Gå til hovedindhold

Caféen i Lyngby Idrætsby udbydes til forpagtning

Lundtoftevej 53A, 2800 Kongens Lyngby

Indhold

    Åbent hus for besigtigelse, Mandag, den 3. august 2026 mellem kl. 10.00 og kl. 11.30

    Caféen er et lokalt samlingssted for medlemmer af fritidsforeningerne tilknyttet Lyngby Idrætsby.

    Lyngby Idrætsby er hjemsted for knap 25 foreninger, ca. 12.000 idrætsmedlemmer, herunder Lyngby Boldklub, mens en række øvrige foreninger også benytter sig af Idrætsbyens mange idrætsfaciliteter.

    Om forpagtningen
    • Omfatter cafeén i Lyngby Idrætsby
    • Bortforpagtes i 5 år med start 1. december 2026
    • Forpagtningsafgiften baseres på en % andel af bruttoomsætningen og sker efter almindelige markedsvilkår. Udover forpagtningsafgift vil der blive opkrævet forbrugsudgifter
    • Må alene anvendes til idrætsrelaterede formål
    • Åbningstider - caféen skal holde åben på hverdage og i weekender, når der er sportsaktiviteter i hallen og derudover ved særlige arrangementer
    • Priser skal fastsættes på en måde så brugerne af hallen sikres et spændende udbud til overkommelige priser men så caféens eksistensgrundlag sikres
    • Vilje og engagement til at indgå i den sammenhæng og synergi der i, at være en del af et af kommunens idrætsanlæg i samarbejde med hallens Idrætsinspektør
    • Indgå i kommunens beredskabsplan
    • Mulighed for at tilbyde take-away og catering ud af huset
    Ansøgning og betingelser for forpagtning

    For at komme i betragtning skal Ejendomskontoret senest, den 15. august 2026 modtage:

    • Ansøgning og CV
    • Plan/Koncept for drift af caféen
    • Vision med cafédriften
    • Beskrivelse af forventet sortiment i caféen
    • Oplysning om gyldigt CVR-nummer

    Det er ligeledes en forudsætning for at komme i betragtning til forpagtningen, at ansøger giver tilladelse til, at bortforpagter kan indhente Børneattest, da forpagtningen omfatter arbejde med børn og unge, ligesom ansøger giver tilladelse til indhentning af straffeattest og at disse ikke giver anledning til bemærkninger.

    Ansøgning: sendes til Ejendomskontoret via digital post på link i højre side

    Tildelingskriterierne er ikke prioriterede, og der vil blive foretaget en helhedsvurdering af de indkomne ansøgninger.

    Kommunen forbeholder sig retten til at vælge mellem alle indkomne ansøgninger, eventuelt forkaste dem alle. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Ejendomskontoret v/Fuldmægtig Henrik Eilsøe på
    tlf. 45 97 31 83

    Se eksempel på forpagtningskontrakten

    Kontrakt - Udbud - udkast 2026