Gå til hovedindhold
MENU
MENU
Du er her:
Grafik: Mange menneske-silhuetter og en kæmpe lyspære

Spørgsmål fra KMB

Spørgsmål fra KMB

Se hvilke spørgsmål vores kommunalbestyrelse stiller og læs svarene fra forvaltningen.

År

Spørgsmål

Emne: Grønt område ved omfartsvej op og fra Skovbrynet i Sorgenfri

Kan Lyngby-Taarbæk Kommune hjælpe - der bliver spurgt til klipningen af det grønne:

"Det kunne være rart, hvis de myndigheder der har stået for den meget ucharmerende nedslagtning af de grønne buske og træer.
Ved til og fra kørsel fra omfartsvej op og fra Skovbrynet i Sorgenfri.

Tog sig tid til at rydde træstubbe og vigtigst af alt, skrald og plast.
Hvor lang tid kunne det tage??
Der er ikke meget Grøn kommune over det grønne område, hvis man lader sådan noget ligge"

Planter langs Lyngby Omfartsvej
I forbindelse med genopretning af Lyngby Omfartsvej har kommunen ryddet bevoksning på asfalt i nødsporet, træer der stod for tæt på Lyngby Omfartsvej er fældet, og der er ryddet bevoksning på arealer ved til- og frakørsler ved Sorgenfri.

Formålet med arbejderne er følgende:

  • Den grønne bevoksning på asfalten er ryddet for at opretholde nødsporets funktion, samt for at gøre klar til at vi kan udlægge ny asfaltbelægning.
  • Der er fjernet træer og buske af sikkerhedsmæssige årsager, da planterne stod for tæt på Lyngby Omfartsvej, eller fordi træerne var syge og dermed kunne vælte og udgøre en risiko for trafikken. Som udgangspunkt er stammer og grene fjernet, men der kan være stød, smågrene og flis, der er efterladt.
  • Til- og afkørslerne ved Sorgenfri er ryddet for de små træer og buske for at øge det trafikale udsyn samt for at rydde de plantearter, der er selvsåede og har bredt sig uhensigtsmæssigt. De tilbageværende træer får bedre vækstbetingelser nu, det vil sige plads til at gro store ensformede kroner. De efterladte stubbe er ikke fræset op af økonomiske og bæredygtighedsmæssige årsager, og vil bliver overgroet senere af den lave bevoksning.

Affald og skrald langs Lyngby Omfartsvej
For at renholde omfartsvejen har kommunen indgået en aftale med en entreprenør. Der er meget specifikke servicemål for renholdelse på Lyngby Omfartsvej, lige som for landets øvrige motorveje. Entreprenøren bestemmer selv, hvor ofte der renholdes, blot servicemålene overholdes. Forvaltningen holder løbende tilsyn med både tilstanden af omfartsvejen samt renholdelse af den. På den baggrund vurderer forvaltningen, at servicemålene bliver overholdt af entreprenøren. Forvaltningen kan dog godt se, at der ligger affald langs omfartsvejen, men det er altså ikke mere end, hvad kommunens renholdelsesaftale foreskriver.

Når det så er sagt, er det fortsat en stor hjælp for forvaltningen, når borgerne benytter vores app ”Tip kommunen”, når de oplever store mængder af henkastet affald, skæve fliser, mv. Så er der mulighed for både at efterse arealerne og for at gøre en ekstraordinær indsats.

Spørgsmål

Emne: Byggeriet på Akademivej - Støjgener

Efter flere henvendelser fra beboere ønskes følgende spørgsmål besvaret vedr. byggeriet på Akademivej.

  1. I hvilket tidsrum må bygherre arbejde, larme/støje?
  2. Hvilke dage må bygherre larme og støje?

Byggeriet af boliger på Akademivej er omfattet af Lyngby-Taarbæk Kommunes forskrift for midlertidige bygge- og anlægsarbejder. 

I forskriften står der, at der må udføres støjende arbejde: 

  • Mandag til fredag i tidsrummet fra kl. 7-18 og lørdag fra kl. 7-14.
     

Spørgsmål

Emne: Frederiksdal Fribad
  1. Hvem er ansvarlige for opstilling af beachvolley net og bordtennis ved Frederiksdals Fribad?
  2. Hvordan er forholdene vedr. livredder tjeneste ved Fribadet?
  3. Hvem er ansvarlige for skraldespandene/oprydning omkring dem på pladsen?

