som følge af et lavere besøgstal i svømmehallen i sommerperioden.

Denne prioritering har resulteret i en lidt større belastning i de to åbne omklædningsafdelinger og dermed på skabene. Samtidig har svømmehallen sparet lidt på ressourcerne i forhold til rengøring i perioden.

Svømmehallens ledelse kigger løbende på at optimere brugen af svømmehallens personaleressourcer, så personalet gør mest gavn, hvor der er flest brugere i svømmehallen.

Spørgsmål

Emne: Alternative muligheder for nye daginstitutioner

Kan forvaltningen undersøge de alternative muligheder i den vedhæftede oversigt samt forholde sig til den forringede trafikale situation ved Virum Skole?

Forvaltningen har besvaret det oprindelige brev fra forældregruppen

Kære forældre

På vegne af Kommunalbestyrelsen takker vi for jeres henvendelse.

I det vedhæftede dokument er jeres forslag til alternative lokationer til daginstitutioner gennemgået, i forhold til hvilke planmæssige forhold der er gældende for de foreslåede lokaliteter. Af forvaltningens bemærkninger til de foreslåede lokaliteter fremgår det, at der i arbejdet med at finde egnede steder er mange faktorer, der kan vanskeliggøre dette arbejde og gøre, at grundene ikke er egnede til at anvende til dagtilbud. På denne baggrund arbejder forvaltningen ikke videre med de foreslående lokaliteter, men vil i stedet for fokusere på de mange tiltag der allerede er i gang.

Dagtilbudsudvalget behandlede den 6. april 2022 sag vedrørende Kapacitetstiltag og kapacitetsudvikling, status. Af sagen fremgår de mange tiltag, som Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder med i forhold til at øge kapaciteten til dagtilbud. I løbet af efteråret 2022 fremlægges en lignende sag med en ny status omkring det igangværende arbejde.

Den trafikale vurdering, der er foretaget af COWI, er ikke en analyse af de nuværende forhold omkring Virum Skole, men en vurdering af den forventede fremtidige trafik i forbindelse med nye dagtilbud.

Trafikvurderingen tager udgangspunkt i et eksempel med 12 børnegrupper. Der arbejdes dog konkret på en mindre daginstitution med maksimalt 9 børnegrupper svarende til en daginstitution til ca. 158 børn. I forbindelse med udarbejdelse af en ny lokalplan vil de trafikale forhold omkring både skole og daginstitution skulle bearbejdes yderligere, for at finde løsninger der kan håndtere den forventede trafik.

Der er efterfølgende sendt en mindre korrektion ud, idet antallet af grupperum er blevet præciseret

”Der arbejdes dog konkret på en daginstitution med maksimalt 8 børnegrupper. En børnegruppe kan bestå af enten 12 vuggestuebørn eller 22 børnehavebørn.”

Det udarbejdede notat (PDF-fil er ikke webtilgængelig) med en gennemgang af de foreslåede lokationer kan ses neden for.

Digital tilgængelighed

Skriv til webmaster@ltk.dk, hvis du ønsker en webtilgængelig udgave af PDF-filen og du vil efter 2-5 hverdage modtage en e-mail fra os med PDF-filen.

Spørgsmål

Emne: Supplerende spørgsmål udbygning af eksisterende dagtilbud

Svar på supplerende spørgsmål i relation til Socialdemokratiets (A) spørgsmål af 22. maj 2022:

”Jeg vil gerne have tilsvarende oplysninger om mulighederne for at udbygge daginstitutionerne Humlehuset
og Mælkevejen.”

Børnehuset Humlehuset

Børnehuset Humlehuset er beliggende på Hummeltoften 33 i Virum og det vurderes umiddelbart svært at opføre yderligere bebyggelse. Humlehuset strækker sig over fem matrikler, matr.nr. 18nt, 18ny, 18om, 18nl, 18ol, alle Virum By, Sorgenfri. Alle matriklerne er ejet af Lyngby-Taarbæk Kommune og omfatter samlet set 8712 m2.

Området er beliggende i kommuneplanramme 3.2.63 Hummeltoften. Anvendelsen er boligområde; åben-lav boligbebyggelse. Den maksimale bebyggelsesprocent er 30, beregnet ud fra den enkelte ejendom. Der er ingen lokalplan for området.

Ejendommen består af to bygninger. Hovedhuset er opført i 1½ plan i 1884, og er udpeget med høj bevaringsværdi. Annekset, med et enkelt grupperum, er fra 1997 i et plan. Der er store udearealer og ejendommene grænser op til Åmosen, som er et fredet område.

