Gå til hovedindhold
Grafik: Mange menneske-silhuetter og en kæmpe lyspære

Spørgsmål fra KMB

Se hvilke spørgsmål vores kommunalbestyrelse stiller og læs svarene fra forvaltningen.

Viser 1 - 15 af 20

Spørgsmål

Emne: Miljøvurdering af overfladevand afledt til Lundtofte

Der ønskes en uddybende vurdering af forureningsgraden af det overflade- og regnvand, som med tillæg 4 til spildevandsplanen påtænkes afledte til bassiner i Lundtofte.

Miljøvurderingen ønskes at komme ind på vandets forureningsgrad, hvilke stoffer vandet indeholder herunder deres indvirkning på mennesker og natur, samt hvordan rense- og forsinkelsesbassinerne påtænkes oprenset?

Se svar

Svar forventes i uge 13.

Spørgsmål

Emne: Genplantning af træ på hjørnet af Danmarksvej/Nøjsomhedsvej og Danmarksvej/Finlandsvej Nord og Syd

Bliver der genplantet med et nyt træ på hjørnet af Danmarksvej/Nøjsomhedsvej og Danmarksvej/Finlandsvej Nord og Syd?

Der vedlægges et par steetview's med og uden træ ved Danmarksvej.

Se svar

Forventes i uge 13.

Spørgsmål

Emne: Spildevandsplanen, Dyrehavegårds jorde og Traceet

I forbindelse med punkt 5 på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. marts 2019. Høring om tillæg 4 til spildevandsplanen. Dyrehavegårds jorde og Traceet.

Jeg ønsker alternative forslag til placering, udover landsbyen og Boldbanerne/træningsarealer.

Herunder, kan det placeres på "våd/krat" områderne på Dybendaalsvej venstre side inden "pumpestationen" eller på grunden ved hjørnet hvor vejen drejer til højre, hvor det tidligere lå et hus på Dybendalsvej.

Hvis ikke disse "Dybendal" forslag er mulig, ønskes der som sagt alternative løsninger til placering for bassin. Alternativt mulig tilkobling til eksisterende vandføringsledninger til rensninsanlægget.

Se svar

Forventes i uge 13.

Spørgsmål

Emne: Planer i Sorgenfri området

I forbindelse med øgede planer i Sorgenfri området, og øgede trafikmængder ned ad Skovbrynet, har jeg 2 forespørgsler:
 
1. Har man planer om trafikhastikhedssænkende foranstaltninger på Skovbrynet ml. Kongevejen og Fuglevadsvej, der i dag er plaget af, at der køres for stærkt ned igennem vejen?

  • a. Der animeres til for høj hastighed, idet vejen har god oversigt og er ned ad bakke.
    • i. Problem - der færdes børn og voksne i området til fods og cykel både som skolevej, til og fra beboelse og til og fra rekreative områder på begge sider af vejen.

 
2. Har man planer om fortov? Der er intet fortov på strækningen ind mod Slotsparken. Der et navnlig et problem ml. Skovbrynet 94 og indgangene til Slotsparken, idet gående må færdes på cykelstien.

  • a. Det er farligt, idet cyklisterne kommer ned ad Skovbrynet i høj fart grundet bakken.
  • b. Efter indgangene til Slotsparken kan fodgængere gå ad parkens stier.

Sorgenfriområdet

Se svar

Det kan oplyses, at Skovbrynet er klassificeret som en primær trafikvej - dvs. en vej, der skal afvikle trafikken mellem de enkelte kvarterer i kommunen. 

Hastigheden er senest målt på strækningen (mellem Kongevejen og Fuglevadsvej) i oktober 2018. Målingen viste, at der blev kørt med en gennemsnitshastighed på 54,6 km/t - dvs. lidt over de tilladte 50 km/t.

Forvaltningen hører desværre ofte om steder, hvor bilisterne ikke overholder hastighedsbegrænsningerne - hvilket er uheldigt set ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt perspektiv. Når Forvaltningen modtager oplysninger om, at der køres for stærkt på en vej (og kan bekræfte det i kommunens tællinger) sendes henvendelsen typisk videre til politiet for at få udført kontroller. Politiet er i denne sag allerede blevet gjortopmærksom på udfordringerne på denne strækning.

Det kan oplyses, at der de seneste 5 år kun er få politiregistrerede trafikuheld på Skovbrynet. Blandt de registrerede uheld er der bl.a. et højresvingsuheld på Skovbrynet ved krydset ved Møllevej, en påkørsel af en parkeret bil samt et par uheld i krydset ved Kongevejen. Uheldene har ikke været relateret til bilisternes eller cyklisternes hastighed.

For at sikre trafiksikkerheden i kommunen på bedste vis, er der i 2017 udarbejdet et skolevejsprojekt. I projektet analyseres vejnettet i kommunen ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt.Link til kommunens skolevejsprojekt: https://www.ltk.dk/borger/trafik-og-veje/trafiksikkerhed-tryghed-og-skoleveje/skolevejsprojekt-2017-2020

I skolevejsprojektet prioriteres indsatsområderne ud fra en samlet vurdering af hastighedsmålinger, uheldsoplysninger, borgerhenvendelser, tilbagemeldinger fra skolerne og deres elever mv.. På denne baggrund udpeges og prioriteres de strækninger, der vurderes at have højest behov for tilpasninger, set ud fra ettrafiksikkerhedsmæssigt perspektiv.

Ifølge skolevejsprojektet har kun få elever oplyst, at de faktisk anvender Skovbrynet som skolevej, og generelt er antallet af fodgængere langs Skovbrynet (øst for Kongevejen) begrænset. For at tilgodese cyklisterne på strækningen, er vejen forsynet med cykelstier i begge vejsider. Deter tidligere vurderet, at der ikke er problemer med oversigtsforholdene ved udgangene fra Slotsparken, idet der er etableret en græsrabat mellem cykelsti og parken, som sikrer oversigt for gående fra parken.

De nye studieboliger ved Sorgenfri Station vil sikkert blive beboet af en del DTU-studerende. De fleste studerende forventes at cykle til og fra studiet, hvorfor det er vigtigt, at der - som ovenfor beskrevet - er etableret cykelstier langs vejen.