Ad 1) Forpagter har opsat mobilt bordtennisbord ved iskiosken samt opsat et volleyballnet på sandarealet umiddelbart uden foran forpagtningen.

Ad 2) Der har for år tilbage været en kommunal livredderfunktion ved Fribadet. Livredderfunktionen er i dag sparet væk.

Ad 3) Tømningen af skrald i området ved Frederiksdal varetages af forpagteren i åbningssæsonen, det indgår i forpagtningskontrakten. Udenfor åbningssæson varetages tømning af skrald af kommunen. Selve affaldsbeholderne opsættes/vedligeholdes af kommunen. Der blev sidste år opsat ekstra skraldespande i området derude, og dette gentages i år.

Spørgsmål

Emne: Lokale håndværksmestres muligheder for anlægsopgaver for Lyngby-Taarbæk Kommune

Hvilke muligheder har lokale håndværksmestre for at byde ind på drifts- og større/mindre anlægsopgaver for Lyngby-Taarbæk Kommune?

Forvaltningen er opmærksom på, at lokale håndværkervirksomheder kan byde på kommunens drifts- og bygge- og anlægsopgaver, og forvaltningen inddrager lokale håndværksmestre i markedsafprøvninger, i det omfang reglerne tillader det.

Kommunens opgaver på de nævnte områder skal konkurrenceudsættes i henhold til reglerne i udbudsloven og tilbudsindhentningsloven. Udbudsloven gælder for EU-udbud (tærskelværdien på bygge- og anlægsområdet er lige under 40 mio. kr.), mens tilbudsloven gælder for alle køb derunder.

Udbudsreglerne bygger på grundlæggende principper om ligebehandling, hvilket indebærer, at tilbudsgivere skal behandles ens, medmindre der er saglig begrundelse for andet, og gennemsigtighed, dvs. at der skal være åbenhed og offentlighed om udbud og tilbudsindhentning.

I henhold til udbudsloven skal kommunen vurdere muligheden for at opdele kontrakter i delaftaler.

Kommunen udbød rammeaftaler om håndværkerydelser i 2017. Kontrakterne trådte i kraft den 1. januar 2018. Der blev udbudt rammeaftaler inden for 7 fagområder – el, tømrer, murer, VVS, gulv, maler og kloak – og indgået kontrakt med 3-4 virksomheder inden for hvert område.

I henhold til rammeaftalerne tildeles opgaver med værdi under kr. 300.000 til den virksomhed, der står øverst på listen (det pågældende fagområde), efter såkaldt ”kaskademodel”. Hvis den pågældende virksomhed ikke påtager sig opgaven, tildeles til nr. 2 på listen, og så fremdeles.

Opgaver med værdi over kr. 300.000 er kommunen berettiget, men ikke forpligtiget, til at tildele efter ovenstående model. Kommunen kan også vælge at indhente tilbud på sådanne opgaver hos både virksomhederne på listen (det pågældende fagområde) og virksomheder uden for listen. Opgaven tildeles i så fald til den virksomhed, der afgiver det bedste tilbud på opgaven.

Nogle virksomheder er udgået af rammeaftalerne af forskellige årsager, og kommunen valgte ikke at forlænge alle rammeaftaler i slutningen af 2020 og i stedet iværksætte genudbud af rammeaftalerne.

Genudbuddet pågår og forventes afsluttet inden årets udgang.

Ved genudbuddet vil alle virksomheder have mulighed for at ansøge om at afgive bud (prækvalifikation).

For at imødekomme udbudslovens regler om at opdele i delkontrakter samt af hensyn til små og mellemstore virksomheder (SMV’er) opdeles kontrakterne i flere delaftaler, og med 3 aftaleholdere pr. del. Kommunen vil alene fastsætte mindstekrav og egnethedskrav i et begrænset omfang, herunder økonomiske mindstekrav, der kan imødekommes af en sund mindre virksomhed. Dette set-up imødekommer SMV’ers muligheder for at byde ind på genudbuddet. Dertil kommer, at kommunen vil begrænse, hvor mange delaftaler hver tilbudsgiver kan blive tildelt, således at mange forskellige virksomheder får aftale med kommunen.

Kommunen har også rammeaftaler på andre håndværkerområder, fx slamsugning og elevatorservice.

