Gå til hovedindhold
Du er her:
Pressemeddelelse

Lys på boldbaner

Løb en tur eller spil lidt bold efter solnedgang

   Lundtofte kunstgræs.JPG

Kunstgræsbanen i Lundtofte. Billedet er taget inden gældende corona-restriktioner

 

Nu tændes aftenbelysningen på boldbanerne i Virum, Lyngby og Lundtofte på hverdage frem til kl. 19. Håbet er, at flere får glæde af at komme udenfor og dyrke motion.

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Mette Schmidt Olsen siger: "COVID-19 situationen gør det vanskeligt at holde sig fysisk aktiv. Indendørs foreningsaktiviteter er lukket ned, der er restriktioner på udendørs aktiviteter og motionscentre er lukkede. Vi vil gerne være med til at skabe de bedst mulige rammer for, at borgere i alle aldre alligevel kan komme ud og få lidt frisk luft og motion - det ved vi jo er godt for både det fysiske og mentale helbred. Derfor tænder vi nu aftensbelysningen på boldbanerne, så man fx kan spille lidt bold, gå eller løbe en tur efter skole, arbejde og solnedgang. Gældende restriktioner i forhold til forsamlingsforbud (pt. på 5 personer) og afstandskrav skal selvfølgelig overholdes."

Lysene vil indtil andet meldes ud være tændt fra klokken 17.00 til 19.00 på hverdage. Normalt er der aftenbelysning på denne årstid, men på grund af nedlukningen af foreningsaktiviteter har lyset ikke været tændt.

 

Vedhæftede filer

Lundtofte kunstgræs.JPG
 Kontaktinformation

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Mette Schmidt Olsen, mobil: 30 50 59 19, e-mail: msol@ltk.dk

 Social media icon Social media icon Social media icon