Skovbrynet er som nævnt ikke særligt uheldsbelastet og der er (ifølge Skolevejsprojektet) forholdsvis få fodgængere langs vejen - således vurderes der på nuværende tidspunkt ikke at være trafiksikkerhedsmæssige årsager der nødvendiggør en ændring af forholdene på Skovbrynet. 

Prioriteringen i skolevejsprojektet omfatter derfor heller ikke Skovbrynet.

Forvaltningen får desværre ofte henvendelser fra borgerne og andre interessenter, der oplever, at trafikken på de nærliggende veje opleves utryg. Det er trist, at borgere har denne oplevelse, men Forvaltningen er som beskrevet nødt til at prioritere indsatserne ud fra, hvor der er størst behov og hvor der kan opnås størst effekt for trafiksikkerheden.

Der er derfor ikke planlagt tiltag på Skovbrynet, hverken hastighedsdæmpende foranstaltninger eller fortov langs den sydlige cykelsti.
 

Spørgsmål

Emne: Fjernelse af kalken af drikke- og brugsvandet i Lyngby-Taarbæk Kommune

Hvor langt er Lyngby-Taarbæk Forsyning i at fjerne kalken fra drikke/brugsvandet i Lyngby-Taarbæk Kommune?
 

Se svar

Forvaltningen gav spørgsmålet videre til Lyngby-Taarbæk Forsyning, som har svaret som angivet nedenfor med kommentar om, at det er det officielle svar på spørgsmålet fra Forsyningens hjemmeside.

”I lighed med resten af Nordsjælland har vi i Lyngby-Taarbæk hårdt vand i vandhanerne. Det betyder, at vandet indeholder en hel del kalk, og det er grunden til, at vi jævnligt skal afkalke vandhaner, el-kedler og andre apparater, der bruger vand.

HOFOR har haft et forsøgsprojekt i Brøndby, hvor de fjerner en del af kalken i drikkevandet. Fordelen ved blødere vand er, at kalken giver færre gener i hjemmet, og at der derved bruges færre kemikalier. I områder med blødt vand skal man også bruge mindre vaskepulver, og mindre tilkalkede apparater har lavere elforbrug. Derfor er der mange gode grunde til at ønske blødere vand.

I Lyngby-Taarbæk Forsyning har vi dog ikke planer om at blødgøre vandet – og det er der primært tre grunde til:

• Teknologi i udvikling
Forsøget med blødgøring i Brøndby er det første i landet. Der er flere måder at blødgøre på, og teknologien er inde i en stor udvikling. Derfor er det en god idé at se, hvor udviklingen bevæger sig hen.

• Vand fra flere vandværker
I Lyngby får vi 40 procent af vandet fra vores egne vandværker, mens de resterende 60 procent kommer fra Sjælsø Vandværk. Da Sjælsø Vandværk har besluttet ikke at blødgøre, ville effekten af blødgøring på Lyngbys vandværker forsvinde, da vandet i ledningerne bliver blandet.

• Pris
Det kræver en betydelig investering at etablere et blødgøringsanlæg. Et foreløbigt overslag lyder på 20 millioner kroner. Det vil dermed gøre vores nye vandværk cirka 30 procent dyrere. Hertil kommer driften og de kemikalier, der skal bruges.

På grund af udviklingen vil det højst sandsynligt blive billigere at etablere blødgøringsanlæg på sigt.”

Spørgsmål

Emne: Vinterbadebro i Frederiksdal

Kasper Langberg har den 22-02-2019 stillet følgende spørgsmål: 

Hvad er mulighederne for at etablere en vinter- eller permanent badebro ved Frederiskdals Fribad? - og hvad er mulighederne for at tørlægge de (næsten) permanente vandhuller, som ligger få meter fra den nuværende bros begyndelse? Meget vand samler sig i disse huller og skaber lugtscener og mudder på et område, hvor mange badegæster færdes .

*****
"Dorthe la Cour har den 01-01-2019 stillet følgende spørgsmål:
Af svar på spørgsmål om vinterbadebro i Frederiksdal af 14. maj 2018 fremgår det, at sagen vil blive forelagt BY og TMU i november/december 2018.
Kan I give mig en status på denne (langvarige) sag - gerne i form af en opdatering af polwebspørgsmålet med min anmodning om status?

Forvaltningens svar den 08-01-2019
Forvaltningen er i færd med at forberede sagen med henblik på, at den kan blive politisk fremlagt på BY og TMU i marts/april 2019.
På grund af pres fra andre verserende sager, har det ikke været muligt for forvaltningen, at nå at få sagen forelagt de to udvalg ultimo 2018, som oprindeligt forventet."

*****
"Kasper Langberg har den 14-05-2018 stillet følgende spørgsmål: 
Hvad er mulighederne for at få etableret en vinterbadebro ved. Frederiksdal Fribad ? Jeg er klar over, at der tidligere har været forhandlinger i denne sag, men hvor står sagen nu? 

 
Forvaltningens svar den 01-10-2018 
Forvaltningen vil i november/december 2018 fremlægge samlet sag om sti, parkering, anvendelse mv. ved Frederiksdal Fribad, herunder også vinterbadebro. 
Sag forventes i første omgang forelagt Byplanudvalget hhv Teknik- og Miljøudvalget."

 
*****
"Dorthe la Cour har den 31-05-2018 stillet følgende spørgsmål: 
Der har igennem en årrække været borgerønske om, at badebroen ved Frederiksdal kom op tidligere og blev nedtaget senere på sæsonen. Det danske vejr er omskifteligt, og med en rekord varm maj måned havde det været dejligt, om badebroen var kommet op en måned tidligere. 
Hvilke muligheder er der for i højere grad at følge vejret, og således få broen op og ned på forskellige tidspunkter på året? Alternativt hvilke muligheder er der for at outsource opgaven til et privat firma som kan opfylde ønsket om en mere fleksibel opsætning og nedtagning af badebroen? 