Spørgsmål

Emne: Økonomi i vedligeholdelse af Lyngby Omfartsvej

I hvilket omfang bliver Lyngby-Taarbæk Kommune kompenseret for vedligeholdelsen af Lyngby Omfartsvej og hvor længe har kommunen modtaget kompensation?

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. maj 2020 (punkt 17) blev sagen om Tilstanden af Lyngby Omfartsvej behandlet.

Af sagen fremgår det, at ”kommunen i 2007 fik overdraget følgende amtslige vejanlæg: Lyngby Omfartsvej, Kongevejen, Strandvejen, Klampenborgvej, Buddingevej (Ring 3), Engelsborgvej (Ring 4) samt amtsstier og broer. Der er således overtaget 14,2 km vej, 17,6 km sti, 14,6 km fortov og 25 broer/bygværker. Ved strukturreformen modtog kommunen 8,0 mio. kr. til drifts- og anlægsudgifter. I forbindelse med overtagelsen blev der afsat årligt 2,0 mio. kr. i driftsmidler og 5,0 mio. kr. i anlægsmidler til ovennævnte anlæg, idet det blev vurderet, at der ville være synergieffekter svarende til 1,0 mio. kr. på vejområdet. Bevillingen blev givet som en samlet sum og var ikke fordelt på vejanlæggene.

Vejdirektoratet foretog i 2012 en vurdering af budgettet til drift og vedligehold af Lyngby Omfartsvej. På dette tidspunkt vurderede Vejdirektoratet, at der var behov for et gennemsnitligt årligt budget på 5,5 mio. kr. i 2007-priser. Budgetbehov for de øvrige vejanlæg foreligger ikke, men kan skønnes for at vurdere et samlet behov, der vil kunne anvendes til at vurdere om de tidligere amtslige anlæg er underfinansierede.”

På mødet blev det godkendt, at der skal gennemføres en analyse af finansiering, bevilling, regnskab og budgetbehov for de tidligere amtslige anlæg ved en ekstern rådgiver. Der er afsat 300.000 kr. til det.

Af sagen fremgår yderligere, at der er ”angivet et behov for at forøge driftsbudgettet og serviceniveauet til løbende vedligeholdelsesopgaver af omfartsvejen. Historisk har der ikke været disponeret tilstrækkeligt med ressourcer til at vedligeholde omfartsvejen.”

Analysen er endnu ikke gennemført, hvorfor spørgsmålet ikke kan besvares mere konkret. Forvaltningen forventer at kunne orientere om resultatet ultimo 2021.

Spørgsmål

Emne: Tømning af skrald mm i kommunen

Hvordan sikrer vi alle borgere får tømt deres skraldespand m.m, når skraldebilerne ikke kan komme frem pga. parkerede biler?

Det er Lyngby-Taarbæk Forsyning, som står for indsamlingen af affald fra borgerne, og som har indgået kontrakt med renovationsfirmaet Urbaser om denne afhentning af affald. Af Forsyningens kontrakt med renovatøren fremgår det:

"Renovatøren skal tolerere ekstraarbejde og gener, herunder større afstand til beholdere, containere mm. ved evt. midlertidig afspærring, parkerede biler eller omlægninger af veje og stier. Dette kan i særlig grad gælde ift. etablering af den nye Letbane, der skal gå igennem kommunen, og som kommer til at præge kørsel i centrum af Lyngby meget. Renovatøren er selv ansvarlig for at orientere sig om planerne for etablering af Letbanen og indregne de gener i tømningspriserne, som dette måtte medføre for tømningen af affald. Renovatøren skal således gennemføre den normale tømning på trods af ovenstående vanskeligheder, evt. ved at tømme fra en anden vej, og der kan ikke kræves ekstrabetaling herfor".

Det er Forsyningens erfaring, at der på enkelte særligt smalle veje er tilbagevendende udfordringer pga. parkerede biler og/eller hække, som ikke beskæres. Forsyningen har gennem årene dels været i dialog med de berørte grundejerforeninger, og dels har Forsyningen et samarbejde med Forvaltningen om at løse konkrete udfordringer, når de opstår.
 

Spørgsmål

Emne: Lattergaspatroner

Jeg er blevet kontaktet af en borger, som har fundet nogle af de meget store blå lattergaspatroner på Ring 3, langs Helsingør-motorvejen og dens tilkørselsramper og Lundtoftegårdsvej.

De seks beholdere, som borgeren har kunnet få fat i, er afleveret som farligt affald på genbrugsstationen. To af beholderne er fundet indenfor kommunegrænsen.

