Gå til hovedindhold
Du er her:

Frokostordning i daginstitutioner

I Lyngby-Taarbæk Kommunes daginstitutioner stemmes der hvert andet år, om der skal være en kommunal frokostordning i den enkelte daginstitution

Ifølge lovgivningen skal alle 0-6 årige i Lyngby-Taarbæk Kommunes daginstitutioner tilbydes et dagligt sundt frokostmåltid.

Formålet med frokostmåltidet er at medvirke til at skabe sunde kostvaner hos børn fra 0-6 år og bidrage til børnenes generelle trivsel og udvikling.

Hvert andet år skal forældre og forældrebestyrelser træffe beslutning om, de ønsker frokostordning.

Maden som serveres til frokostmåltidet er mindst 90% økologisk.

Øvrige måltider fx eftermiddagsmåltidet organiseres forskelligt fra daginstitution til daginstitution. Spørg lederen i den enkelte institution, hvis du er i tvivl.

Find svar på dine spørgsmål om frokostordning her

Hvor er der frokost i dagtilbud?

Fra januar 2021 har 5 daginstitutioner en frokostordning.

Dette gælder for Børnehuset Trinbrættet, Børnehuset Hjortholm, Børnehuset Blomsterbedet, Børnehuset Pilen og Taarbæk Børnehus.

En dagplejeplads i Lyngby-Taarbæk Kommune er med fuld forplejning inkluderet i takstprisen.