Børneattester i foreninger

Foreningsmiljøet skal være et trygt og sikkert sted for børn, unge og deres forældre. Samtidig skal det være et sted, hvor den frivillige leder, træner eller anden engageret voksen skal være sikret et godt arbejdsmiljø.

Det er vigtigt at forebygge risikoen for misbrug, men samtidig skal der stadig være plads til leg, nærhed og omsorg i foreningen.

Mange foreningers landsforbund har allerede udgivet materiale om forebyggelse, og om hvad lokalforeningen skal gøre, hvis der opstår mistanke om overgreb mod børn og unge. Denne information fra Lyngby-Taarbæk Kommune skal ses som et supplement hertil.

Som leder eller træner bliver man opfattet som en tillidsperson. Man er fx mere en kammerat med børnene og de unge end lærere eller pædagoger er, fordi de samtidig er myndighedspersoner.

En god måde at forebygge overgreb på børn og unge er at lave en samværspolitik, som opstiller rammerne for, hvordan man er sammen i foreningen – både børn og voksne samt børn og unge imellem. Når I udarbejder en samværspolitik, er det en god idé at involvere alle de frivillige i foreningen i processen. På den måde skaber I en fælles forståelse for samvær og nærhed med foreningens børn og unge. Det er ligeledes en god idé at præsentere samværspolitikken for forældrene.

Foreninger, der får tilskud eller anvist lokaler og faciliteter af kommunen under Folkeoplysningsloven, har pligt til at indhente en børneattest på alle ledere, trænere og andre voksne, der har direkte kontakt med og ansvar for børn under 15 år. Dette gælder også for bestyrelsesmedlemmer. Børneattesten er foreningens sikkerhed for, at den frivillige leder, træner eller lignende ikke tidligere er straffet for seksuelle overgreb, udbredelse eller besiddelse af børnepornografi samt blufærdighedskrænkelse af børn under 15 år

Hvis et barn fortæller, at det er udsat for seksuelle overgreb, eller hvis det udviser signaler om overgreb, skal I som forening reagere. Som ledere, trænere eller andre engagerede voksne er I nemlig omfattet af den generelle underretningspligt i Serviceloven. Det betyder, at I har pligt til at gribe ind. Et trygt sted at være - information om forebyggelse af overgreb mod børn og unge I tilfælde af mistanke, anbefales det at tage en hurtig og generel drøftelse i bestyrelsen sammen med den person, der har lagt mærke til de signaler, der ligger til grund for mistanken. Tal åbent om, hvad der er hørt og set.

Er I i tvivl om, hvordan I skal reagere, kan I altid kontakte Lyngby-Taarbæk Kommunes Center for Social indsats. Husk, at enhver mistanke skal behandles med største diskretion af hensyn til alle involverede.

Mener I, der er grundlag for at gå videre med jeres mistanke, skal I enten ringe til Lyngby-Taarbæk Kommunes Center for Social indsats eller sende dem en underretning. Der er ingen krav til, hvordan en underretning skal se ud, eller hvad den skal indeholde. Når I underretter, er det vigtigt, at I er så konkrete som muligt: Hvad har I set og hørt, og hvad går jeres bekymring på?

Sagsbehandleren i Center for Social indsats vil herefter sørge for at vurdere, hvad der videre skal ske i sagen. Sagsbehandleren vil også tage kontakt til forældrene til barnet. Det er helt normalt, at indberetteren derefter ikke hører mere til sagen, da den er omfattet af tavshedspligt.

Husk, at I som forening har et ansvar – men I er ikke behandlere eller politi. Hvis der opstår en konkret sag om seksuelt misbrug af et barn, som overgives til politi eller de sociale myndigheder, er ansvaret derefter deres.

Man bør efter en underretning aldrig begynde at undersøge særlige forhold vedrørende den mistænkte. Det kan imidlertid være fornuftigt at tage en snak i foreningen med børn og forældre, for at undgå usikkerhed og misforståelser. Er I tvivl om, hvordan I skal gøre, kan I kontakte jeres hovedforbund eller søge vejledning hos Lyngby-Taarbæk Kommunes Center for Social indsats.