Borgeren, der er gymnasielærer, ser det som et stigende problem, ikke kun med de mange små, men også flere og flere af de store og farligere lattergaspatroner. Jeg ønsker oplyst, hvor stort problemet vurderes at være fra forvaltningen, og hvad vi gør for at oplyse ungdommen om farerne ved lattergas?

Forvaltningen ser med stor alvor på unges indtag af lattergas og SSP (samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi) har i forbindelse med oplysning på skolerne og i gadeplansarbejdet fokus på brugen af lattergas og de skadelige virkninger heraf.

Det er SSP’s vurdering, at brugen af lattergas blandt unge i Lyngby-Taarbæk Kommune er reduceret kraftigt gennem de sidste to år. Siden juni 2020 har ny lovgivning på området sikret mængdebegrænsning på salg af patroner, forbud mod salg til unge under 18 år samt forbud mod salg af store lattergaspatroner til private.

I forlængelse heraf har SSP kun i meget få tilfælde observeret lattergas i det offentlige rum. Siden sommeren 2020 har SSP kun modtaget én enkelt henvendelse omkring efterladte gaspatroner.

Lyngby-Taarbæk Kommune har i januar 2021 gennemført en Ungeprofilundersøgelse blandt kommunens unge (i udskolingen og på ungdomsuddannelserne). Her angiver 1 procent af de unge i grundskolen, at have erfaringer med indtagelse af lattergas. For unge på ungdomsuddannelserne oplyser 1,5 procent at have indtaget lattergas inden for det seneste år. Resultaterne fra den samlede Ungeprofilundersøgelse vil blive lagt op til politisk orientering i august 2021.

SSP har fortsat stort fokus på brugen af lattergas blandt de unge, både i oplysningsarbejdet på skoler og ungdomsuddannelser samt i gadeplansarbejdet ude blandt de unge.

Spørgsmål

Emne: Borgere henvist til campingpladser 2019-2021
  1. Hvor mange borgere har Lyngby-Taarbæk Kommune henvist til campingpladser 2019-2021 i stedet for en permanent bolig?
  2. Hvor mange borgere har taget imod tilbuddet?
  3. Hvor mange borgere har takket nej til tilbuddet om at blive “deporteret ud af Lyngby-Taarbæk Kommune”?

Lyngby-Taarbæk Kommune har ikke henvist borgere til campingpladser frem for en permanent bolig. Hvis en borger søger om optagelse på boliglisten, men ikke opfylder kravene, så oplyser Borgerservice om alle de muligheder, som borgere kan afprøve, herunder fx herberg, hoteller, B&B el. campingpladser.

Ad 1) Ingen borgere er blevet henvist til campingpladser i 2019-2021 i stedet for permanent bolig.

Ad 2) Henviser til ovenstående svar.

Ad 3) Henviser til ovenstående svar.

Spørgsmål

Emne: Lyngby Stadionsagen - Bygningshøjder og støjværns højder

I forbindelse med udbudssagen på Lyngby Stadion har der været en del diskussion omkring højderne på henholdsvis de nye bygninger, støjværn og teknik, der skal på tagene.

Det ønskes derfor beskrevet, hvad de tilladte højder bliver i byggefelt 1, 2, 3 og 4 således:

  1. Højder på bygninger i hvert byggefelt uden tagterrasser og teknik
  2. Højder på støjværn
  3. Højder på teknik
  4. Samlet højde på bygningsmassen inklusive støjværn og teknik i byggefelt 1 til 4.

--

1. supplerende spørgsmål den 27-05-2021:

  1. Vedr. højderne på støjværn får jeg et polweb svar der siger, at støjværn skal være 2,5 meter på stadion byggeriet og samlet 16 meter i byggefelt 1. Jeg har tidligere læst på by, at dette skyldes krav omkring støj jf. planlovens §15a.
    I den pressemeddelelse der er sendt ud til borgerne (DGO) står der at værn er 1,2 meter.
     
