Bliv vores kollega på voksen, social- og beskæftigelsesområdet
Mere end en arbejdsplads - vi støtter og rådgiver voksne og familier til en positiv forandring
Vi oplever, at vores arbejde er meningsfuldt, når vi ser, hvor meget vores indsatser betyder for borgernes hverdag og livsmuligheder.
Vi er en organisation i udvikling. Vi bidrager hver især med vores faglige perspektiver og arbejder løbende på at skabe endnu bedre sammenhæng i borgernes forløb.
Hos os får du mulighed for både at specialisere dig, udvikle dig fagligt og samarbejde på tværs.
Mere end faglighed
Særligt for beskæftigelsesområdet
- Vi arbejder efter intentionerne i beskæftigelsesreformen med fokus på frisættelse af indsatsen og værdighed i sagsbehandlingen.
- Vi anvender digitale løsninger og AI-værktøjer som en metode til at frigive tid til de borgere, der har brug for den personlige kontakt.
- Vi spørger systematisk vores borgere og lokale virksomheder, om deres syn på samarbejdet med os. Den viden bruger vi til at evaluere og udvikle vores indsatser.
Særligt for socialområdet
- Vi arbejder med voksne med meget forskellige og ofte komplekse sociale, psykiske og funktionelle udfordringer. Det spænder fra tidlig og forebyggende støtte til højt specialiserede indsatser og botilbud.
- Vi har både myndighed og egne tilbud. Det giver gode muligheder for sammenhæng, korte veje og samarbejde omkring borgeren.
- Vores opgave er at understøtte, at den enkelte borger får mulighed for at mestre sit eget liv, udvikle sig og leve så selvstændigt et liv som muligt.
- Hos os handler høj faglighed både om stærk socialfaglig og pædagogisk viden og om evnen til at omsætte den til løsninger, der giver mening for den enkelte borger.
- Vores faglighed udvikles gennem sparring, supervision, fælles refleksion og samarbejder på tværs. Vi arbejder med at skabe en systematisk refleksiv praksis i det daglige arbejde og øver os i metoden på vores ugentlige sparringsmøder.
Mere end kollegaskab
- Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi føler os kompetente i vores arbejde og har det godt sammen.
- Gode og tillidsfulde samarbejdsrelationer er vigtige for os. Vi respekterer hinandens fagligheder og er nysgerrige på både, hvad vores kolleger kan, og hvem de er som mennesker.
- Vi mødes om opgaverne og samarbejdet, men prioriterer også de gode snakke og grin, hvad enten det er til sociale arrangementer eller ved kaffemaskinen.
Kom med på holdet
Tæt på alt
Vores arbejdspladser ligger i grønne omgivelser og tæt på S-togsstationer, letbanen og supercykelstier.


