Gå til hovedindhold
MENU
MENU
Du er her:

Rehabiliteringsteam

Din sag behandles i kommunens rehabiliteringsteam, når der skal tages stilling til, om du er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller en anden indsats - eller hvis du er sygemeldt og ikke kan få forlænget dine sygedagpenge efter forlængelsesreglerne.

Hvis din sag skal forelægges rehabiliteringsteamet

  • Forberedelse inden din sag behandles af Rehabiliteringsteamet

    Inden din sag behandles af Rehabiliteringsteamet, har du sammen med din koordinerende sagsbehandler udfyldt ”rehabiliteringsplanens forberedende del”, som giver et overblik over de vigtigste informationer i din sag. Herunder dit CV og dine beskrivelser om dine kvalifikationer, kompetencer i øvrigt, helbred, netværk og mål. Det er din sagsbehandlers ansvar, at sagen er tilstrækkeligt og relevant beskrevet.

    Du skal også underskrive et samtykke for, at din sag kan behandles af flere centre i kommunen og sundhedskoordinatoren fra Regionen.

  • Hvem er med til rehabiliteringsmødet

    Rehabiliteringsteamet skal altid bestå af repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og en læge fra Regionen – en såkaldt sundhedskoordinator. Herudover skal undervisningsområdet være repræsenteret, hvis du er under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse.

    I Jobcenter Lyngby-Taarbæk deltager ligeledes en virksomhedskonsulent for at styrke den virksomhedsrettede indsats.

    Din sagsbehandler deltager sammen med dig i mødet.

    Du er velkommen til at invitere en bisidder eller en partsrepræsentant med til mødet.

  • Efter mødet med Rehabiliteringsteamet

    Efter mødet kommer rehabiliteringsteamet med en indstilling til, hvordan du bedst kan komme videre fra din nuværende situation.

    Indstillingen indeholder en vurdering af din fortsatte evne til at arbejde og/eller studere. Den indeholder en beskrivelse af, hvad der skal arbejdes videre med samt hvilke aktiviteter, der kan hjælpe med at udvikle din arbejdsevne.