Nord for hovedbygningen er der kortlagt et område med jordforurening. Matriklerne er delvist beliggende i landzone. Syd for bygningerne er matriklerne omfattet af skovbyggelinje og delvist af en kirkebyggelinje. Indenfor skovbyggelinjen (Naturbeskyttelsesloven § 17) må der ikke opføres yderligere byggeri udover 50 m2 bestående af garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger, se billedet for Hummeltoften 33.

Udvidelse af dagtilbud fordrer fysisk besigtigelse med henblik på en byggeteknisk gennemgang af ejendommen, økonomisk overslag, byggetilladelse, udbud mv.

Børnehuset Mælkevejen

Børnehuset Mælkevejen er beliggende på Byagervej 6 i Virum og er beliggende på matr.nr. 7di Virum By, Virum, som omfatter 4221 m2. Forvaltningen har ikke foretaget undersøgelser af muligheden for at udbygge institutionen yderligere. Ejendommen er beliggende i kommuneplanramme 4.1.34 - Børnehaven Byagervej 6.

Anvendelsen er fastlagt til offentlige formål. Bebyggelsesprocenten er maks. 45, beregnet ud fra området som helhed, og der må opføres bebyggelse i maks. to etager. Der er ingen lokalplan for området. Der er en vejbyggelinje iht. vejloven 15 m fra vejmidten langs Virum Stationsvej, se billedet for Virum Stationsvej 6.

Ejendommen er opført i 1949 og i 3 plan. Mælkevejen er en stor, integreret institution, der ligger tæt på Virum station. Vuggestuen holder til i stuen og børnehaven er på 1. sal. Ejendommens planløsning giver udfordringer med grupperum på 1. og 2. sal. På 2. sal ligger værkstedsrum og motorikrum. Mælkevejen ligger tæt ved grønne arealer i Virum Park.

Udvidelse af dagtilbud fordrer fysisk besigtigelse med henblik på en byggeteknisk gennemgang af ejendommen, økonomisk overslag, byggetilladelse, udbud mv.

I øvrigt kan det oplyses at Kommunalbestyrelsen besluttede 31. marts 2022, at forvaltningen skal arbejde videre med at undersøge muligheden for, at der kan etableres midlertidige pavilloner til dagtilbud på matriklen som er beliggende nord for Mælkevejen (Virum Stationsvej 5). Forvaltningen forventer at fremlægge sag med nærmere undersøgelse af de valgte lokaliteter i efteråret 2022.

Den røde markering viser matriklen, den røde skravering viser kirkebyggelinjen og den grønne skravering viser skovbyggelinjen. Skraveringerne tilsammen starter langs bagside-facaden, fra side til side, og fylder hele baghavens areal
Den røde markering viser matriklen, den røde skravering viser kirkebyggelinjen og den grønne skravering viser skovbyggelinjen. Skraveringerne tilsammen starter langs bagside-facaden, fra side til side, og fylder hele baghavens areal
Den røde markering viser matriklen og den orange markering viser vejbyggelinjen for daginstitutionen Mælkevejen
Den røde markering viser matriklen og den orange markering viser vejbyggelinjen for daginstitutionen Mælkevejen

Spørgsmål

Emne: Skilte fra ejendomsmæglere, der blokerer for vejskilte

Hvad agter kommunen at gøre ved skilte fra ejendomsmæglere, der er opsat udenfor grunden, der er til salg, og som i visse tilfælde blokerer for vejskilte mv.?

Forvaltningen har den 25. august 2022 sendt et brev med følgende tekst til de lokale ejendomsmæglere:

Kære Ejendomsmæglere

Lyngby-Taarbæk Kommune oplever i stigende grad, at der opsættes til-salg-skilte op langs vejene i kommunen. Vi oplever i den anledning et stigende antal henvendelser fra borgere, der føler sig generede af skiltene, der ofte placeres langt væk fra den ejendom, der skal sælges, ved vejkryds, i rabatarealer eller i rundkørsler.

Helt grundlæggende kræver det i forhold til vejlovgivningen kommunens tilladelse inden der anbringes genstande, som ikke har et trafikalt formål, på vejarealer. Hvis skiltet placeres på privat areal, kræver det naturligvis ejerens tilladelse.

