Gå til hovedindhold
Du er her:

Et tryggere Lyngby-Taarbæk

Bo Trygt - en fælles indsats mod indbrud

I Lyngby-Taarbæk skal der være trygt at bo og arbejde. Det er her heldigvis også, og det skal der blive ved med. Derfor er der stor opmærksomhed på at få det samlede antal indbrud i kommunen bragt væsentligt ned.

For at komme indbrud til livs og sikre trygheden har vi indgået en udvidet samarbejdsaftale med Nordsjællands Politi, Bo Trygt og Nabohjælp om at:

  • Reducere antallet af indbrud
  • Styrke nabofællesskabet
  • Øge trygheden blandt borgerne

Vi sætter fokus på samarbejdet mellem kommune, borgere og politi – så vi kan stå sammen mod indbrudstyvene og i fællesskab sætte ind med initiativer, der kan dæmme op for antallet af indbrud i kommunen.

Hvad kan du gøre

Her er nogle gode råd til, hvad du kan gøre selv, eller sammen med din grundejerforening, som vil ruste dig og dit nabolag bedre mod indbrud:

De fem råd mod indbrud

  1. Bliv Nabohjælper
  2. Tænd lys udenfor og klip hækken
  3. Gør døre og vinduer svære at bryde op
  4. Undgå at købe tyvekoster – brug sikre betalingsformer
  5. Ring 1-1-4, hvis du har mistanke om indbrud