Gå til hovedindhold

Bliv vores lederkollega

Mere end en arbejdsplads - vær med til at skabe stærke faglige resultater, høj kvalitet for borgerne og en attraktiv kommune, hvor medarbejdere trives og udvikler sig

Indhold

    Mere end ledelse

    Vores ledelsespraksis bygger på tillid og blik for det hele menneske. Tilgangen er engageret og positiv – og det smitter af på vores arbejdskultur.

    Hos os er ledelse en faglig og personlig kompetence, som ledere på alle niveauer løbende øver sig i – hver for sig og i fællesskab. Vi kalder det: Fælles om ledelse.

    Fælles om ledelse - de 5 ledelseskompetencer i Lyngby-Taarbæk Kommune

    Fælles om ledelse

    Som leder i Lyngby-Taarbæk Kommune mestrer vi de grundlæggende ledelsesdiscipliner som personaleledelse, administration og økonomistyring. Det er en naturlig og vigtig del af lederrollen. Samtidig står vi i en virkelighed præget af kompleksitet, økonomisk pres og stigende forventninger. Det kalder på et fælles fokus på ledelse, der rækker ud over det basale.

    Derfor har vi udviklet Fælles om ledelse, som er et fælles fundament. I Fælles om ledelse fokuserer vi på fem ledelseskompetencer:

    • Helhedsledelse
    • Handlekraft
    • Empowerment
    • Forandringsledelse
    • Kommunikation

    Kompetencerne understøtter en kultur, hvor vi tænker på tværs, finder nye svar og løfter i flok. De tydeliggør, hvad vi som ledere kan forvente af hinanden, og hvad medarbejdere kan forvente af deres leder. Samtidig gør de os i stand til sammen at omsætte politiske mål og strategiske ambitioner til løsninger, der skaber reel værdi for borgere, virksomheder og lokalsamfund.

    Lederfora

    Enhedsdirektionen: Vores direktion arbejder som en enhedsdirektion og har fokus på den strategiske tværgående ledelse af organisationen. Direktørerne tager fælles ansvar for helheden og har derudover eget ansvar for fagområde/fagcentre.

    Koncernchefgruppen består af 8 centerchefer og 4 direktører. Koncernchefgruppen drøfter og kvalificerer beslutninger, som skal træffes i direktionen. Typisk vil det ske inden den endelige beslutning i direktionen. Koncernchefgruppens fælles fokus er bl.a. på ledelse af organisationen.

    Lederkredsen er kommunens cirka 220 ledere med personaleansvar. Lederkredsens fælles fokus er typisk vidensdeling og drøftelse af tværgående udviklingsinitiativer og opgaver. Lederkredsen mødes typisk tre gange årligt.