Kommunen vil fremover føre en mere restriktiv praksis i forhold til ejendomsmæglerskilte, der er placeret på vejarealer, som ikke ligger i umiddelbar tilknytning til ejendommen, der skal sælges.

Kommunen har desuden en restriktiv skiltepolitik, der skal medvirke til forskønnelse af kommunen. Her ses til-salg-skilte ikke at bidrage positivt.

Dette betyder, at såfremt der ikke efterfølgende kan gives tilladelse til det opsatte skilt, vil kommunen i sidste ende fjerne skiltet for den pågældende ejendomsmæglers regning.

Jeg håber derfor, at I fremover vil begrænse opsætning af til-salg-skilte, sådan at skiltene kun står ved indgangen til den relevante bolig/erhvervslejemål, og så skiltene ikke står længere end højst nødvendigt. Jeg håber ligeledes på jeres forståelse og ser frem til et fortsat godt samarbejde.

Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte afdelingsleder John Halkær på johnk@ltk.dk eller 30 50 71 51, eller bygningsinspektør Søren Suhr-Virranniemi på byggesag@ltk.dk eller 45 97 38 87.

Med venlig hilsen

Kasper Graa Wulff

Direktør

Spørgsmål

Emne: Støjskærm langs Helsingørmotorvejen

Forvaltningen bedes udarbejde en status for etablering af støjskærm langs Helsingørmotorvejen, herunder Vejdirektoratets baggrund for den planlagte placering.

Vejdirektoratet havde medio august 2022 inviteret forvaltningen og Hjortekær Grundejerforening til møde om udmøntningen af de 40 millioner kroner fra ”Regeringens Infrastrukturplan 2035” til støjskærm i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Vejdirektoratet oplyste på mødet, at de arbejder med støjskærmsløsning ved den nordlige del af Hjortekær – som er et af de udpegede områder i Vejdirektoratets støjhandlingsplan. Vejdirektoratet arbejder med en støjskærm på østsiden af motorvejen mellem Vejporten og Mølleåen i kombination med en støjskærm i motorvejens midterrabat. Støjskærmen i midterrabatten forventes at give en støjreducerende effekt både øst og vest for motorvejen. Vejdirektoratet er i gang med at udarbejde et egentligt faktaark for støjskærmsprojektet, som sammen med resultaterne af støjberegninger med og uden støjskærm vil blive fremsendt til Lyngby-Taarbæk Kommune, Vejdirektoratet forventer at kunne fremsende faktaark inden længe, og forvaltningen vil på den baggrund udarbejde en egentlig orienteringssag til Teknikudvalget.

Det er forvaltningen forventning, at faktaarket vil indeholde mere præcise informationer om baggrund, overvejelser og udstrækning af støjskærmen ved Hjortekær.

Generelt er det sådan, at Vejdirektoratets støjprojekter er rettet mod at reducere støjbelastningen for boliger. Deres beregninger viser, at den nordlige del af den planlagte støjskærm gennem det fredede område har en tydelig effekt på de nordlige boliger i Hjortekær. Forklaringen på, at den nordlige del af støjskærmen har en god effekt er, at landskabsforholdene gør, at støjen breder sig langt ind i boligområdet nordfra.

Støjskærmen er et 100 pct. statsligt finansieret projekt. Det er Vejdirektoratets vurdering, at den valgte støjskærmsløsning øst for motorvejen netop kan holdes indenfor de afsatte 40 millioner kroner, og at den giver en god støjreduktion.

Vejdirektoratet har valgt at opsætte støjskærmen ved Hjortekær nord af flere årsager. Vejdirektoratet har tidlige opsat støjskærm ud for Eremitageparken – og en støjskærm umiddelbart nord for denne vil således blive en fortsættelse af et igangværende støjskærmsprojekt, hvorved den nye skærm vil være med til at fuldføre støjafskærmningsprojektet i hele Hjortekær området. Vejdirektoratet har således prioriteret fortsættelsen af den østlige støjafskærmning højere end at påbegynde et nyt støjskærmsprojekt vest for motorvejen ved Lundtofteparken (som også et af Vejdirektoratets udpegede indsatsområder). Dette skyldes dels, at de (som nævnt) gerne vil afslutte støjdæmpning i ét område før de starter et nyt op og dels at arbejdet med letbanen på motorvejens vestside, medfører mange ændringer og ubekendte faktorer i området som på nuværende tidspunkt vil være vanskelige at indarbejde i et støjskærmsprojekt.