Forvaltningens svar den 02-07-2018 
Opsætning og nedtagning af badebroen på Frederiksdals Fribad, er en opgave, der varetages af Arealdrift og indgår som en af mange opgaver i planlægningen af forårsmånederne. Ressourceforbruget er ca. svarende til seks/syv medarbejdere i fem fulde arbejdsdage (herunder klargøring/vedligeholdelse af broelementer). 
Før i tiden var opsætningen/nedtagning styret af, hvornår der var livredderne til stede ved Fribadet (1. juni - 31. august). Livredderne er nu igennem en årrække været sparet væk, og det er ikke længere et krav, at der er livreddere, når der er opsat badebro. 
I år blev opsætningen af badebroen afsluttet i sidste uge af maj. 
Det har de seneste år været planlagt således, at badebroen blev opsat inden udgangen af maj, med forventning om nedtagning umiddelbart efter 1. september. Efter at livredderne fjernet, har badebrossæsonen i enkelte år været udvidet, således at nedtagningen har været skudt til ultimo september og enkelte år helt ind i oktober. 
Opsætning og nedtagning af badebroen indgår sammen med planlægningen af alle øvrige driftsopgaver og den samlede opgaveportefølje søges planlagt således, at alle ressourcer udnyttes optimalt. Foråret er, med hensyn til planlægning af driftsopgaver, en udfordrende tid, hvor væsentlige faktorer såsom vinterens længde og mængden af medarbejdernes restferie (ultimo april) spiller en stor rolle for optimal planlægning af ressourcer. For at udnytte ressourcerne bedst muligt, står der ikke frie ressourcer klar til pludseligt opståede situationer og Arealdrift vil derfor have svært ved planlægningsmæssigt, år for år at flytte på tidspunktet, hvor broen opsættes, men kan sagtens fremover planlægges således, at badebroen fast opsættes tidligere (f.eks. klar til 1. maj) samt nedtages senere (f.eks. 1. oktober). Dette vil i kolde år dog nødvendiggøre anvendelse af tørdragter i stedet for våddragter, hvorfor omkostningerne vil stige. 
Om hvorvidt opgaven kan outsources beror udelukkende på det politiske ønske. Da høj fleksibilitet også hos private entreprenører prissættes meget højt, er det sandsynligt at en outsourcing ikke vil give mindre udgifter."

Se svar

Der har været forberedt et punkt til direktionen om etablering af vinterbadebro ved Frederiksdal Fribad den 18. februar 2019. Herfra skulle sagen videre til BY og TMU i marts/april 2019. Imidlertid blev ansøgningen trukket tilbage og sagen blev derfor henlagt.

Nu viser det sig, at der findes to af hinanden uafhængige ansøgninger om det samme, nemlig en ca. 100 lang permanent bro og en mobil sauna for enden af broen. Saunaen tages op i sommerhalvåret.

Sagen har derfor været forelagt direktionen på møde den 4. marts 2019 bl.a. med henblik på at beslutte det videre forløb, herunder forelæggelse for BY og TMU.

Med hensyn til at udbedre hullerne ved brofæstet, gøres der opmærksom på, at de opfyldte arealer oprindeligt var våde bredarealer, der senere er opfyldt. Arealdrift er ved at undersøge mulighederne for at fylde hullerne op, herunder om der er naturbeskyttelsesbestemmelser der hindre opfyldning med de nugældende regler.

Se kort.

Forvaltningens svar til Kasper Langberg den 1. oktober 2018 

Forvaltningen vil i november/december 2018 fremlægge samlet sag om sti, parkering, anvendelse mv. ved Frederiksdal Fribad, herunder også vinterbadebro. 
Sag forventes i første omgang forelagt Byplanudvalget hhv Teknik- og Miljøudvalget.

Forvaltningens svar til Dorthe la Cour den 2. juli 2018

Opsætning og nedtagning af badebroen på Frederiksdals Fribad, er en opgave, der varetages af Arealdrift og indgår som en af mange opgaver i planlægningen af forårsmånederne. Ressourceforbruget er ca. svarende til seks/syv medarbejdere i fem fulde arbejdsdage (herunder klargøring/vedligeholdelse af broelementer). 
Før i tiden var opsætningen/nedtagning styret af, hvornår der var livredderne til stede ved Fribadet (1. juni - 31. august). Livredderne er nu igennem en årrække været sparet væk, og det er ikke længere et krav, at der er livreddere, når der er opsat badebro. 
I år blev opsætningen af badebroen afsluttet i sidste uge af maj. 
Det har de seneste år været planlagt således, at badebroen blev opsat inden udgangen af maj, med forventning om nedtagning umiddelbart efter 1. september. Efter at livredderne fjernet, har badebrossæsonen i enkelte år været udvidet, således at nedtagningen har været skudt til ultimo september og enkelte år helt ind i oktober. 
Opsætning og nedtagning af badebroen indgår sammen med planlægningen af alle øvrige driftsopgaver og den samlede opgaveportefølje søges planlagt således, at alle ressourcer udnyttes optimalt. Foråret er, med hensyn til planlægning af driftsopgaver, en udfordrende tid, hvor væsentlige faktorer såsom vinterens længde og mængden af medarbejdernes restferie (ultimo april) spiller en stor rolle for optimal planlægning af ressourcer. For at udnytte ressourcerne bedst muligt, står der ikke frie ressourcer klar til pludseligt opståede situationer og Arealdrift vil derfor have svært ved planlægningsmæssigt, år for år at flytte på tidspunktet, hvor broen opsættes, men kan sagtens fremover planlægges således, at badebroen fast opsættes tidligere (f.eks. klar til 1. maj) samt nedtages senere (f.eks. 1. oktober). Dette vil i kolde år dog nødvendiggøre anvendelse af tørdragter i stedet for våddragter, hvorfor omkostningerne vil stige. 
Om hvorvidt opgaven kan outsources beror udelukkende på det politiske ønske. Da høj fleksibilitet også hos private entreprenører prissættes meget højt, er det sandsynligt at en outsourcing ikke vil give mindre udgifter.
 

