Vaccination mod influenza og covid-19
Fra 1. oktober til og med 20. december er det muligt at blive vaccineret mod influenza og covid-19

Vaccinationen er gratis for:
-
Borgere, der er fyldt 65 år senest 20. december 2025.
-
Borgere under 65 år med kronisk sygdom, hvis de er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.
-
Gravide i 2. og 3. trimester.
-
Enkelte børn mellem 6 mdr. og 17 år med kronisk sygdom kan også have gavn af at blive vaccineret. Det sker efter lægelig vurdering.
-
Førtidspensionister bliver kun tilbudt vaccination mod influenza.
De første invitationer er blevet sendt ud til borgerne via e-Boks eller fysisk brev den 9. september. Invitationerne bliver derefter løbende sendt ud efter alder.
Bestil tid
Tidsbestilling foregår på www.vacciner.dk ved brug af MitID.
Region Hovedstaden åbner den 10. september en bookingtelefon på 38 64 99 01 målrettet borgere uden MitID, som har brug for hjælp til at booke eller ændre vaccinationstid. Åbningstiden er hverdage fra kl. 09.00-15.30.
Vaccinationssteder
Det er ikke muligt at blive vaccineret på apoteker og hos privatpraktiserende læger.
Du kan blive vaccineret på de regionale vaccinationssteder:
- Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Birkedalsvej 33a, 3000 Helsingør
- Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
- Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
- Herlev Hospitals vaccinationsklinik, Borgmester Ib Juuls vej 89, 2730 Herlev
- Gentofte Hospitals vaccinationsklinik, Hospitalsvej 1, opgang 1, 2900 Hellerup
- Amager Hospitals vaccinationsklinik, Italiensvej 1, 2300 København S.
- Hvidovre Hospitals vaccinationsklinik, Vestre Hospitalsvej 3A, 2650 Hvidovre
- Frederiksberg Hospitals vaccinationsklinik, Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
- Bornholms Hospitals vaccinationsklinik, Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne
Du kan også blive vaccineret på vaccinationssteder i Lyngby-Taarbæk Kommune af Danske Lægers Vaccinationsservice:
- Danske Lægers Vaccinations Service, Lyngby Idrætsby, Lundtoftevej 53A, 2800 Kgs. Lyngby
- Danske Lægers Vaccinationsservice, Selskabslokale C, Grønnevej 257, 2830 Virum
Klik her for at se alle vaccinationsstederne.
Hjemmevaccination
I særlige tilfælde kan borgere i målgruppen blive vaccineret i deres eget hjem. Det gælder kun borgere, der grundet enten fysiske eller psykiske udfordringer ikke kan forlade egen bolig – ej heller med ledsagelse. I det tilfælde vil Akutberedskabet vurdere, om det er relevant med en hjemmevaccination.
Hjemmevaccination kan fra 10. september 2025 bestilles på telefon 38 69 89 42 på hverdage fra kl. 09.00-14.00. Fra 1. november er åbningstiden hverdage fra kl. 09.00-12.00. Der er ikke mulighed for digital bestilling af hjemmevaccination.
Vaccination på plejecentre og sociale botilbud
Vaccination af borgere på plejecentre og sociale botilbud sker i et samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden.