Der er stillet spørgsmål om, hvorfor området ved det nordlige Hjortekær kun er et indsatsområde i Vejdirektoratets støjhandlingsplan når det ikke er udpeget som indsatsområde i kommunens egen støjhandlingsplan. Forklaringen herpå er, at den kommunale støjhandlingsplan og Vejdirektoratets støjhandlingsplan har forskellige kriterier for udpegning af indsatsområder, og handlingsplanerne kan derfor ikke sammenlignes. I Vejdirektoratets støjhandlingsplan udpeges boligområder, hvor der er mindst 5 boliger med støj over 63 dB og mindst én bolig udsat for støj over 65 dB. Kommunens udpegning af indsatsområder er der, hvor der er mere end 1 bolig støjbelastet over 68 dB. Der er ikke en af de to kriterier, der er mere rigtig end den anden, og der er ikke faste regler for, hvordan støjbelastede områder udpeges. Det er i øvrigt ikke muligt at sige noget generelt om hvilke kriterier, der udpeger de mest støjbelastede boliger.

Afslutningsvist kan det oplyses, at der i Infrastrukturplan 2035 – dvs. fra statslig side - er afsat flere midler til støj, som der endnu ikke er sat ”adresse” på. Med den valgte løsning ved Hjortekær har kommunen et godt argument i det videre pres på Vejdirektoratet og politisk for, at der af de næste penge i puljen relativt billigt kan blive støjreduceret på den vestlige side af motorvejen, netop fordi støjskærmen i midten allerede er ”købt”. Samtidig vil mange af de ubekendte forhold som letbanearbejdet blive afklaret i de kommende år – hvorved Vejdirektoratet lettere kan beregne effekter af en støjskærm vest for motorvejen.

Spørgsmål

Emne: Kollektiv bustrafik
  1. Ved forvaltningen om Gladsaxe opretholder ønsket om serviceforbedringen set i lyset af budgetbehandlingerne?
  2. Hvad er forvaltningens datagrundlag for at skrive, at der ikke er efterspørgsel på øget aftenbetjening på buslinje 68?
  1. Forvaltningen har talt med Gladsaxe Kommune og fået besked om, at de fortsat arbejder videre på den øgede aftenbetjening trods de generelt stigende udgifter til busdriften.
  2. Forvaltningen har ikke modtaget nogen borgerhenvendelser med ønsker til øget betjening på strækningen ligesom, der heller ikke er nogen, der har klaget over den nuværende betjening.

Spørgsmål

Emne: Deling af lukkede sager fra udvalg og kommunalbestyrelsen

Der ønskes oplyst om medlemmer af Kommunalbestyrelsen må dele “lukkede" sager fra udvalg og Kommunalbestyrelse med sit politiske bagland og i bekræftende fald hvilken lovhjemmel lægges til grund herfor. Hvis ikke man må dele info om “lukkede” sager hvad er så konsekvensen ved at gøre dette?

Retten til at vise andre

Det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem har som udgangspunkt ret til at vise det materiale, som medlemmet har fået tilsendt til et kommunalbestyrelses- eller udvalgsmøde, til personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen. Medlemmet har herved mulighed for at forberede en sag med bistand fra sagkyndige.

Dette giver dog ikke ret til at videregive fortrolige oplysninger. Muligheden for at forberede en sag med bistand fra sagkyndige er således begrænset af reglerne om tavshedspligt. Ansvaret for, at der ikke uberettiget videregives fortrolige oplysninger, påhviler det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem. Materiale, der fremlægges til kommunalbestyrelsens møder for åbne døre, vil sjældent indeholde fortrolige oplysninger. Materiale vedrørende sager, der behandles for lukkede døre, må ikke vises til andre, hvis der herved sker videregivelse af fortrolige oplysninger.

Om tavshedspligten

Som kommunalbestyrelsesmedlem er man omfattet af reglerne om tavshedspligt. Tavshedspligt betyder, at man ikke må røbe fortrolige faktiske oplysninger fra den offentlige forvaltning over for almenheden eller uvedkommende privatpersoner. Som kommunalbestyrelsesmedlem er man underlagt reglerne om tavshedspligt både under og efter varetagelsen af hvervet. Det er strafbart for den, der virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget at videregive eller udnytte en tavshedsbelagt oplysning, som den pågældende har fået kendskab til igennem virket i offentlig tjeneste eller hverv, jf. straffelovens § 152 og § 152 c - § 152 f og straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