  2. Jeg kan også forstå, at man har ændret højden mod syd (badeparken) seniorboligerne er max. 10,5 m.

--

2. supplerende spørgsmål den 11-06-2021:

  1. Jeg kan forstå at KMB har godkendt 13,5 m i byggehøjde, korrekt?
  2. Jeg kan forstå at byplan har godkendt yderligere 2,5 m til støjværn, korrekt?
  3. Derfor er byggehøjden nu 16 m, men m2 den samme 13.500 m2, korrekt?
  4. Kan byplan ændre den af KMB vedtagne byggehøjde med værn?
  5. Skal det ikke godkendes af KMB?
  6. Så vidt jeg husker var sagens udgangspunkt, at vi skulle holde os tæt på den gældende lokalplan på 12,5 m. Vi er nu oppe på 16 m inkl. værn, korrekt?
  7. Hvorfor er polwebsvaret til mig lukket?
  8. Er vi enige om at byggehøjden er 13,5 meter + 2,5 m ikke gennemsigtig støjværn i byggefelt 1 ikk?
  9. Højden bliver 16 meter med støjværn for at overholde støjkrav på udeareal til boligerne ja eller nej?

 

Svar den 25-05-2021, den 03-06-2021 og den 14.06-2021:

-

(højder angivet i meter)

Ad 1)

byggefelt 1: 13,5
byggefelt 2: 7 (tribuneoverdækning dog 13,5)
byggefelt 3: 7 (tribuneoverdækning dog 13,5)
byggefelt 4: 13,5

Ad 2)

2,5

Ad 3)

0 (dog særlig teknik til stadion som fx tv-kamera mv. op til 15 m totalt set, dvs. 1,5 m yderligere i forhold til højdegrænsen på 13,5 m)

Ad 4)

byggefelt 1: 16
byggefelt 2: 7 (tribuneoverdækning dog 13,5)
byggefelt 3: 7 (tribuneoverdækning dog 13,5)
byggefelt 4: 13,5 (dog særlig teknik til stadion som fx tv-kamera mv. op til 15 m)

Lyngby Stadion

Svar på 1. supplerende spørgsmål den 03-06-2021:

Ad 1)
På Byplanudvalgets møde den 6. november 2019 blev det besluttet at øge højden fra 1,2 m til 2,5 meter på støjværnet.

Ad 2)
Den tilladte højde mod syd har hele tiden været 13,5 m også da illustrationen blev udarbejdet.

--

Svar på 2. supplerende spørgsmål den 14-06-2021:

Ad 1)
Ja, det er korrekt. Byplanudvalget har den 18. september 2019 (åben sag) godkendt 13,5 m i byggehøjde i byggefelt 1.

Kommunalbestyrelsen har den 4. marts 2021 (lukket sag) efter Byplanudvalgets anbefaling, den 10. februar 2021 godkendt 13,5 m i byggehøjde i byggefelt 4.

Ad 2)
Ja, Byplanudvalget behandlede punktet på møde den 6. november 2019 og godkendte indstillingen om at tillade værn på 2,5 m. Dette var dog kun mod vest. KMB godkendte støjværn på 2,5 m på alle sider af tagterrasser den 4. marts 2021 (lukket punkt) efter Byplanudvalget havde anbefalet indstillingen den 10. februar 2021.

Ad 3)
Byggehøjden er 13,5 m. Hvis bygherre ønsker at lave tagterrasser, kan der sættes værn omkring på yderligere 2,5 m, sådan at byggehøjden i et sådant tilfælde vil være 16 m. Hvis der ikke laves tagterrasse er byggehøjden 13,5 m.
Antal m2 er uændret, dvs. 13.500 m2.

Ad 4)
Byggehøjde og værn er godkendt af KMB den 4. marts 2021 (lukket punkt).

Ad 5)
Byggehøjde og værn er godkendt af KMB den 4. marts 2021 (lukket punkt).

Ad 6)
Byggehøjden er 13,5 m. Hvis bygherre ønsker at lave tagterrasser kan der sættes værn omkring på yderligere 2,5 m, sådan at byggehøjden i et sådant tilfælde vil være 16 m. Hvis der ikke laves tagterrasse er byggehøjden 13,5 m.

Ad 7)
Fordi den åbne sag til Byplanudvalget den 9. juni 2021 på det tidspunkt ikke var publiceret og offentliggjort. Spørgsmålet vil nu blive åbent, da åben dagsorden er sendt ud.

Ad 8)
Ja, 13,5 meter byggehøjde + 2,5 m til værn er korrekt. Værn skal være ikke-transparente sådan at der ikke kan ske indkig til naboområdet mod vest, jf. sag på Byplanudvalget den 9. juni 2021.

Ad 9)
Ja, i det eksempel på realisering af byggemuligheden som forvaltningen har bedt en ekstern arkitekt-rådgiver om at udarbejde. Eksemplet er bilag til Byplanudvalget den 9. juni 2021.

