Borgermøde om beredskab
Lyngby-Taarbæk Kommune inviterer til borgermøde om beredskab mandag den 19. januar 2026 kl. 19- 21 i Virumhallerne
Borgermødet har fokus på, hvordan man som borger i kommunen selv kan forberede sig på eventuelle beredskabssituationer – både individuelt og sammen med sine naboer.
Der vil være en lille indledning ved borgmester Sofia Osmani og forvaltningen, og dernæst et oplæg ved Beredskab Øst med mulighed for spørgsmål.
Den sidste del af mødet (ca. 45 minutter) er en mulighed for at gå rundt og tale med forskellige repræsentanter fra Røde Kors, Beredskab Øst og Forsyningen, samt fra forskellige af kommunens fagområder.
Den første del af mødet (oplæggene) vil det også være muligt at streame (se med digitalt) hjemmefra. Link til dette lægges på kommunens hjemmeside og Facebook på dagen.
Der kræves tilmelding for at deltage på det fysiske møde, og fordeling af pladser sker efter først til mølle princippet. Link til tilmelding til det fysiske møde her.
Oversigt
- 19. jan. 2026
- 19:00 -21:00
- Virumhallerne, Geels Plads 40, Virum