Spørgsmål

Emne: Opgørelser - udgifter pr. elev og skatteindtægter pr. indbygger i Lyngby-Taarbæk Kommune

I forbindelse med henvendelse fra næstformanden i Skolebestyrelsen på Kongevejens Skole, har Gitte Kjær-Westermann (B) spurgt til overblik over opgørelser i forhold til udgifter pr. elev og skatteindtægter pr. indbygger i Lyngby-Taarbæk Kommune?

Se svar

Udgifter pr. elev i Lyngby-Taarbæk Kommune
I spørgsmålet henvises der til tal fra noegletal.dk (Økonomi- og indenrigsministeriet), hvor det fremgår, at de budgetterede udgifter pr. folkeskoleelev i Lyngby-Taarbæk Kommune i 2018 var 58.607 kr. Budgettet svarer til en placering som nr. 93. blandt landets 98 kommuner - hvor en placering som nr. 1 er den kommune, der har flest budgetterede udgifter pr. elev.

I opgørelsen indgår dog kun budgetterede udgifter placeret på funktion 3.22.01 (Folkeskoler) - det betyder at udgifterne til f.eks. funktionerne Specialundervisning, Efteruddannelse, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Befordring ikke indgår i beregningsgrundlaget for udgifterne pr. elev.

Som følge af budgetteringsforskelle på ovenstående funktioner mellem kommunerne, kan der derfor være forskelle på de udgifter der indgår i opgørelsen mellem kommunerne, når der alene ses på budgettet til Folkeskoler.

Særligt i forhold hertil, har der i Lyngby-Taarbæk Kommune været den problemstilling, at udgifterne til drift af skolebygninger til og med 2018 har været budgetteret under Kommunale Ejendomme og ikke under Folkeskoler. Herved tæller de budgetterede udgifter til drift af skolebygninger i Lyngby-Taarbæk Kommune ikke med i udgifterne pr. elev i budget 2018. Korrigeres der for disse - i alt ca. 21 mio. kr. - øges de budgetterede udgifter pr. elev med ca. 3.500 kr. i budget 2018. Herved bliver udgiften 62.120 kr. pr. elev - svarende til en plads som nr. 82.

Et andet sammenligningsgrundlag er derfor at se på kommunernes faktiske udgifter pr. elev i 2017 (seneste regnskabstal) - hvor udgifterne til alle ovenstående funktionsområder er medregnet. Herved har budgetteringsforskellene mellem kommunerne ikke indflydelse på opgørelsen.

Med udgangspunkt i regnskabstal for 2017 (Kend din kommune - Kommunernes Landsforening 2019), hvor funktionerne for Specialundervisning, Efteruddannelse, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Befordring også indgår, svarer udgifterne pr. elev i Lyngby-Taarbæk Kommune til en placering som nr. 67 - hvilket er ca. samme udgiftsniveau som Rudersdal og Hørsholm.

Skatteindtægter
I spørgsmålet henvises til, at skatteindtægterne pr. indbygger i Lyngby-Taarbæk Kommune årligt udgør 61.962 kr. - svarende til det 4. højeste indtægtsgrundlag pr. indbygger blandt kommunerne.

I den nyeste skattegrundlagsopgørelse (statsgarantitallene for 2019), udgør Lyngby-Taarbæk Kommunes skatteindtægter fra indkomstskat og grundskyld årligt 67.911 kr. pr. indbygger. Tilsvarende er de gennemsnitlige skatteindtægter 47.772 kr. pr. borger for hele landet.
Det svarer til, at skatteindtægterne gennemsnitlig er 20.139 kr. højere pr. borger i Lyngby-Taarbæk Kommune end på landsplan.

Det skal dog understreges at som følge af udligningsordningen og bloktilskud modtager landets kommuner i gennemsnit 10.912 kr. i udligning pr. borger. I Lyngby-Taarbæk Kommune medfører udligningsordningen omvendt, at kommunen betaler 14.758 kr. pr. borger til udligningssystemet.
Efter udligning svarer det til, at der i Lyngby-Taarbæk Kommune er 5.531 kr. mindre pr. borger at udføre opgaver for, set i forhold til gennemsnitstallet for hele landet.

Spørgsmål

Emne: Beføjelser i forhold til DAB

Hvilke beføjelser har Økonomudvalget, direktionen samt tilsynet, hvis DAB fortsætter i samme spor?

Se svar

Der henvises indledningsvist svar afgivet på Politikerweb den 22. marts 2016, jf. vedlagte og bilag beboerbrev.

Såfremt et anliggende - hvorom kommunen som tilsyn vurderes at have adgang eller pligt til at forholde sig - ikke kan løses ved almindelig drøftelse, kan kommunen afgive en udtalelse, der f.eks. kan have karakter af en oplysning om eller fortolkning af regelgrundlaget over til f.eks. egentlig henstilling til en boligorganisation og/eller dens administration etc, som da har karakter af rådgivning eller en varsling om, at hvis forholdet ikke ændres, vil kommunen give et påbud.

Kommunen kan, såfremt en situation åbenlyst kvalificerer hertil, om nødvendigt give et påbud, jf. § 165 i lov om almene boliger m.v.

Et påbud skal være skriftligt og begrundet. Hvis et påbud ikke afhjælper den pågældende situation, kan kommunen anvende mere omfattende indgreb som f.eks. at iværksætte økonomiske eller juridiske undersøgelser. I meget alvorlige tilfælde kan kommunen udpege en midlertidig administrator til at rette op på forholdene, jf. lov om almene boliger m.v. § 165. Der kan da enten være tale om, at den midlertidige forretningsfører skal tage sig af administrationen af enkelte forhold, eller at vedkommende skal overtage hele ledelsen af boligorganisationen. Som betegnelsen siger, er der kun tale om et midlertidigt administrationsforhold, som ophører, når der er rettet op på de pågældende forhold, der har givet anledning til indgrebet. Kommunen skal løbende vurdere, om det fortsat er nødvendigt, at boligorganisationen er under administration.

