Trænings- og rehabiliteringscenteret har førsteprioritet til at bruge varmtvandsbassinet til træning af borgere. Derudover anvendes bassinet af kommercielle aktører, der betaler for anvendelsen, samt af lokale foreninger og aktører.

Det søges løbende kommunikeret til lokale foreninger og aktører, at der er mulighed for at benytte bassinet i de ledige tider. I tabellen (PDF) fremgår det, hvem der er bruger af varmtvandsbassinet og i hvilke tidsrum.

Hvis spørgsmålet omhandler teknologi med Smart eller Intelligent opstregninger med LED belysning i idrætshaller, så er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at komme med et kvalificeret bud på en konkret løsning eller en forventet anlægsudgift.

Ifølge de oplysninger som forvaltningen har, så er anvendelsen med Smart eller Intelligent opstregning med LED belysning i en idrætshal meget begrænset, og der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen standard løsning fra de normale belysningsleverandører i Danmark til idrætsfaciliteter. Der er foretaget nogle forsøg i Tyskland med Smart eller Intelligent opstregning, men forvaltningen har ingen oplysninger om forsøgenes udbredelse og succes.

Hvis spørgsmålet omhandler almindelig intelligent lysstyring af idrætshaller i forhold til lysstyrke og bevægelse, så findes der mange bud på løsninger og leverandører.

I forbindelse med Idræts- og bevægelsesstrategien blev der kigget på Smart eller Intelligent opstregning med LED belysning, som en teknisk mulighed for et kommende multihal projekt. Da der er meget begrænset erfaring med teknologien, så er det for tidligt at vurdere, om teknologien kunne være relevant for projektet ved Engelsborghallen/Engelsborgskolen.

Foreningen Rytmetemplet er et frivilligt drevet spillested. Foreningen modtager et årligt kommunalt driftstilskud, som sammen med tilskud fra staten, fondsbevillinger og entré/barsalg anvendes til at understøtte og afvikle spillestedets kerneaktiviteter (koncerter, ungeevents).

Som det fremgår af vedlagte internt årsregnskaber 2019, internt årsregnskab 2020 og internt årsregnskab 2021, så har foreningen udgifter indenfor flg. områder:

• Løn-/administrationsudgifter
• lokaleomkostninger
• vedligeholdelsesudgifter
• aktivitetsudgifter

Nedenfor fremgår en sammentælling af, hvor meget Templet har anvendt på henholdsvis energi, vedligehold og aktiviteter i 2019, 2020 og 2021.

Størstedelen af kultur- og fritidsområdet indgår organisatorisk i Center for Kultur, IT, Politik og Organisation. Jf. nedenstående organisationsdiagram er der i direkte reference til centerchefen en leder af Musik- og billedskolen, en afdelingschef for afdelingen Fritid, Idræt, Frivillighed og Kultur samt en Kultur- og Bibliotekschef. Biblioteksdelen af området Kultur og Bibliotek foldes ud på særskilt organisationsdiagram nedenfor.

Omdømmeanalysen kan nedbrydes på centerniveau samt på decentral/central (men ikke på afdelingsniveau). Nedenfor findes en tabel pr. center opdelt på decentrale og centrale medarbejdere.

Der er en medarbejder fysisk placeret på Sophienholm, som er lønnet delvist af Sophienholms eget budget (ca. 18% af lønnen) og dels af det generelle budget på kultur- og biblioteksområdet. Medarbejderen varetager opgaver relateret til arrangementer på kulturområdet, herunder arrangementer på Sophienholm. Medarbejderen er således ikke udlånt fra biblioteksområdet.

På kulturområdet har der i mange år været et tæt samarbejde mellem særligt Sophienholm, Stadsarkivet og Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne. Disse tre områder arbejder tæt sammen om planlægning, afholdelse og opsamling/evaluering på mere end 200 årlige arrangementer (der samlet præsenteres som ”Lyngby Kultur”, se fx www.lyngbykultur.dk).

Ordningen med den ”delte” medarbejder har fungeret siden 2001, hvor en medarbejder, der allerede var ansat på biblioteket, søgte og fik en opslået stilling på 7 timer om ugen på Sophienholm (timerne var ledige efter en tidligere medarbejder var stoppet). Dermed opstod delingen mellem de to arbejdssteder. I 2015 blev der i samarbejde mellem de daværende ledere af Sophienholm, af arrangementsafdelingen samt kultur- og bibliotekschefen indgået en aftale om at forøge timerne på Sophienholm til 14 timer om ugen, og endelig pr. 1. december 2017 aftalte lederne at flytte medarbejderens fysiske placering til at være forankret på Sophienholm – dog fortsat sådan, at medarbejderens opgaver relaterer sig til arrangementer på det brede kulturområde.

Børnehuset Humlehuset

Børnehuset Humlehuset er beliggende på Hummeltoften 33 i Virum og det vurderes umiddelbart svært at opføre yderligere bebyggelse. Humlehuset strækker sig over fem matrikler, matr.nr. 18nt, 18ny, 18om, 18nl, 18ol, alle Virum By, Sorgenfri. Alle matriklerne er ejet af Lyngby-Taarbæk Kommune og omfatter samlet set 8712 m2.

