Gå til hovedindhold

Tusinder af børn begynder i skole i disse dage – pas på dem

I perioden 11.-31. august sætter Rådet for Sikker Trafik og 94 kommuner fokus på, at trafikanterne skal passe på de tusindvis af børn, der begynder i skole – nogle efter en velfortjent sommerferie og andre børn for første gang.

Oliver fra Arealdrift og hans kolleger sætter i denne uge XX plakater op i lygtepæle rundt i Lyngby-Taarbæk kommune. Her på Hasselvej i Virum lige ved indkørsel til Fuglsanggårdskolen, hvor der fra mandag 12. august igen vil være 750 elever, der hver dag skal til og fra skolen. Plakaterne skal minde bilister og andre trafikanter om at passe på. de mange bløde trafikanter

Indhold

    I august er tusindvis forventningsfulde og spændte børn klar til at begynde i skole – nogle for første gang. Lyngby-Taarbæk Kommune er med i Sikker Trafiks skolestartskampagne ”Børn på vej”:

    • For at minde alle trafikanter om at passe på de små, bløde trafikanter, er Lyngby-Taarbæk sammen med stort set alle landets kommuner og Rådet for Sikker Trafik klar med kampagnen "Børn på vej". Kampagnen kan man se på mange skoleveje, hvor kommunen har hængt plakater op med budskabet. Kampagnen varer fra 11.-31. august 2025
    • Kampagnen skal få bilister og cyklister til at vise ekstra hensyn til børnene i trafikken. Ifølge Rådet for Sikker Trafiks undersøgelser, er antallet af biler og bilernes fart noget af det, der især skaber utryghed på skolevejene
    • Politiet bakker op om kampagnen og flere steder vil der være kontrol ved skolerne i løbet af august.