Kontakt
Simon Pihl Sørensen
E-mail: SPS@ltk.dk
Magnus von Dreiager
Telefon: 23 35 19 95
E-mail: magnd@ltk.dk
Dagtilbud, børn og forældre inviteres til at genfinde legens magi
Lyngby-Taarbæk Kommune lancerer et ny projekt "Kom og Leg – Fællesskab i bevægelse og fordybelse". Det skal skabe rum for langsommelighed og glædesfyldt leg i en tid præget af højt tempo og stigende mistrivsel blandt børn. Projektet inviterer dagtilbud, børn og forældre til at genfinde legens magi via fire temaer: kultur, natur, musik og sanser.
Formand for Dagtilbudsudvalget, Simon Pihl Sørensen, siger: ”Flere og flere oplever en hverdag, hvor der er mistrivsel, hvor alle har travlt med deres eget uden blik for hinanden. Vi vil gerne styrke livsglæden med et projekt der fokuserer på leg og fællesskab som bærende principper. Det kan forhåbentlig være med til at inspirere børn og forældre og vores dagtilbud”.
Projektet består af to spor med flere elementer: aktiviteter i dagtilbud og pop-up aktiviteter i det offentlige rum. Alle dagtilbud får besøg af en ekstern aktør i et fire dages forløb, hvor de kan vælge ét af fire temaer for deres aktiviteter: musik, kunst, natur eller sanser. Pop-up aktiviteterne er åbne og gratis for alle og understøtter centrale udviklingsområder for børn.
Vi holder Kick-off arrangement søndag den 11. maj 2025 fra kl. 10-13 på Lyngby Torv.
Næstformand Magnus Von Dreiager fortsætter: “Jeg håber, at mange vil deltage og lege med. Projektet bygger på værdier som ligeværd, respekt og glæden ved at være aktive og nysgerrige sammen. "Vi bygger byen i papkasser" er overskriften på det første arrangement. Det byder på kreative aktiviteter, hvor børn og forældre sammen kan bygge og udforske byen i papkasser.”
Fakta om projektet
Vi ser frem til at byde alle velkommen til en dag fyldt med leg og fællesskab på Lyngby Torv.
E-mail: SPS@ltk.dk
Telefon: 23 35 19 95
E-mail: magnd@ltk.dk