Området er beliggende i kommuneplanramme 3.2.63 Hummeltoften. Anvendelsen er boligområde; åben-lav boligbebyggelse. Den maksimale bebyggelsesprocent er 30, beregnet ud fra den enkelte ejendom. Der er ingen lokalplan for området.

Ejendommen består af to bygninger. Hovedhuset er opført i 1½ plan i 1884, og er udpeget med høj bevaringsværdi. Annekset, med et enkelt grupperum, er fra 1997 i et plan. Der er store udearealer og ejendommene grænser op til Åmosen, som er et fredet område.

Nord for hovedbygningen er der kortlagt et område med jordforurening. Matriklerne er delvist beliggende i landzone. Syd for bygningerne er matriklerne omfattet af skovbyggelinje og delvist af en kirkebyggelinje. Indenfor skovbyggelinjen (Naturbeskyttelsesloven § 17) må der ikke opføres yderligere byggeri udover 50 m2 bestående af garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger, se billedet for Hummeltoften 33.

Udvidelse af dagtilbud fordrer fysisk besigtigelse med henblik på en byggeteknisk gennemgang af ejendommen, økonomisk overslag, byggetilladelse, udbud mv.

Børnehuset Mælkevejen

Børnehuset Mælkevejen er beliggende på Byagervej 6 i Virum og er beliggende på matr.nr. 7di Virum By, Virum, som omfatter 4221 m2. Forvaltningen har ikke foretaget undersøgelser af muligheden for at udbygge institutionen yderligere. Ejendommen er beliggende i kommuneplanramme 4.1.34 - Børnehaven Byagervej 6.

Anvendelsen er fastlagt til offentlige formål. Bebyggelsesprocenten er maks. 45, beregnet ud fra området som helhed, og der må opføres bebyggelse i maks. to etager. Der er ingen lokalplan for området. Der er en vejbyggelinje iht. vejloven 15 m fra vejmidten langs Virum Stationsvej, se billedet for Virum Stationsvej 6.

Ejendommen er opført i 1949 og i 3 plan. Mælkevejen er en stor, integreret institution, der ligger tæt på Virum station. Vuggestuen holder til i stuen og børnehaven er på 1. sal. Ejendommens planløsning giver udfordringer med grupperum på 1. og 2. sal. På 2. sal ligger værkstedsrum og motorikrum. Mælkevejen ligger tæt ved grønne arealer i Virum Park.

Udvidelse af dagtilbud fordrer fysisk besigtigelse med henblik på en byggeteknisk gennemgang af ejendommen, økonomisk overslag, byggetilladelse, udbud mv.

I øvrigt kan det oplyses at Kommunalbestyrelsen besluttede 31. marts 2022, at forvaltningen skal arbejde videre med at undersøge muligheden for, at der kan etableres midlertidige pavilloner til dagtilbud på matriklen som er beliggende nord for Mælkevejen (Virum Stationsvej 5). Forvaltningen forventer at fremlægge sag med nærmere undersøgelse af de valgte lokaliteter i efteråret 2022.

Den røde markering viser matriklen, den røde skravering viser kirkebyggelinjen og den grønne skravering viser skovbyggelinjen. Skraveringerne tilsammen starter langs bagside-facaden, fra side til side, og fylder hele baghavens areal

Den røde markering viser matriklen og den orange markering viser vejbyggelinjen for daginstitutionen Mælkevejen

Kommuneplanens definitioner omkring forskellige anvendelsesmuligheder er ikke udtømmende. Hverken padle eller fitnesscenter er anvendelser, som indgår i definitionerne i Kommuneplan 2021. Der skal derfor ved hver ansøgning laves en konkret vurdering, hvor anvendelsens art, størrelse, besøgsantal, indretning, åbningstider, støj, krav til parkering mv. indgår.

Forvaltningen har i forbindelse med tilladelsen (dec. 2012) til fitnesscenter på Firskovvej 21 (23) vurderet, at det kunne rummes inden for lokalplanen, da der var tale om et fitnesscenter med meget små hold, hvor der oftest kun er 1-2 medlemmer samt én instruktør tilstede ad gangen. Lokalerne på Firskovvej 21 (23) var før anvendelsesændringen i brug som kontorlokaler. Efter forvaltningens vurdering ville en tilladelse til denne anvendelse derfor i dette konkrete tilfælde ikke føre til væsentlig mere trafik, behov for øget parkering eller øget støj. Ændringen krævede endvidere ikke væsentligt bygningsændringer, ud over øget krav til ventilation.

I kommunen etableres der padle ved Lyngby Idrætsby, som er udlagt til anvendelsen Fritidsformål. Samtidigt er der igangsat et planarbejde for at kunne etablere padle på Hollandsvej. Det er forvaltningens vurdering, at en padle ligger under anvendelsen Fritidsformål, da der er tale om lokaler/arealer, som er specielt indrettet til det bestemte idrætsformål.

