Gå til hovedindhold
Du er her:

Start en forening

Der kan være flere årsager til, at man ønsker at oprette en forening. Når man starter en forening, er der en række trin, man skal igennem, og første trin er at finde ud af hvilken foreningstype, man gerne vil oprette. 

Her præsenteres kort hvilke overvejelser, man skal gøre sig, når man vil stifte en forening.

Folkeoplysende forening 

Det er en forening, hvor man mødes om en fælles aktivitet fx idræt, spejder eller en hobby. Foreningen tilbyder faste tilrettelagte aktiviteter i et forpligtende fællesskab, hvor man sammen dygtiggører sig. 

For at blive en folkeoplysende forening, skal man godkendes af Folkeoplysningsudvalget. Se mere under "Opret en folkeoplysende forening eller aftenskole". 

Aftenskole

Det er foreninger der tilbyder undervisning, foredrag og debatskabende aktiviteter. Her er det et lovkrav, at lærerne lønnes iht. overenskomst.

For at blive en aftenskole, skal man godkendes af Folkeoplysningsudvalget. Se mere under "Opret en folkeoplysende forening eller aftenskole".

Alle andre former for foreninger 

Det kan fx være frivillige sociale foreninger, interesseforeninger/organisationer, ældreforeninger, patientforeninger, kulturelle foreninger og private foreninger.

Der er ingen formelle krav til, hvordan foreninger skal organiseres og drives, udforme vedtægter mv.

I praksis er det dog sådan, at hvis foreningen fx søger om offentlig støtte, kan den blive mødt med krav om at fremvise vedtægter med fx beskrivelse af tegningsregler, krav om, at årsregnskabet bliver revideret af en revisor samt at foreningen har et CVR-nr.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte Fritid, Idræt, Frivillighed og Kultur, som kan guide dig videre.

For at låne/leje lokaler i Lyngby-Taarbæk Kommune, skal din forening være registreret som frivillig forening i CVR registret.

Særlig for frivillige social foreninger

Som frivillig sociale forening eller selvhjælpsgruppe, har du mulighed for at melde dig ind i Frivilligcenter & Selvhjælp Lyngby-Taarbæk, hvor du både kan låne lokaler og få rådgivning. Læse mere på side om "Frivilligcentret".

På spejdertur i naturen
Sommerferieaktivitet - På spejdertur i naturen