Om en byder til udbuddet vil udforme sit byggeri på samme måde er uvist. Eksemplet fra arkitekt-rådgiver er udarbejdet med det formål at vise, at det vil være muligt at overholde støjkravene til kommende byggeri, således at udbuddet kan realiseres. På grund af de få frihedsgrader, som ligger i projektet i relation til udformningen af byggefelter og antallet af kvadratmeter, som må bygges, er det dog overvejende sandsynligt, at en kommende byder vil byde med et projekt, som vil have behov for at henvise fællesarealer til tagterrasser

 

Spørgsmål

Emne: Sekundær bebyggelse i Bondebyen

Hvad er reglerne for sekundær bebyggelse i skel i Bondebyen indenfor delområde A?

Bondebyen er omfattet af lokalplan 258 fra 2017. Indenfor Delområde A fastsættes, at der til hver bolig eller erhvervsenhed må opføres ét fritliggende skur, overdækning, drivhus og lignende mindre bygninger med et areal på maksimalt 10 m². Hvor der er flere boliger på samme matrikel må bygningerne opføres sammenbygget, dog kun op til 35 m². For et dobbelthus gælder, at der må opføres en sekundær bygning på 20m2. Lokalplanen fastsætter ikke bebyggelsens afstand til skel.

For bygningsregulerende forhold, der ikke er fastsat i en lokalplan, er det bygningsreglementets bestemmelser for byggeret der er gældende. Der er ikke noget afstandskrav til sekundær bebyggelse i bygningsreglementet, så længe højden maksimalt er 2,5 m målt fra naturligt terræn.

For Bondebyen delområde A gælder altså, et skur må placeres helt i skel, så længe det overholder størrelsen fastsat i lokalplanen samt den maksimale højde fastsat i bygningsreglementet.

Spørgsmål

Emne: Anlægsbudget/-regnskab (seneste 10 år)

Der ønskes en oversigt over henholdsvis anlægsbudget og anlægsregnskab for de seneste 10 år budgetår.

Af nedenstående oversigt fremgår anlægsbudget og anlægsregnskab for de seneste 10 år budgetår.

Anlægsbudget/-regnskab 2011-2020

Forbrug JAN - 016
1 kr.

Korr. budget
1 kr.

Oprindeligt budget
1 kr.

Forbrugs %

Regnskabsår

U/I

DKK

DKK

DKK

2011

U

144.121.228

159.982.857

113.143.000

90,09

2011

I

-82.155.793

-84.049.000

-88.666.000

97,75

2012

U

179.636.013

198.816.787

232.603.200

90,35

2012

I

-58.303.644

-69.180.000

-27.768.300

84,28

2013

U

202.452.526

228.083.983

176.602.000

88,76

2013

I

-30.027.741

-30.535.132

-59.715.000

98,34

2014

U

123.373.397

228.624.542

133.192.700

53,96

2014

I

-139.393.208

-203.887.224

-89.450.000

68,37

2015

U

136.084.488

186.593.496

190.348.900

72,93

2015

I

-192.156.099

-206.531.358

-79.714.500

93,04

2016

U

163.808.049

210.213.676

258.207.900

77,92

2016

I

-207.881.341

-199.628.204

-196.975.200

104,13

2017

U

144.614.528

170.400.048

171.724.500

84,87

2017

I

-26.853.314

-16.201.827

-35.516.200

165,74

2018

U

129.995.661

150.700.870

153.899.800

86,26

2018

I

-62.606.481

-58.499.151

-152.339.100

107,02

2019

U

118.076.436

167.351.356

142.134.800

70,56

2019

I

-280.557.589

-240.689.432

-57.535.600

116,56

2020

U

221.297.197

252.489.409

208.543.800

87,65

2020

I

-34.581.272

-19.824.262

-49.401.000

174,44

  • U dækker over bruttoudgifter
  • I dækker over bruttoindtægter, dvs. ejendomssalg, frikøbsvederlag, og indtægt fra udbygningsaftaler.

I 2020 ligger anlægsniveuet væsentlig over tidligere år primært s.f.a. tilbagekøb af belysning.

Reelle anlægsudgift er således noget lavere (46 mio. kr.).