En oplysning anses for fortrolig – og er dermed undergivet reglerne om tavshedspligt – når den ved lov eller anden bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

Det er ikke muligt at give nogen udtømmende opregning af hvilke hensyn og interesser, der kan medføre, at en oplysning vil være undergivet tavshedspligt, men forvaltningslovens § 27 angiver en række forhold, der vil være underlagt tavshedspligten, og det er som udgangspunkt dén vurdering, som forvaltningen lægger til grund, når det vurderes, hvorvidt en sag skal være ”lukket”. De vigtigste forhold i forvaltningsloven er i en kommunal kontekst især følgende:

  • Enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, f.eks. oplysninger om helbredsforhold, strafbare forhold, indtægts- og formueforhold samt arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold.
  • Tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives.
  • Gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, f.eks. en myndigheds interne kontrolforanstaltninger i form af revision, en myndigheds kontrolvirksomhed med hensyn til virksomheder og enkeltpersoner, interne overvejelser om en myndigheds fysiske planlægningsvirksomhed samt den politiske og økonomiske planlægning i videre forstand.
  • Det offentliges økonomiske interesser, f.eks. hemmeligholdelse af det offentliges fremstillings- og forretningsmetoder, besiddelse af teknisk- og forretningsmæssig viden (know-how), det offentliges indgåelse af kontraktforhold samt deltagelse i forhandlinger m.v.

Spørgsmål

Emne: Udvidelse af eksisterende daginstitutioner

Socialdemokratiet anmoder forvaltningen om, med udgangspunkt i rapporten “bygningsanalyse dagtilbud” fra 2020, at se på mulighederne for at udvide eksisterende daginstitutioner ved udbygning.

Det vil eventuelt være muligt med udbygning i daginstitutionerne Blå og Bøgely m.m.

Rapporten - Bygningsanalyse

I forbindelse med budgetaftalen 2019-2022 blev det besluttet, at der skal foretages en byggeteknisk gennemgang af daginstitutionerne Lyngby-Taarbæk Kommune for at vurdere potentialet for ombygning og renovering. Rapporten er et katalog over ejendommene og de potentielle handlinger, der kan iværksættes på ejendommene. Katalogets handleplaner tager udgangspunkt i en vurdering af ejendommens stand, potentialet for ombygning til nutidige bygningsstandarder og ejendommens potentiale som ramme om et moderne dagtilbud.

Udvidelse af dagtilbud

Rapporten ”Bygningsanalyse Dagtilbud” kan ikke anvendes, som et værktøj, til at vurdere en konkret udbygning af dagtilbud. Udvidelse af dagtilbud fordrer fysisk besigtigelse med henblik på en byggeteknisk gennemgang af ejendommen, økonomisk overslag, byggetilladelse, udbud mv.

Børnehuset Blå

Børnehuset Blå er beliggende på Cedervænget 4, som er kommunalt ejet grund. Ejendommen er fra 1995 og i ét plan. Den Grønne Legeplads er nabo til Børnehuset Blå og kan rumme én børnehavegruppe.

Den 31. marts 2022 besluttede Kommunalbestyrelsen at opgradere pavillonen med etablering af garderobe og flere toiletter, på Den Grønne Legeplads, Frederiksdalsvej 23, 2830 Virum. Dette giver mulighed for et ekstra grupperum (22 børnehavepladser) i spidsbelastede perioder. Den 25. november 2021 blev der givet en driftsbevilling til at bruge pavillonen på Den Grønne Legeplads som midlertidigt dagtilbud i perioden 1. december 2021 til og med 30. april 2022. Dette giver mulighed for en mere fleksibel brug af bygningen i perioder, hvor dagtilbudskapaciteten er udfordret.

Børnehuset Bøgely

Virumvej 33-35 er en kommunalt ejet grund på ca. 5.300 m2, der i dag anvendes til dagtilbuddet Bøgely og Spejdergruppen Skovtofte. Grunden er placeret i et tætbebygget område og grænser op til erhvervsarealer og boligområde. Bygningen, som Bøgely har til huse i er opført i 1942, og kan indgå i et fremtidigt større dagtilbud. Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. maj 2021 at igangsætte forundersøgelser med henblik på at konkretisere projektet for etablering af en daginstitution på Virumvej 33-35, for at imødekomme de akutte kapacitetsudfordringer på dagtilbudsområdet.

Dagsordener og referater

Følg med i sagerne, der behandles på vores udvalg