Gå til hovedindhold
Personlige forhold

Borgerrådgiveren gør status

Lyngby-Taarbæk Kommunes borgerrådgiver er nu klar med sin første årsberetning, som blev behandlet på kommunalbestyrelsesmødet den 26. marts 2026. I beretningen giver borgerrådgiveren en række anbefalinger til forvaltningerne på baggrund af de henvendelser, der er modtaget fra borgerne i løbet af 2025.

12. maj 2026

Indhold

    Borgerrådgiverens årsberetning viser, at dialog og læring fortsat er nøglen til at skabe bedre forløb for borgerne og styrke samarbejdet på tværs af kommunen. Borgerrådgiveren arbejder forebyggende, blandt andet gennem sparring med forvaltningerne, fokus på god borgerkommunikation og anbefalinger til forbedringer på tværs af kommunen. 

    Borgerrådgiveren fremhæver, at en kultur præget af nysgerrighed, åbenhed og vilje til at lære af hinanden er afgørende for at styrke retssikkerheden og skabe en mere sammenhængende oplevelse for borgerne. Når dialogen lykkes, skaber det ikke kun bedre sagsforløb – det styrker også tilliden mellem borgere og kommune.

    Læs borgerrådgiverens beretning her (PDF).

    Borgerrådgiveren

    Borgerrådgiveren kan hjælpe dig med at forstå en afgørelse fra kommunen eller genskabe den gode dialog med kommunen, hvis den er gået i hårdknude. Samtidigt kan borgerrådgiveren bidrage til at ændre og forebygge fejl og mangler i sagsbehandlingen.