Det skal bemærkes, at forvaltningen i tråd med budgetaftalen om styrket anlægsstyring og fokus på eksekvering dels i forbindelse med 1. budgetopfølning 2021 og dels i separat mødesag om anlægsbehov er i færd med at gennemgå anlægsporteføljen bl.a. med henblik på om der er projekter, der kan forskydes/annulleres.

Spørgsmål

Emne: Byggeri ved Hvidegårdsparken - dispensation til terrænregulering

Opfølgende spørgsmål vedr. Byplanudvalgets spørgsmål af 10-02-2021 og forvaltningens svar den 12-02-2021:

Af svaret fra  forvaltningen fremgår det:

"Der er dog meddelt dispensation fra § 9.8 til, at der grundet terrænspring foretages terrænregulering på mere end +/-0,30 m."

Hvis man kikker på den vedlagte tegning, så er der givet dispensation til at hæve terrænget mellem terrasse og gravhøjen (Fællesareal mod øst). Men her er der INTET terrænspring. Det eneste argument for at hæve grunden yderligere er, at man bygger så højt et hus, at man ikke kan komme ned i haven, hvis grunden ikke hæves. Og hvorfor skal der gives dispensation til det, når huset i forvejen udnytter lokalplan, skovbyggelinje, tidligere fredslinje mv. maksimalt?

Forvaltningen skal sagligt se på ansøgninger, herunder også dispensationsansøgninger. Derfor skal der foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Her skal vi først stille os selv spørgsmålet, er der grund til at meddele afslag. Hvis der ikke er et sagligt argument for dette, skal vi se på, om der kan meddeles tilladelse herunder dispensation.

I overvejelserne om dispensation er det det forhold der ønskes sikret med reglen, som oftest særligt hensynet til omgivelserne, primært naboer, der gør sig gældende. Derudover, skal der ses på, om der er tale om en dispensation, der kan danne præcedens.

I den konkrete sag har forvaltningen vurderet, at der ikke er tungtvejende argumenter for, at meddele et afslag på ansøgningen om dispensation, da terrænændringen alene sker udfor bebyggelsen og i god afstand fra naboskel.

Spørgsmål

Emne: Parkeringsforbud ved Kollelevbakke

På baggrund af henvendelse fra beboere på Kollelevbakken ønskes oplyst, om det er muligt at opsætte parkeringsforbud på 30 meter inkl. skravering mod nordøst - samt parkeringsforbud mod syd på 20 meter inkl. skravering eller alternativt at skravere de første 10 meter mod syd?

Forvaltningen har oplyst i svar af 18. marts 2021, at på baggrund af besigtigelsen vil forvaltningen opsætte parkeringsforbud på Virum Stationsvej på en strækning på ca. 30 m. Der er jf. færdselsloven parkeringsforbud på de første 10 m og dette vil så blive forlænget med 20 m.

Forvaltningen har modtaget samtykke fra Nordsjælland politi af 21. april 2021 til skilteplan. Skiltet er bestilt og det forventes at der kan gå 3 – 4 uger inden at parkerings forbudt skiltet opsættes på Virum Stationsvej.

Der bliver spurgt om det er muligt at supplere parkeringsforbuddet mod nordøst med en spærreflade (skravering). Ligeledes bliver der spurgt om det er muligt at etablere parkeringsforbud på 20 m inklusiv spærreflade eller alternativt spærrefalde på de første 10 m.

Forvaltningen har ved besigtigelse tirsdag 16. marts 2021 vurderet, at oversigtsforholdene på Virum Stationsvej i sydlig retning er i orden og kan ikke anbefale opsætning af parkeringsforbud på 20 m som foreslået.

Det er ikke tilladt at parkere på en spærrefalde, men da bilister i forvejen jf. færdselslovens §29 pkt. 2 ikke må standse eller parkere i vejkryds eller inden for en afstand af 10 m fra den tværgående kørebanes nærmeste kant, vurderer forvaltningen, at det ikke giver mening at supplere med en spærreflade, hverken i sydlige eller nordøstlig retning.

Spørgsmål

Emne: Kolonihaver Ermelunden
  1. Hvad er planerne for kolonihaverne Ermelunden nu hvor haverne ikke skal flyttes?
  2. Hvem har ansvaret for området, herunder for vedligehold af vegetation?

Ad 1)
Kolonihaveforbundet og dets lejer Haveforeningen Ermelund er den 8. april 2021 informeret om, at kommunalbestyrelsen har besluttet ”… at der ikke længere er planer om, at kolonihaverne i H/F Ermelund skal flyttes.”, idet forvaltningen samtidig oplyste adgangen til at se den politisk behandledes sag, der omhandlede om klimatilpasning af det centrale Lyngby (punkt 13), hvor beslutningen om kolonihaverne indgik i.