I visse tilfælde har Beboerklagenævnet i kommunen kompetence til at træffe beslutning om det forhold, som en beboer har klaget over. Eksempelvis fastsættes de nærmere regler om valg af afdelingsbestyrelse og dennes virksomhed i vedtægterne. Beboerklagenævnet i kommunen kan ikke tage stilling til, om de beslutninger, som beboerdemokratiet træffer, er fornuftige og forsvarlige, men kan vurdere, om f.eks. vedtægternes regler for indkaldelse til/ afholdelse af de forskellige typer af møder eller om eventuelle regler om udsendelse af referater overholdt, hvis vedtægterne indeholder regler herom eller det følger af de almindelige principper for håndtering af et forhold.

Der har hidtil ikke været indbragt sager for Tilsynet - hverken vedr. DAB eller andre administrationsselskaber - som har haft en karakter, der har nødvendiggjort mere end en henstilling fra Tilsynet.

Spørgsmål

Emne: Redegørelse for effekter af den hidtidige indsats for bekæmpelse af socialt bedrageri mv.

I tilslutning til BIU's udvalgsmøde den 5. februar 2019, behandling af punkt 5 "Fastlæggelse af resultatniveauer for mål i Beskæftigelsesplan 2019" - "Mål 9: Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal fortsat styrkes", ønskes en redegørelse for effekter af den hidtidige indsats, herunder ressourceanvendelse og afledte økonomiske effekter.

Endvidere ønskes oplyst, om der indgår yderligere investeringsforslag til Budget 2020-2023 i den forbindelse på området.

Se svar

I Lyngby-Taarbæk Kommune er der nedsat en kontrolgruppe på to medarbejdere, der arbejder målrettet på at bekæmpe socialt bedrageri. Kontrolgruppen er en del af 4K samarbejdet og samarbejder på tværs af alle fagcentre.

I økonomiaftalen 2016 indgik regeringen og KL en aftale om at dokumentere udviklingen i kommunernes kontrolindsats gennem halvårlige effektmålinger. Effektmålingerne for Lyngby-Taarbæk Kommune i 2018 har vist, at arbejdet i Kontrolgruppen samlet set har medført besparelser på i alt kr. 11.240.028. 

Heraf er de årlige besparelser (altså der, hvor kommunen har stoppet en ydelse fremadrettet) på kr. 2.004.606. Tilbage er et samlet tilbagebetalingskrav inden for alle områder på kr. 9.235.422.

I første kvartal 2019 har Kontrolgruppen igangsat projektet: "Erklæringer for økonomisk friplads til enlige forsørgere". I Lyngby-Taarbæk Kommune er der p.t. 650 borgere som modtager denne ydelse og det er kommunens vurdering, at nogle af de 650 borgere ikke længere er berettigede hertil. Det har et tilsvarende projekt i Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommune for 3-4 år siden vist. Der er ikke udarbejdet en decideret business case i forhold til en konkret besparelse.

Udover Kontrolgruppen har ydelsesafdelingen konstant fokus på at sikre, at borgerne modtager de ydelser, som de er berettiget til. Her er ydelsesafdelingen afhængig af et samarbejde med bl.a. jobcentret og Center for Social Indsats i forhold til at modtage løbende information om borgerens status.

Center for Arbejdsmarked har desuden implementeret to softwarerobotter i 2018, som beregner og udbetaler helbredstillæg og lægeregninger. Softwarerobotløsningerne er med til at minimere fejludbetalinger og derudover frigiver robotten ressourcer til at løfte andre borgerrettede serviceopgaver.

Spørgsmål

Emne: Ordensreglementet for kommunens grønne områder

Der ønskes en oversigt over ordensreglementet for kommunens grønne områder, samt en gennemgang af den opsatte skiltning. 

Se svar

Der forventes svar i uge 9.

Spørgsmål

Emne: Kontrakt for haveforeninger mv.

Spørgsmål til sag nr. 11 på kommunalbestyrelsens dagsordenen for møde den 30. januar 2019.

Spørgsmål til "Lukket punkt, kontrakt for haveforeninger"

Ad 1.
Hvad vil der ske med de haveforeningshuse der overstiger nuværende bebyggelsesprocenter. Er de opført og videresolgt ulovligt, eller er de en del af en stiltiende aftale mellem kommunen, Kolonihaveforbundet og de enkelte kolonihaveforeninger. Har der fra kommunens side været ført tilsyn med overholdelse af gældende bebyggelsesprocenter. Mig bekendt har der ikke været ført tilsyn med de enkelte haveforeninger i 25 år?

Ad 2.
I kommunens haveforeninger er der ikke kloakering og vand i havehusene? I henhold til brev af 29.05.2015 fra Lyngby-Taarbæk Kommune fremgår det, at der foreligger en lovliggørelse af vand- og spildevandsinstallationer.

Spørgsmål til "Skabelon for kolonihavekontrakter"

Ad 8.
A. Hvorfor står der, at der ikke må indlægges vand og afløb i havehusene? Se ad. 2. ovenfor.

B. I oversigt over Lyngby-Taarbæk Kommunes kolonihaver bilag 2, er der anført at Haveforeningen Lyngen og Stadion ved en bebyggelsesprocent på 10 vil betyde en fordobling af det nuværende tilladte bebyggede areal. Det er faktuelt forkert, idet det fremgår af kommunalplan af 2009 for området Stadion og Lyngby, at bebyggelsesprocenten under et må være 10 procent. Ligeledes er det anført i kommunalplanen, at den maksimale bygningshøjde er 5 meter og ikke som i sagsfremstillingen 3 meter til tagryg.

C. I tidligere sagsfremstilling fremgår det, at ingen kolonihaveejer må stilles ringere. Et drivhus på 10 m2 løser ikke den aktuelle problemstilling. Eksempelvis vil et havelod på 400 2, med hus i dag på 20m2 og et drivhus på 10m2, kun være bebygget med 7,5% og ikke de tilladte 10%, jævnfør kommunalplan af 2009. Kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning der tilsidesætter kommunalplanen for 2009 for området.

D. Jeg stiller forslag om at kontrakt for haveforeninger skal indeholde en bebyggelsesprocent på 10, jævnfør kommunalplan af 2009, således at kolonihaveforeningerne ikke stilles ringere end nuværende lovgivning.

 

Se svar

Spørgsmål til "Lukket punkt, kontrakt for haveforeninger"

Ad 1)
Kommunen indgik i 2011 aftale med Kolonihaveforbundet om at lovliggørelse af ulovligt opførte huse, installationer m.m. senest i f.m. førstkommende salg af havelodderne.

