Gå til hovedindhold
Du er her:

Adresseforespørgsel og beboerforespørgsel

Du kan få udleveret oplysninger fra CPR om andre personer og få fx aktuelle navne- og adresseoplysninger

Bestil en adresseforespørgsel

Du kan få udleveret oplysninger fra CPR om andre personer fx aktuelle navne- og adresseoplysninger - med mindre personen har registreret navne- og adressebeskyttelse. Du kan også få at vide, om personen er død, rejst til udlandet eller er umyndig.

Du kan også få oplyst, hvem der er registreret på din adresse, hvis du er ejer eller lejer af boligen.

For at få udleveret oplysninger skal du dog forud kunne identificere den person, du ønsker oplysninger om ved enten navn og adresse, navn og fødselsdato eller navn og CPR-nummer.

Hver henvendelse koster 75 kr. (2019), også selvom det ikke er sikkert, at kommunen kan finde den person, du søger. Du skal være opmærksom på, at den tidligere adresse ikke kan bruges, hvis den er fra før år 1972, fordi den ikke findes elektronisk. 

Hvis personen kan entydigt identificeres og ikke har beskyttet adresse, vil du med det samme modtage svar på din forespørgsel. Hvis personen ikke entydigt identificeres eller har beskyttet adresse, vil kommunens sagsbehandling afgøre, om du vil kunne få oplyst personens nuværende adresse.

Foruden det svar du straks vil kunne se og udskrive fra selvbetjeningsløsningen, vil vi også sende svaret til din digitale postkasse/e-Boks. Du kan tilmelde sig digital post på Borger.dk

Bestil en beboerforespørgsel
Kræver

Ovenstående selvbetjeningsløsning (beboerforespørgsel) kan kun bruges, hvis du er ejer af din bolig.

Hvis du er lejer af en bolig og vil vide, om andre har registreret folkeregisteradresse på din adresse, skal du henvende dig til kommunen. Du skal kunne dokumentere overfor kommunen, at du er (med) ejer eller lejer af boligen. 

En henvendelse koster 75 kr. (2019)