Ad 2)
Haveforeningen har selv – i henhold til lejeaftalen med Kolonihaveforbundet – opgaven m.h.t. vedligeholdelse af det lejede områdes vegetation.

Spørgsmål

Emne: Daginstitutioner, modtagerklasserne, juniorklubtilbud på skolerne
  1. Hvor mange daginstitutioner, som vi har i kommunen, er hhv. kommunale, selvejende og private?
  2. Er det korrekt, at modtagerklasserne ligger på hhv. Engelsborgskolen (2) og Fuglesanggårdsskolen (2) og hvordan hænger placeringen sammen med kapacitetsudfordringerne på omtalte skoler?
  3. Hvad er status på juniorklubtilbud på skolerne?

Ad 1)
Der er i Lyngby-Taarbæk Kommune 30 kommunale daginstitutioner, 9 selvejende daginstitutioner, og 5 private daginstitutioner.

Ad 2)
Lyngby-Taarbæk Kommune har fire modtagerklasser på henholdsvis Fuglsanggårdsskolen, Kongevejens Skole, Engelsborgskolen og U/NORD. I henhold til lovgivningen på området må modtagerklasser spænde over op til tre klassetrin, og sammensætningen justeres derfor løbende alt efter til- og afgang i de enkelte klasser. Pt. ser fordelingen således ud:

  • Fuglsanggårdsskolen: 0.-1. klasse
  • Kongevejens Skole: 2.- 4. klasse
  • Engelsborgskolen: 5.- 7. klasse
  • U/NORD: 8.-10. klasse

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 29. oktober 2015 (sag nr. 12), at modtageklasserne fra 2016 blev flyttet fra Lindegårdsskolen for at skabe bedre rammer om udslusningen af eleverne fra modtageklasserne til almene klasser. Beslutningen tog afsæt i den eksisterende elevsammensætning på Lindegårdsskolen, hvor der er en relativt set høj andel af elever med to-sprogs-baggrund og relativt set mange elever med behov for støtte i den almene undervisning. Der blev gennemført en dialog med de valgte skoler om, hvorvidt skolerne havde et lokale, der kunne anvendes til formålet. Der blev ikke gennemført en analyse af lokalekapaciteten på samtlige skoler. Processen indebar også en relativt tidskrævende proces med at overføre personalet tilknyttet Lindegårdsskolens modtageklasser til de modtagende skoler.

Ad.3)
Alle folkeskoler startede med Juniorklub den 1. oktober 2020 på nær Taarbæk Skole, der - jf. politisk beslutning - først starter juniorklub den 1. maj 2021.

Såvel i hver enkelt klub som på tværs af klubberne var der i månederne op til den 1. oktober 2020 gang i forberedelserne. De overordnede pædagogiske overvejelser på tværs af juniorklubberne er beskrevet i flyeren om juniorklub, som er vedlagt. Mange klubber har dog oplevet, at de aktiviteter, som de havde forventet og planlagt at sætte i gang, er blevet meget begrænsede af COVID-19 restriktioner om bl.a. ikke at blande klasser, om at begrænse det personale, som er i kontakt med hver enkelt klasse m.m. Det er derfor i det hele taget et anderledes klubtilbud (fritids- junior- og ungdomsklub), der har været tilbudt under COVID-19. I forhold til medlemstal har de fleste klubber på hele klubområdet (fritids- junior- og ungdomsklub) henover vinteren oplevet, at andelen af medlemmer har været nedadgående. Dette skal ses i lyset af, at klubberne har været helt lukket ned i over 3 måneder. Børne- og Ungdomsudvalget får næste kvartalsvise status på denne udvikling ved udvalgsmødet i maj 2021.

I forhold til klubbernes fysiske rammer er arbejdet med at gennemføre de initiativer, som blev besluttet politisk i december 2020, i gang. De fleste mindre fysiske ændringer vil være gennemført i løbet af 2021. I forhold til udearealerne på Virum skole og Lundtofte skole, vil det dog tage længere tid, da tiltagene skal tænkes sammen med de øvrige fysiske ændringer, som der arbejdes med på skolerne. Projektet på Tryggehvile vil desuden strække sig ind i 2022.