Gå til hovedindhold
Trafik og veje

Trafikale ændringer i Lyngby søndag 26. april

I forbindelse med afviklingen af AL Sydbank Den Grønne Halvmaraton vil der kunne opleves steder, hvor vejen enten kortvarigt er spærret, eller hvor der vil være en mindre forlængelse af køretiden. Følg med her på siden.

17. apr. 2026

FOTO: Den Grønne Halvmaraton.

Indhold

    Når starten til AL Sydbank Den Grønne Halvmaraton skydes i gang søndag 26. april kl. 11.00 fra Lyngby Centrum, har mere end 3.500 løbere snøret løbeskoene til Nordsjællands største halvmaraton.

    Ruten tager hensyn til omgivelserne

    Arrangøren SNIK Atletik har brugt mange måneder på at planlægge afviklingen, således at de tager størst muligt hensyn til omgivelserne langs ruterne.

    På løbets hjemmeside er det muligt at se hvilke veje det drejer sig om, samt i hvilket tidsrum. Siden opdateres løbende med relevant info.Vigtig trafikinfo:

    • Lyngby Hovedgade mellem Nørgaardsvej og Jernbanevej er spærret for trafik fra kl. 07.00 til 16.00 søndag 26. april
    • Jernbanevej er spærret for trafik søndag fra kl. 07.00 til kl. 15.00
    • Lyngby Torv er spærret for trafik hele dagen torsdag 23. april til søndag 26. april (bemærk P- forbud alle dage)
    • I Virum, Sorgenfri, Lundtofte, Ørholm, Hjortekær, Raadvad og Brede vil der være stop i trafikken i perioder
    • Ambulancer, redningskøretøjer og plejepersonale bliver naturligvis ikke opholdt unødigt
    • Der vil søndag fra kl. 7 til kl. 16 være omlægninger og indstillinger af busdriften på ruterne 182, 183, 184, 190, 191 og 300S. Se mere info på www.dinoffentligetransport.dk
    • Løbets Hotline telefon: torsdag, fredag, lørdag, søndag tlf. 29 73 12 90
    Tak for tålmodigheden

    AL Sydbank Den Grønne Halvmaraton takker på forhånd ALLE for forståelsen og tålmodigheden.