Letbanen åbner i Lyngby: Aktiviteter på alle syv stationer i kommunen lørdag 22. august
Fællessang, loppemarked, pannabane, grillpølser, spejderhygge, slagtøjsorkester, 5 km motionsløb, Torvedage, superligaspillere, kæmpekor, selvkørende biler, brass band, science shows og madboder er nogle af de nøgleord, der fylder åbningsprogrammet for Letbanens første køredag med passagerer i Lyngby-Taarbæk Kommune.
På Lyngby Torv spiller Lyngby-Taarbæk Kommunes Musikskole tre koncerter på Letbanens åbningsdag.
Lørdag 22. august er det gratis at køre med Letbanen, og man kan stå af og på lige så mange gange, man har lyst. Der vil der være aktiviteter ved alle syv stationer i Lyngby-Taarbæk Kommune det meste af lørdagen fra kl. 10. Byens og nabobyernes borgere kan se frem til et åbningsprogram, hvor der er plads til alle aldersgrupper og til mange forskellige interesser.
I Lyngby bliver Letbanen budt velkommen med en brev vifte af aktiviteter på åbningsdagen lørdag 22. august Fotocollage med billeder fra: Lyngby-Taarbæk Kommune, Lyngby Brass Band, Lyngby Storcenter, Yatai, Lyngby-Taarbæk Kommunes Musikskole, Lyngby-Taarbæk Kommunes Ungdomsskole, DTU, Peter Spies, Trongårdens IF, Lyngby Boldklub og AI-genererede illustrationer.
Åbningsaktiviteter på alle stationer og for enhver smag
Kl. 10.50 kommer det officielle indvielsestog gennem Lyngby og lidt senere på dagen kommer Letbanen med cirka 5-8 minutters interval. Det samlede program for åbning af Letbanen i Lyngby-Taarbæk Kommune kan ses HER og i skemaet her på siden.
Motionsløb skyder åbningsdagen i gang
Allerede inden det allerførste letbanetog med passagerer kommer til Lyngby, bliver åbningsdagen skudt i gang kl. 10 med en once-in-a-lifetime begivenhed, nemlig Letbaneløbet i form af et 5 km motionsløb med start ved DTU og mål i det centrale Lyngby. Læs mere og tilmeld dig Letbaneløbet HER.
| Station, tidspunkt og lokation | Hvad kan jeg opleve? |
|
Lyngby Station Kl. 10-16. P-pladsen lige over for stationen mellem AL-Bank og Lyngby Rådhus samt på Lyngby Torv. |
|
|
Lyngby Centrum Kl. 10-17. Byrummet på Klampenborgvej foran Lyngby Storcenter.
|
|
|
Fortunbyen Kl. 11-14 Det overdækkede område ved Circle K samt de øvrige butikker på Lyngbygårdsvej. |
|
|
Akademivej Kl. 10-13 De grønne arealer for foden af Nils Koppels Allé ved Akademivej lige skråt over for Akademivej Station. |
|
|
Anker Engelundsvej Kl. 10-13 Området foran DTUs hovedindgang på Anker Engelundsvej 101 lige mellem Anker Engelundsvej letbanestation og parkeringspladsen. |
|
|
Rævehøjvej Kl. 10-15 Det grønne område mellem Rævehøjvej Station og Lundtoftegårdsvej. |
|
|
Lundtofte Kl. 10-15 Stationsforpladsen ved Lundtofte Station. |
|
5 km motionsløb på åbningsdagen
- Trongårdens IF arrangerer motionsløb langs Letbanen på åbningsdagen
- Læs HER hvordan du kan tilmelde dig denne once-in-a-lifetime løbeoplevelse
- Letbaneløbet skydes i gang kl. 10, så du kan både nå at løbe langs banen og køre med Letbanen efter løbet
Fakta om Hovedstadens Letbane
- Letbanen kører i dag fra Ishøj til Rødovre Nord (12 stationer)
- Efter åbning den 22. august kører Letbanen fra Ishøj til Lundtofte (29 stationer)
- I den første periode efter åbningen indkøres og stabiliseres driften på den samlede letbane. Der køres i dagtimerne på hverdage og lørdage med afgange hvert 5.-8. minut. De konkrete afgangstider findes i Rejseplanen. Hovedstadens Letbane arbejder fortsat hen imod stabil drift med afgange hvert 5. minut
- Letbanetoget er indrettet med fire flexområder, hvor der er plads til kørestole, barnevogne og cykler
- Passagerer kan gratis medbringe cykel i letbanetoget
- Letbanen forventes at transportere ca. 14 mio. passagerer om året fra 2030
- Hovedstadens Letbane er ejet af Region Hovedstaden samt de 11 kommuner Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk
Officiel letbane-åbningsceremoni og -folkefest i Gladsaxe
Udover aktiviteter ved alle letbanestationer i i Lyngby er der lørdag 22. august fælles åbningsfest for alle letbanekommunerne med musik og teater mm på scenen ved Gladsaxe Rådhus. Det er nemt at tage Letbanen mellem Gladsaxe Rådhus og de lokale åbningsaktiviter ved letbanestationerne i Lyngby. Læs mere om åbningsfesten HER.