Jf. kontrakten med kommunen påhviler det lejer (Kolonihaveforbundet) at sikre, at bestyrelsen i haveforeningen fører tilsyn med at bestemmelserne i kontrakten overholdes. I det omfang havehusene ikke er lovlige efter tidligere gældende kontrakter, skal lovliggørelse således ske senest ved ejerskifte af havelodder.

Ad 2)
Der er ikke kloakering i havehusene, hvilket er påkrævet, såfremt der indlægges vand i husene af spildevandshensyn. Ved tilsyn af bygnings - og miljøbeskyttelsesmyndigheden i 2015 blev det konstateret, at enkelte haver og haveforeninger havde fået indlagt vand i husene uden kloakering. For at lovliggøre disse konkrete forhold, blev der fundet en undtagelsesvis løsning ved installering af miljøbeholdere i husene som opsamler spildevandet. Disse beholdere tømmes i særlige aftømningsbeholdere opsat ved Haveforeningens fælleshus.

I kontraktskabelonens pkt. 15. er der taget højde for at kunne tilføje de særlige bestemmelser og forhold, der ellers gør sig gældende for de enkelte foreninger fra tidligere forløb.
 

Spørgsmål til "Skabelon for kolonihavekontrakter"

Ad 8)
A) Grunden til, at der i kontrakten står, at der ikke må indlægges vand og afløb i havehusene skyldes, at der ikke er etableret kloakering i de enkelte havehuse.

Der ville være en ikke uvæsentlige udgift forbundet med etablering af kloakering og indlæggelse af vand i hvert enkelt hus i haveforeningerne.

I kommunens spildevandsplan er anført følgende passus ang. kloakering af kolonihaver, idet der i de fleste tilfælde er ført stik frem til grunden og et fælleshus, men hvor det vil være op til grundejer / foreningen at fordele yderligere ud til grundene indenfor kolonihaven:

"Alle haveforeningerne er daghaver, hvor overnatning ikke er tilladt. Nogle har huse og nogle er kun dyrkningshaver uden huse. I de fleste haveforeninger findes et kloakeret fælles toilet eller fælleshus med toilet og afløb til det offentlige kloaksystem.

Yderligere kloakering frem til de enkelte havehuse, vil i givet fald skulle udføres ved haveforeningens/grundejerens egen foranstaltning".

B) Kommuneplanens rammerområder, hvori der indgår kolonihaver, indeholder generelt bestemmelser om anvendelse, maksimal bebyggelsesprocent, maksimal bygningshøjde, maksimal antal etager m.m. Rammernes indhold skal læses som maksimale rummeligheder, der kan sættes lavere i en lokalplan. Dette gælder såvel selve anvendelsen, der kan udspecificeres i en lokalplan, bebyggelsesprocent, bygningshøjden og antallet af etager, der alle kan sættes lavere, men altså IKKE højere end angivet i kommuneplanens ramme.

Borgere kan på baggrund af en kommuneplanramme IKKE forvente adgang til at udnytte rammen 100 %.

Kommuneplanens rammer for områder, hvori der ligger kolonihaver, har i mange år IKKE været ændret i forhold til rammeområdets afgrænsning, bebyggelsesprocent, bygningshøjder og antal etager. De fleste områder er fastsat med bebyggelsesprocent på 10, bygningshøjde på 5 og en etage, dvs. en generel ramme, der i sin tid er fastsat for disse og flere andre rammeområder fx i Landskab.

C) I sagsfremstillingen fremgår "Det bemærkes, at ingen haveforeninger får deres vilkår forringet i forhold til gældende kontrakter" - I forhold til hvorvidt kommunalbestyrelsen kan træffe beslutninger der tilsidesætter kommunalplanen for 2009 for området henvises der til ovennævnte svar vedr. kommuneplanens rammeområder.

D) Der henvises til procedurer for optagelse af punkter på dagsordenen for kommunalbestyrelsens møder og for de stående udvalg.

Afslutningsvist henviser forvaltningen for god orden skyld til bilagsmateriale fra emnets behandling i Byplanudvalget, den 16. januar 2019, hvor ovennævnte oplysninger fra forvaltningen allerede fremgår.

Spørgsmål

Emne: Kommunens antal kontrakter i Falck

Falck er nu blevet politianmeldt af konkurrencetilsynet i forhold til deres adfærd i forhold til BIOS og begrænsning af konkurrencen.
 
Jeg ønsker oplyst,

  • hvor mange kontrakter kommunen har med Falck? og
  • hvornår de skal i udbud igen?

Beredskab Øst har en kontrakt med Falck.

  • Hvornår skal det i udbud igen og hvad er LTK's muligheder for at påvirke den proces og udbud?

Se svar

Kommunen har - når bortses fra det det tidligere og nuværende kommunale samarbejde omkring redningstjeneste og brandslukning via Beredskab Øst - set over tid haft relativt få og i økonomisk henseende små rammekontrakter med Falck-koncernen.

Ud fra de i kommunens forskellige fagområder rapporterede oplysninger på forvaltningsniveau i anledning af spørgsmålet synes det p.t. alene at dreje det sig om følgende:

  • Aftale med Falck Healthcare A/S i f. t. levering af psykologbistand til kommunens medarbejdere. Aftalen udløber pr. 1. juni 2019, idet kommunen har mulighed for at forlænge aftalen frem til 1. oktober 2019. Der pågår pt. et fællesudbud i regi af indkøbsfællesskabet Spar 5. Den kommende fælleskommunale aftale ønskes - og forventes - at have virkning pr. 1. juni 2019.

Forvaltningen kan dog ikke udelukke, at der på institutionsniveau - herunder de selvejende institutioner - kan være rammeaftaler af begrænset rækkevidde, uden at sådanne aftaler er registreret centralt. F.eks. har den selvejende institution Lystoftebakken en rammeaftale med Falck Danmark A/S om bjærgning/bugsering ved køretøjsnedbrud samt viderebefordring af passagerer i køretøjer, der får nedbrud.

