Temamøder for folkeoplysende foreninger efteråret 2025
Fritid & Idræt afholder en række temamøder i efteråret 2025.
I samarbejde med Folkeoplysningsudvalget inviterer Fritid & Idræt til fire temamøder i oktober og november 2025. Temamøderne henvender sig til foreningens ledere, instruktører, frivillige, undervisere og bestyrelsesmedlemmer.
Formålet er at give jer ny viden, inspiration og konkrete redskaber til jeres arbejde i foreningen. Alle temamøder afholdes på Lyngby Rådhus med start kl. 18.30. Der vil blive serveret en sandwich til dem, der ønsker fra kl. fra 18.00. Alle møderne kræver tilmelding.
📅 Dato: 9. oktober
👤 Oplægsholdere: Alzheimerforeningen med supplement fra kommunens demenskoordinator
Hvordan kan foreninger bedst støtte voksne medlemmer, der rammes af demens? Denne temaaften er tilrettelagt i samarbejde med Alzheimerforeningen og kommunens demensområde og giver jer viden, indsigt og konkrete redskaber til foreningsarbejdet. Aftenen vil bl.a. handle om:
- Hvordan man kan spotte tidlige tegn på demens
- Tips og idéer til aktiviteter i foreninger og aftenskolehold
- Overvejelser om hvornår det er muligt – og ikke længere muligt – at rumme et medlem med demens
Kommunens demenskoordinator vil desuden fortælle om, hvilke tilbud og hvilken støtte kommunen kan bidrage med.
Praktisk information: Der er plads til 50 deltagere pr. temamøde – og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Tilmelding sker via nedenstående links: Temamøde om voksne med demens i foreningslivet
📅 Dato: 23. oktober
👤 Oplægsholder: Axel Duckert. Axel har stor erfaring med dette område bl.a. som tidligere leder på kommunens specialskole.
Mange foreninger møder børn og unge med diagnoser som ADHD og autisme i deres daglige arbejde. Dette temamøde giver jer konkrete redskaber, viden og inspiration til at skabe gode rammer for disse børn og unge i foreningen. Axel vil dele praktiske tips og tricks, give hjælp til håndtering af konkrete situationer samt komme med idéer til en konstruktiv dialog med forældre. Der bliver også mulighed for at tage udgangspunkt i cases fra de deltagende foreninger og udveksle erfaringer.
Praktisk information og tilmelding: Der er plads til 50 deltagere pr. temamøde – og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Tilmelding sker via nedenstående links: Teammøde: Børn og unge med diagnoser i foreningslivet (ADHD/Autisme)
📅 Dato: 13. november
👤 Oplægsholdere: Center for Ungdomsstudier og Headspace Lyngby
Forening møder i stigende grad unge, der i perioder kan være sårbare, have begyndende angst eller opleve mistrivsel. Samtidig er foreningslivet en af de vigtigste arenaer for fællesskab, udvikling og trivsel. På denne temaaften stiller vi derfor skarpt på hvem de unge er i dag, og hvordan I i foreningerne kan blive endnu bedre til at møde dem – både de velfungerende og dem, der i perioder har brug for ekstra støtte.
Center for Ungdomsstudier giver et indblik i ungekulturen i dag og deler erfaringer med, hvordan foreninger kan skabe rammer, der styrker trivsel og fastholdelse. Headspace Lyngby kommer og fortæller om de unge de møder i Lyngby-Taarbæk.
Praktisk information: Der er plads til 50 deltagere pr. temamøde – og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Tilmelding sker via nedenstående links: Unge i dag – og når livet bliver lidt svært også i foreningslivet
📅 Dato: 20. november
👤 Oplægsholder: Peter Erkmann (forfatter til Kunstig intelligens i den lokale forening)
Vil du gerne blive klogere på, hvordan kunstig intelligens kan lette og styrke foreningens daglige arbejde? På dette kursus får du en praktisk introduktion til brugen af AI-værktøjer som fx Copilot og ChatGPT.
Du lærer bl.a. at bruge AI til at udarbejde referater og indbydelser til fx aktiviteter, forbedre tekster til Facebook og Instagram og redigere hjemmesidetekster.
Derudover får du en introduktion til, hvordan AI fungerer, og hvordan du med nøgleord og prompt-teknikker kan træne den til at forstå din forenings behov.
Mødet henvender sig til begyndere og let øvede, der ønsker at komme godt i gang med at bruge AI i foreningsarbejdet.
Praktisk information: Der er plads til 50 deltagere pr. temamøde – og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Tilmelding sker via nedenstående links: Benyt AI til foreningens arbejde – et praktisk kursus