Ressourceforløb
Ydelsen er ophørt pr. 1. februar 2026. De følgende oplysninger er derfor alene til borgere, der var på ydelsen forud for den 1. februar 2026. Læs mere om ressourceforløb
Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
Når du er blevet tilkendt ressourceforløb, stopper den ydelse, du hidtil har fået. Hvis du forud for ressourceforløbet modtog sygedagpenge eller ledighedsydelse, modtager du ressourceforløbsydelse på niveau med din hidtidige ydelse. Du vil dog kun modtage ressourceforløbsydelse på niveau med sygedagpenge, så længe du ville være berettiget til at modtage sygedagpenge.
Kommer du fra en anden ydelse, vil du modtage ressourceforløbsydelse.
Ressourceforløbsydelsen kan blive justeret undervejs i forløbet, fx hvis du får et barn.
Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse, at du står til rådighed for de tilbud, som fremgår af beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde, og som er en del af ressourceforløbet. Det er også et krav, at du deltager i opfølgningssamtaler og lignende i kommunen.
Hvis du flytter til en anden kommune, skal på barsel, eller bliver syg, vil du fortsat have ret til at modtage ressourceforløbsydelse.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden 4 uger, fra de har modtaget din klage.
Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Indsatser i et ressourceforløb
Til Lyngby-Taarbæk borgere, der tidligere har modtaget ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb
Ankestyrelsen har ændret deres praksis om fradrag for lønindtægter for borgere, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb. Det betyder, at der nu skal beregnes anderledes til fordel for dig som borger.
Lyngby-Taarbæk Kommune ser på alle igangværende sager for at sikre, at de behandles korrekt i henhold til den nye praksis. Kommunen genoptager også tidligere afgjorte sager i det omfang, sagerne kan identificeres.
Har du tidligere modtaget ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb og samtidig haft lønindtægter, kan du kontakte Lyngby-Taarbæk Kommune på tlf . 45973021 og tale med en medarbejder. Medarbejderen vil vurdere, om din sag er en af de sager, der skal genoptages og beregnes om.
Forældelse: Skæringsdatoen er den 3. september 2017. Det betyder, at udbetalinger af ressourceforløbsydelser før denne dato er forældet.
I samarbejde med en koordinerende sagsbehandler tilrettelægges indsatserne og der inddrages relevante fagpersoner. Indsatserne kan være: mentorstøtte, virksomhedspraktik, motion, deltagelse i sundhedstilbud, behandlingstilbud, socialpædagogisk bistand og brobygning til uddannelse.
Kontakt
Personlig henvendelse
| Mandag | 09:00 – 15:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 09:00 – 15:00 |
| Onsdag | 09:00 – 15:00 |
| Torsdag | 10:00 – 17:00 |
| Fredag | Lukket |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Telefonisk henvendelse
| Mandag | 09:00 – 15:30 |
|---|---|
| Tirsdag | 09:00 – 15:30 |
| Onsdag | 09:00 – 15:30 |
| Torsdag | 09:00 – 16:30 |
| Fredag | 09:00 – 13:30 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Lyngby Hovedgade 94, 2. sal 2800 Kgs. Lyngby