Det bemærkes herved, at det forhold, at der ikke foreligger en rammeaftale med Falck-koncernen ikke udelukker, at der ikke er er foretaget og foretages enkeltstående indkøb af serviceydelser og forsyningsgenstande.

I relation til Beredskab Øst gælder, at rammeaftalen med Falck Danmark A/S ordinært udløber med udgangen af 2019 med mulighed for forlængelse op til to år, og hvor det er Beredskabskommissionen, der tager stilling til at benytte muligheden for forlængelse. I den mellemliggende periode planlægges og forberedes et nyt udbud efter det samlede retlige grundlag for sådant udbud.

For god ordens skyld henvises til lukket meddelelse givet til Økonomiudvalget den 5. april 2018 vedr. Falck og Beredskab Øst. om de mere forretningsmæssige aspekter i aftaleforholdet med Falck Danmark A/S.

Beredskabskommissionens virksomhed understøttes af ejerkommunernes forvaltninger i det omfang, at Beredskab Øst har behov herfor - således vil der være en forvaltningsmæssig indseende hele vejen i førnævnte udbudsproces.

Spørgsmål

Emne: Træstrategien

Denne træstrategi har været gældende fra 2016- 2018.

1. Er der nogen steder en oversigt over opfølgning på arbejdet og registreringen?

2. Er der tiltænkt, at der på et tidspunkt i 2019 kommer en ny plan?

Læs træstrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune 2016-2018

Se svar

Ad 1)

Lidt om Træstrategi 2016-2018

I træstrategien for Lyngby-Taarbæk kommune 2016-2018 præciseres, at:

Træer langs veje og gader og på byens pladser er et vigtigt element i 'Den grønne by'. Træerne også i parker, naturområder og skove er væsentlige for borgernes trivsel og daglige naturoplevelse i 'Den grønne Kommune'.

De vigtigste mål for træstrategien:

  • Træerne plantes i henhold til kommunens overordnede træstrategi, som er at kommunen er kendt som en 'grøn kommune', der værner om det grønne og træerne.
  • Borgerne skal sikres en bolignær naturoplevelse ved at have adgang til træer på gader og veje, og i kommunes parker og naturområder.
  • Døde og syge træer udskiftes og erstattes af nye. Desuden udskiftes træer af sikkerhedsmæssige grunde.
  • På gader og veje foretager vi den nødvendige beskæring af hensyn til trafiksikkerheden og fremkommeligheden og i forhold til de tilstødende ejendomme.

Hele træstrategien ligger på Lyngby-Taarbæk kommunes hjemmeside link: Forside Politik Politikker, strategier og planer Strategier

Lyngby-Taarbæk kommune modtog Bytræprisen i nov. 2016 af Dansk Træplejeforening med udgangspunkt i alléen af plataner på Lyngby Hovedgade, samtidig blev kommunens træstrategi omtalt.

Der blev afsat 3 millioner til udmøntning af træstrategien i perioden 2016-2018, fordelt med 2 millioner på driften og 1 million på anlæg.

 

Opfølgning på arbejdet og registrering

Der er ikke en egentlig samlet oversigt over opfølgningen på arbejdet fremadrettet, som der kan henvises til. Nedenfor er derfor beskrevet, hvilke arbejder der er udført hidtil i forhold til handleplanen,

I strategien indgik en digital træregistrering, fornyelse af træer ved gader og veje, i parker og naturområder og på de kommunale kirkegårde, samt uddannelse af vores personale i plantning og beskæring.

 

Digital træregistrering af gade- og vejtræer

Med udgangspunkt i en ny digital træregistrering af alle gade- og vejtræer i kommunen, ca. 3000 træer i 2017, er der i første omgang sat fokus på genplantning af træer på de mest markante pladser og vejstrækninger. Særlig opmærksomhed på steder, hvor træerne mistrives af forskellige årsager som fx salt, påkørsler, ledninger i jorden, dårlige plads- og jordbundsforhold.

 

Gade og vejtræer som er udskiftet eller fornyet af ovennævnte årsager

  • Avnbøge på Rustenborgvej.
  • Asketræer og blomstrende rabat på Virumvej.
  • Tyrkiske hassel på Kongsvænget
  • Forbedrede plantebede på Bredevej
  • Rønnetræer på Ulrikkenborg Alle og Chr. X's allé
  • Tyrkiske hassel og blomstrende rabat på Sorgenfrigårdsvej
  • Plataner på Kulsviervej udskiftet løbende
  • Egetræ på Gl. Bagsværdvej
  • Egetræer på Frederiksdalsvej
  • Paradisæbler på parkeringsplads ved Stades Krog
  • Paradisæbler på parkeringsplads ved Geels Plads/ Virumhallen
  • Birketræer på Parkvej/ Grønnevej
  • Lindetræ ved Fuglevad Mølle
  • Vanding af de mange nyplantede træer i den ekstrem tørre sommer 2018.

Træer i parker og naturområder som er udskiftet eller fornyet af ovennævnte årsager

  • Rødel ved stien langs Lyngby Sø ved Søterrasserne er genplantet.
  • Birketræer i Folkeparken udskiftet.
  • Træbeplantningen i Det grønne Bælte er fornyet især med frugttræer og-buske.
  • Pleje af træbestanden på Runde Bakke
  • Pleje af træbestanden og rydning af uønsket opvækst af ahorn på Troldehøj
  • Fornyelse af træbestanden på Bombegrunden i Taarbæk
  • Beskæring af sølvpoplen ved badehuset i Rosenhaven i Taarbæk
  • Birketræer og rødel plantet i Virumparken
  • Lindealleén på Sophienholm bevarende beskæring udført for farlige og døde grene.
  • Fornyelse af eksotiske træer på Sophienholm, bl.a. vingevalnød og pagodetræ
  • Egetræer i Furesøparken et fornyet ved skovplantningen på skråningen mod søen.
  • Lokale æblesorter 'Virumgård' og Lyngbyæblet' er plantet i Kaningårdens æbleplantage

 

Træplantninger på kirkegårde som er skiftet eller fornyet af ovennævnte årsager

Renovering af randbeplantningen på Sorgenfri kirkegård og indplantning af træer

Skovfyr nyplantning på Lyngby Parkkirkegård både udenfor og inde i gravgårde.

