Gå til hovedindhold
Du er her:
Pressemeddelelse

Fine resultater af tilsyn på det specialiserede socialområde

Fokuserede indsatser på opmærksomhedspunkter

   

Over middel i den gennemsnitlige score til bo- og dagtilbud på det specialiserede område i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det er resultatet af Center for Social Indsats samlede rapport for årets sociale tilsyn på bo- og dagtilbuddene. De sociale tilsyn udføres af Socialtilsynet.

Formand for Forebyggelses- og Socialudvalget Christine Dal siger: "Det særlige ved disse tilsyn er, at de både undersøger tilbuddenes kvalitet og i lige så høj grad borgernes trivsel og medinddragelse. Vi har her at gøre med nogle af kommunens mest sårbare borgere, så det er godt at blive bekræftet i, at vores specialiserede tilbud lever op til Socialtilsynet kriterier og bedømmes som veldrevne tilbud. Det synes jeg, at både ledere og medarbejdere kan være stolte af."

Socialtilsynet har fokus på temaerne: uddannelse og beskæftigelse - selvstændighed og relationer - målgrupper, metoder og resultater - sundhed og trivsel - organisation og ledelse - kompetencer - fysiske rammer - økonomi.

Tilsynene påpeger mindre, ikke alvorlige opmærksomheds- og udviklingspunkter, bl.a. i forhold til dokumentation. I forbindelse med alle opmærksomhedspunkterne er der igangsat enten organisatoriske eller faglige tiltag.

Næstformand for Forebyggelses- og Socialudvalget Magnus von Dreiager siger: "Vores sociale tilbud er inde i en rigtig positiv udvikling både lokalt og på tværs af tilbuddene. Det er godt at se, at Socialtilsynet anerkender dette store arbejde. Især når jeg ved, at der har været ekstra pres på her under Corona. Men tilsynene viser, at vi er på rette vej, og det fortjener både medarbejdere og ledere en stor ros for."

Fakta:

Socialtilsynet skal foretage minimum et årligt tilsyn på tilbuddene under det specialiserede socialområde, der er omfattet af Lov om Socialtilsyn. 

De sociale tilsyn omfatter:

Lokale kommunale tilbud: Bostedet Chr. X's Allé, Magnetens Boenheder, Botilbuddet Rævehøjparken, Slotsvænget, Kvindehuset, Torvehuset

Lokale private tilbud: Bofællesskabet Kirsten Marie, Butik Spiren og Spireværkstederne og Hjuldamperen.

  Kontaktinformation

Formand for Forebyggelses- og Socialudvalget Christine Dal: chthr@ltk.dk

Næstformand for Forebyggelses- og Socialudvalget Magnus von Dreiager: magnd@ltk.dk

 Social media icon Social media icon Social media icon