Fitnesscentre kommer i mange forskellige former og størrelser, men en stor del af dem kan rummes inden for eksisterende bygningsvolumener til fx kontor eller lignende og adskiller sig derfor bygningsmæssigt fra et padleanlæg eller lignende, som skal bygges/ombygges til dette specifikke formål.

Forvaltningen har set på fire ejendomme, der er taget i brug inden for de seneste år:

1. Lundtoftevej 162: 493 studie- og ungdomsboliger, heraf 465 udlejet, svarende til 94%.
2. Nordvej 259: 312 studie- og ungdomsboliger, heraf 301 udlejet, svarende til 96%.
3. Lyngby Hovedgade 63: 160 studie- og ungdomsboliger, heraf 148 udlejet, svarende til 93%.
4. Skovbrynet 2: 639 studie- og ungdomsboliger samt 147 andre boliger. 656 boliger er udlejet/beboet, svarende til 83%. Der kan ikke trækkes tal alene for, hvor står en del af studie- og ungdomsboligerne, der er udlejet.

Tabellerne neden for viser endvidere alderssammensætningen for de enkelte adresser. Vær opmærksom på, at Skovbrynet 2 også indeholder andre boligtyper, blandt andet seniorboliger.

Se dette kort der viser, hvor i kommunen, adresserne befinder sig - PDF er ikke webtilgængelig.

Svar på spørgsmål 1

Der er en række skriftlige instrukser for planlæggernes arbejde, ligesom der i forbindelse med Hjemmeplejens Kvalitetshandleplan yderligere er udarbejdet en lokal manual for planlæggerne, som danner grundlag for arbejdet med ruteplanlægning.



Disse instrukser og manual er vedhæftet svaret. Vagtplanlægning foregår ud fra gældende overenskomster, arbejdstid aftaler og lovgivning. Liste over disse fremgår i svar på spørgsmål 3.

 

Svar på spørgsmål 2

Hovedansvaret for oplæring/kompetenceudvikling i funktionen som planlægger ligger hos den enkelte afdelingsleder som ansvarlig for såvel personaleledelse og faglig ledelse. Oplæring/kompetenceudvikling af planlæggerne sker på forskellig vis, herunder sidemandsoplæring af en anden planlægger, afdelingsleders faglige ledelse og sparring som for øvrige medarbejdergrupper, fælles planlæggermøder samt kurser. Efter Covid 19 pandemiens start er møderækken med de fælles planlæggermøder ikke blev genplanlagt systematisk, men der er afholdt møder, når relevante emner er dukket op.



I september 2020 blev afholdt et 2 dages kursus af KMD i forbindelse med indførelsen af nyt vagtplansystem, hvor alle planlæggere, der på daværende tidspunkt var ansat, deltog. Der blev arrangeret et kursus i overenskomst ved FOA den 17.-18. november 2021. Planlæggerne deltog 1-2 dage på dette kursus.



Planlæggere ansat efter kurserne er sidemandsoplært af systemadministratorer og planlæggerkollega. Der har været fokus på, at sidemandsoplæringen blev udført af samme planlægger for at sikre ensretning. I forløbet med sidemandsoplæring introduceres man til overenskomster, arbejdstidsaftaler og instrukser. Det skal dertil siges, at det er en løbende proces at få overenskomst, regler, instrukser mm til at ligge på rygraden, da det er yderst komplekst materiale.

 

Svar på spørgsmål 3

Instrukser for ruteplanlægning - PDF-filerne er ikke webtilgængelige jf. Lov om webtilgængelighed, og vil blive udskiftet så snart de er blevet opmærket - forventes opdateret senest fredag den 22. april 2022.

• Lokal manual for planlægning
• Administrativ instruks til den gode planlægning af kørelister
• Indsatskatalog - Sundhedslov og Servicelov - Center for Sundhed og Omsorg
• Øvrig tidskort
• Lokal instruks for anvendelse af øvrig tidskort

Materiale for vagtplanlægning

• Overenskomsten, link til foa.dk OK 21-578, Overenskomst, arbejdstidsaftalen for Social og sundhedspersonale, KL
• Ferieloven, link til retsinformation.dk, Bekendtgørelsen af lov om ferie (Senest LBK nr. 230 af 12/02-2021) (Gældende)
• Ferieaftalen, link til kl.dk, Vejledning om ferie for ansatte i kommuner 2020 – august 2020
• Hviletidsbestemmelser, ikke webtilgængelig PDF, Kommenteret aftale om hviletid og fridøgn - FOA
• 48 timers reglen, link til europa.eu, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
• Der udover findes der lokalaftaler på vores medarbejderintra

Svar på spørgsmål 4

Der har ikke været et stillingsopslag, da stillingen som planlægningskonsulent er en midlertidig stilling. Ansættelsen er tidsbegrænset til 12 måneder.

Det fremgår af kommunens retningslinjer for rekruttering, som er aftalt i Hovedudvalget, at opslag af stillinger kan undlades ved kortere vikariater, ferieafløsning eller anden kortvarig beskæftigelse i op til 12 måneder. Hvis en midlertidig stilling gøres varig, skal stillingen altid i offentligt opslag, og proceduren ved besættelse af almindelige faste stillinger følges.