Udtynding for fremmed opvækst i 'Egebladet's fyrrebeplantning i naturområdet på Parkkirkegården. Gennemgang af skovbæltet rundt om kirkegården.

 

Uddannelse af Arealdrifts personale

2-dages kursus i træbeskæring med i alt 48 deltagere. Kurset havde både en teoretisk og en praktisk del.
 

 

Ad 2)

Der er ikke afsat budget til videreførelse af Træstrategien udover 2016-2018.

Center for Arealer og ejendomme er ikke kommet i mål med alle dele af handleplanen for Træstrategien. Dette beror dels på, at budgettet afsat til formålet er opbrugt, dels at nogle indsatsområder er afhængige af anden planlægningen.

Større opgaver som renovering af Virum Torv afventer Helhedsplanen for Virum og en større trafikomlægning af torvet. Ligeledes er de lindetræer, der mistrives på Ulrikkenborg Plads heller ikke udskiftet. Forbedring af forholdene og fornyelse af alléen på Kongevejen er alle større projekter, der ikke har været midler til og som er afhængige af anden planlægning.

Kommunalbestyrelsen har som en del af budgetaftale 2019-2022 formuleret følgende hensigtserklæring;

Lyngby-Taarbæk Kommune har en ambition om at fastholde træbalancen i kommunen. I forlængelse af kommunens træplantningsstrategi søges derfor samarbejde med grundejere, og der udarbejdes et årligt træregnskab for plantede og fældede træer.

Teknik- og Miljøudvalget forelægges et oplæg til træregnskab vedrørende træer på kommunale arealer i løbet af foråret (Center for Miljø og Plan og Center for Arealer og Ejendomme) jf- opfølgning på budgetaftalen som besluttet i Økonomiudvalget den 15. november 2018.

Spørgsmål

Emne: Elbiler
  1. Hvorfor solgte man fire elbiler tilbage til leverandøren?
  2. Hvad har merudgiften været ved at købe elbiler i forhold til benzinbiler?
  3. Hjemmeplejen har 40-45 biler og står over for et større udbud. Vil man i den forbindelse bestræbe sig på at købe elbiler? Hvis nej, hvorfor ikke? 

Se svar

Ad 1) Kommunen havde en tilbagekøbsaftale, som skulle effektueres efter 4 år. Det lægges herved til grund, at der refereres til 4 stk. Skoda E-UP, som er blevet returneret inden for det seneste års tid.

Ad 2) De anslåede gennemsnitlige årlige merudgifter til elbiler udgør mellem ca. 10.000 kr. og ca. 35.000 kr. alt efter bilmærke og bilmodel.

Ad 3) Der er ikke afsat budget til indkøb af elbiler til Den Kommunale Hjemmepleje.

Spørgsmål

Emne: Status på anlægsopgaver i forbindelse med Letbanen

På borgermødet om anlæg af Letbanen den 28. januar blev det oplyst, at anlægsarbejdet med Letbanen påbegyndes i februar.
 
Det blev blandt andet oplyst, at
 
Bunker på Vinkelvej skal fjernes, hvilket vil give gener for borgerne og trafikken Viadukten skal have en Letbanetunnel, og færdslen vil derfor være påvirket. Også S-togs driften vil blive påvirket. Der etableres en ny fodgængertunnel fra Lehwaldsvej til Jernbanepladsen Ledningsomlægninger er i gang flere steder i kommunen.
 
1.Der ønskes en status med tidsfrister på ovennævnte anlægsopgaver.
2.Er der yderligere anlægsopgaver, som får betydning for borgernes fremkommelighed ønskes dette også oplyst.
3.Desuden ønskes det oplyst hvorledes kommunen vil informere borgerne helt generelt.

Se svar

Ad 1)

  • Fra februar 2019 begynder arbejdet med at bygge en letbanetunnel ved siden af den eksisterende viadukt sydøst for vejbanerne. Samtidig bliver der bygget en fodgængertunnel under jernbanesporene fra Lehwaldsvej til Jernbanepladsen. Arbejdet med at etablere letbanetunnelen og fodgængertunnelen forventes at være afsluttet i sommeren 2021. 
  • Stien langs S-banen bliver lukket i uge 7 og vil være lukket frem til foråret 2020. Stien bliver lukket fra Gammel Bagsværdvej vest for viadukten til Ulrikkenborg Plads øst for viadukten. Fodgængere og cyklister kan i stedet benytte Vinkelvej ned til Buddingevej og videre ad Engelsborgvej til Ulrikkenborg Plads. 
  • Den underjordiske bunker ved krydset mellem Engelsborgvej og Buddingevej bliver fjernet. I første omgang rydder entreprenøren området for beplantning og forbereder bunkeren til nedbrydningen. Arbejdet med selve nedbrydningen af bunkeren forventes at starte i marts og tage cirka en uge. Når bunkeren er fjernet, skal der etableres en støttemur mellem det grønne område ved A/B Lyngby Parkgård og Buddingevej. Ifølge tidsplanen forventes det, at arbejdet med at fjerne bunkeren og etablere støttemuren er afsluttet i løbet af maj måned 2019.

Ad 2)

  • LTK vil modtage en tidsplan fra HL omkring d. 1. marts 2019, i forhold til entreprenørens arbejder på de forskellige strækninger.

Ad 3)

  • Bestillingen for det nyligt afholdte Borgermøde, var at modtage input, tanker og ideer fra de forskellige interessenter, så vi på denne baggrund kan udarbejde en kommunikationsstrategi. Strategien er under udarbejdelse, men borgerne i området omkring de kommende arbejder, beskrevet under det første punkt, modtog information om dette i deres e-boks onsdag d. 30/1-19. Informationen kan ligeledes ses på kommunens hjemmeside www.ltk.dk/aktuelt-letbanen, ligesom der henvises til informationen på kommunens Facebook side. 
  • Til orientering har de borgere, der er direkte berørt via den gennemførte ekspropriationsforretning, har været bekendt med forløbet i længere tid.