Gå til hovedindhold

Tag familien med på skattejagt med fokus på indbrudsforebyggelse i efterårsferien

Vær med i konkurrencen om en pølsevogn til jeres vej

Indhold

    Vær med til at gøre livet surt for indbrudstyvene. Indbrud er ikke kun et spørgsmål om ting, der bliver stjålet – men ligeledes om trygheden i vores hjem og nabolag. Det handler både om små tiltag i hverdagen, om at kende sine naboer – og om at bruge vores lokalområde aktivt.

    Når vi bevæger os rundt i kvarteret, går ture sammen, siger hej og skaber liv i vores gader, gør vi det samtidig sværere for indbrudstyve at arbejde i fred.

    Derfor inviterer vi i samarbejde med Nordsjællands Politi, Bo Trygt og Nabohjælp til en indbrudsforebyggende skattejagt i efterårsferien. Her kan hele familien være med til at opdage, hvor meget man faktisk selv kan gøre for at forebygge indbrud – og samtidig få en sjov og hyggelig oplevelse sammen.

    Kom med på skattejagt

    Find 10 poster på den indbrudsforebyggende skattejagt rundt i Virum.

    På hver post finder I et spørgsmål om indbrud og forebyggelse, så i sammen kan diskutere, gætte og lære, hvor meget man faktisk selv kan gøre for at gøre livet surt for indbrudstyvene.
    Når I har besvaret alle spørgsmål, afleverer I jeres udfyldte svarark på Stadsbiblioteket for at være med i konkurrencen om en pølsevogn – og her er der også en lille præmie til børnene for gennemførelse af skattejagten.

    Start og slut

    I kan hente rute-kort og et svarark der skal udfyldes undervejs. Enten på:

    • Stadsbiblioteket, Lyngby Hovedgade 28
    • Virum Bibliotek, Geels Plads 40

    Når I har gennemført skattejagten, afleverer I svararket på Stadsbiblioteket – det kan IKKE afleveres på Virum Bibliotek. Svararket skal afleveres senest den 21. oktober, tirsdagen efter efterårsferien.

    Vind en pølsevogn til næste vejfest

    Alle deltagere, der afleverer et svarark på Stadsbiblioteket, har chancen for at vinde en pølsevogn til deres vej – fx til den næste vejfest. For et godt naboskab og en hyggelig fest er faktisk også en af de bedste måder at holde tyvene væk!

    Giv dit bedste bud mod tyven

    Den sidste post på ruten er den store finale – her skal I finde på den mest fantasifulde måde at holde indbrudstyven væk. De mest kreative forslag bliver vist på Nordsjællands Politis Facebook-side – måske er det jeres idé, der bliver delt!

    Praktisk

    • Hent startpakke: På Virum Bibliotek eller Stadsbiblioteket
    • Gå ruten: Den 11.-19. oktober kan du gå ruten, ruten er ca. 3 km
    • Aflever svararket: På Stadsbiblioteket i Lyngby senest 21. oktober
    • Hvem kan deltage: Hele familien – børn, unge og voksne

    Rigtig god fornøjelse.

    Du kan læse mere om skattejagten her.